Vaskehuset
Rasmus gik og ryddede af sofabordet, hvor de havde spist morgenmad, og Helle sad og læste imens. Han gjorde gode miner til slet spil og forsøgte ikke at lade sig mærke med noget. Da oprydning og den lille opvask var overstået, satte han sig ind ved siden af hende i sofaen med sin telefon og et påtaget glad udtryk i ansigtet.
Det var ikke de sociale medier, han løb igennem, der i virkeligheden optog ham, men derimod de accelererende bekymringer, der kom igen, da hun næsten manisk gav sig i lag med Richards fortælling, så snart de havde sat sig til rette. Hun var efterhånden fordybet i bogen, hver eneste gang hun så sit snit til det, og hun havde den altid med sig og indenfor rækkevidde, når hun bevægede sig rundt i huset.
Det var hendes interesse og indlevelse i Richard og Helenas hemmelighed, der bekymrede ham mere, end det egentlig var selve indholdet. Den måde, hvorpå hun den foregående eftermiddag havde kunnet udtrykke sin klokkeklare og dybe forståelse for denne specielle seksualitet og livsform, fik den ulmende fornemmelse af fremmedgørelse af både hende og deres forhold til at blusse op i ham. Det var ikke et tema, som han i sin vildeste fantasi nogensinde havde drømt om at skulle forholde sig til, hvilket gjorde det meget svært for ham at styre sine tanker og den modbydelige tvivl, der voksede stille og stødt.
Med stor ømhed så han over på hende og tænkte tilbage på, hvordan hun havde givet ham sin fulde opmærksomhed og den helt store forkælelsestur dagen før. I hans oprørte sind blev hendes motiv ham dog uklart: Var det for at være god ved ham, fordi hun kunne mærke, at han blev bange og havde brug for hendes hengivne nærvær, eller var det måske et led i en form for underkastelse, som allerede var i gang – noget, der krævede et modspil fra ham, som han ikke anede, hvad skulle være? Så snart han havde tænkt det sidste, blev ømheden fortrængt af forstærkede grublerier. Sæt nu, at de var ved at miste deres grundfaste forståelse af hinanden og dermed også trygheden og det unikke, de havde sammen?!
Helle så pludseligt op fra bogen og udbrød: ”Hvad er klokken blevet?” Rasmus forsøgte at lyde, som han plejede og svarede: ”Den er lidt over ni, min skat” Hun smed bogen på bordet og rejste sig med det samme. ”Shit! Rikke er her om lidt, jeg skynder mig at blive klar!” Da hun hastigt ålede sig forbi, gav hun ham et hurtigt kys i panden og så ham flygtigt i øjnene. Han nåede ikke at reagere eller sige noget, før hun var videre.
Det var i dag, at Helle skulle på gaveshopping, men hun havde stadig ikke lyst til at tage af sted. På trods af at han gjorde sit bedste, fornemmede hun tydeligt, hvordan hendes stakkels Rasmus kæmpede med sit indre, og det var hårdt at forlade ham i denne stemning. På den anden side vidste hun ikke rigtigt, hvad hun skulle sige eller gøre for at berolige ham. Hun var dog helt sikker på, at de på ingen måde skulle lege Richard og Helena lige nu. Det ville kun gøre ondt værre.
Akkurat som hun var kommet i tøjet og havde fået lagt sin makeup, ringede det på døren.
”Heeej!” kvidrede Rikke og var lige ved at kramme, men tog sig i det. Selvom mange stadig passede på sig selv og ligeså mange havde et ambivalent forhold til restriktionerne, var Rikke én, der altid krammede. Helle var jo sygeplejerske og arbejdede til dagligt med én af de særligt udsatte grupper i befolkningen, så Rikke og hendes øvrige veninder havde efterhånden vænnet sig til, at hun passede på uanset hvad, og at de skulle respektere det. ”Jeg krammer og piller kun ved Rasmus”, havde hun ofte måttet udtrykke med lige dele alvor og munterhed.
”Vil du lige rundt og se vores nye slot?” spurgte Helle af ren pligt og høflighed. Inderst inde havde hun ikke lyst til, at andre skulle se det eller være her lige nu. Det ville veninden naturligvis gerne, og efter at have hilst på Rasmus fik hun en hurtig rundvisning. Rikke så ikke ud til at være imponeret over husets størrelse og lavede endog sjov med de klassiske ting og møbler. Hun delte angiveligt ikke begejstringen for tresserstilen. Men det var ligegyldigt, hvad hun syntes. De elskede deres hus, nøjagtigt som det var, og Rikke var også lidt af en poptøs, så hendes mening tog de ikke så meget notits af.
