Tradition
Helle kunne ikke vente og prikkede til Rasmus, før han vågnede af sig selv. ”Skat, du skal høre noget sjovt, som jeg lige har læst!” Hendes strålende ivrige øjne mødte hans, og han måtte glippe nogle gange i sengelampens skær, før han kunne holde dem åbne uden besvær. Det var stadig kun lige ved at lysne udenfor, og det var noget tidligere for ham end de foregående dage.
”Kan du huske, da jeg engang fortalte, at vi i min familie har en tradition med ’Sankt Nikolaus dag’? Det er i dag, sjette december…” Hun ventede ikke på noget svar men fortsatte: ”Du ved dér, hvor vi skulle gøre vores støvler fine og rene aftenen før og sætte dem frem?” Han kom til at smile, da det blev klart for ham, at han ikke ville få lov til at sige noget lige foreløbigt. Hun fortsatte ivrigt: ”Altså, det var en tysk tradition, som min mor havde med fra sit barndomshjem, hvor det hed sig, at de gode børn fik julegodter, men at de, der i løbet af året havde været slemme, ville få et ris i stedet for…”
Hun satte sig helt op og holdt bogen op foran ham og næsten halvråbte: ”Helenas familie var jo halvt tyske, så de havde samme tradition! Er det ikke pudsigt? Jeg kan huske, at jeg altid vågnede før alle andre og løb ud for at se, hvad jeg havde fået, og hver gang var jeg også en lille smule bange for, om der var et ris i min støvle i stedet for slik og småkager…”
Rasmus kunne ikke andet end smile over hendes kære iver, når hun næsten glemte at trække vejret. Det var ikke svært at forestille sig lille Helle på syv år, der glædede sig og var så spændt, at hun vågnede før alle andre.
”I skolen blev jeg nogen gange drillet, fordi jeg gik så højt op i, hvad Sankt Nikolaus ville give mig. Der var jo ikke nogen andre, der kendte den tradition, og de andre børn syntes, det var noget mærkeligt noget, jeg fablede om.” Helle gjorde et ophold og tænkte sig lidt om, inden hun fortsatte: ”Jeg ved faktisk ikke, hvor min familie fik det fra, for vi har mig bekendt ingen tyske forfædre eller andre slægtninge fra udlandet?”
Rasmus fik endelig set sit snit til at bryde hendes ordstrøm: ”Sankt Nikolaus dag… Det er da den dér tradition fra Holland eller sådan noget.” Helle nikkede energisk. ”Det var vist noget med at han var den rigtige julemand. Altså før Coca Cola tog patent på konceptet i en eller anden reklamekampagne og fik ham til at komme juleaften, ikk’?”
”Jo præcis!” svarede Helle, ”Og siden jeg var lille og blev drillet med det, har jeg altid håbet at møde nogen en dag, der havde samme tradition som os… ENDELIG!” Hun grinede i glæde og kyssede bogen demonstrativt.
Hun var så vidunderlig og uimodståelig i sin begejstring. Rasmus rakte ud og trak hende ned at ligge oven på sig. Hun måtte slippe bogen, som landede på hans mave og blev klemt ind imellem dem. Med sin ene hånd pressede han blidt hendes hoved ned, så deres læber var tvunget til at mødes. Hun kyssede ham inderligt og villigt, inden hun rejste sig op på albuerne og satte sit flirtende ansigt op. ”Meeen…” Hun gjorde meget ud af at skifte til den kælne stemme, som hun vidste, at han ikke kunne modstå. ”Richard og Helena ændrede traditionen en lille smule…”
Det forventningsfulde blik, der med ét dukkede op i hans øjne, var ikke til at tage fejl af. Hun kunne sno ham om sin lillefinger, når hun charmerede ham på den måde.
”De tillod sig nemlig at smage lidt på den forbudne frugt på Sankt Nikolaus dag, som en lille godbid i deres længselsfulde venten på ’dyrenes jul’.”
Han forsøgte efter bedste evne at lege med og bifaldt straks: ”Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé, at vi smager lidt på frugten, måske jeg skulle smage lidt på dem nu, min skønne frk. Helena?”
Helle kunne ikke holde sit lille tændte grin tilbage, og hendes lyst fra aftenen før vågnede med det samme. Samtidig kunne hun mærke, at den pirrende stemning kun ville vokse ved at trække pinen endnu mere ud, og den oplevelse skulle hendes elskede Rasmus ikke snydes for. I stedet for bare at give sig hen til ham nu og her fortsatte hun spillet: ”De må vente til i aften, hr. Richard. Der stod jo også, at ’vi skulle pine os selv’, før det kunne blive ekstra godt. Vi kan jo ikke bare lade os styre af kødets lyster, som om vi var uciviliserede vilde!”
De kom begge til at grine højt over deres forsøg på at lyde som Richard og Helena og nød samtidig at pirke til hinandens lyst uden at gøre noget ved den. I dette drilske spil var det, som om der med ét faldt én af mange små brikker på plads i dem begge.
De lå tavse sammen i nogle skønne sekunder, indtil Rasmus pludseligt stivnede. Han sprang ud af sengen, løb ind på gæsteværelset og vendte tilbage igen med det samme.
Næsten råbende sagde han: ”Jeg vidste, at der var noget der ikke passede!” Som han stod med blikket stift rettet mod de to blindplader på skabsindretningen, var det tydeligt, at han tænkte, så det knagede.
”Hvad mener du, skat?” spurgte hun ængsteligt. Hans reaktion skræmte hende. Uden at svare slog han en manisk latter op, inden han begyndte at undersøge kanterne på pladerne med fingrene. Det blev han ikke klogere af og trådte et skridt tilbage. Han kløede og rev sig i håret, der stod vildt ud til alle sider.
Pludseligt flåede han den skabslåge op, der var tættest på de afblændede sektioner og begyndte at nærstudere siden indvendigt.
”Du gør mig bange Rasmus! Hvad er det?” Han vendte hovedet, og med eventyrlysten lysende ud af sig spurgte han: ”Der er fem skabssektioner imellem de to rum, og der er tre låger der kan åbnes herinde. Hvor mange kan åbnes inde på gæsteværelset?” Hun tænkte efter og udbrød: ”Én! Der mangler et skab, der kan åbnes!”
Hun havde kun lige knapt fået det sagt, da hans finger fandt en fordybning og trykkede. Med et lille ’klik’ sprang blindpladen op og viste sig at være en låge med skjulte indvendige hængsler.
Rasmus tøvede, inden han åbnede det hemmelige skab op på vid gab og fremstammede stakåndet: ”Her har du din ’skræddersyede årstidsgarderobe’!”
Med dirrende knæ kravlede hun ud af sengen og stillede sig forsigtigt hen ved siden af ham. De måbede begge to, og der gik lidt tid, inden de tog sig sammen og fandt mod til at se nærmere på indholdet.
Skabet var fyldt med pikante påklædninger til en kvinde. Der var sko og støvler med høje spidse hæle, corsager med stivere og snører, hofteholdere, lange nylonstrømper, netstrømper, handsker og meget mere.
Alt sammen var sirligt ordnet og hængt op på bøjler eller foldet sammen i snedkererede trækasser på hylderne forneden.
Hun begyndte forsigtigt at lægge den ene del efter den anden ud på sengen og betragtede dem dybt betaget. ”Hvor er det flot!” udbrød hun. ”Det ligner ikke noget, der er købt i en billig sexshop i en snæver gyde inde byen!” Hun holdt den ene corsage op: ”Se her, jeg tror mellemstykkerne er i ægte silke!”
Det hele emmede af kvalitet med sindrige detaljer, der vidnede om et gedigent stykke håndværksarbejde under fremstillingen.
Rasmus greb corsagen, som hun rakte ud og nærstuderede den. Han kunne levende forestille sig, hvordan den ville smyge sig om Helles krop og fremhæve hendes smukke positur. Man behøvede ikke være ekspert for at kunne konstatere, at håndværket her absolut matchede Richards snedkerarbejde rundt om i huset.
Helle måtte have fat i sin telefon midt i det hele for som altid at få styr på fakta. Hun søgte lidt frem og tilbage, inden hun konstaterede: ”Jeg tror, det er ment helt bogstaveligt, når der står, at det er skræddersyet i bogen. De her udfordrende snit og udformninger var ikke noget, man bare kunne købe i en tøjbutik i tresserne, og slet ikke i den her kvalitet!” Hun søgte lidt videre og tilføjede i en spørgende tone: ”Har de mon designet det sammen, eller måske har hun fået ideerne selv og har så haft en skrædder til at sy det? Det er jo ekstremt pikant men samtidig på en virkelig stilfuld måde!”
Fordybet i at røre ved og fornemme et par lange røde silkehandsker tilføjede hun fjernt: ”Mine bedsteforældre havde jo en skrædderbutik. Sådan noget her har krævet en masse tillid og diskretion, at få lavet dengang, for slet ikke at tale om, hvor meget det må have kostet!”
Rasmus gik ikke så højt op i fakta eller hvad, man kunne købe i tresserne, men så i stedet for sit indre blik billeder af Helle iført pikanterierne.
Med fare for at træde ved siden af og sige noget, han ville komme til at fortryde senere, spurgte han forsigtigt: ”Men, skat… Pirker det ikke til din indre feminist, at en kvinde klæder sig sådan og seksualiserer sin identitet på en undertrykkende måde?” Det sidste var direkte citeret fra én af Helles kæpheste, omkring vulgær påklædning til kvinder, der ofte havde været et diskussionsemne, når hun i et hvert fora så sit snit til at tale om det samfundsmæssige kvindesyn og ligestillingen, der stadig havde store mangler den dag i dag.
Hun måtte overveje længe, inden hun svarede: ”Altså, hvis det var til en eller anden pornodulle, der havde kunstige ballonbabser, og som slet ikke lignede en rigtig kvinde, som hun er skabt… Sådan én i en eller anden åndssvag reklame for alkoholsodavand… Sådan en, der bare skal få unge fyre til at drikke noget mere… Så ville jeg have stejlet totalt, det har du ret i!”
Helle søgte lidt efter de rette ord og fortsatte: ”Men altså, for det første er det her jo helt vildt unikt og stilet og i en mega god kvalitet, som man ikke bare kan købe alle mulige klamme steder, og desuden må det da være noget, der er skabt til deres sådan… personlige intime ting. Jeg mener, det jo nok er lavet til deres fornøjelse og til noget, som de to havde sammen… i kærlighed. Det er bare noget helt andet for mig!”
Hun kom til at smile forlegent over sig selv, da det gik op for hende, at paraderne var faldet, og hun måtte fortsætte sin selverkendelse: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at sige eller mene det her, men altså… når jeg lige nu står med de her lækre sager, så synes jeg faktisk, at de tiltrækker mig.” Det gav et lille gib i Rasmus, og han mærkede en varme brede sig fra hans mave og ud i kroppen. ”Hvis det seksualiserer mig”, fortsatte hun, ”… altså hvis jeg seksualiserer mig selv ved at tage sådan noget på for dig, for det vi to har sammen… for din skyld og min egen skyld, så føler jeg faktisk, at det ville styrke min kvindelighed og sådan understrege det feminine”.
Hun brød pludselig ud i en spontan og inderlig latter over sig selv, så tårerne begyndte at trille ned ad hendes kinder. ”Rasmus, det her må du aldrig sige til nogen af dem, som jeg har diskuteret feminisme med. Det må du aldrig sige, at jeg har sagt!”
Han grinede hjerteligt med og slog armene kærligt om hende. Da de havde sundet sig, hviskede han i hendes øre: ”Mig må du godt seksualisere dig selv for, og du er det lækreste jeg ved, både med og uden fræk påklædning!”
De var begge som himmelfaldne over deres opdagelse og havde svært ved at løsrive sig fra den. Efter at have set det hele an holdt hun nogle forskellige dele op foran sig. Størrelsen så ikke helt forkert ud og Rasmus fik julelys i øjnene, hver eneste gang hun fandt en ny ting. Hun blinkede til ham og drillede: ”Ja ja, drøm De bare, hr. Richard. Men lad os nu se!”
Han tog én af corsagerne op til næsen og snuste ind. Med undren i stemmen sagde han: ”Den dufter helt frisk! Der er ikke noget af det her, der lugter eller ser ud, som om det har hængt i et skab i mere end et halvt århundrede?”
Det unge par kunne slet ikke falde ned, og adrenalinen blev ved med at pumpe i deres systemer. De havde løst et lille mysterium og fornemmede begge, at bogen, som kun lige var begyndt, nok ville byde på en hel del mere end kun årstidsgarderoben.
De hjalp hinanden med at folde det smukke lingeri sammen og lægge det tilbage, nøjagtigt som de havde fundet det. Til sidst lukkede de skabet i, og Rasmus viste Helle, hvordan man åbnede det.
Luften emmede af liderlighed og eventyrlyst imellem dem, men de spillede begge gladeligt med på den usagte enighed om at lade frugten stå urørt og lade tændingen vokse dagen igennem.
Rasmus fandt som den første tilbage til sit vanlige jeg og var nødt til lige at hævde sit nørderi, der var blevet patroniseret nogle dage forinden. ”Der kan du se, at de skabe var genialt fundet på! Ingen ville nogensinde opdage årstidsgarderoben, hvis de ikke vidste, at den var der. Ikke en gang Christina ejendomsmægler, der ser tusindvis af huse hvert år, havde skænket fordelingen af skabene her en tanke!”
”Du har fuldstændig ret, min skat!” måtte Helle indrømme og tilføjede: ”Og jeg synes faktisk, det er temmelig pirrende, at vi har et frækt skab, som kun vi to ved, er der!”
Det var anden advent, og de var inviteret ud til et vennepar om eftermiddagen. Her skulle de også blive og spise til aften. Ingen af dem havde lyst til at forlade huset, men de gjorde sig klar alligevel og ville naturligvis ikke bryde en gammel aftale med gode venner.
Efter et fællesbad, stod Rasmus foran spejlet og kæmpede med sit hår. Endnu en gang måtte han mellemfornøjet konstatere: ”Jeg skal virkeligt snart have gjort noget ved det garn!”
De kom afsted som planlagt og gjorde deres bedste for at hygge sig med vennerne. Men begge havde dog kun én ting i tankerne, og det var at komme hjem igen så hurtigt, som det var muligt.
Efter aftensmaden ville venneparret se tv-avis. Rasmus og Helle havde ikke set nyheder i lang tid, selvom de fleste mennesker fulgte nøje med i den tid, de levede i. Det var, som om nutiden var gledet lidt i baggrunden for de to i udforskningen af deres lille tidslomme derhjemme.
Der var ikke sket noget nyt af afgørende betydning, men de hæftede sig dog ved, at der i regionalnyhederne var et indslag om en ejendom inde i centrum, der havde haft en storbrand. Det var naboejendommen til den, de lige var flyttet fra, og derfor fangede nyheden straks deres interesse. Ejendommen var at betragte som totalskadet både på grund af branden men også på grund af vandskaderne efter brandvæsnets slukningsarbejde. De talte hen over bordet om, hvor forfærdeligt det måtte være for de stakkels mennesker, der havde mistet deres hjem – især nu, hvor de måske ikke havde et sted at holde jul.
Selskabet fortsatte i almindelig smalltalk og socialt samvær. Helle og Rasmus kunne ikke rigtigt slappe af og være ordentligt til stede. De ledte utålmodigt efter en undskyldning for at komme afsted. Hen på aftenen lykkedes det endelig, og de kunne ikke se sig fri for i deres iver for at nå hjem at bøje hastighedsbegrænsninger og trafikale regler hist og her.
De var kun knapt kommet ind ad døren og havde fået smidt overtøjet, før Helle nærmest hev Rasmus ind i stuen, skubbede ham ned at sidde på sofaen og gav ham den bærbare computer på skødet. Med sit lystne blik og dirrende stemme sagde hun bestemt: ”Nu går du i gang med at kigge efter et nyt køkken til huset, imens jeg lige ordner noget!”
I første omgang kom hun tilbage med det samme med to glas og én af ejendomsmæglerens gode vine. Hun rakte ham proptrækkeren og bød: ”Du kan lige åbne denne her, imens du venter”
Inden Rasmus blev efterladt i stuen, greb hun ham om kinderne med sin ene hånd og tungekyssede ham dybt og begærligt. Deres øjne mødtes kort, inden hun forsvandt, og der var ingen smil at spore hos nogen af dem – kun indædt spænding, lyst og liderlighed.
Rasmus fik åbnet flasken med rystende hænder og hældte lidt op i det ene glas til sig selv. Den smagte forbandet godt den vin, men den dulmede kun hans utålmodighed meget lidt. Det var med møje og besvær at han overhovedet fik tændt computeren og fandt frem til en køkkenforhandlers hjemmeside. Han kunne slet ikke koncentrere sig og ventede kun spændt på, at hun skulle komme tilbage.
Tiden syntes uendelig lang, og hver gang han hørte den mindste rumsteren enten fra badeværelset eller ovenpå, studsede han forventningsfuldt. Da han ville til at hælde endnu et glas vin op, blev han afbrudt. Henne fra stuedøren, der stod på klem, lød en blød og sensuel stemme: ”Mon min elskede Richard er herinde og venter på mig?”
Et kvindeben smøg sig ind langs karmen, inden døren gled helt op og hun stod i døråbningen. Han kunne knapt få vejret ved synet der mødte ham. Hendes øjne funklede og sugede stolt hans reaktion til sig.
Hun havde et par høje stramme sorte støvler på, med snører op til knæene. Et par netstrømper fortsatte op ad lårene, fastgjort til hofteholderens bånd. Underlivet var blottet, helt frisk og glat. Den stramme corsage skabte en markant timeglasform over hofterne og var skåret, så de smukke nøgne bryster blev løftet en smule op og stod frit frem. Lange silkehandsker smøg sig fra hendes fingerspidser helt op til albuerne.
Rasmus kunne ikke sige noget men sad kun med åben mund og var fuldstændig forgabt i det mest formfuldendte syn, han kunne huske at være blevet præsenteret for nogensinde.
Som en dreven fotomodel med den ene fod sat sikkert foran den anden spankulerede hun hen til sofaen og vendte sig, så hun stod med ryggen til ham. Med let spredte fødder bukkede hun sig frem over sofabordet og skænkede vin op i begge glas. Hendes runde baller struttede, alt hvad de kunne, imod ham, og nede imellem dem havde han frit udsyn til hendes fyldige læber, der syntes at glinse ved sprækken.
Hun satte proppen tilbage i flasken, vendte sig og rakte ham hans glas. Selv tog hun sit og med den frie hånd greb hun ham med en enkelt kroget finger i kraven og sagde bestemt: ”Kom!”
Han lod sig velvilligt føre gennem huset og op ovenpå i soveværelset. Det var kun oplyst af en håndfuld stearinlys, der var sat rundt om sengen. Dyner og puder var rullet sammen og lagt nede i fodenden, så de fyldte mindst muligt.
Hun slap ham og lagde sig indbydende på sengen med hovedet hvilende i den ene hånd og støttende på albuen. Hun tog en slurk af sin vin og inviterede ham til at skåle.
Lettere desorienteret kravlede han op til hende på knæ. De klinkede glas og drak et par slurke i tavshed, imens han med øjnene slugte hende råt. Hun smilede sensuelt og gav ham god tid til at kigge. Til sidst rakte hun sit glas frem mod ham og bad: ”Vil De sætte vores vin over på natbordet, hr. Richard?” Han skyndte sig at gøre som ønsket. Rollespillet generede ham ikke det fjerneste i nuet – tvært imod.
Helle rejste sig op på knæ og lænede sig ind mod ham. Deres læber mødtes i dybe våde tungekys. Hans ene hånd søgte i refleks mod hendes skød, men hun afviste den og hviskede: ”Nu skal De lade mig gøre mit arbejde og ikke blande Dem, hr. Richard!”
Hun knappede skjorten op og trak den af ham sammen med T-shirten. Herefter skubbede hun ham ned og bad ham lægge sig på ryggen. Han adlød uden protester og lagde armene op over sig, så baghovedet hvilede i hænderne. Ingen af dem behøvede at bruge ord længere.
Rasmus mærkede Helles fingre ved sin bukseknap og lynlåsen, som hun åbnede, og varmen i hans krop steg, mens han tilbagelænet lod hende trække bukser, boxershorts og strømper af ham. Han var allerede hård og klar, men hun tog i første omgang slet ikke notits af hans erektion. I stedet kravlede hun op og lagde sig på knæ, skrævende over hans ansigt. Hun greb ned og førte hans hænder op til sine bryster, som han med glæde greb fat i og begyndte at massere blødt og nænsomt.
Hun sukkede med et smil, og lod sin ene hånd søge ned i sit skød, og med fingrene spredte hun læberne. Der var meget vådt imellem dem, og det vidnede om, hvor meget hun havde måttet beherske sig indtil nu. Hun så ham insisterende i øjnene, imens hun langsom sænkede sit underliv hen over hans mund.
Han lod straks sin tungespids danse flittigt og intenst over hendes indbydende køn. Hendes hofter vuggede i affekt og hun begyndte at klynke noget så smukt. Han kunne lige nøjagtigt se op imellem lårene og direkte ind i hendes liderlige øjne, der stirrede ned på ham med vildskab.
Underlivet blev hurtigt mere og mere livligt, og hun gned sig lystent rundt på hans ansigt og tunge. Safterne flød ned i hans mund i mængder, som han aldrig havde oplevet før.
Han slikkede hende gerne og ofte, men normalt lå hans tænding i følelsen af at give og betragte hendes tilfredsstillelse. Denne gang gav det for første gang ham selv en udpræget fysisk og mental nydelse. Hele stemningen sammen med smagen og duften krydret med hendes jamrende lyde og hans pik, der dunkede og tiggede om opmærksomhed, var en vidunderlig og ny oplevelse for ham.
Hun blev mere og mere højrøstet, og til sidst var han næsten ved at kvæles i overfloden af safter og spyt, som han havde en kamp med at få slugt tidsnok, inden der kom mere til.
Da hun var lige ved at nå sit højeste, løftede hun sig og kravlede febrilsk ned og lagde hans hårde pik til rette i sin åbning. Med et nydende støn satte hun sig og lod ham glide op. Fornemmelsen af at trænge op i hende sendte ham ud i en tåge af kriblende nydelse i hele kroppen.
Hun red ham frem og tilbage, imens hun rullede med hofterne i cirklende bevægelser.
Han var overtændt og blev sat i gang med det samme. Hendes udbrud blev skingre, og hun greb fat i hans stadigt masserende hænder og pressede dem hårdt ind mod brysterne. Han forstod budskabet og tog ordentligt fat. Jo mere hans stærke hænder klemte til, des vildere blev hendes ridt.
”Jeg kommer, Rasmus! Jeg kommer!” gispede hun pludseligt. Han stønnede med: ”Jeg er der, jeg er der! Jeg sprøjter op i dig nu!” De lagde ikke bånd på sig selv og lod orgasmen gjalde igennem det lille hus med orgastiske råb og skrig. Det var som om ekstasen, når de slap lydene uhæmmet fri, blev forlænget. Jo højere des bedre føltes det. De kunne blive ved længe, før rusen langsomt begyndte at tage af.
Forløst lænede hun sig udmattet frem og lagde sig fladt ovenpå ham. Han lod sine fingerspidser kærtegne hendes nøgne ryg over corsagen. De lå en stund og trak vejret tungt, begge med lukkede øjne og brede smil på læberne.
”Det er da godt, vi ikke var i lejligheden nu, for så havde vi fået naboklager!” sagde han efter nogle minutter med et lille grin. ”Endnu en grund til, at jeg elsker vores lille hus!” svarede hun med et saligt suk.
Uden hastværk, rejste hun sig og begyndte at løsne snørerne og tage tøjet og støvlerne af. Han satte sig op ad hovedgærdet og fulgte med, imens hun klædte sig nøgen. Hun passede på hver enkelt del og lagde dem fint sammen i en lille bunke ved siden af sengen, så de kunne lægges respektfuldt på plads igen næste morgen.
Uden at sige videre fandt hun deres glas, og de gav sig tid til at drikke ud og nyde hinanden og oplevelsen i stilhed.
Imens Helle gik rundt og pustede lysene ud, rettede han dyner og puder an. Hun kravlede ind til ham og de bekymrede sig ikke om tandbørstning og aftentoilette.
”Du gør mig lykkelig, min elskede skat!” var det sidste hun nåede at hviske, inden hun døsede hen, hvilende trygt i hans arm.
Lige inden søvnen også overmandede ham, kom Rasmus til at grine sagte for sig selv. Igen havde de glemt at lukke gardinerne og den gamle nabo havde i princippet kunnet stå lige overfor og følge med i det hele. Han slog det hen og tænkte, at hvis det var tilfældet, måtte de jo bare håbe, at den gamle kunne lide oplevelsen og havde fået sig et godt show.
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones