Pels
Aftenens vinhygge og kortspil havde de efterladt i stuen, da de gik i seng. Helle vidste ellers, at Rasmus havde lidt ordens-OCD, og tingene skulle helst altid på plads, når man var færdige med at bruge dem. Nogle gange kunne hun finde på at drille ham og flytte lidt rundt på ting og sager. Det fik de som regel et godt grin ud af, når han opdagede det.
Hun gjorde sig umage med at være stille for ikke at vække Rasmus og med sit tøj i favnen listede hun ned og klædte sig på efter en tur på toilettet.
I køkkenet tændte hun ovnen og fortsatte ind i stuen, for at rydde op efter aftenhyggen. Med et smil kunne hun konstatere, at Rasmus pligtskyldigt allerede havde været der og endog hængt billedet fint på plads over skænken igen. Han måtte have set sit snit til det, lige inden de gik op for at sove.
Tilbage i køkkenet lunede hun rundstykker og anrettede en bakke. Da kaffen var løbet igennem, listede hun op ad trapperne for at overraske Rasmus med morgenmad på sengen.
Hun satte maden fra sig på sit natbord, kravlede op i sengen og satte sig overskrævs på ham. Idet hun lænede sig frem, slog han øjnene op med et smil og deres læber mødtes i et kærligt morgenkys.
Hun satte sig til rette ved siden af ham med bakken på skødet og fødderne under dynen. Først fik han skænket kaffe, og så gik hun i gang med at smøre et rundstykke til ham. Det var dejligt for en gangs skyld at være den første oppe og kunne forkæle ham lidt.
Imens de spiste og hyggesludrede, kom de ind på, hvad dagen skulle bruges til.
”Vi behøver jo ikke gøre en skid her!” grinede Helle og tilføjede: ”Udover at losse lidt småting ind af det, vi absolut har brug for, er vi jo færdige med overetagen, og stuen kommer vi garanteret heller ikke til at gøre så meget ved andet end at hænge vores billeder op og få lidt nips ind?”
Rasmus var helt enig: ”Det har i hvert fald været nemt indtil nu. Vi tager den da bare med ro for nu, hygger os med at bo her og gør kun det, der skal gøres, så vi er klar til gæster første juledag… Vi får jo nok at se til, når vi skal i gang med alle vores større husprojekter til foråret”, tilføjede han.
”Vi kunne jo gå ud og sortere nogle af vores gamle ting i garagen”, foreslog Helle, ”Det vi vil beholde, og det vi vil sætte til salg eller bare vil af med?” Rasmus syntes, at det lød som en god idé, og de blev hurtigt enige om, at det måtte være dagens projekt.
”Vi skal også have handlet ind til weekenden. Jeg er begyndt på en liste nede i køkkenet”. Ved Helles sidste ord kunne Rasmus ikke dy sig: ”Har du lavet en liste? Det kommer virkeligt bag på mig!”
Hun greb sin hovedpude og daskede ham i hovedet. ”Du vil måske hellere stå for at holde styr på indkøbene?” udfordrede hun. Rasmus værgede for sig med armene. ”For guds skyld, nej!” grinede han og undskyldte: ”Dine lister er geniale og vi kunne ikke klare os uden dem!”
Da de kom nedenunder, så Rasmus ud ad køkkenvinduet og kunne med glæde konstatere: ”Det har sneet, og der er helt frostklart. Se, det er ægte dansk vintervejr, når det er bedst!”
Ganske rigtigt var der faldet den fineste puddersne om natten og haven stod smuk og idyllisk i solens klare stråler.
Rasmus var gået til ro om aftenen med et lille nag over, at de bare havde efterladt stuen uden at rydde op efter sig. Det bød hans lettere maniske ordenssans ham altid at få styr på med det samme, og det ville han råde bod på nu.
Da han kom ind i stuen og så, at hun allerede havde ordnet det hele, blev han glad og huskede på, hvor meget hun faktisk gjorde for at glæde ham. Selv billedet var hængt fint op igen, og det så ikke en gang ud til, at hun havde byttet rundt på noget for at drille ham denne gang.
Det susede i vandrørene af bruseren, der blev tændt, og han gik ud på badeværelset for at gøre hende selskab. De badede ofte og gerne sammen.
”Du forkæler mig rigtig nok i dag skat. Først morgenmad på sengen og så stuen … Du har ikke en gang drillet mig denne gang!” grinede han, da han trådte ind i brusenichen til hende. Hun studsede kort, inden et frækt smil overtog hendes ansigt: ”Hvem siger, jeg er færdig med at forkæle dig?”
Med bruserens varme stråler rislende ned over dem begge, gik hun langsomt ned i knæ og greb fat med hænderne om hans hofter. Hun fangede hans lem med læberne og omsluttede det. Hendes tændte øjne så med glæde op på den nydelsesfulde mine, der straks bredte sig på hans ansigt. Hun vidste nøjagtigt, hvad hun skulle gøre for at tænde ham.
Hendes tunge, der legede om hovedet og skiftedes med de spændte kinder om at stimulere skaftet, fik ham op i fuld størrelse på få sekunder. Med dybere og dybere bevægelser begyndte hun at arbejde ham helt ned i svælget. Inden længe kunne hun få fat helt nede om roden med læberne. Hun måtte pruste tungt igennem næsen for at få luft nok, imens hun energisk tog hele hans længde.
Rasmus så lykkeligt ned på sin smukke Helle, der sad her foran ham og kun havde fokus på hans nydelse. Hans øjne kærtegnede hendes guddommelige krop, der var det mest vidunderlige, han endnu havde set.
Han fandt hende ikke for tynd og heller ikke i nærheden af at have for meget nogen steder. De flotte velskabte bryster, der ikke var overdådige men havde fylde nok til at hænge som spændstige dråber og skabe den mest dragende kavalergang, gjorde ham altid fjern i blikket, når de fangede hans opmærksomhed – og det gjorde de ofte.
Hendes smukke runde numse, der struttede så flot under det permanente erotiske svaj i lænden, bragte hans hænder på afveje i tide og utide, fordi han simpelthen måtte føle på den.
Det lange lysebrune hår med et gyldent skær og de naturlige bølger, der omkransede det smukkeste ansigt, betog de fleste, hun mødte på sin vej. Rasmus tænkte ofte på, hvordan hun kunne være så forgabt i netop ham. Hun ville altid kunne få præcis den mand, hun pegede på, så hvad var det, han havde, der gjorde, at hun ikke kunne undvære ham?
Når han som i dette øjeblik blev grebet af hvor heldig, han var, kom han let til at føle sig utilstrækkelig. Han havde en kæreste, der var så fantastisk i sit indre og ydre, at han måtte være den mest velsignede mand på jorden. Han vidste nogle gange ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, for lige meget hvad han gjorde fysisk eller viste følelsesmæssigt, var det som om, at hendes guddommelighed fortjente noget mere. Det var ikke fordi, han fornemmede, at hun savnede noget. Tvært imod overøste hun ham altid med al sin glæde over det, de havde sammen. Han ville så gerne kunne give hende noget mere, men han vidste bare ikke hvad.
Overvældelsen over at være begavet med netop hende fik ham samtidig til at føle det som noget magisk at stå her og se ned på hende og betragte hendes tydelige nydelse ved at tilfredsstille netop ham. Magien blev løftet yderligere af de hengivne øjne, der så ydmygt op på ham. Når hun sad sådan, følte han sig ekstra stærk. Han følte sig som den, der skulle beskytte hende mod al ondskab i verden – uanset hvad, det måtte være.
Hans åndedrag blev tungere, som højdepunktet byggede sig op. Hun kunne læse ham som en åben bog, og i det samme, han var på vej, trak hun munden tilbage og fortsatte med at tilfredsstille ham med sin ene hånd. Den anden lod hun glide ned i skødet på sig selv, hvor fingrene begyndte at lege.
”Sprøjt på mig, Rasmus!” tiggede hun og intensiverede sine bevægelser. Hun tændte tydeligt på at lade ham komme på sig, og han blev med lethed sendt det sidste stykke ud i orgasmen, så snart hendes liderlige stemme begyndte at tigge ham. Han hev efter vejret og fremtvang efter nogle få øjeblikke: ”Jeg kommer nu!”
Hun stønnede med og de fingrene i skødet løftede hende let og elegant op på et lille højdepunkt sammen med ham. Hun så begærligt til, som hans sæd blev skudt ud over brysterne, for så at løbe ned ad hende og blive skyllet med af det rindende vand.
De pustede begge ud under bruserens varme stråler og Rasmus rakte ned for at hjælpe hende op at stå igen. Sådan stod de og omfavnede og kyssede hinanden inderligt under bruserens stråler, og han hviskede i hendes øre: ”Det var så badeværelset…”. Hun så kælent på ham og svarede: ”Ja, vi får hurtigt ordnet rummene her i vores nye hus!”
Da de var færdige, og hun satte vinduet på klem, kunne forbipasserende udenfor nemt have troet, at det brændte derinde, for det var en massiv dampsky, der pludseligt blev sluppet ud i den kolde vinterluft.
Klokken var langt over middag, inden de var kommet i tøjet og var klar.
På vej ud i garagen foreslog Rasmus, om hun ikke ville læse lidt i bogen for ham senere. De var begge nysgerrige på at finde ud af mere. Helle havde selv haft samme idé, og hun tilføjede: ”Jo mere jeg får læst, des bedre bliver jeg også til den svære skråskrift…” Hun tilføjede: ”Det ender sikkert også med, at jeg bliver helt god til at læse din mormors fødselsdagskort flydende op for dig!” De kom begge til at grine og fik sig lukket ind ad garagens sidedør, som de skyndte sig at lukke bag sig for at holde på varmen og tændte lyset i garagen.
Deres ting var stablet op med kasser og møbler i den ene langside. Hun havde tre ark med fra sin blok og spurgte Rasmus, om han kunne finde noget tape, der klistrede ordentligt. Efter at have rodet lidt i sine værktøjskasser, rakte han hende en rulle gaffer-tape.
Med behørig afstand satte hun de tre sedler op på væggen i den frie side. På den første var der tegnet et stort minus på, den næste et spørgsmålstegn og på den sidste et plus.
”Den her sektion er til det, der skal smides ud eller sælges. Og den her er til det vi, ikke er helt sikre på. Og den sidste er til det, som vi helt sikkert vil beholde”, sagde Helle.
Det blev en halvhjertet indsats. Det var, ligesom de ikke rigtigt kendte deres egne roller i huset og ikke var klar til at sætte deres eget præg derinde endnu. Deres tøj og toiletgrej og den slags fornødenheder var jo allerede på plads, og de havde ikke savnet nogen af deres andre ting de første dage.
Deres gamle seng, sofa og småborde kom hurtigt over i minussektionen. Kasser med service, nips og den slags, kom i første omgang i måske sektionen. Det eneste umiddelbare de kunne komme på at sætte ved ’beholdes’, var deres billeder og malerier sammen med nogle ganske få småting.
Da de havde brugt et par timer mest på at rykke ting frem og tilbage, nåede de til hans værktøj. Det hørte ikke med i kategoriopdelingen, og det kunne han lige så godt selv få styr på.
”Jeg går ind og laver indkøbslisten færdig, imens du ordner dit værktøj. Ok, skat?” Han nikkede og gav hende et lille kys med på vejen. Det var næsten blevet mørkt, da han under ti minutter senere gik ind i huset for at gøre hende selskab på indkøbsturen.
Hun stod allerede klar i entreen, spændt på at se hans reaktion. Han udbrød spontant: ”Det var lige godt satans! Er det Helle eller Helena?” De begyndte begge at grine.
Hun havde taget pelsen fra klædeskabet på, og med sin sorte strikhue lignede hun til forveksling damen på billedet, som hun stod lige ved siden af.
”Der er stil over dig. Den klæder dig godt!” Han så sig selv i spejlet og tilføjede mere bestemt: ”Men jeg laver altså ikke den sideskilning, selvom mit hår er lige ved at være langt nok til det. Jeg skal snart klippes…” Efter et par forsøg på at rette sit uregerlige hår tilføjede han: ”Det kan være, jeg skal prøve en af frisørerne i centret?” Til sidst opgav han sit hår og holdt i stedet armen inviterende ud og tilbød: ”Vil de med mig ud at handle, frue?”
”Det vil være mig en ære med sådan et dejligt stykke mandfolk ved min side!” lo hun.
Da de kom ud, overvejede de kort at tage bilen, men ved nærmere eftertanke afviste hun tanken: ”Jeg synes, vi skal gå. Det er så hyggeligt at spadsere her i vores nye nabolag!”
Rasmus var enig, og de havde jo ikke travlt, som han sagde. Arm i arm slentrede de afsted hen ad fortovet. ”Vores nabolag!” sagde han med et stolt smil, og Helle gav hans arm et lille klem. Villavejens små lygtepæle lyste lige nøjagtigt nok til, at de kunne se, hvor de gik.
Denne gang var de ikke nær så belæsset med varer som sidst, men de havde stadig deres sag for på hjemturen. Helle havde sat sig for, at der skulle bages denne aften, så der var blevet købt godt ind igen.
Da de gik under gadelygten foran nabohuset, fik de øje på naboen, der stod i vinduet ligesom sidst, de gik forbi. Der var ingen af dem, der havde hænderne fri til at gestikulere, og de forsøgte i stedet bare at nikke og smile til ham, men det kunne de have sparet sig. Naboen stod fuldstændig paralyseret i vinduet og reagerede ikke. Han stirrede kun på dem og lignede én, der havde set et spøgelse.
”Hvad gik der lige af ham?” spurgte Rasmus med undren i stemmen. ”Ja, hvad skete der lige der?” sagde Helle og kom til at grine, mens hun fortsatte analyserende: ”Han er jo heller ikke helt ung længere, så måske er han forvirret over, at det er os, der bor inde ved siden af nu. Det er ligesom de gamle på plejehjemmet. Tilvænning tager lidt længere tid hos nogen i den alder.”
Helle hængte pelsen på en bøjle i entréen. Indkøbene blev lagt på plads og Rasmus gik i gang med aftensmaden, imens hun gjorde klar til at bage småkager bagefter.
Efter maden gik de med højt humør i gang med bageriet. Jul og traditioner sagde egentlig ikke Rasmus det store, men han nød hendes entusiasme omkring det, og hans juleglæde lå egentlig mest i at nyde hendes.
Lige nu var hans største glæde dog at se hende i det stramme og tætsiddende ’jeg skal være aktiv’ tøj, der viste alle hendes smukke kurver og former. Synet blev fuldendt af håret, der var sat op i en stram højtsiddende hestehale. Han fik altid sådan en lyst til at trække i den frække hestehale og klappe den indbydende strutnumse, når hun så sådan ud. Når hun var energisk og fokuseret som nu, var hun til gengæld heller ikke til at spøge med, så han lod det blive ved sine fantasier.
I løbet af aftenen duftede hele huset af friskbagte kager. Da de stod og fik lidt smagsprøver ved køkkenbordet, så Helle sig omkring med et drømmende blik og sagde: ”Hvis Richard og Helena kom ind nu, ville de sikkert synes, at her duftede, som der gjorde hos dem på denne tid af året for over halvtreds år siden… Hvis de gik rundt i huset og gardinerne var trukket for, ville de heller ikke engang opdage, at vi boede her nu, og at året er 2020!” Rasmus så op fra den gamle avis, som han havde taget fra hylden. Han sad og studerede en side med underholdning i form af en svær krydsord og en børneopgave, hvor man med en blyant skulle tegne streger mellem nummererede punkter. Det var nu ikke svært at se, at tegningen ville blive til en hund, uden at han behøvede at bruge en blyant. Han nikkede og bidrog: ”Ja, det er så fedt og autentisk at være her, jeg elsker det også!”
Han var lige ved at foreslå en flaske mere af ejendomsmæglerens gode vin og en revanche i 500, men det var alligevel blevet for sent til det.
I stedet gik de ud på badeværelset og børstede tænder. ”Skulle vi læse lidt?” spurgte han. Hun nikkede, imens hun skyllede munden.
Under dynerne lagde Rasmus sig spændt for at lytte, mens Helle satte sig op ad hovedgærdet og fandt bogen frem. Hun forsøgte først at læse højt fra bladet men måtte opgive. ”Jeg er nødt til at tyde nogle sider frem ad gangen, inden jeg læser for dig. Jeg skal nok prøve at skynde mig…”
Rasmus foldede tålmodigt hænderne over brystet og lod hende koncentrere sig.
Hun rynkede brynene mere og mere og hendes læber bevægede sig i stilhed, efterhånden som hun tydede ordene og stavede sig frem. Det, der var beskrevet på de næste sider, var stadig meget vævende og ikke særligt konkret, men alligevel fangede hvert et ord hende.
Da hun langt om længe drejede hovedet og ville til at gengive det, hun havde tydet, måtte hun konstatere, at Rasmus sov. Med et kærligt smil lænede hun sig i stedet over og kyssede ham på panden. Han gryntede og mumlede noget, der nok skulle have lydt som: ”Jeg elsker dig, skat.”
Helle lagde bogen fra sig, slukkede sin natlampe og lagde sig til rette. Hun kunne ikke lade være med at spekulere over det, hun havde læst. Hun ville så gerne finde ud af, hvad det hele drejede sig om i den bog. Og hvad det var med Richard og Helena, som omverdenen ikke havde kunnet forstå og acceptere.
Efterhånden gled hun over i stadiet imellem tanker og drøm. Det var, som om at det sidste, hun kunne høre, var Richard, der gik rundt nede i stuen med tunge sørgmodige skridt og savnede sin Helena.
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones
sortering og oprydning i deres ting og tidligere liv... der må ligge en højere symbolik i det? Ham naboen der er altså gusten på den fede måde! 5. december Mr. Jones, please!