”Lad os komme afsted!” opfordrede Helle, da de efter at have set kælderen gik op ad trappen. Rikke havde heller ikke holdt sig til bage med at kommentere lugten ved værkstedet og havde spurgt, hvordan de kunne holde den ud. ”Så er den vist heller ikke værre ’Prinsessen på ærten’!” Havde Helle sagt med et opgivende grin for at stoppe sin kritiske veninde.
På vej ud kyssede hun Rasmus og hviskede i hans øre: ”Jeg skynder mig hjem igen, skat. Du er mit ét og alt! Husk det!”
Stilheden sænkede sig i huset, og nu, hvor han var mutters alene med sine spekulationer, blev de kun værre. Hvad nu hvis det viste sig, at Helle havde et behov for denne perversitet, der tydeligvis havde fanget hendes interesse? Hvad hvis han pludseligt stod i noget, som han ikke kunne leve op til? Ville den yderste konsekvens blive, at de måtte gå fra hinanden?
Han så hen på bogen, som fra det ene øjeblik til det andet havde ændret sig fra at være noget spændende til noget, han helst ville være foruden. Han ville ønske, at den aldrig havde krydset deres vej. I et splitsekund overvejede han at brænde den, imens Helle var væk, men han kunne alligevel ikke få sig til det. Nu hvor den havde skabt mystik og usikkerhed i dem, følte han også, at den skyldte dem alle svarene, og at den havde en pligt til at give dem afklaring. Hvis den ikke gjorde det, besluttede han sig til gengæld for at destruere den godt og grundigt, og han ville gøre det, imens han forbandede Richard langt ind i helvede!
Rasmus’ oprørte sind galoperede videre. Samtidig med frygten for, hvad der skete med Helle, kunne han heller ikke fornægte det, der rørte sig i ham selv. Han blev ved med for sit indre øre at høre hendes suk og for sit indre blik at se hende gå i knæ. Samtidigt mærkede han det velvære, der var blusset op i ham ved at smække hende hårdt den anden aften. Det var en ærlig og spontan handling, der ikke føltes forkert. Han hadede stadig sig selv for at have nydt det og for at tænde på det. Det sidste, han ønskede, var jo at gøre sin altoverskyggende kærlighed ondt, og det følte han, at han havde gjort ved at slå hendes balle så hårdt.
En anden ting var fascinationen af hendes stramme hestehale og lysten til at trække i den, som han altid havde haft. Han havde tit undret sig over, hvad det var, den præcist gjorde ved ham. På uforklarlig vis føltes tiltrækningen ikke nær så underligt, som før alt det her blev sat i gang. Ligeledes havde den hårdhændede behandling af hendes bryster, som han skulle huske på, at hun selv bad om, været vidunderlig og overraskende tilfredsstillende.
Dagen efter havde han haft dårlig samvittighed over de mærker, hans fingre havde efterladt på hendes smukke barm, men ingen af dem havde kommenteret dem. Nu, da han tænkte over det, bildte han sig endog ind faktisk at have taget hende i at stå med et lille smil foran spejlet på badeværelset og beundre sine brystmærker.
Tankerne lysnede en smule, da de indre billeder fra aftenen før vendte tilbage, hvor hun havde smagt og slugt hans sæd med tydelig nydelse og som det mest naturlige i hele verden. I det øjeblik følte hans sig fuldt ud tilstrækkelig overfor hende.
Da hans selverkendende refleksioner også kom i spil, blev usikkerhedens kaos komplet i ham. Han var nødt til at skubbe det hele fra sig med vold og magt, for ikke at blive skør. Med et par dybe indåndinger fokuserede han og besluttede sig for at lade den sindrige pragmatiker, som han ellers altid var kendt for at være, få overtaget igen. Hans tanker, usikkerhed og angst kunne alligevel hverken gøre fra eller til lige nu. Han måtte give sig til noget praktisk og konstruktivt.
Helle havde nævnt, at vasketøjet stadig lå i en bunke og der var også noget vådt i maskinen, der trængte gevaldigt til at blive hængt op nede i kælderen. Det var et godt sted at starte.
Det måtte have været for sjov og for at provokere hans ordensgen, at hun havde sagt det, for da han stod i vaskehuset, var det hele tørret og lagt pænt sammen på bordet ved siden af vaskemaskinen. Han smilede over hendes evige drillerier og kom allerede til at savne hende. Med tøjet i favnen gik han op og lagde det på plads i skabene.
Tilbage i kælderen satte han hurtigt en ny vask over med sit beskidte arbejdstøj fra de foregående dage og smuttede efterfølgende ind på sit snedkerværksted.
Ved gennemgang af alle kasserne med flasker og kemikalier kunne han ikke finde nogen, der hverken så utætte ud eller dunstede af den lugt, han prøvede at lokalisere. Den var kraftigst omkring reolen, men det gav ikke mening, at reolen i sig selv eller noget omkring den skulle være behandlet med noget, der lugtede så meget og i varierede styrke efter så mange år.
På bunden af en af kasserne lå endnu en gammel avis magen til den, han havde taget med op i køkkenet. Rasmus tog den op for at se, om det kunne være den, der lugtede. For sjov bladrede han om for at finde siden med hygge-opgaver. Den var stort set magen til med en krydsord og en ’forbind punkterne opgave’, som han forsøgte at tyde. Denne var dog ikke helt så let som den med hunden, men da han havde fulgte numrene med øjnene i et stykke tid, begyndte han at kunne se, at det var konturen af en gammel mand med kasket. Rasmus trak på skuldrene og lagde avisen tilbage i kassen. Det var ikke den, der lugtede.
Med uforrettet sag, vendte han sin opmærksomhed mod drejebænken.
Han fik en træklods spændt op og satte maskinen i gang. Med det her udstyr kunne han lave de smukkeste udskæringer og bløde runde former. Den klods, han brugte, var af noget hårdt træ, som han fandt i en kasse med stumper under høvlebænken. Denne træsort ville han kunne slibe og polere så meget op, at den blev helt glat og ville føles nærmest blød. Rasmus elskede at nørkle med Richards værktøjer og følte for alvor sin indre snedker blusse op.
Han slukkede maskinen og så tilfreds på sit resultat, som han til gengæld ikke anede, hvad han skulle bruge til. Han blev enig med sig selv om, at han helt sikkert ville finde på et projekt på ét eller andet tidspunkt, hvor han kunne bruge drejebænken konstruktivt.
Der var en kost i værkstedet, men han kunne ikke finde noget fejeblad, så han fejede bare træspånerne sammen i en lille bunke på gulvet foran reolen. Den måtte han lige huske at få fjernet ved lejlighed.
Det var stadig tidligt på eftermiddagen, og tiden sneglede sig afsted. Han overvejede kort at køre ud og købe en omformerboks til fjernsynet men havde ikke rigtigt lysten og motivationen til at forlade huset alene.
Den lille adspredelse i værkstedet havde gjort ham godt. Det nyttede ikke at tage sorgerne på forskud, og han kunne jo ikke gøre andet end at vente og se, hvor det hele bar dem hen. Om ikke andet måtte de jo prøve at tale om tingene.
Med benene oppe i sofaen satte han sig til at se et standup comedyshow på computeren.
Rasmus overgav sig efterhånden til underholdningen og slap spekulationerne. Hans latter havde klinget i stuen mange gange, da der tikkede en sms ind fra Helle, om at de var færdige og var på vej hjem. Det måtte være en tidsrekord for de to, der normalt kunne strække deres jule-shoppingtur til langt ud på aftenen.
Rasmus og Helle havde på forhånd besluttet at gøre det nemt og spise rugbrød med pålæg til aften. Rasmus fik lyst til at gøre det lidt ekstra godt. Han vidste, hvad hun kunne lide, og hvor meget hun ville spise. Med umage og alt, hvad han kunne finde frem af kreativ anretning, fik han lavet et fad med noget, der kunne ligne højbelagt smørrebrød. Det føltes godt at kunne servere og varte op for hende for en gang skyld.
Det anrettede fad satte han i køleskabet, og så dækkede han bordet i stuen med tallerkener, bestik og servietter, så det hele var klar, til hun kom hjem.
Ligesom han som det sidste havde fået sat en kande isvand ind på spisebordet, stod Helle pludselig i entreen. Denne gang var det ham, der fik et chok og gav et lille hop. Han havde hverken hørt bilen eller hendes trin på fortrappen, og det gik nu op for ham, at inde i huset kunne man høre lige så lidt udefra, som omvendt.
Man kunne næsten ikke se hende bag et bjerg af store poser. En af dem holdt hun endda med tænderne. De kom begge til at grine og posen i munden faldt på gulvet.
Hun satte det hele fra sig og sagde glædestrålende: ”Så er alle vores gaver ordnet. Nu skal vi ikke tænke mere på det!” Rasmus sukkede lettet. Han var ikke god til at finde på gaver, så han var hende dybt taknemmelig for, at hun var den, der ordnede den slags i deres forhold. ”Jeg elsker dig, skat. Ved du godt det?” Hun nikkede og kyssede ham gentagne gange, mens hun nød hans trygge arme en stund i kærlig omfavnelse.
De hjalp hinanden med at få lagt alle gaverne op på gæsteværelset og kunne nu vinge den del af juleræset af som fuldført.
”Jeg har lavet smørrebrød til os, og det er sådan set klar”, sagde Rasmus stolt. Helle smilede overrasket. ”Wow! Det lyder rigtig lækkert, min skat! Jeg er faktisk også hundesulten”, sagde hun anerkendende. ”Perfekt!” sagde Rasmus, ”Jeg har heller ikke fået frokost.” Helle stod og trippede. ”Men jeg skal lige have jakken af og på wc først.” sagde hun og tog overtøjet af. ”Helt fint. Jeg skal også lige en tur derud efter dig.” svarede Rasmus og rettede stolt på borddækningen. Han syntes selv, at han var sluppet helt godt fra det.
Da han gik ud på badeværelset efter hende, smuttede Helle i kælderen imens. Hun ville hurtigt ordne tøjet, som hun havde haft dårlig samvittighed over i et par dage nu. Med et smil konstaterede hun, at han allerede havde taget sig af det. Hvordan han havde nået at få det våde tøj i maskinen tørret på kun få timer, kunne hun ikke helt forstå. De havde ingen tørretumbler endnu og alt måtte hængetørres på snorene under loftet.
Han havde oven i købet sat en ny omgang i vaskemaskinen, der klikkede i relæet og begyndte at centrifugere.
Hun nåede kun lige at ænse Rasmus i øjenkrogen, da han kom ind og stillede sig helt tæt bag hende. Hans hænder greb rundt og begyndte at ælte hendes bryster. Med et saligt smil lagde hun hovedet tilbage på hans skulder og deres læber fandt hinanden i våde tungekys.
”Jeg har savnet dig! Jeg vil have dig nu!” stønnede han igennem vaskemaskinens larm. Hun udstødte et klynkende: ”Ja, skat!” og fortsatte: ”Jeg kan heller ikke vente længere. Tag mig nu og her!” Han trådte et skridt tilbage og snurrede hende rundt ved skuldrene. ”Tag dine bukser af!” Hans stemme var bestemt og bar præg af et krævende begær, hun ikke havde mødt i ham før. Hun skyndte sig, alt hvad hun kunne. Bukser og trusser fløj få øjeblikke senere hen ad gulvet.
Følelsen af, at hun stod til hans rådighed seksuelt uden forudgående forlov eller accept, tændte hende helt absurd.
Da han trådte frem og lod to fingre glide ned og mærke efter, var der ingen tvivl om, at hendes krop var klar og ville have ham. Kussen var sejlende våd og ventede kun på at tage imod.
Han lynede ned og hev sin stive pik frem. Med et fast greb i hver balle løftede han hende op i et snuptag og satte hende på vaskemaskinen. Centrifugeringen var nu nået op på de højeste omdrejninger.
Hun spredte villigt benene og nød, hvordan vibrationerne fra maskinen forplantede sig op i underlivet. Han trådte frem og lagde pikken til rette, og da han stødte til, udstødte hun et frydefuldt jamrende suk, imens den banede sig vej op og fyldte hende. Hun lænede sig tilbage op ad væggen, løftede benene og skød kussen så meget frem imod ham som muligt.
Han stødte hurtigt og hårdt, imens hans hænder arbejdede sig op under blusen. Bh’en blev hensynsløst skubbet op, så han kunne gribe hårdt fat om hvert sit bryst. ”Knep mig, Rasmus!” næsten råbte hun og stirrede ind i hans vilde dyriske øjne. Vibrationerne og hans hårde pik, der kørte taktfast i hendes skede, satte orgasmen i gang med det samme.
Hun blev fjern og lod sig bære på bølgen, imens hun kneb øjnene sammen. ”Se på mig!” brølede Rasmus, imens han fortsatte med at banke op i hende. Hun tvang øjnene op og så ind i hans, imens hun udstødte hurtige små skrig. Det var frækt at se ind i hans begærlige øjne, imens hun slap hæmningerne løs og lod nydelsen styre hende.
Han var ikke klar endnu og nød, at holde sin udløsning tilbage så længe som muligt. Der gik ikke længe før hans uafbrudte hamrende pik fik hendes underliv til at summe igen. Hun greb fat ovenpå hans hænder og pressede til, for at få ham til at klemme og ælte brysterne endnu hårdere. Den søde smerte forplantede sig direkte i kussen og snart skreg de begge deres orgasme ud på samme tid. De overdøvede vaskemaskinens larm uden problemer og lyden af deres lidenskab forstærkede i dem begge det sus, der fór rundt igennem deres sitrende kroppe.
Relæet klikkede igen, og centrifugeringen rullede langsomt ud, samtidig med at han forpustet sank sammen over hende, og hans hænder slap til sidst deres greb om de gennemarbejdede bryster.
Stilheden sænkede sig i vaskehuset, indtil de begge begyndte at grine forløste, og hun konstaterende hviskede: ”Det var så vaskehuset…”
Helle fandt sine bukser og trusser på gulvet og skulle lige til at spørge, om han ikke kunne tænke sig, at hun klædte om til noget fra årstidsgarderoben. Hun tog sig dog i det og besluttede samtidig at lade bogen ligge resten af aftenen. Hun ville ikke risikere at ødelægge den gode opløftede stemning imellem dem.
Hans sæd løb stadig ud af hende, da hun trak trusser og bukser på, men det gjorde ikke noget – tvært imod.
Galant blev hun ført til bords, og han serverede sit smørrebrød for hende.
De levede begge højt på oplevelsen af at have sluppet lysten fri uden hæmninger.
Hans mørke tanker var parkeret for en stund, selvom han bagefter kom til at tænke på, at hvis hun nu ikke havde haft lyst, så havde han vel risikeret at begå et overgreb. Det var heldigvis ikke tilfældet, kunne han tydeligt læse i hendes strålende kærlige øjne.
De sluttede aftenen med at åbne den sidste af ejendomsmæglerens gode vine og fik sig et glas under et fælles karbad.
Da de sad i vandet og småsludrede, kunne han ikke få blikket fra de røde mærker, som hans fingre også denne gang havde efterladt på hendes bryster. Han håbede ikke, at de ville gå hen og blive blå i de kommende dage. Lige idet hans dårlige samvittighed bankede på inde i hovedet, fulgte hun hans blik og så ned ad sig selv. Et saligt smil bredte sig på hendes læber og hun lænede sig frem, løftede hans ene hånd og kyssede den blidt.
Imens de tørrede sig, kom Helle til at grine: ”Jeg skal nok lade være med at tale mere om bogen nu, men jeg kommer lige til at tænke på noget sjovt…” Rasmus fik en lille klump i maven, så snart hun nævnte hans frygt, og så afventende på hende. ”Gamle Richard havde det nøjagtigt som dig med orden og oprydning. Og Helena gik også ligesom mig og drillede ham ved at flytte rundt på tingene en gang imellem.”
Rasmus grinede lettet over, at der ikke var mere i det, hun sagde, og han svarede muntert: ”Måske er det bare noget, der ligger naturligt i os træfetichister…”
De tog ikke tøj på efter badet, men lagde sig nøgne ind til hinanden under dynerne i sengen og fandt en pladderromantisk Hollywood-komedie på computeren, som de gav sig til at se.
Filmen ville normalt ikke have interesseret Rasmus, men situationen med den gjorde ham godt.
Helle levede stadig højt på oplevelsen fra vaskehuset og kunne med den holde abstinenserne efter at læse lidt fra livet.
Da rulleteksterne kørt over skærmen, klappede han computeren sammen og lagde den hen på sit natbord. Hun sov allerede og han puttede sig ind til hende. Sådan nød han at falde i søvn med hendes søde duft i næsen, og hans sind havde ro for nu.
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones