Dyrenes jul
”Bliv liggende skat og sov lidt videre… du må ikke stå op endnu!” Rasmus skyndte sig at give Helle et kys på panden, og hun vendte sig men blev liggende. Han havde sat vækkeuret for at være sikker på, at nå ned i stuen som den første af de to. Så lydløst som muligt greb han sin morgenkåbe og listede sig nedenunder.
Inden han tændte lys, gik han hen til stuevinduerne og så ud. Et tykt lag sne kunne skimtes overalt i tykke bølgede dyner. I gadelampernes skær, kunne han ane nogle få fnug, der stadig dalede ned i ny og næ.
På himlen trængte månens lys sporadisk igennem skydækket, som var ved at gå i opløsning.
Klokken var kun ti minutter i syv og der ville gå lidt endnu, inden dagslyset ville få overtaget og afsløre, hvordan Danmark i virkeligheden tog sig ud efter nattens massive storm.
Rasmus kom til at smågrine, da det gik op for ham at både skovl og sneskraber stod ude i garagen, godt gemt bag kasser og møblerne fra deres tidligere liv. Det ville blive en stor opgave i sig selv, bare at få fat i redskaberne, men det var ikke vigtigt lige nu. Snerydningen og dens udfordringer måtte de hygge sig med senere.
Hans romantiske vision var gået i opfyldelse, da landet stort set måtte være lukket ned, her på deres store dag. Det gik først rigtigt op for ham nu, at der kun var timer tilbage, før ’dyrenes jul’ skulle begynde. Hele hans krop begyndte at simre af spænding og forventningsglæde.
Men først skulle de igennem dagen med de gøremål og de forberedelser, den nu krævede.
Som det første gik han ud i køkkenet og satte kaffe over. Tilbage i stuen tændte han lys og flyttede lænestolene hen til væggen ved vinduerne. Med dunkende hjerte fik han en spisebordsstol bugseret frem og stillede sig op. Den rullende og buldrende lyd supplerede så tilfredsstillende synet af loftet, der åbnede sig for ham.
Med rammen klappet ned og sikret ved gulvet, måtte han træde et par skridt tilbage for at nyde skuepladsen. ’Himmelstigen’ blev igen stuens majestætiske centrum, og den så endnu mere æstetisk ud, end han huskede den. Det var svært ikke bare at løbe op og flå Helle ud af sengen med det samme for at vise hende det fantastiske syn. Han kunne i første omgang blot glæde sig ved at vide, at det var det første, hun skulle se, når hun kom ned lidt senere.
Så tændte han juletræet og standerlampen ved sofaen og slukkede lyset i loftet igen. Det afdæmpede lys understregede rummets fantastiske forvandling med en hyggelig varm stemning, og scenen var nu klar til at modtage dagslyset. Det hele ville drage og pirre dem dagen igennem, indtil seancen skulle begynde.
Han var lige ved at glemme radiatorerne, der skulle skrues godt op. Instruktionerne havde fortalt ham, at temperaturen i rummet skulle være som en hed sommerdag. Det krævede vel egentlig kun et lille drej på termostaten, for at stuen ville gå fra at være lun til hed, men det var også planen.
Han talte på fingrene. Der var cirka elleve timer til.
Midt i det hele fangede en duftbrise hans næse. Den var lidt blandet og syntes at komme fra skænken. Han havde ikke bemærket den før, ikke på denne måde i hvert fald. Rasmus gik hen og tog et par ting ud og mærkede og snusede til dem hver især. Det hele føltes og duftede nypoleret i træolier og læderfedt. Det var, som om selv redskaberne havde gjort sig fine og parate i vished om, at den store dag var kommet. Endelig skulle de i arbejde! De var som nye, og det var ikke til at fatte, at de havde været gemt væk her i over halvtreds år.
Specielt det spændstige spanskrør føltes godt i hånden, og han glædede sig ekstra meget til at arbejde med det. Rasmus kom igen til at tænke på deres forunderlige forvandlingsrejse. For bare tre uger siden ville han have forbundet et spanskrør med noget bestialsk og grusomt. Nu forbandt han det med noget smukt, kærligt og forløsende.
Hans blik fangede kuglevibratoren og vandrede videre ned langs væggen ved siden af skænken. Han brød ud i et stort smil og nikkede anerkendende. Richard havde virkelig tænkt på alt: Selvfølgelig var der nede ved fodpanelet installeret en stikkontakt, der passede med ledningens længde i forhold til ’Himmelstigen’.
Efter et sidste blik over stuens endelige fuldendthed fulgt af et veltilfreds suk gik han tilbage i køkkenet for at gøre klar til at gå op og vække sin udkårne.
Balancerende med en bakke, trådte han kort efter ind i soveværelset. Helle tændte sin natlampe med det samme, og det gav et sæt i Rasmus. Han måtte vride sig i en komisk manøvre, for ikke at tabe det hele på gulvet. ”Er du vågen?” udbrød han, og de kom begge til at grine over hans feberredning.
”Jeg kunne da ikke sove, efter du stod op”. Hun satte sig op i skrædderstilling på madrassen og fortsatte: ”Jeg har været vågen, siden din alarm ringede. Men jeg måtte jo ikke stå op med dig, så… Er du spændt?”
Han nikkede med et stort smil. ”Også mig!” jublede hun og fortsatte: ”Hvad var det for en rumlende lyd jeg kunne høre?” Hendes ansigtsudtryk skiftede i samme øjeblik og hun spurgte mere ængsteligt: ”Det var da dig, der rumlede, ikke?”
Koncentreret om ikke at spilde noget kravlede Rasmus op i sengen med bakken i hænderne og satte den forsigtigt ned imellem dem. Han lænede sig frem, kyssede hende og svarede hemmelighedsfuldt: ”Det får du at se – lige om lidt”. Men hans beherskede tonefald blev hurtigt fortrængt af hans indvendige jubel, da han fortsatte begejstret: ”Min elskede Helle-Helena! Det er i dag…! Det er slet ikke til at fatte… Endelig!”
De sad tavse og smilede til hinanden, imens de spiste. Morgenmaden bestod af to tallerkener havregryn med mælk, drysset med rosiner og to store krus dampende sort kaffe. Helles yndlingsmorgenmad, når det skulle være simpelt og ikke ligge for tungt i maven.
Da tallerkenerne var skrabede og de sidste mundfulde gledet ned, spurgte hun: ”Hvordan ser det egentlig ud udenfor?”
Rasmus svarede med et grin: ”Ja, altså… Vi skulle nok lige have tænkt på at finde grejet til at rydde sne frem fra garagen, inden vi lukkede os inde i går. Der er sne over alt, og jeg tror, der er meget, så vores første udfordring bliver overhovedet at komme ud i garagen”.
Helle slubrede en slurk kaffe og svarede: ”Vi må tage det stille og roligt og hjælpes ad. Vi skal jo også have dagen til at gå med et eller andet”.
Rasmus’ ansigtsudtryk skiftede og han så alvorligt direkte i hendes øjne: ”Klokken seks i aften… der begynder ’dyrenes jul’ for os. Der skal vi have spist aftensmad, og du skal være klar til mig”. Det pludselige dybe mørke blik var ikke til at tage fejl af og Helle gøs af fryd, da hun ydmygt svarede: ”Selvfølgelig, min Rasmus-Richard. Jeg vil være klar til Dem klokken atten!”
Siden hun så det første gang i årstidsgarderoben, havde Helle vidst nøjagtigt, hvilket sæt hun skulle have på denne aften. Det var simpelt og alligevel noget, der var sprunget hende i øjnene med det samme. Hun var sikker på, at Helena havde fået det lavet lige nøjagtigt til denne højtid, og nu skulle det endelig komme til sin ret.
Imens den sidste slurk kaffe gled ned, gik det for alvor op for hende, hvor meget hun ville komme til at savne garderoben. Når det hele blev hverdag, og hun var tilbage på arbejde, kunne den ikke være med på samme måde i dagligdagen, som i de forgangne uger.
Helle beroligede hurtigt sig selv med, at de jo nok skulle finde deres stunder sammen i løbet af året. Det var i hvert fald helt sikkert, at hverken hun eller Rasmus kunne undvære den et helt år ad gangen.
”Må jeg ikke godt komme nedenunder og se nu?” bad hun utålmodigt. Han nikkede med et skævt smil og svarede kærligt: ”Jo, selvfølgelig, min elskede. Du har været tålmodig og ventet længe nok nu…”
De trak i deres almindelige tøj og gik nedenunder. Helle blev bedt om at vente i entreen, imens han satte bakken fra sig i køkkenet.
”Luk øjnene!” bød han, inden hun ved en hånd på hver skulder blev ført ind i stuen. ”Nu må du åbne…”
Helle slog øjnene op og blev overvældet. Hun udbrød spontant: ”Wow!… Hold da kæft!… Det er for vildt det her!” og lod bjergtaget blikket vandre rundt i stuen i den afdæmpede belysning.
Betegnelsen ‘Himmelstigen’ gav for alvor den største og mest fyldestgørende mening, da hun så den for første gang.
Det her var ikke længere deres stue, som de kendte den, men et helt specielt og helligt sted. Et sted skabt kun til at perfektionere deres samhørighed og kærlighed – fysisk som mentalt.
Synet og atmosfæren rørte hende. Hun vendte sig og faldt Rasmus om halsen. ”Hvor er det bare… Det er bare så vildt perfekt!” sagde hun henført.
De holdt om hinanden en stund og kravlede herefter hen i sofaen sammen. Hun lagde sig i hans arme og tog sig god tid til at fordøje synet af det forvandlede rum. ”Hvor er det smukt”, gentog hun igen og igen.
Solen fandt langsomt op over horisonten, og fra en næsten skyfri himmel afslørede den det massive vinterlandskab udenfor.
De løsrev sig fra sofaen og gjorde tilløb til at komme ud og skovle. Hun havde svært ved at slippe rammen af syne, men trøstede sig med, at de skulle ind til den igen, så snart de var færdige.
Helle kunne ikke finde andet end sine regnbukser og vinterjakke at tage på. Rasmus fandt sit arbejdstøj og tog det udenpå sine joggingbukser og T-shirt.
Praktisk vintertøj var ikke noget, de havde skænket en tanke, så længe de havde boet i lejligheden i midtbyen.
Det var nærmest nødvendigt at kaste sig ud ad hoveddøren. Helle havde snedriver til livet, og Rasmus måtte pløje sig frem og bane vej for dem begge. De grinede og havde en fest på den udfordrende færd. Heldigvis åbnede sidedøren til garagen indad. De kunne derfor komme ind uden de store problemer, men måtte skovle sneen, der var væltet med ind, væk for at kunne lukke døren bag sig igen.
”Vi skal jo også have skovlet os om til frugtkælderen og vores varer. Det bliver en ordentlig omgang det her!” grinede Rasmus og fortsatte: ”Men vi må bare må tage det fra en ende af. Hvis jeg går forrest og skovler det grove, kan du skrabe det fint bag mig”. Helle gjorde honnør, klappede hælene sammen og svarede: ”Javel, hr. Kaptajn!”
Møjsommeligt fik de først banet sig vej rundt og ned i kælderen bag huset. Dernæst blev deres havegang mellem garagen, hoveddøren og fortovet skovlet fri. Undervejs kunne de ikke lade være med at tage et par sneboldkampe. Helle forsøgte sig med en sneengel, men hun forsvandt fuldstændigt, da hun lod sig falde og måtte have hjælp for at komme op igen.
Da de nåede til fortovet, kunne de hen over driverne se flere naboer nede ad gaden, der også var i gang med at skovle og knokle. De gik krumbøjet med sammenbidte og anstrengte miner, men den slags var ikke at spore i Rasmus og Helles muntre ansigter.
Da de havde været i gang i flere timer, var de langt om længe færdige med hele deres fortov og stod nu og pustede ud. Da de havde sundet sig, så de på hinanden, nikkede i enighed og gik med brede smil i gang med at rydde Thomas’ fortov også.
På vej tilbage, mens de skubbede de sidste bunker væk, fik de øjenkontakt med ham oppe i hans stuevindue. Han smilede og vinkede til dem som tak. Rasmus pegede på hans havegang, som for at spørge om de også skulle tage den. Thomas vinkede afværgende og viste i stedet muskler på sin ene overarm og pegede på sig selv. De grinede alle tre.
”Det føles godt at hjælpe ham!” sukkede Helle glad, imens hun ivrigt vinkede til Thomas en sidste gang. Rasmus tilføjede med et grin: ”Ja, men han kunne sgu ikke få sig selv til at tage imod, at vi også ryddede op til hans hus. Det kan være, at han er bange for, at vi ser, hvad han gemmer på derinde…” Helle grinede og smed en håndfuld sne efter Rasmus. ”Hold op! Den søde gamle mand vil da bare ikke være til mere besvær end højst nødvendigt”.
I det fjerne kunne de høre sneplovene arbejde oppe på landevejen og ned igennem hovedgaden i den lille forstad. Der ville nok gå flere timer endnu, inden den fik arbejdet sig frem til at ordne deres vej.
Med armene om hinanden gik det unge par hen til garagen, satte redskaberne fra sig op ad væggen og fortsatte ind i huset.
Varmen brændte i deres kolde ansigter, da de kom ind. Rasmus trak som det første gardinerne for i stuen og lukkede dermed endegyldigt omverdenen ude, så stuen blev til deres lukkede hule og helt eget univers.
Helle smurte nogle håndmadder til ham som frokost, men undlod selv at spise.
”Er det ok, at jeg sidder lidt og læser nogle steder igennem i bogen igen?” spurgte hun. Rasmus nikkede og svarede: ”Så smutter jeg lige en tur på værkstedet imens”. De smilede til hinanden og kyssede, inden han forsvandt nedenunder.
Helle satte sig godt til rette i sofaen med bogen. Hun sugede stemningen og synet til sig en stund, inden hun gik i gang. Sjovt nok tænkte hun ikke længere så meget over, hvad det var, Rasmus lavede nede i kælderen. Det var jo til at regne ud, at det måtte have noget med hans forberedelser at gøre.
Med scenen sat foran sig sad hun og gennemgik udvalgte passager i bogen nøje en sidste gang, og dermed forsvandt en række små spørgsmål, der havde meldt sig undervejs.
I værkstedet løb Rasmus sine brugsanvisninger igennem fra ende til anden. Han følte sig på ingen måde nervøs, men kun spændt og klar. Han var tryg og kunne mærke, at Richard var med ham hele vejen.
”I aften skal jeg til svendeprøve, og jeg kommer ikke til at skuffe dig, snedkermester!” mumlede han halvhøjt, som om den gamle var i rummet hos ham.
En lille time senere kom Rasmus tilbage i stuen og satte sig stille i sofaen hos hende. Hun så op og lænede sig frem til et kys. Han lod hende læse færdig i tavshed, imens han betragtede rammen og værktøjerne. Inde i hans hoved blev forløbet minutiøst gennemgået endnu en gang – skridt for skridt.
Efter nogen tid klappede Helle bogen i og lagde den tilbage i skrinet på sofabordet. Nu kunne de ikke gøre mere. De var begge så forberedte, som de kunne blive.
Hun strakte sig med et stort smil og sagde: ”Nu må jeg hellere gå i bad…” Han gengældte hendes smil og svarede: ”Så gør jeg det samme bagefter, mens du klæder om.”
Rasmus havde svært ved at få tiden til at gå, imens han ventede på at bruseren blev ledig. Med lidt værktøjstræning på den efterhånden velbearbejdede ryghynde og al den tålmodighed, der stadig kunne vrides ud af ham, lykkedes det at få tiden til at gå.
Helle betragtede sig selv i spejlet med stor tilfredshed. Den smalle sorte corsage med de røde blanke stivere, der kun dækkede fra under barmen og ned til over hofterne, var så smuk. Den var formet med en lille spids i midten, både foran og bagpå, som om det var diskrete vejvisere til hendes villige og klargjorte åbninger. De højhælede sorte lakstøvler med snører gik kun til knæene. De havde røde lodrette påsyede strimler, der matchede stiverne i corsagen. Det var alt, hvad hun havde på, og det var perfekt. Sættet var tydeligt gennemtænkt, så de områder på kroppen, der skulle bearbejdes, var nøgne og tilgængelige. Bogen havde givet hende et ret omfattende billede af hvad, hun kunne forvente sig, men stadig uden at sige for meget og spolere overraskelsesmomenterne. Helles eneste bekymring var, om hun ville være i stand til at nå de fantastiske stadier, som beskrivelserne berettede om?
Til seancen ville franskbrødshåret ikke fungere, men derimod den højtsiddende stramme hestehale, som blev sat i en elastik med en lille rød rose af stof som pynt.
Efter at have lagt lidt makeup sendte hun sig selv et tilfreds kys i spejlet og gik med dirrende ben ned ad trapperne.
Rasmus ventede på hende i entreen kun iført boxershorts. Han smilede bredt og var som altid overvældet af det smukke syn, der mødte ham. De faldt i hinandens arme, og der stod de længe og holdt om hinanden og kyssede intenst.
Helle vendte sig og greb med begge hænder om den ene knage, imens hun struttede med numsen. ”Vil du spænde snøren ind på ryggen? Jeg vil gerne have det så stramt som muligt. Brug alle dine kræfter”, bad hun.
Velvilligt løsnede han snøren i corsagen og begyndte at spænde ind hul for hul hele vejen ned. Helle nød den tætte strammende fornemmelse, der blev mere og mere intens for hver gang, han trak et hul ind. Hun slap et lille suk hver gang. Med snøren bundet i en sløjfe følte hun sig helt klargjort og komplet.
”Du må gerne varme suppen og dække op til os i køkkenet nu”, bød Rasmus.
Imens hun var i gang, gik han rundt i stuen, hvor han tændte seks store bloklys og placerede dem rundt, så de spredte et jævnt varmt skær. Sammen med lysene fra juletræet var atmosfæren afdæmpet, men der var stadig rigeligt med lys til at se alle detaljer. Som det sidste hentede han en kande isvand og et glas og satte det ved siden af skrinet på sofabordet.
Tilbage i køkkenet tog han æggeuret og satte sig til rette på sin vanlige stol bag hende. Han sad klar med sin telefon i hånden. Helle stjal sig blikke af ham flere gange, men de var begge tavse. Det var svært ikke at smække den indbydende numse, der vimsede rund foran ham, men han væbnede sig med tålmodighed.
Så snart klokken slog fem, satte han æggeuret på 60 minutter.
”Så er der en time til…”. Helle vendte sig og smilede. Han kunne tydeligt se, hvordan spændingen for alvor også havde taget fat i hende, og hendes hænder rystede, imens hun satte brød i ovnen for at lune dem. Han havde det på nøjagtigt samme måde og havde svært ved bare at holde telefonen i sine rystende hænder.
”Sluk din telefon og giv mig den!” sagde han med dirrende stemme, imens han efter et par forsøg fik slukket sin egen. De blev begge lagt på hylden over det lille spisebord.
Helle serverede og satte sig overfor ham. Imens de spiste, sagde de stadig ikke noget. Det var næsten kun æggeurets tikken der brød stilheden. Rasmus blik blev mørkere og mørkere og han betragtede Helle gentagne gange med et nøgternt og insisterende blik. Hendes liderlighed voksede, jo mere han så på hende, og hun prøvede at forestille sig, hvordan det hele ville blive. Indtil nu havde virkeligheden kun overgået fantasien, og hun håbede inderligt, at det ville fortsætte på den måde.
Da de havde spist færdig, og hun havde ryddet af, sad de igen helt tavse ved bordet. Der var få minutter tilbage på uret. Rasmus lukkede øjnene og trak vejret dybt et par gange for at finde fordybelse og fokus.
Det at skulle vente i pinefuld stilhed, indtil det planlagte øjeblik indtræf, var i sig selv tilfredsstillende for hans struktursøgende sind og intensiverede øjeblikket for dem begge.
Der var nu kun ét minut tilbage. Han rejste sig og slog hånden ud. Hun greb den med det samme, rejste sig og stillede sig foran ham. På stolesædet efterlod hun et vådt aftryk med en fin aftegning af hendes kønslæber.
De lukkede begge øjnene og tog flere dybe åndedrag. Det sidste minut var også det længste.
***
Efter æggeurets kald…
Endelig – som en øredøvende brandalarm, ringede uret. Dyrenes jul var begyndt!
Med hendes hånd i sin, førte Rasmus Helle ind i stuen og stillede hende med ryggen mod rammen.
Momentet var som at træde ind i en anden dimension for dem begge. Stuens magi blev først helt komplet i dette øjeblik, hvor tiden var inde.
Varmen kærtegnede deres hud, og det afdæmpede lys kælede behageligt for deres blikke.
Han greb om hendes kinder med begge hænder, og deres læber mødtes i dybtfølte lange hede kys, imens deres forventningsfulde blikke borede sig ind i hinandens.
Ord var helt overflødige. Helle kunne tydeligt se, hvordan mørket nu for alvor havde gjort sit indtog i ham, og denne gang var det kommet for at blive. Hun bemærkede pulsen, der synligt pumpede på hans hals. Den kunne udmærket have været taktstokken, der satte tempoet for hele hendes dirrende og pulserende krop.
Hun vidste fra bogen, at mørket i ham også afspejlede den nødvendige dybe koncentration, han havde brug for. Den var beskrevet som en del af hans trancetilstand i seancen, og hun higede nu kun efter at blive ført ind i sig selv og møde sin.
De trak begge vejret i hurtige stød. Tiden frøs et øjeblik, inden han endelig gjorde anlæg til at gå i gang.
Som det første gik han hen og skubbede stuedøren til, så den kun stod lidt på klem. Helles blik slap ikke hans færd et splitsekund. Han fortsatte målrettet over til værktøjerne og tog noget ud. Han spærrede for udsynet med kroppen, så hun kunne ikke se, hvad det var, han hentede.
Det var først efter, han var tilbage med hånden godt gemt på ryggen, at hun fandt ud af, hvad det var, men hun nåede ikke at registrere så meget, før det blev sort for hendes øjne.
Det var det, der på godt dansk hedder et ’blindfold’. Han sikrede sig, at de to elastikker rundt om hovedet sad ordentligt og behageligt på hende, inden han forsvandt igen. Da masken blev lagt på, gik det op for Helle, at hun nok havde set det sidste glimt af dyrenes jul dette år med sine øjne.
Hun følte, at hun trådte ind i en svævende tilstand, i det øjeblik hun blev spærret inde i mørket. De øvrige sanser blev skærpet, og stilheden blev pludselig til en lyd i sig selv, duftene fra værktøjerne blev så tydelige, at hun bildte sig ind at kunne skelne de enkelte dele fra hinanden. Varmen i rummet føltes, som om den strøg og kærtegnede hendes nøgne hud med en ildevarslende erotisk nænsomhed. Det var som om, at hver en nervespids i hendes krop kravlede ud og svævede over huden som en skal af hypersanselighed.
Hun følte sig et øjeblik helt alene i mørket, men Rasmus’ nærvær forplantede sig hurtigt i hende, og han blev til en form for kraft i rummet omkring hende. Hun kunne fornemme ham fysisk, også selvom han var helt stille og ikke rørte hende.
På en finurlig og vidunderlig pirrende måde var hun både tryg og skræmt fra vid og sans på én gang. Beskrivelser og forestillingsevne kunne på ingen måde leve op til den fantastiske virkelighed, det var, at stå her midt i det og vente i et brændende ønske om at blive brugt og udnyttet.
Rasmus hentede manchetterne og lagde dem møjsommeligt på hendes håndled og ankler, imens han tog sig god tid til også at betragte og nyde scenen. Det var en vigtig del af hans oplevelse.
Helle havde hovedet lænet lidt tilbage, og hendes mund stod åben. Det var tydeligt at se, hvordan hun lod sine fire andre sanser tage over, og hvordan hun åbnede for alle sluser. Han var dybt fascineret af, hvordan det, der hidtil havde været ren teori for ham, også så ud til at virke i praksis.
Hendes tunge vejrtrækning og små sitrende kuldegys fortalte ham, at hun havde åbnet døren til det særlige rum, som han nu skulle tage hende med helt ind i, og som kun de to kunne finde sammen.
Han spændte manchetterne stramt ind omkring håndleddene men var mere varsom omkring anklerne. Snører og syninger fra støvleskafterne måtte ikke presse ubehageligt ind i huden ved benene. Forskellen på ubehagelig smerte og irritation kontra den hårde og forløsende stimulation var blevet ham så klar og logisk under hans læring.
Han var instrueret ned til mindste detalje og kendte sit pensum. Nu skulle lærdom omsættes til virkelighed, når han gik i gang med sit svendestykke.
Han løftede hendes ene arm op og klikkede karabinhagen i håndledsmanchetten fast til den øverste ring i den ene side af rammen. Det gentog han og satte den anden fast i den modsatte side. Helle udstødte små forventningsfulde suk, imens hun blev fikseret.
Rasmus tøvede og måtte træde et skridt tilbage for at beundre verdens smukkeste kvinde endnu en gang. Hun stod der så fuldendt med armene spændt fast over hovedet og med let spredte fødder. Ryggen svajede, så røven struttede perfekt, imens brysterne var skudt frem mod ham. Hun var hjælpeløs og til rådighed – kun i hans vold. I dette øjeblik følte han ikke, at han kunne forlange mere af livet, for der var ikke noget, der ville kunne overgå dette.
”Nu skal vi ud på den rejse sammen, som vi har ventet så længe på… Er du klar, min skønne Helle-Helena?” hviskede han ved hendes øre med ømhed i stemmen. Hun nikkede fra sit sanserum og svarede sagte: ”Ja, Rasmus… Jeg er klar til at blive brugt af dig og kun dig. Før mig helt ind i vores nye verden! Jeg er klar til dig!”
”Nu er din krop min. Din vilje, din selvkontrol og ja, din sjæl tilhører mig, og jeg kan styre og bruge dig, som jeg gerne vil have det!” fortsatte han nu i en bydende tone. Han tilføjede: ”Din krop må nu kun lystre mig og ikke dig! Er det forstået?” Helle nikkede føjeligt men kunne ikke helt greje, hvad han præcist mente.
Han stillede sig helt tæt ved siden af hende og greb med ét fat i hestehalen og holdt hendes hoved fast med den ene hånd. Den anden gled ned til hendes skød. De to mellemste fingre cirklede lidt rundt om klitoris, inden de arbejdede sig ind mellem læberne. Hun stønnede straks over den intime berøring og nød, hvordan den svævende sanselige tilstedeværelse pludselig fik fokus i nuet gennem kussen.
Hans to fingre fandt vej til åbningen og arbejdede sig med lethed op i den våde passage. Rasmus var en smule nervøs for dette essentielle øjeblik. Sæt nu det ikke skulle lykkes ham? Hvis han fejlede, ville han ikke ane, hvordan han skulle komme videre i forløbet derfra.
Han sank et par gange, krogede fingrene sammen og trykkede ud mod skambenet. Fingerspidserne behøvede ikke lede ret meget for at finde det riflede område. Han havde bemærket det mange gange, men havde aldrig tænkt over, hvad det var, før brugsanvisningerne forklarede det for ham.
Da han begyndte at massere stedet blidt, reagerede hun med det samme. Han forstod udmærket billedet af, at ’valnøddeskallen’ skulle stimuleres. Hendes reaktioner efterlod ingen tvivl om, at han ramte rigtigt.
Det ophidsede ham, og han havde svært ved at beherske stemmen, da han instruerede mere direkte: ”Det er nu forbudt for din hjerne at styre din krop på nogen måde. Du skal fortælle din hjerne, at den ikke må sende nogen signaler til din krop, uanset hvordan den reagerer. Forstået?” Helle stønnede noget, som skulle have været et ’ja’. Hun var stadig ikke helt med på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, eller hvad han præcist mente, men hun ville gøre sit ypperste for at behage ham og opfylde hans ønske.
Pludselig klemte han til med fingrene og begyndte at trække hånden hurtigt op og ned. Det fik fingerspidserne til at gnide intenst over punktet indvendigt og håndfladen til at massere klitoris ganske belejligt udvendigt. Helle begyndte straks at svæve. Hendes krop sendte divergerende signaler.
”Du bestemmer ikke selv. Det er mig, der styre din krop!” mindede Rasmus om i en krævende tone. Hun kunne høre, at han var ophidset, og det tændte hende endnu mere, at han var hård og bydende i stemmen.
Hun måtte koncentrere sig, for ikke at lade sine reflekser træde i kraft. Han slap sit tag i hestehalen og greb hende let om struben i stedet, imens han råbte: ”Hvem ejer dig, og hvem styrer din krop?” Hun for sammen og hulkede: ”Det gør du… Det gør du Rasmus!”
Han fortsatte ubarmhjertigt sit arbejde med hånden i hendes skød, og hun vred sig mere og mere. Hun havde svært ved at skelne og definere, hvad der skete i underlivet. ”Nej... pas på…” udbrød hun pludselig, men det var for sent.
En kort og intens orgasme overmandede hende og hun ænsede kun knapt den hvislende lyd, da kussen taknemmeligt lod safterne sprøjte. De plaskede ned over hans arbejdende hånd, der sendte væsken videre i alle retninger og ud over dem begge.
Rasmus elskede de varme dråber, der ramte ham. Hånden fik hvile, men blev i position med fingrene oppe. Han var lettet over at det lykkedes og grinede triumferende: ”Du er dygtig, lille liderlige Helle. Jeg er meget tilfreds med dig!”
Hun var tydeligt målløs over sin reaktion og måtte sunde sig. Han gav hende ikke mange sekunders ro til at finde ud af, hvad der var op og ned. Hånden begyndte igen at køre hurtigt og intenst. Hun begyndte straks igen at stønne i takt med smaskelydene fra hendes skød. Han grinede højt og intensiverede sine bevægelser alt, hvad han kunne. Kort efter kvitterede kussen med at sprøjte endnu en gang.
Hun var ikke selv herre over udløsningen, og det gik nu op for hende, hvad han havde ment med, at han overtog kontrollen og styrede hendes krop. Når han stimulerede hende på denne måde, kom hun med det samme så det sprøjtede. Han standsede men stadig uden at fjerne hånden.
En ubeskrivelig frihedsfølelse greb fat i hende i samme øjeblik, som hun blev ramt af den erkendelse, at hun faktisk evnede at overgive sig så kompromisløst til ham. Hun blev både glad og stolt.
Den tanke nåede hun kun knapt tænke, før han fortsatte sin magtdemonstration, og hånden begyndte sit arbejde for tredje gang.
”Sprøjt for mig! Sprøjt på mig!” råbte han og klemte lidt hårdere om både struben og skambenet på samme tid. Det tændte hende helt absurd, at han kunne kvæle hende, hvis han ville. Det, at han stod med hendes liv i den ene hånd og var i fuld kontrol med hendes orgasmer i den anden, var så ultimativt.
Kussen kvitterede med det, han forlangte, og nye kaskader af safter fløj snart rundt i luften. Om hun så prøvede, var det hende ikke muligt at holde noget tilbage.
Hun fik kortere og kortere pauser, indtil kussen ikke kunne mere, og den sidste dråbe var malket ud af hende.
Forpustet trak Rasmus fingrene ud og slap sit tag om struben. Helles krop dirrede, og hun havde små spasmer af efterreaktion i flere minutter efter.
Indtil nu havde sprøjteorgasmer været en myte for hende. Hun måtte erkende, at sådan, som hun var skruet sammen, ville de ikke være mulige, så længe hun selv var i kontrol med sin krop. Hendes overgivelse var nøglen til dem. Hvis hun selv havde ansvaret, ville hun ganske simpelt blokere for dem per refleks, da de lige inden forløsningen kunne forveksles med mangel på blærekontrol. Når hun ikke selv bestemte, og han krævede det, kunne hendes krop levere safterne uden problemer.
Sprøjteorgasmerne gav hende ikke den dybe forløsende effekt, som andre typer orgasmer plejede at gøre, men bare følelsen af at få en fysisk udløsning var fortryllende. Samtidig åbnede de også hendes krop op på en helt ny måde. Som en atlet, der havde varmet godt op og var klar til at levere sin præstation, følte hun sig nu seksuelt varmet op. Trangen og lysten til at blive brugt fysisk og mentalt til det yderste dundrede i hende med altoverskyggende kraft.
At hun havde følt sig klar før, var intet imod, hvor klar hun var nu!
*
Rasmus sprudlede af selvtillid efter sin succes. Samtidig var han også dybt lettet over, at det var lykkedes at bryde hendes natur og tage den frie vilje fra hende her i denne første og afgørende fase.
Han hældte et glas vand op ved bordet og gik hen og holdt det for hendes læber. En tanke fik ham til at smile: Han havde drænet hende godt og grundigt for væske og det var vigtigt at fylde noget på igen. Hun skulle jo nødigt dehydrere. Taknemmeligt tømte hun hele glasset uden pauser.
De svedte begge godt i varmen. Tilbage ved bordet hældte han et halvt glas op til sig selv og drak det, imens han gav sig tid til at fokusere på det næste.
Det var så sandt, som det var skrevet, at hendes reaktioner helt tydeligt fortalte ham, hvor hun var – hele tiden. Hans sidste tvivl på egne kompetencer med redskaberne og den sidste angst for at skade hende gled helt i baggrunden. Hans teoretiske viden var lige blevet bekræftet ved at virke i praksis, og så længe han kunne læse hende som for lidt siden, ville han ikke kunne gøre noget galt.
Med følelsen af skarphed og kompetence gik han tilbage til hende. Det var tydeligt, at hun hele tiden registrerede hans bevægelser, og så snart han nærmede sig, gik hendes mundvige op i et lille saligt smil. Han kunne ikke dy sig for at række ud og kærtegne hendes smukke bryster med blide fingre.
Det rørte ham ikke det fjerneste, at hans tæer soppede rundt i den lille sø hun havde efterladt på gulvet. Tvært imod tændte det ham.
Han trak sine boksershorts ned og lod dem falde til gulvet. Med sin ene fod tørrede han det værste af pytten op, så den ikke skulle efterlade mærker i gulvet. Med storetåen fik han fat i elastikken og med et løftet ben, kastede han shortsene hen mod juletræet. Hans pik var hård og stod ret op i vejret, men den måtte passe sig selv, for den havde ikke hans opmærksomhed lige nu.
Hun registrerede, at han forsvandt over mod værktøjerne. Safterne, der efterhånden var dryppet af og var ved at tørre ind, prikkede og kløede noget så irriterende på inderlårene. Det var pirrende at være spændt fast og ikke være i stand til at gøre noget ved det. Normalt ville hun være gået amok, hvis hun ikke havde kunnet få lov til at klø, men nu var det en del af oplevelsen.
Det havde føltes som anseelige mængder, der var sprøjtet ud af hende. Væsentlig mere, end hvis hun bare havde skullet tisse. Helle kunne stadig ikke greje, hvad de kom af, og hvordan han kunne forløse dem så massivt. Det var egentlig også uvæsentligt. Det vigtige var den fantastiske oplevelse, som hun stadig levede højt på, og hun elskede, at han kunne gøre ting, som hun ikke kunne forklare.
Pausen i de fysiske aktiviteter sendte hende tilbage mod sanseligheden. Hendes tilstand var som en vippe, der skiftede imellem hvilken ende, der var tungest, om det var det krævende direkte fysiske nærvær under hans bearbejdning, eller det var det sanselige rum, når hun var overladt til sig selv i mørket.
Hun nåede ikke at svæve længere væk, end at hun kort efter mærkede pustet fra hans åndedrag mod sit ansigt. Hans ånde duftede godt og hans nærvær gav hende tryghed.
Han lagde halsbåndet på og spændte det til i nakken. Remmen om halsen føltes rar. Sammen med de stramme manchetter om håndleddene, der kun lige tillod, at blodet kunne passere, hjalp det hende til at holde sin trang til fysisk selvkontrol fra livet. Hun følte ikke en gang, at det var hende selv, der bad benene om at holde sig stående. Det var derimod hans vilje, de lystrede, uden at han behøvede at udtrykke den.
Hele hendes underliv dunkede og klitoris prikkede intenst. Pausen havde varet længe nu, og hun havde svært ved at beherske sin liderlighed. Uroen begyndte at gribe fat, og hun havde svært ved at stå stille.
Hun blev afledt i det samme, da hans tunge pludselig forcerede hendes mund og nærmest voldtog den. Hun tog begærligt imod og slubrede hans spyt til sig. Alt, hvad hun kunne få af ham lige nu, var en gave. Hans stive pik strejfede hende flere gange og hun ønskede bare, at han ville kneppe hende hårdt med det samme. Hun var lige ved at tigge om at få den men tog sig i det.
Rasmus var betaget af hendes tydelige kamp med liderligheden. Han trådte et skridt tilbage og lod kampen arbejde i hende, imens han så til med et tilfreds smil. Magten og kontrollen var en fantastisk følelse at beherske.
Hun begyndte snart at klynke og trippe utålmodigt. Lyden af de spidse hæle blev højere og højere, efterhånden som hun trampede fra side til side med fødderne. Karabinhagerne i ringene raslede, som uroen fik hende til at slå sig i tøjret. Rasmus nød hver eneste lille reaktion, hun gav ham.
Til sidst forbarmede han sig og løsnede hendes håndled. Så snart han rørte hende, blev hun rolig og sukkede taknemmeligt. Han drejede hende en halv omgang og klikkede hendes håndled tilbage på ’Himmelstigens’ øverste ringe. Så hentede han flere karabinhager i skænken og klikkede dem sammen. Han tog sig god tid til at måle og passe dem til, så de lige nøjagtigt kunne nå fra ringen i halsbåndet ned til tværstræberens ring i midten på rammen. Hun stod nu helt udstrakt med ryggen til ham. Hænderne var holdt fast i et træk opad og halsen nedad, således at hun var helt fastlåst. Fikseringen var afmålt til, at hun med nød og næppe kunne nå gulvet på de høje hæle.
”Strut med røven! Giv mig et ordentligt svaj her!” bød han og strøg hende nænsomt over lænden. En gysen gik igennem hende ved den blide berøring, og hun skød numsen i hans retning det bedste, hun kunne.
Hun var kun lige kommet i position, da hans flade hånd begyndte at smælde. Han havde ventet så længe på at varme den smukke røv op og grinede begejstret over synet af ballerne, der dansede taknemmeligt foran ham. Hendes orgastiske suk satte ind med det samme og blev højere og højere, som han støt og hurtigt intensiverede slagstyrken. Det lød ganske, som om hun udstødte et lille ’ja’, for hver gang hans hånd landede. Det motiverede ham til at give mere og mere og i sidste ende give alt, hvad han havde.
Siden den eftermiddag i sofaen havde han næsten ikke tænkt på andet end at give hende smæk igen.
Ballerne tog hurtigt farve, og han så begejstret til, som de talrige aftegninger af hans hånd trådte frem på den bløde hud.
Han blev ved og slog til. Hånden kriblede og var efterhånden ganske øm, men han bed det i sig og fortsatte. Hendes udbrud forsvandt efter nogen tid og de højlydte gentagne klask blev det eneste, der kunne høres. Han vidste, at han skulle fortsætte, til hun var der, og ignorerede derfor sin smertende hånd.
Pludselig trak hun det ene ben lidt op under sig, flåede med armene i sin fiksering og udstødte et lille skrig.
Rasmus holdt straks inde. Hendes efterfølgende små hulkende udbrud og dirrende krop bekræftede effekten af hans arbejde. Han masserede sin ømme hånd og lod hende fordøje sin reaktion, imens han så stolt til.
Han kunne slet ikke forstå, at en endefuld aldrig før havde været en naturlig del af deres sexliv. Den var så perfekt og rigtig. Det gav så meget mening, at Richard og Helena endda som unge havde troet, at det var noget, som alle gjorde.
En svag duftbrise gjorde dem selskab igennem sprækken i stuedøren. Han bemærkede den kun underbevidst, da den var blevet en naturlig gæst i huset. Lige nu bidrog den kun til at fuldende oplevelsen i deres højtid.
Helle fandt langsomt tilbage til en roligere tilstand og kunne ikke helt afgøre, om hun havde oplevet en spontan orgasme. Varmen brusede stadig fra ballerne, der pludselig havde sendt impulser rundt i hele kroppen og tilbage direkte i kussen. Det havde føltes som om, at hun midt i det hele havde mistet bevidstheden og var blevet kaldt tilbage af sit eget skrig. Hun opgav hurtigt at analysere hvad, der præcist var sket.
Der var helt stille, og vippen begyndte at tippe mod sansemørket, da hun hørte lyden af en tube, der blev åbnet og trykket. Få sekunder efter mærkede hun en finger, der begyndte at cirkle og massere om hendes ringmuskel. Det føltes rart og hun forsøgte at hjælpe til ved at slappe af.
Fingeren var smurt godt ind og fandt hurtigt vej ind i dybet. Her fordelte den gavmildt glidecreme rundt i både åbningen og videre op i hendes anale passage. Fra tuben fik et par kølige dråber mere lov at dryppe ned på åbningen, og stille og roligt blev de fordelt, indtil der ikke var skyggen af modstand oppe i hende.
Tidligere havde han kun dristet sig til at presse det yderste af tommelfingeren op. Men den dybe anale penetration, hun her oplevede, skabte et meget større og mere finurligt velvære, der supplerede kussens higen efter orgasmer. Det føltes rart og rigtigt på en fyldestgørende måde. Den ene finger blev snart til to. Hun slappede af og sukkede tilfreds, imens hun blev varmet op. Han tog sig god tid og motionerede hendes muskel til at blive modtagelig.
Undervejs stillede han sig lidt frem, så hun kunne mærke hans hårde pik op ad venstre hofte, imens de to fingre roligt arbejde videre. Hun slap et suk og drømte om at mærke hans pik oppe i røven, men det var ikke det, som han havde for øje nu. Fingrene og han forsvandt efter nogen tid.
Kort efter hørte hun ham rumstere ovre ved værktøjerne, og da han var tilbage, var hun ikke i tvivl om hvad, han havde for. De første mindre butt-plugs var dejlige at mærke. Han tog sig igen god tid til at lade dem smutte ind og så ud igen, så hun kunne undersøge formerne og fornemmelsen med sin muskel og enhver nervespids, der blev aktiveret i processerne.
I starten nød Helle fornemmelsen til fulde og blev tændt af at mærke, hvordan de anale stimulatorer blev større og større og kom dybere og dybere ind. Da han nåede frem til den fjerde og næststørste, begyndte det at blive anstrengende og at strække. Det var en lettelse, da han trak den ud, men hun var også udmærket klar over, at det nu var den største, der ventede.
Han var varsom og pressede kun så meget ind ad gangen, som hun kunne tage. Med mange pauser og ved fælles hjælp kunne hun til sidst klemme sammen om indsnævringen i enden. Hun følte sig analt udspilet til bristepunktet og trak vejret tungt, imens hun forsøgte at vænne sig til den. Det var lige til grænsen, men den strækkende søde smerte var både udfordrende og fantastisk på samme tid.
Hun mærkede nu, hvordan to fingre fandt vej til kussen, der var blevet tændt med fornyet styrke af de anale aktiviteter. Der ville ikke skulle meget til for at sende hende afsted ud i ekstasens højdepunkt, men så heldig var hun ikke endnu.
Fingrene borede sig langt op og cirklede lidt rund, for så at forsvinde. Lyden, af at han suttede dem rene, var tydelig. Han gentog flere gange med nydende grynt. Pludselig
stoppede han de våde fingre ind i hendes mund og bød: ”Smag på dig selv! Smag hvor lækre safter din liderlige kusse laver til mig!”. Hun suttede og smagte. Smagen var ikke nær så kraftig som duften, men begge dele tændte hende. ”Kan du forstå, hvorfor jeg er så vild med at æde dine safter?” Hun nikkede med et lille smil. Hun forstod udmærket.
Så forsvandt han kort, og det lød som om, at han satte de brugte butt-plugs tilbage på deres pladser, imens hun nød den store, der blev ved med at kræve hendes opmærksomhed med sit insisterende pres mod hendes anale muskulatur.
Han var hurtigt tilbage, og uden yderligere varsel mærkede hun det, der måtte være spidsen af ægget, arbejde sig ind mellem læberne og finde vej op i skeden. Han roterede lidt fra side til side for at fugte det, inden han begyndte at presse. Hun gispede og vred sig spontant. Der var næsten ikke plads for den store butt-plug. Rasmus måtte trykke til, for at ægget kunne forcere sig frem og kræve pladsen. Mellemkødet blev klemt og gjorde ondt. Helle gispede og vrængede med ansigtet.
Smerten var kort, og så snart ægget var smuttet forbi sit bredeste stykke, blev den afløst af en fantastisk udfyldt fornemmelse. Alle hendes muskler spændte op og holdt begærligt fast om de to objekter, der dannede den totale udblokning.
Han lod et par drillende fingre smutte op og lege om klitoris. Hun begyndte straks at stønne, men glæden var kortvarig. Igen forsvandt han og lod hendes underliv pulsere og arbejde videre alene.
*
Rasmus grinede stolt for sig selv, imens han hentede den lille flogger. Det hele fungerede for ham, og han følte næsten, at gamle Richard var med ham i rummet og så anerkendende til som en eksaminator. Rasmus visualiserede ham som en skikkelse, der så til fra sprækken i stuedøren. Tømreren var ved at blive til snedker denne aften, og det skulle blive med udmærkelse og flidspræmie. Det lovede han både sig selv og mesteren.
Tilbage ved sin fikserede skønhed lod han floggerens snerter løbe blidt ned over de nøgne områder på hendes ryg. Numsen var stadig ildrød og glødede næsten ud i rummets sagte belysning. Hun gøs over spidserne, der kildrede så nænsomt, mens han lod pisken gentage sine kærtegn flere gange, inden han tog tilløb til at lade den udføre sit egentlige formål.
Han begyndte med små korte dask over ballerne. Hun sukkede så smukt hver gang, hun blev ramt. Nydelsen ved at påvirke og efterfølgende se og høre hendes reaktioner, gav ham så stort et velvære, at han ikke skænkede sin pik og sin egen fysiske tilfredsstillelse en tanke endnu. Han måtte tage sig selv i nakken for ikke at øge styrken for hurtigt. Hun var god til at modtage og absorbere påvirkningen, og hun gjorde ham stolt. Efter en kort opvarmning kunne han tillade sig at sætte et ordentligt sving i pisken. Det var så fantastisk at se, når huden i et splitsekund blev helt hvid, der hvor snerterne ramte, for så at blive rød og varm igen lige efter.
Jo hårdere, han piskede, des mere stille stod hun, og hendes udbrud blev mere indestængte. Han skiftede de højt løftede svingende slag, til en roterende bevægelse, der fik snerterne til at cirkle i luften. Nu var det kun spidserne der ramte i en noget lettere styrke – hurtigt og hyppigt.
Snerternes svirp bevægede sig ned og varmede baglårene op. Hun stod helt stille og stønnede nu kun sagte. Den sarte hud fik den skønneste rosa farve. Han holdt en lille pause, inden han kort gentog de cirklende slag hen over det nøgne stykke på hendes ryg mellem skuldrene, til den også havde opnået den farve, han ønskede.
Rasmus holdt inde og lod fingerspidserne fra sin frie hånd kærtegne hende helt oppe fra nakken, ned over ryggen, røven og helt ned til de sarte varme baglår. Hans berøring gav hende gåsehud. Hun stod stadig helt stille, trak vejret i hurtige stød og dirrede svagt. Rasmus læste af hendes taknemlige reaktion, at hun nu kunne modtage den store flogger.
Tilbage efter at have byttet redskab gav han sig selv en lille pause til at finde pusten og koncentrere sig om det næste.
Det føltes rart at have det noget tungere redskab i hånden og se på de brede tykke snerter, der hang løst ned mod gulvet og svingede fra side til side. Magten tryllebandt ham endnu en gang. Der var en ubeskrivelig perfektion i det moment. At stå klar med sit værktøj lige inden det skulle i arbejde.
Med et par opvarmende sving ud i luften, efterfulgt af et målrettet sigte, faldt det første slag tungt og hårdt. Hans håndelag fejlede intet, og han kunne uden problemer ramme sikkert på det samme sted hver gang. Han svingede i et behersket tempo og ramte kun den nederste del af ballerne.
Hun sukkede snart taktfast med de højlydte smæld og tog villigt imod. Efter nogle minutter blev hun mere og mere anstrengt i sine udbrud. Han blev ved i samme tempo, men begyndte at øge styrken en lille smule for hvert slag. Monotont og slavisk blev han ved og holdt nøje øje med hendes udvikling. Pludselig krampede hun i hele kroppen og trak det ene ben op under sig igen, inden hun udbrød endnu et skrig. Denne gang var det langtrukkent og jamrende.
Rasmus holdt inde og brød ud i et stort smil. Han kunne stadig næsten ikke fatte, hvordan det hele gik op i en højere enhed. Han lod sin ene hånd hvile beroligende på hendes lænd, imens hun hev efter vejret og udstødte nogle udefinerbare lyde. Hånden blev liggende, indtil han kunne mærke, at hun begyndte at slappe af igen.
Denne gang var Helle ikke i tvivl om, at hun havde fået en orgasme. Hun var himmelfalden og kunne slet ikke fatte det. En orgasme uden at blive rørt på andre måder, end af floggerens tunge slag. Slagene summede stadig og kussen trak sig sammen i små efterkramper. Hvis der var tale om smerte, var denne form både helt vidunderlig og smuk på samme tid.
Hendes krop havde aldrig artet sig på denne måde før. De taktfaste tunge slag havde næsten med det samme overtaget styringen af hendes åndedrag, og hun var hurtigt gledet over i en form for trance. Vippen havde denne gang ligget mere i balance, men havde simret imellem det fysiske nærvær og det mørke sanserum. Impulserne havde bevæget sig centreret fra ballerne og længere og længere ud i resten af kroppen for hvert slag for til sidst at nå så langt ud, at de alle blev sendt tilbage til kussen samtidig – omsat til rendyrket forløsning.
Hele hendes udspilede underliv dunkede videre og var forvirret over den kraftige reaktion, uden at have været involveret direkte.
Hun landede lige så stille fra sit højdepunkt og kom til at grine sagte. Hun kunne høre Rasmus klukke med bag sig. En fantastisk ro sammen med mere lyst og begær blandede sig hurtigt og optog hende på ny.
Det gik i dette øjeblik op for Helle, at selvom hun ikke kunne se med øjnene, så hun alligevel alt, hvad der foregik omkring hende. Hun følte, at hun havde fuldstændigt tydelige billeder af det, der var foregået indtil nu.
Hvis hun blev bedt om det, kunne hun beskrive alt ned til den mindste detalje.
Hun havde i sin tid kendt flere blinde mennesker – hovedsagligt igennem sit arbejde. Det gav nu pludselig mening, at en blind kan nå dertil, hvor synet ikke længere er savnet. Det havde altid undret hende indtil dette øjeblik. Hvis Rasmus lod hende vælge selv og spurgte, ville hun bede om at beholde bindet for øjnene.
*
Tanken fangede Rasmus, hvor fantastisk det egentlig var, at et forløb, som Richard havde designet til Helena for så mange år siden, passede så perfekt til dem lige nu. Og det endda som debut-forløb i deres første seance. Det beviste jo kun, at dette var for alle mennesker, hvis man altså var det rette sted med hinanden og havde lysten til at gå ad denne vej.
En anden slående ting var hvor få ord, de havde haft brug for i forløbet indtil nu. Det, han skulle give, og det, hun skulle modtage, blev udført af dem begge med en naturlig selvfølge. Hele akten var i symbiose med dem og de med hinanden. Der var ikke noget, der skabte spørgsmål, krævede instrukser eller fordrede lange forklaringer. Havde de haft brug for at snakke, ville det med garanti også have gjort dem begge usikre, og de var alt andet end usikre nu og her.
Med disse tanker tog Rasmus smilende tilløb til at fortsætte deres ultimative fejring af hinanden.
Ved skænken hængte han floggeren tilbage på sin plads og fandt rebene i stedet.
Det var tid til at tage hende længere hen mod kanten. I brugsanvisningerne havde der ganske vidst været en note om, at kun de dygtigst forberedte debutanter, der kendte hinanden helt i dybden på forhånd, burde kaste sig ud i det grænseland, som det her ville være. Men alt var forløbet, som det skulle indtil nu, og han var ikke i tvivl om, at han kunne læse Helle godt nok til at fuldføre seancen uden at skulle springe noget over.
Rasmus så over på hende og måtte lade sig overrisle af glæde igen. Så vidunderlig stod hun der spændt op og ventede kun på ham. Hendes baller vippede en lille smule, når hun i ny og næ klemte sammen om de to veldrejede udblokningsredskaber, der fyldte hende. Der ville ikke gå længe, før hun begyndte at trippe, og den skønne kamp mod liderlighedens uro ville tage fat i hende igen.
Han gik roligt hen og lod de to reb falde på gulvet ved siden af ‘Himmelstigen’. Halsbåndet og hænderne blev som det første klikket fri af rammen, og hendes arme faldt tungt ned langs siderne, mens hun vaklede. Han greb hende om livet med begge arme og holdt hende fast. Sådan fik hun lov til at læne sig op ad ham og nyde hans favntag en stund. Som tidligere gav hans nærvær og berøring hende øjeblikkelig ro. ”Du er så smuk og dygtig. Jeg nyder dig min elskede. Du gør mig så stolt!” hviskede han til hende. Hun lagde hovedet tilbage på hans skulder og sukkede med et saligt smil: ”Tak, Rasmus. Jeg vil gå alle steder hen og gøre alt for dig. Hører du? Alt!”
Med et kærligt klem og et kys på kinden greb han hende ved skuldrene og trådte et skridt tilbage. Da han var sikker på, at hun havde fundet balancen, snurrede han hende rundt, så hun stod med front mod ham.
Så snart han gjorde anlæg til at fortsætte, greb den fortryllende forventningsangst igen fat i Helle. Hun kendte ikke alle detaljer i det, der var planlagt for hende, og det var nok ikke helt tilfældigt. Hvis hun havde vidst for meget, ville hun ikke få disse fantastiske skift med det ene adrenalinkick efter det andet, som hele hendes system higede efter. Hjertet galoperede, og det susede for hendes ører.
Rasmus sparkede med sin ene fod let til hendes ankler på skift for at sprede fødderne. De glatte støvler gled nemt på gulvet og han fik hende med lethed til at stå, som han ønskede.
Et par fingre fandt ned og drillede hendes klitoris, der pulserede og satte hele underlivet i gang. Musklerne klemte i hurtige intervaller og læberne dunkede.
Hans hånd fortsatte ned mellem lårene, og han kommanderede: ”Spyt ægget ud, kom!” Hun prøvede at presse, men det var kilet alt for godt fast af den store butt-plug i røven.
Lige meget hvor meget, hun prøvede, bevægede det sig ikke en millimeter. ”Kom så! Spyt ud!” gentog han utålmodigt og denne gang noget højere. Hun gjorde alt, hvad hun kunne, men uden held. Han grinede over hendes grimasser. ”Du skal i det mindste have point for at prøve. Du har brug for lidt hjælp, kan jeg godt se…” Han greb rundt om hende med den anden hånd og fik fat i enden af butt-pluggen. Med små vrid fra side til side, fik han den løsnet og lirket et stykke ud. Hun fulgte anstrengt hvordan det brede stykke passerede forbi musklen og nød lettelsen, da den igen kunne smyge sig om den noget smallere spids.
Men den fik dog ikke lov til at komme længere ud, end at hun kun lige havde plads nok i skeden.
Rasmus gentog: ”Spyt ud!” Helle lod endnu en gang musklerne arbejde, og denne gang kom ægget på rette vej. Han hjalp lidt til og kort efter dumpede det ned i hans ventende hånd.
”Det var godt!” grinede han og pressede butt-pluggen tilbage, hvor den kom fra, fulgt af hendes jamrende suk.
Han daskede til hendes ankler igen med foden denne gang på ydersiden og bød kort: ”Saml benene!”
Rasmus satte sig på hug og fik fat i det ene reb. Det var nemt at vikle ud af sin sirlige oprulning. Han tog sig tid til at se op ad Helle nedefra. Han ville aldrig blive træt af at se, røre, dufte, høre og smage hende.
Så greb han hende kort om hofterne og skubbede bagud, til hendes lænd ramte tværstræberen på rammen. Behændigt fandt han midten af rebet og begyndte at vikle hver sin vej. Han startede midt på de samlede lår og lagde det stramt nedefter i sirlige omgange. Til sidst mødtes de to ender lige over støvleskafterne, hvor de blev bundet forsvarligt sammen. Længden af rebet var afmålt og mindede om, hvor meget Helle var lig Helena på så mange måder.
Med det andet reb i hånden rejste han sig for at fortsætte den omfavnende kropsindsnøring.
Han kyssede hende kort i panden, inden han begyndte at surre overkroppen ind. Med hendes arme ned langs siden viklede han fra lige under brysterne og nedefter. De dinglende karabinhager i manchetterne afgav klare ringlende lyde, som var det eneste, der brød den ildevarslende stilhed, der havde sænket sig i rummet.
De to ender om livet blev bundet forsvarligt sammen på ryggen, inden han slutteligt bandt dem fast til ringen i midten på ’Himmelstigens’ tværstræber. Den var som bygget til hendes hoftehøjde.
Rasmus betragtede sit æstetiske værk. Helle stod nu ret op viklet ind i stramme reb.
Som den sidste foranstaltning drejede han halsbåndet rundt, så ringen sad i nakken. Han greb fat i kæden af karabinhager, der stadig hang ned fra den øverste tværstræber, klikkede en enkelt krog af, så længden passede og gjorde ringen fast til den.
Nu kunne hun ikke røre sig men havde to fikspunkter til at hjælpe med at holde fokus og balance. Hvis hun bøjede sig eller gav efter det mindste nogen steder, ville det stramme om halsen og give den samme effekt, som hvis han tog kvælertag på hende.
Rasmus var spændt på det næste, og han var ivrig efter at komme i gang med de mange værktøjer, som denne disciplin krævede. Brugen af redskaberne understregede, at dette var et seksuelt håndværk, og at han mestrede det som et naturtalent.
Inden Rasmus gik i gang, huskede han at sørge for, at de begge fik noget vand at drikke.
De stramme reb gav hende den lækre fornemmelse, som hun først havde opdaget gennem årstidsgarderoben. Denne gang var fornemmelsen bare meget kraftigere og var som et helt kropskorset. Hjælpeløsheden i den totale fiksering forstærkede Helles sanserum. Hun kunne høre, hvordan Rasmus gik flere gange frem og tilbage og lagde ting fra sig på sofabordet. De mange redskaber, som han åbenbart skulle bruge, forstærkede hendes pirrende ængstelighed.
Hun nåede ikke langt i sine gisninger om hvad, der skulle ske, før begge hans hænder greb fat og æltede hendes bryster. Hun lod sig straks aflede af den velvære, der fulgte, og stønnede med et saligt smil.
Han startede blidt men klemte langsomt hårdere og hårdere. Vorterne blev stenhårde og det trak i dem. De måtte stritte mere end nogensinde før, tænkte Helle. Han fik fat i dem begge mellem tommel og pegefingre og begyndte at klemme. Hun prøvede at være standhaftig, men han blev ved med at klemme, indtil hun begyndte at skære grimasser. Her fortsatte han at vride langsomt. Hun gjorde alt for at holde ud så længe som muligt, men måtte til sidst udbryde et smerteligt gisp.
Han slap sit tag, grinede og klappede hende på kinden. ”Nu skal dine bryster lære kærlighedens smerte at kende”, sagde han – denne gang med en ildevarslende kynisme i stemmen. Hun kunne ikke gøre andet end at udbryde et par ængstelige klynk. Angsten viste endnu en gang sin vidunderlige effekt på hendes sanselighed.
Hendes udbrud havde kun knapt nået at fortage sig, inden hun mærkede et isnende svirp over det ene bryst og et til lige efter, over det andet. Hun gættede sig til, at det var den lille fleksible læderpadle han brugte.
Snart regnede slagene ned over brysterne, der hoppede lystigt, hver gang de blev ramt. Formålet måtte være en form for opvarmning ligesom med ballerne, men denne her var noget mere intens og smertefuld. Hver gang hun bevægede sig det mindste, trak det i halsbåndet og mindede hende om, at hun var nødt til at stå helt stille og modtage.
Hun klagede sig højlydt og gjorde sit bedste for at give lydene frit løb. Det tændte hende at høre sine egne smerteudbrud, og underlivet arbejdede troskyldigt med.
Mange ville måske opleve, at det var skræmmende at høre og se sin elskede klage sig på denne måde, men for Rasmus var det både smukt og bekræftende. Det var en nødvendig stimulans for at nå hen til målet, hvilket retfærdiggjorde og berettigede midlet.
Han holdt inde og gav hende en lille pause, imens han byttede padlen ud med brysttvingen. Han havde lagt det hele klar på sofabordet, som stod i belejligt afstand til ‘Himmelstigen’.
Da hendes vejrtrækning var faldet nogenlunde til ro, bøjede han sig frem og nappede på skift i brystvorterne med tænderne. Hun reagerede med det samme ved at hulke. Brysternes ømme sanselighed var vakt og nøjagtigt på det niveau, som den skulle være.
Rasmus fik behændigt lagt brysterne ind mellem brysttvingens to stokke og begyndte møjsommeligt at spænde skruerne i enderne på skift, så trykket hele tiden var jævnt fordelt.
Efterhånden som stokkene greb fat og klemte sammen, rejste brysterne sig en smule og blev mere og mere spændte. Hun havde svært ved at beherske sig og vred sig den smule, hun turde, i sin fiksering.
Rasmus opfangede, at hun havde brug for lidt hjælp. ”Du er dygtig… prøv at slappe af og gå ind i følelsen… og modtag smerten”, vejledte han. Det så ud til, at hans ord gav hende en lille smule ro, men hun måtte stadig kæmpe. Han gav skruerne den sidste kvarte omgang, inden han lod sine fingerspidser løbe kærtegnende rundt på brysternes sarte og spændte hud. Den nænsomme berøring gav hende et lille rum, hvor hun evnede at nyde en lille smule.
Rasmus blev ved med sine berøringer og afventede hende, indtil hun stod helt stille igen og havde fundet sig til rette i påvirkningen, så de kunne fortsætte. Hendes læber mimrede sagte, og hun svajede let med hovedet fra side til side. Han smilede, vendte sig og greb en håndfuld klemmer fra sofabordet.
Helle havde kun knapt fundet det tålelige stadie, før hun blev sat på endnu hårdere arbejde. Han måtte nappe godt til i den spændte brysthud for at kunne sætte klemmerne fast. Det bed voldsomt, når de fik fat, og hun holdt vejret i affekt. Uforstyrret af hendes indestængte strubelyde satte han den ene klemme efter den anden fast i det ene bryst. Tårerne pressede sig på, men hun sagde stadig ikke noget og snappede kun efter vejret i ny og næ. ”Hold ud og modtag smerten! Den er din ven!” hviskede han, da han satte den sidste klemme i vorten som afslutning. Hun kunne ikke holde tilbage mere og vrælede i et uhæmmet smerteudbrud.
Han holdt hende beroligende om den ene skulder, inden han ufortrødent fortsatte med at sætte klemmer på det andet bryst. Det var nemmere for hende at modtage anden gang, da hun vidste, hvad der ventede, og hvordan det ville føles. Det svimlede for hende og hun begyndte at svæve en lille smule. Kroppen frigav smertelindrende stoffer, og hun flød ind i en lettere smertetrance. Hendes egne klynk og halvgrædende udbrud blev fjerne og lød til sidst, som om de kom fra en anden.
Helle havde hørt om, hvordan nogle kvinder evnede at gå ind i en form for smertehåndtering under fødslen, hvor de mødte det uudholdelige og vendte det til en styrke. Det måtte være noget lignende dét, hun fandt og oplevede her.
Pludselig blev hun hentet brutalt tilbage til virkeligheden. At han var færdig med brysterne, havde hun slet ikke registreret. Han var nu i gang med at finde hud nok på den del af kønslæberne, der var tilgængelig imellem de samlede lår. Det lykkes ham at finde plads til én i hver side.
Hun havde ikke drømt om, at hendes svulmende læber kunne være så ømme. De isnende bid i læberne fik bægret til at flyde over. Pludselig påkaldte alle klemmerne sig opmærksomhed på én gang og blev uudholdelige. Hun gav op og begyndte at tigge og trygle om nåde.
Hendes kamp var vigtig, men måtte også kun vare nogle få sekunder. Han var allerede klar og havde den bløde ridepisk parat i hånden. Hun var ved at miste balancen. Med sin frie hånd greb han hende straks om struben og råbte: ”Bliv stående, modtag klemmernes bid, det er en ordre!”
Hun stivnede forfærdet over hans udbrud og glemte et øjeblik at klage sig.
Rasmus tog sigte og ventede til det helt rigtige øjeblik. Med ét begyndte han at slå klemmerne af brysterne med den lille læderfirkant i piskens spids. Én for en røg de af med små klik og fløj i alle retninger. Hun kvitterede med et lille skrig hver gang. Hendes udbrud lød mere og mere lettede og forløste for hver gang, hun blev befriet for endnu et lille bidende bæst.
Da klemmerne på brysterne var væk, og der kun var små røde plamager, som afslørede deres besøg, kunne han nyde den flotte kulør i sin helhed, som barmen havde fået fra tvingens greb.
De to værste klemmer, der sad flot i hver sin kønslæbe lige under klitoris, slog han afsluttende af med hånden. Det fik hende til at hive efter vejret, og et øjeblik lød det, som om hun var i en hyperventilerende tilstand, indtil hun få sekunder efter faldt ned igen.
Hun var det helt rigtige sted nu, og hun skulle holdes der, inden hun nåede at slappe for meget af. Hun måtte ikke finde den dybere ro, der allerede lurede med det samme.
*
Rasmus løsnede rebenes knuder og viklede hende fri med den ene hånd, imens han holdt hende om struben med den anden. ”Bliv stående… du rører dig ikke!” snerrede han. Han fik kun en panisk lyd som svar på, at hun havde forstået.
Da rebene få øjeblikke efter landede på gulvet, klikkede han halsbåndet fri og greb hende om hofterne. Resolut blev hun snurret rundt. Uden at tøve løftede han hendes arme op og klikkede manchetterne fast foroven. Dernæst sparkede han hendes fødder væk fra hinanden og ud mod siderne, til de var helt spredte, så ankelmanchetterne kunne fastgøres til rammen i siderne forneden.
Som han behændigt håndterede hende og udførte de forskellige fikseringer, ville ingen kunne gætte, at det her var hans første gang. Han var som en fisk i vandet og havde sjældent følt sig lige så kompetent i noget, han lavede, som han gjorde nu.
Rasmus var blevet forpustet og hans puls arbejdede på højtryk. Det var en intens fase, de begge befandt sig i. Med et skridt baglæns tog han nogle sekunders pause og gav sig tid til at se hendes positur an. Hun var et vidunderligt syn i sin udstrakte x-form. Efter et par dybe åndedrag sikrede han sig, at både han og alt andet var klar til at kaste hende ud i målet.
Helle dirrede, og det føltes, som om safterne løb ud af hende i en konstant syndflod. At stå her helt udstrakt med baller, ben og bryster så ubeskriveligt ømme og sensitive og stadig med adrenalinen pumpende på højtryk efter at være blevet sendt helt ud til kanten var så utroligt fyldestgørende. Denne aften blev hun for alvor til den seksuelle brugsgenstand, som hun dybest inde nok altid havde ønsket sig at være for sin Rasmus, der nu stod lige bag hende og gjorde sig klar. I hele akten lå der en ultimativ kærlighedserklæring. Den smukke gensidighed i deres roller havde aldrig stået så klar for hende som nu. Hun følte sig taknemmelig over, at det var netop hende, der nød gunsten af hans hårde arbejde.
Vippen blev flået ned på nuet, da det, der måtte være den brede læderpadle med nitterne, begyndte at hamre hen over hendes baller. Der skulle ikke mange slag til, for at genkalde floggerens skønne effekt fra tidligere. Hun fandt hurtigt rytmen og stønnede i takt med slagene. Hvis han fortsatte lidt længere, ville hun blive skudt afsted i en ny ukontrolleret orgasme.
Så let fik hun det ikke. Hun nåede kun lige akkurat at ænse den susende lyd fra spanskrøret, inden det bed noget så modbydeligt på den nederste del af baglårene. Det lynede for hendes indre blik. Lynene blev ved med at glimte for hver gang spanskrøret ramte, mens de talrige svirp arbejdede sig langsomt op ad lårene. Hun var med ét tilbage i smerterummet men nåede slet ikke at håndtere det, før hun måtte overgive sig til sine lidende udbrud. Tiden stod stille, og hun var så meget i panik, at hun ikke en gang kunne beherske sig nok til at udtrykke, at hun ikke kunne mere. Da spanskrøret havde arbejdet sig op til numsen, var hun på nippet til at besvime.
Efter et par sekunders nådig pause, skiftede han til at slå nedefra og op, så de faste slag forplantede sig hen over undersiden af begge baller på én gang.
Med ét vendte det hele igen. Det totale ubehag blev til det største velvære. De indre lyn blev til lys. De mest fantastiske impulser blev pludselig sendt tværs igennem hendes underliv og direkte ud i spidsen af klitoris, hvor de blev omsat til ren stimulation. Panik og smerteskrig blev afløst af dybe liderlige suk.
Orgasmen kom rullende fra horisonten og hun øjnede allerede nu, at hun skulle et helt specielt sted hen for første gang i sit liv.
Rasmus holdt takten og blev ved med at slå. Han elskede det spanskrør og det indfriede alle hans forventninger. Hun begyndte at flå med både arme og ben og stønnede heftigtigere og heftigere. Det var vigtigt at han holdt godt øje, så han kunne gøre sit skifte på det helt rigtige tidspunkt.
Han svirpede videre og lod den indledende orgasme tage hende. Da hendes stønnen afslørede, at hun var ved at være på sit højeste, kylede han spanskrøret fra sig, så det trillede hen ad gulvet. Det var nu, at han skulle sende hende helt ud i galaksen.
Med den ene hånd begyndte han at lirke butt-pluggen ud og med den anden greb han kuglevibratoren fra sofabordet. Han tændte for vibrationerne på højeste trin og trådte frem.
Hun var stadig i sine orgasmetåger og ænsede kun knapt at blive befriet analt. Hun følte sig stadig vægtløs og kom kun lige langt nok ud af sin orgasme til at ænse, hvordan hans pik fandt vej op i hendes gabende og velsmurte røvhul. Han viste forsigtighed og forcerede sig vej så langt op som muligt i én bevægelse.
Endelig fik hun lov til at mærke ham. Det i sig selv var lige ved at sende hende direkte afsted igen.
”Ja! Knep mig alt hvad du kan… knep min røv!” stønnede hun højt og var lige ved at få sit eget savl galt i halsen, da den summende kugle plantede sig direkte på klitoris. Med en arm rundt om hende pressede han apparatet hårdt mod den dunkende spids imens han samtidig stødte hårdt op bag i hende.
En tsunami af stimuli overmandede hende straks. Denne gang var det orgasmerusen, der fik det til at svimle og gjorde hende fjern. Hun kunne høre en kvinde skrige i det fjerne, men forsvandt helt efter få sekunder og alt blev sort.
De fjerne orgasmeskrig kaldte hende langsomt tilbage og hun havde ingen fornemmelse af hvor længe, hun havde været væk.
På en mærkelig vis svævede hun oppe under loftet og kunne se ned på sig selv, imens Rasmus gennemkneppede hende så sveden haglede af ham. Det var et smukt syn at se hele sin krop hoppe, hver gang han bankede i bund. De var blevet til ét forenet væsen.
Endnu en gang mistede hun bevidstheden, men vågnede kort efter op i sin egen krop. Hans frie hånd havde fundet vej og gennemarbejdede hendes ømme bryster på skift, hvilket gav hende jordforbindelsen tilbage.
Vippen stod nu i perfekt balance, og det hele gik op i en fortryllende enhed. Hun svævede i det ultimative sanserum samtidig med, at hun var fuldt til stede.
Den ene orgasme overtog den anden, og hun kunne blive ved. Hans højlydte støn og vinden fra hans tunge åndedrag i nakken var perfekte suppleanter. Kuglens summen holdt hende på toppen, og hans stødende pik sendte impulserne rundt i kroppen. Hun havde ikke tal på, hvor mange gange hun kom, eller om det hele i virkeligheden var én lang orgasme. Det korte af det lange var, at hun kunne blive ved med at flyve, så længe det summede, og han stødte igennem.
Han var lige ved at sprøjte flere gange, men formåede at holde tilbage. Hans udløsning skulle gemmes til efterspillet. Det var så vidunderligt at banke pikken langt op i hendes røv. For få uger siden, var alle forhåbninger, om at det nogensinde skulle ske, stadig slukkede, men nu var det nøglen til hendes ultimative forløsning.
Han lænede sig lidt tilbage adskillige gange for at nyde synet af musklen, der smøg sig så smukt om ham.
Det var lige ved, at han begyndte at blive bekymret for, om hun kunne holde til at blive ved med at komme så meget og så længe.
Hendes vilde orgasmeudbrud forstummede pludselig, og hun begyndte at dirre. Han satte tempoet ned med det samme til langsommere og dybere stød. Kuglevibratoren fik et lille ekstra tryk, og så kom det: Hendes rystende krop gik over i voldsommere spasmer. Han slap sit tag i det ene bryst han arbejdede på og greb i stedet om hendes hoved, som han pressede mod sin kind og holdt fast. Hun udstødte nogle indestængte hulk, inden hun skingert skreg af sine lungers fulde kræft og ruskede i sin fiksering, så hele loftet knagede. Uanede urkræfter blev sluppet fri i hende, og kun rammens gedigne konstruktion kunne tøjle hendes kraftudladning.
Rasmus skyndte sig at slukkede vibratoren og lod den dumpe ned på gulvet.
Hun blev ved med at ryste, og han slog begge arme om hende og knugede hende ind til sig. Få sekunder efter brød hun ud i en dyb gråd.
*
Dette var første og eneste gang, at Rasmus blev nervøs og kom i tvivl om, om hun var ok. Lidt rådvild skyndte han sig at få løsnet manchetterne ved anklerne og hjalp hende op at stå på samlede ben. Så snart håndleddene også blev frigjorte, gemte hun ansigtet i hænderne og hulkede hjerteskærende videre.
Han drejede hende rundt og tog hende i sin favn. Han skulle lige til at trøste, da hendes gråd pludselig skiftede til en hjertelig og smittende latter. Hun grinede højere og højere og kunne ikke stoppe igen. Rasmus grinede lettet med.
De kunne næsten ikke stoppe igen. Så snart de var ved at falde lidt til ro, begyndte den ene igen at grine med fornyet styrke, og den anden fulgte straks med. Han tog bindet fra hendes øjne, og de nød begge at se latterens forløsende tårer løbe ned ad hinandens kinder.
Ganske pludseligt afløste udmattelsen latteren, og hun blev pludselig helt mat og havde svært ved at holde sig oprejst. Rasmus fangede hende i sine arme og guidede hende nænsomt over i sofaen, hvor hun sank sammen på kanten. Her hældte han det sidste vand fra kanden op i glasset og lod hende drikke først og drak selv det, hun ikke kunne. Uden et ord gik Rasmus målbevidst over til stereomøblet, og ud af den lille pladesamling fiskede han en af de gamle singleplader, som han lagde på grammofonen. Det knasede, da pickuppen begyndte danse i pladens rille, og musikken dukkede forsigtigt op under den knitrende overflade i lydbilledet, mens Chers stemme gik i gang med strofen: ”They say we’re young, and we don’t know, we won’t find out unti-i-il we grow…”
Helle blev siddende og ventede, imens Rasmus gik rundt og satte værktøjerne på plads, som lå spredt rundt omkring, og Sonny sang: ”Well I don’t know if all that’s true, ´cause you got me, and baby I got you…” Til sidst pustede han lysene ud. Han gik kort ud og tændte loftslyset i entreen, inden han kom tilbage for at hente hende.
Med hans hjælp kom hun møjsommeligt på benene. Han greb hende om de ømme baller med begge hænder og hviskede kærligt: ”Hop op min skat!” Der var ikke meget indsats at hente hos hende, og det var mest hans stærke hænder der løftede hende op, så hun kunne slå benene om livet af ham. Med sit hoved begravet ved hans hals, lod hun sig bære op i soveværelset, mens Sonny og Cher på grammofonen fortsatte stille i duet: ”Babe, I got you, babe, I got you, babe…”
Rasmus lagde Helle forsigtigt på sengen. Hun sukkede og havde det smukkeste salige smil på læben, da hendes arme faldt ned langs siderne, som to slatne karklude.
Han tændte den ene natlampe og trillede hende rundt på maven. Han lod sine fingerspidser kærtegne og beundre hendes mærker. Han var stadig høj af oplevelsen, og den varme kærlige specielle ømhed, han nærede for Helle i netop dette øjeblik, kunne slet ikke udtrykkes med ord.
Han skrævede med et knæ på hver side af hendes hofter, førte sin stive pik med den ene hånd og spredte hendes baller blidt med den anden. Hun brugte sine absolut sidste kræfter på at løfte numsen, for at han nemmere kunne komme til. Pikken fandt vej, og han lagde sig fladt ned ovenpå hende.
Med langsomme følte stød tog han hende lige så stille. Han lagde sin kind helt ned mod hendes, og de nød at høre hinandens tunge åndedrag i deres blide nære elskov. Han kunne blive ved længe i det rolige tempo. Hun begyndte at snøfte undervejs og tårerne trillede igen. ”Jeg er lykkelig Rasmus. Du gør mig lykkelig!” græd hun. Han blev selv rørt og svarede med grødet stemme: ”Jeg kan slet ikke sige med ord, hvad jeg føler for dig, Helle… kun at alt det, jeg ville kunne finde på, er godt – men slet ikke godt nok til dig!”
Der undslap dem begge en kort latter over hans bagvendte ord i forsøget på at udtrykke kærlig poesi, inden de lod sig tage af en sidste dybe og nære orgasme. Den var hverken vild eller højrøstet, kun tæt og lang. Det var den perfekte afslutning på en perfekt seance og en perfekt debut i deres nye univers.
Han blev liggende længe, mens hun nød at mærke hans trygge tunge vægt ovenpå sig og berøringerne mod de ømme steder.
Efter nogen tid trillede han af. De lå tavse lidt, inden han spurgte: ”Har du også læst om det, der kaldes nedturen? Står der også noget om det i bogen?” Helle kunne ikke bytte sin salighed ud med eftertænksomhed lige nu og svarede efter et ihærdigt forsøg: ”Ja… men altså, jeg er ikke så bange for den… vi har jo hinanden og altså… vi er jo så gode til at passe på hinanden, ikke?” Rasmus nikkede. ”I det, jeg har læst, står der, at det kan opleves som en form for depressionslignende ting…” Han tænkte lidt, inden han fortsatte: ”Vi har jo kørt hårdt på med kroppens naturlige stoffer i sådan en seance her… men jeg tror også mest på, at hvis vi får den der efterdepression, eller hvad vi nu skal kalde den, så klarer vi den med chips og gamle film”. Hun smilede og svarede fjernt: ”I bogen kalder Richard det deres ’mørkekammer’… Der hvor de efterfølgende kunne nyde deres smukke billeder sammen fra ’dyrenes jul’…” Hun rømmede sig og sluttede: ”Jeg tror også, at de bare nød tosomheden i dagene efter og kunne tale sammen om deres seance. Jeg tror ikke, de fik depressioner… det lyder i hvert fald ikke som om, at deres efterreaktioner var noget ubehageligt”.
”Der er kun én ting, vi glemte…” grinede Rasmus pludselig. Hun studsede og spurgte undrende: ”Hvad?”. ”Vi havde ikke aftalt noget sikkerhedsord til dig… et stopord, du ved”. Helle lød næsten som en kat der spandt, da hun svarede: ”Men det var jo ikke nødvendigt, min egen snedkermester. Jeg vidste da godt, at jeg ikke ville få brug for det!” Han grinede stolt og hviskede tæt på hendes øre: ”I got you, babe!”.
Sløvt trillede hun om på siden ind mod ham og lagde sin arm på hans nøgne overkrop med et veltilfreds kælent suk. Sådan lå hun og nulrede hans få hår på brystet med fingrene, imens han trak dynen godt op over dem begge og rakte ud for at slukke lyset. Der gik ikke mange sekunder, før hendes fingre holdt inde og de begge trak vejret tungt – salige og forløste. Rasmus’ sædvanlige ordensnatur var skudt i baggrunden, og han skænkede ikke det tændte radiomøbel i stuen en tanke – det måtte vente til i morgen med at blive slukket. Halvvejs ovre i søvnen var det som om, at han kunne høre pladen starte forfra meget sagte som en kalden fra drømmen eller måske som en integreret del af huset eget åndedrag.
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones