Kapitel 6: Fjerde afstraffelsestema: Kussen udvendigt
Mens hendes kolleger begyndte at forlade spisesalonen for at gå ind i et tilstødende lokale og få serveret kaffe og for at ryge, blev Anita løsnet fra sine reb, og blev fulgt ud i et baderum, hvor et stort jacuzzi med varmt vand stod klart til at tage imod hende. Hun fik her lov at hvile sin ømme krop og lemmer. Vandet og varmen gjorde hende godt, og opløste lidt af smerten.
Samtidig kunne hun dog ikke holde tankerne fra, hvad der nu skulle ske med hende. Hun var sikker på, at det ville blive meget pinefuldt, for hendes bødler kendte tydeligvis ikke til nogen barmhjertighed. Det ene billede efter hinanden dannede sig af, hvordan de ville afstraffe hendes kønsorganer, og hun gyste over hvor frygtelig en aften, der lå foran hende, før hendes plageånder havde fået opfyldt deres sadistiske lyster og var tilfredse - for en stund….
Efter en god halv time blev Anita hentet. Hun blev igen, med et solidt greb, ført ud til den afsides bygning, hvor hendes bryster og fødder var blevet afstraffet så hårdt tidligere på dagen.
Alle klappede, da hun blev ført ind, og mange kom med tilråb om hendes forslåede og stadigt ophovnede bryster. Anitas øjne fæstnede sig dog straks om en ny indretning, der stod på en forhøjning midt i lokalet. Og gyste. Det lignede meget de gynækologbænke, hun havde oplevet hos lægen, men denne her var ekstra solid, og var udstyret med solide læderremme ved benstøtterne og ved hovedstøtten. Da hun så nærmere efter, kunne hun også se en motor, der gjorde det nemt at bevæge benstøtterne både lodret og vandret. De ville kunne spænde hende fast, så de fik helt uhindret adgang til hendes kønsorganer, og så hun var ude af stand til at bevæge sig, mens de afstraffede hende dér.
Hun rystede af angst, og forsøgte at kæmpe imod, men naturligvis forgæves. Stærke hænder tvang hende op på bænken, og hendes ben blev tvunget ned i benstøtterne og solidt surret fast med læderremmene. Hendes arme blev tvunget op over hovedet, og surret solidt fast til hovedenden af bænken; og en ekstra læderrem blev spændt over hendes pande, så hun ikke kunne bevæge hovedet. Samtidigt blev støtten til hovedet hævet på skrå, så Anita tydeligt kunne se alt hvad der skete med hende. Benstøtterne blev spredt fra hinanden, så Anitas skød lå åbent.
Direktør Ejlersen: "En del af afstraffelsen og ydmygelsen af dig, er, at du skal se det hele. Du skal se alt hvad der er på vej til at påføre dig smerte, du skal se alt hvad der sker udenpå din kusse, og du skal se, hvor meget vi nyder at gøre det. Hvis du lukker øjnene, eller kigger op i loftet, vil din afstraffelse blive forlænget med to dage. Så lad være med det."
Endelig blev der også spændt en tyk rem fast hen over hendes mave, helt nede hvor hendes kønsbehåring startede. Den blev strammet ekstra godt rundt om bænken, så Anita var helt ude af stand til at bevæge sit underliv.
Direktør Ejlersen så intenst på Anita. Og slikkede sig om munden. Han glædede sig meget til det, der nu skulle ske. Han sagde: "Her til aften vil det være frk. Holgersen der starter med at stå i spidsen for at påføre dine kønsorganer så meget smerte som muligt. Som kvinde ved hun præcist, hvad der gør allermest ondt. Hun vil blive hjulpet af Ulla, som du jo allerede har oplevet virkelig ikke kan lide dig - så hun vil sikre at torturen bliver så hård og langvarig som mulig. Senere, når du på den måde er varmet godt op, vil vi mænd give dig en meget ukærlig omgang."
"Nej, ikke de to. De er de værste. I må ikke lade dem bestemme", græd Anita. For hun huskede hvor ondskabsfulde de to kvinder kunne være, og hvor meget de misundte Anita hendes ungdommelige krop. De ville gøre alt for, at hun ville opleve de næste timer som ét langt helvede.
Frk. Holgersen grinede: "Ja, du har ganske ret i at frygte os. Men der er ligesom ikke noget du kan gøre ved det, vel? Vi starter med at gøre det område på din krop, vi vil have fokus på, lidt ekstra synligt og tilgængeligt." Hvorpå hun gav tegn til Ulla, der med en fjernbetjening startede motoren, der langsomt men sikkert spredte gynækologbænkens benstøtter mere og mere fra hinanden, hvorved Anitas lår også blev spredt mere og mere, og hendes kusse og hele underliv blev mere og mere udspændt, synligt og tilgængeligt.
Anitas lår blev efterhånden så spredt, så også hendes kusselæber gled fra hinanden, og alle kunne se direkte ind i hendes kusse. Tilsvarende var Anitas clitoris meget synlig. Det var meget ydmygende at blive udstillet sådan.
Frk. Holgersen: "Ja, her til aften slipper du jo for at vi ´behandler´ dig indvendigt i kussen. Vi fordeler fornøjelserne, og den fornøjelse venter vi med til i morgen. Og der er rigeligt med ting vi kan gøre udvendigt - dine kusselæber og ikke mindst din clitoris er meget følsomme områder, som du vil komme til at mærke det."
"Men først skal vi have gjort det lidt nemmere at komme til. Du ser ud til at være en af de her nyfeminister, der gør en dyd ud af at bevare kønsbehåringen. Det skal vi nok få vænnet dig af med, for den måde, som vi nu vil fjerne den på, bliver meget smertefuld for dig. Vi river simpelthen dine kønshår ud i små grupper af 6-8 hår ad gangen, indtil du er helt fri for hår. Alle har fået udleveret små. tætlukkende tænger, så om lidt kommer vi én efter én hen til dit nøgne skød, klemmer tangen fast om nogle hår - og hiver dem ud."
"Men med al den behåring du har, kan det komme til at tage lidt for lang tid, at fjerne alle dine hår på den måde - og vi vil jo gerne snart i gang med den rigtige tortur! Så vi starter med at fjerne den øverste del af din kussebehåring på en lidt mere effektiv måde."
Nu kom Ulla gående med et tændt stearinlys hen imod gynækologbænken. Straks Anita så det, vidste hun, hvad der var tanken, der skulle ske med hende. De ville brænde hendes kussehår af!
"Nej, nej, ikke det. Det er for grusomt, Jeg bliver forbrændt", skreg hun.
"Stol du ganske trygt på mig", grinede Ulla, "jeg skal nok passe på, at du ikke bliver brændt mere end du kan tåle." Anita så nu, at Ulla også havde en våd klud med, men det gjorde hende ikke meget tryggere, for hun vidste, at Ulla ville bruge den så lidt som overhovedet muligt.
Ulla satte sig nu på en lav, rund, drejelig taburet mellem Anitas vidtspredte lår. Hun havde stearinlyset, der brændte lystigt, i sin højre hånd, som hun nu sænkede og drejede ind mod de af Anitas kussehår, der sad længst oppe mod maven. Efter et øjeblik fik flammen fat i nogle af hårene, der hvislede, brændte og antændte nogle flere hår. Anita skreg, både pga. varmen og af angst. Efter et par sekunder nåede flammen ind til huden, og Ulla tog modstræbende den våde klud og dræbte ilden, inden Anita for alvor blev forbrændt. Dette gentog sig en del gange, indtil alle hårene indtil godt en centimeter fra kusselæberne var væk. Anita rystede af smerte og skræk, og hendes underliv var ganske rødt, blandet med lidt aske fra de afbrændte hår.
Ulla så ud til at ville fortsætte behandlingen, men nu stoppede frk. Holgersen hende, til Ullas tydelige misfornøjelse. Frk. Holgersen sagde: "Du kan ikke få hele fornøjelsen alene, Ulla. Nu fjerner vi resten af hårene ved at trække dem ud."
Forrest i den kø af kolleger, der nu stod klar med hårudrivningstængerne, var Erik fra it. Han kiggede Anita i øjnene. Hun forsøgte med bedende øjne at formilde ham. Men Eriks blik var hårdt og liderligt, mens han sagde: "Nu lader jeg tangen tage fat om nogle af de kussehår, der er blevet tilbage, og som sidder helt inde ved dine kusselæber. Og så trækker jeg tangen til mig, ganske langsomt, for at du kan få den største og længst mulige fornøjelse af at mærke, hvordan din ene kusselæbe først bliver trukket ud, og når den ikke kan trækkes længere, så begynder hårene et efter et at blive trukket ud af dit underliv. Det bliver ikke så rart. For dig."
Anita var klar over, at det ville gøre ondt, men blev alligevel overrasket over, hvor ondt det gjorde, da Erik havde fæstet tangen godt om en klump kussehår, og begyndte at trække til. Først blev kusselæben stærkt forlænget, hvilket i sig selv gjorde ondt, men endnu værre blev det, da hårene et efter et blev trukket ud af hendes forsvarsløse skød, mens hun var tvunget til at se på det, uden at kunne gøre noget for at forhindre det. Tårerne stod i øjnene på Anita, og hun klynkede, men smerten blev kun værre og værre efterhånden som hårene rev sig løs.
Da alle hårene, som Eriks tang havde haft fat om, var revet løs, blev de lagt i en lille æske, og den næste i rækken trådte frem. Endnu en tang fik fat i en god håndfuld kussehår, og endnu engang måtte Anita under gråd og klynken se til, at de blev revet ud af hendes underliv. Sådan fortsatte hendes plageånder, mens hun skreg for hvert hår, der blev hevet ud, indtil hun var helt fri for hår forneden, og hendes kusse og clitoris var helt uden beskyttelse for hendes kollegers blikke og kommende overgreb. Anitas ansigt var helt forvrænget og fyldt af tårer.
"Jamen Anita dog, det her er jo kun optakten", sagde direktør Ejlersen. "Det nytter ikke at du tager sådan på vej nu - du skal jo også have tårer og stemme tilbage til at skrige, når vi om lidt for alvor går i gang med at afstraffe dine kønsorganer."
Anita sukkede dybt ved tanken om, hvad de nu kunne finde på at gøre ved hende. Og hvor forfærdeligt ondt det helt sikkert ville komme til at gøre på hendes allermest ømfindtlige steder. Hun sled instinktivt i de remme hun var bundet fast med, men helt til ingen nytte. Hun var meget solidt spændt fast, og kunne ikke røre sig så meget som en centimeter.
Direktør Ejlersen fortsatte. "Vi lader Svend lægge for, han har en særlig ekspertise i at piske en god åben kusse!"
Svend placerede sig mellem Anitas godt spredte ben, og sagde: "Her ser du den pisk, jeg nu vil piske din kusse hårdt med i 5 minutter. Den er ikke så stor, og ser egentlig ret uskadelig ud. Det er den ikke - hvilket du snart vil mærke." Svend løftede pisken op, så Anita kunne se den. Den var ganske rigtigt ikke ret stor, måske 30 cm i alt, med et lille håndtag, og derfra 10 korte, tynde lædersnerter.
Svend lagde armen tilbage, og svingede pisken med stor kraft lige mod Anitas åbne og sårbare skød. Den ramte lige i plet, snerterne fik godt fat i både kusselæberne og området omkring clitoris. Anita lå et øjeblik som forstenet. Så voldsom kunne ingen smerte være! Og så kom skriget.
"Ja, det er lige som det skal være. Nu får du sådan et slag hvert 10. sekund i fem minutter. Det vil sige i alt 30 slag. Og de bliver allesammen lige så hårde som det første. Men de sidste slag vil nok føles endnu hårdere, fordi dine kønsorganer bliver mere og mere opsvulmede og følsomme." Hvorpå Svend slog hende igen med pisken mellem hendes vidt spredte ben. Og Anita skreg. Og Svend slog. Og Anita skreg.
Efter halvdelen af slagene holdt Svend en pause, hvor han inviterede de andre hen og se, hvor rød, stribet og ophovnet Anita var blevet på sin kusse. "Nu er hun formentlig så øm, at det gør ondt, bare hun bliver rørt dér. Prøv engang." De prøvede alle sammen, og ganske rigtigt, bare en ganske let berøring var nok til at få Anita til at klynke højlydt. Hvilket kun animerede dem til at forsætte og tage hårdere fat.
Ulla benyttede lejligheden til at afprøve en særlig handske, hun havde fået lavet, hvor ydersiden bestod af grovkornet sandpapir. Den kørte hun op og ned over Anitas kusselæber, mens Anita skreg højere og højere, og Anitas hud blev rødere og rødere og ømmere og ømmere.
"Nå, nu er du vist klar til anden halvdel", sagde Svend, og fortsatte med at piske hendes allerede stærkt smertende kusse. I alt 15 slag mere måtte den tage imod, mens Anita skreg, klynkede og græd, mens hun forgæves sprællede i de læderremme, hun var bundet uhjælpeligt fast med.
Efter en kort pause sagde direktør Ejlersen. "Ole, kom og vis Anita, hvilket instrument vi nu vil bruge til at pine dine kusselæber."
Ole kom hen med et instrument, som Anita ikke straks forstod formålet med. Det bestod væsentligst at fire metalbøjler, cirka 1 cm brede, og cirka 10 cm lange. Hver metalbøjle var formet som en parentes, så den buede ud af på midten. Metalbøjlerne var anbragt parvist, så der sad to metalbøjler, der passede ind i hinanden, med kort mellemrum. De to par af metalbøjler var så placeret modsat hinanden, så der imellem de to par var et rundt hul. Nogenlunde på størrelse med en udspilet kusseåbning. Metalbøjlerne blev i hver ende holdt sammen af nogle stænger og skruer, således at man kunne regulere både afstanden mellem de to bøjler i et par, og afstanden mellem de to par af metalbøjler (og dermed størrelsen af hullet i midten).
Nu forstod Anita, hvad instrumentet skulle bruges til. De ville fastgøre det om hendes kusselæber, så hver kusselæbe blev spændt inde mellem et af de to metalbøjle-par. Hun indså både hvordan hendes kusselæber dermed ville kunne klemmes til de var helt fladmaste, og hvordan kusselæberne ville kunne blive tvunget mere og mere fra hinanden, mens hendes kusse derved blev åbnet mere og mere. Og hun vidste, at de ville gøre det, uden at tage hensyn til hvor ondt det gjorde på hende, og hvor meget hun skreg. Tværtimod ville de nyde hendes skrig og hendes vriden sig i stolen, det ville gøre dem mere og mere ophidsede, og få dem til at fortsætte mens hendes smertensskrig rungede i lokalet.
Ole kunne se på frygten i Anitas blik, at hun havde forstået, hvad der nu ville ske med hende, og han grinede: "Ja, ganske rigtigt, nu skal vi virkelig have styr på din kusse. På en måde, så det kan mærkes." Han satte sig på taburetten, der var placeret under Anitas spredte lår. "Først skal vi lige have åbnet dig lidt mere." Ole trykkede på en knap på siden af gynækologbænken, og benstøtterne med Anitas ben begyndte at bevæge sig endnu mere fra hinanden, så Anitas ben blev spredt endnu mere, så hendes kønsorganer var så nemt tilgængelige for den tortur, der forestod af dem, som overhovedet muligt.
Ole begyndte at skrue den ene side af torturinstrumentet fast om Anitas venstre kusselæbe. Han satte de to metalbøjler fast om kusselæben, så en lille centimeter af kusselæben strittede ud over metalbøjlerne, Og så begyndte han at stramme skruerne, så de to metalbøjler nærmede sig hinanden mere og mere, og klemte kusselæben mere og mere sammen. I starten var det ikke så ubehageligt, men efterhånden som Ole strammede skruen, og kusselæben blev spændt godt fast, mærkede Anita en stadigt stigende smerte.
Da den venstre kusselæbe således var solidt fastgjort, gentog Ole operationen med den højre kusselæbe, indtil den også sad solidt klemt fast imellem to metalbøjler.
"Nå, så er de indledende øvelser på plads, nu kan vi begynde på selve afstraffelsen. Først af dine kusselæber." Ole begyndte nu at stramme skruerne yderligere, så kusselæberne blev og mere fladmaste. Stille og roligt skruede Ole skruerne, en omgang ad gangen, med pauser imellem, så Anita rigtigt kunne nå at føle smerten stige og stige. Og hver gang mens Ole strammede en skrue, så metalbøjlerne klemte tættere og tættere om en kusselæbe, skreg Anita højt. Og hver gang han havde drejet en omgang, håbede hun, at det nu var slut, at han ikke ville stramme mere. Og hver gang blev hun skuffet, og angst, når hun kunne se, at Ole begyndte at skrue igen. Indtil kusselæberne var så fladmaste at de ikke var meget mere end 2 millimeter tykke mellem metalbøjlerne.
Så stoppede Ole endelig med at skrue. Anitas skrig var nu gået over i en klynken - der til gengæld ikke stoppede. Hele tiden sendte hendes kusselæber signal til hendes hjerne om, hvor ondt det gjorde at være så hårdt klemte.
Imens indtog hr. Hald taburetten mellem Anitas ben: "Ja, nu hvor det yderste af dine kusselæber er klemt så fint ud over metalbøjlerne, så skal de dele også have lidt opmærksomhed." Hr. Hald grinede, og viste Anita en æske med små metalklemmer. De så umiddelbart ikke så slemme ud, tænkte Anita. Men Hr. Hald tog nu en af klemmerne, og viste, hvor stram fjederen i den var. "For at du lige får fornemmelsen af dem", sætter jeg en fast i dit maveskind." Det gjorde meget ondt! Hvor ondt ville det så ikke gøre at få dekoreret de ømfindtlige kusselæber med disse metalklemmer?
Det fandt Anita snart ud af. For hr. Hald tog nu en efter en klemmerne og satte dem i det yderste af Anitas udspilede kusselæber. For hver klemme lod hr. Hald Anita give tid til at mærke smerten og skrige, inden han gik videre med den næste klemme. Således fik Anita sat i alt syv meget stramme, små metalklemmer i hver kusselæbe. Mens hun skreg, klynkede, og tårerne rendte af hende.
Afslutningsvis begyndte Ole nu at skrue på den skrue, der tvang de to par metalbøjler fra hinanden, hvorved Anitas kusse åbnede sig mere og mere. Det gjorde frygteligt ondt på Anita, og samtidig var det meget ydmygende, at alle derved kunne se op i hendes mest private sted.
Alle kommenterede da også hendes kusse. Svend og Lene havde især stor morskab af at fortælle Anita, hvad de ville gøre ved hende inde i kussen i morgen, når det var tid til afstraffelse af selve kussen indvendigt. Hvordan den ville blive udspændt, og fyldt op, og hvordan de ville påføre kussevæggene mest mulig smerte, i lang, lang tid, indtil hun ikke følte sig som andet end stor smertende kusse.
"Men den tid, den fornøjelse", sagde Frk. Holgersen. "Nu skal Ulla og jeg have lidt kvalitetstid sammen med dig." Hun grinede ondt. "Vi ved hvor sart og følsom en kvindes clitoris er, og ikke mindst hvordan man påfører en kvinde størst mulig smerte ved at bearbejde denne lille del af din krop på forskellig vis."
Anita så på Frk. Holgersen og Ulla, de to, der virkelig ikke kunne lide hende, at de nu havde tænkt sig at få afløb for al deres vrede over for hende. Og de ville gøre det på den ondest tænkelige måde, ved at udøve sexuel tortur på hendes allermest udsatte sted. Det sted, der ellers var beregnet til at skulle give hende glæder, ville nu blive brugt til at påføre hende størst mulig smerte. Anita råbte til de andre kolleger i lokalet: "I må ikke lade de to pine mig - jeg kan se, at de vil være alt for hårde ved mig - I kan ikke udsætte mig for dem - de vil torturere mig!"
Men der var ingen nåde. Direktør Ejlersen sagde: "Ja det både forventer og håber vi skam, at de vil. Og vi andre vil nyde at opleve deres opfindsomhed overfor dig, og nyde hvert smertensskrig, der kommer fra din mund!"
Frk. Holgersen: "Vi starter med lige at få gjort ´knoppen´ rigtigt godt tilgængelig for de videre eksperimenter med den. Ulla, vil du gøre hende klar."
Ulla satte sig mellem Anitas ben, og startede med at fjerne klemmerne fra kusselæberne, så de ikke var i vejen for, hvad der nu skulle ske. Derefter begyndte hun meget overraskende med tungen at kærtegne Anitas skød. Anita syntes det var meget væmmeligt på den måde at blive berørt af en kvinde, og især af Ulla, som hun ikke kunne døje. Men Ulla fortsatte, og lod tungen cirkle især om Anitas pænt store clitoris, og langsomt, og meget mod hendes vilje, kunne Anita mærke, at hun blev ophidset. Anita skammede sig, men blodet strømmede til clitorissen, og denne svulmede op. Da Ulla så det, lod hun straks frk. Holgersen komme til. Frk. Holgersen havde gjort en særlig slags tang klar, som holdt en lille elastik udspændt, som hun nu satte ned over Anitas clitoris, så den ville blive ved med at være opsvulmet, og let tilgængelig for hvad de to kvinder ville udsætte den for.
"Da Svend piskede dig før, er jeg bange for, at din clitoris var lidt gemt, så den ikke fik så mange slag. Det vil vi nu råde bod på", sagde frk. Holgersen. Samtidig viste hun Anita en 50 cm lang gummislange, der var omkring 7 mm tyk. Hun svirpede den gennem luften, så Anita kunne fornemme dens spændstighed. Anita blev skræmt ud over alle grænser. Ville de virkelig piske hendes clitoris? Det allerømmeste, fineste sted på hendes krop? Det ville være ubærligt.
Og dog blev hun nødt til at bære det, for nu svingede frk. Holgersen gummislangen, og den landede med et højt smæld præcis på Anitas clitoris. Smerten var voldsommere end alt andet, Anita havde oplevet. Det var hendes skrig også. Frk. Holgersen tog sig god tid, så Anita kunne nå at føle hele smerten, lade den sive ud i kroppen, og langsomt forsvinde, mens angsten for det næste slag byggede sig op i hende. Så slog frk. Holgersen igen. Igen en pause. Så et slag mere. Og et til. Efter ti sådanne hårde slag direkte på sin clitoris var Anita tæt på at besvime af smerte. Først da stoppede frk. Holgersen.
Efter en pause, hvor Anita kunne komme en smule til hægterne igen, og være klar til den næste afstraffelse, tog Ulla teten. Hun sagde: "Det er jo ikke ligefrem julelys, du har i øjnene - men her har jeg nogle juletræslys; dem skal vi leje en rigtig sjov leg med. Legen hedder: Lad os farve din clitoris hvid. Og for at gøre legen ekstra sjov har jeg sørget for at købe ægte stearinlys. De har jo et noget højere brændpunkt end de billige paraffinlys, som mange bruger til at lege med. Så det gør meget mere ondt at få dryppet stearin fra et ægte stearinlys ned på sig. Ikke mindst når de steder, der bliver dryppet på, har så følsom hud som din clitoris. Som i forvejen er godt øm. Vi skal rigtigt julehygge os to." Og så grinte hun. Anita hadede hende. Men hun lå bare dér, nøgen og forsvarsløs, og kunne intet gøre for at forhindre Ulla i at gøre med hende, hvad hun ville.
Ulla tændte stearinlyset, og lod det brænde lidt, så der begyndte at være en lille sø af brændt stearin i toppen af lyset. Så tog hun det hen lige over Anitas skød, klar til at hælde det, så stearinen faldt ned på Anitas clitoris. Ulla så Anita dybt ind i øjnene. Og ventede. Anitas angst blev større og større. Så hældte Anita kortvarigt lyset til siden, så stearinen faldt ud over kanten på lyset, og ned mod Anitas skød. Hvor de første dråber fandt Anitas clitoris. Der eksploderede i smerte. Anita skreg. Og sled i remmene. Og skreg.
Ulla flyttede lyset en lille bitte anelse og hældte igen. Atter ramte stearinen clitoris, men en smule forskudt fra før, så et nyt stykke af clitoris blev dækket af den brandvarme stearin. Og Anita skreg igen. I alt måtte der 10 hældninger til, før Ulla måtte se i øjnene, at hele clitoris var dækket, og at yderligere dryp derfor ikke ville føles så smertefulde. Med mindre, selvfølgelig, at hun skrabede stearinen af, og begyndte forfra.
Så det gjorde Ulla selvfølgelig. Hun tog igen handsken af groft sandpapir på, klemte godt fat om clitorissen mellem to fingre, og bevægede fingrene frem og tilbage, indtil al stearinen var væk. Så tændte hun et nyt lys.
Denne gang gjorde hun afstanden fra lyset til Anitas clitoris mindre. Så ville stearindryppene ikke nå at køle så meget af, inden de landede på Anitas clitoris. Og ville derfor være endnu mere smertefulde.
Det lød det også på Anitas skrig som at de var. Men selvfølgelig blev smerten også større af, at hendes clitoris nu var endnu ømmere, efter den første omgang stearin. Igen fortsatte Ulla torturen af Anitas clitoris, indtil den var helt dækket, og Anitas skrig lød mere og mere hæse.
Atter fik Anita en pause til at komme sig lidt, og forestille sig, hvad de nu ville gøre ved hendes åh så tilgængelige og sårbare kønsorganer.
Hun kom ikke til at vente længe. Frk. Holgersen kom nu hen til hende, drejede sig mod Anitas kolleger, og sagde: "Tit er det simpleste værktøj også det mest effektive. Her har jeg en ganske almindelig fladtang. Når dens kæber klemmes sammen om Anitas clitoris, er jeg sikker på, at vi vil få en højlydt reaktion fra Anita. Og hvis fladtangen så også bliver drejet, så clitorissen vrides med rundt, så bliver det endnu bedre." Hun grinede ondskabsfuldt, og vendte sig til Anita: "Bliver det ikke dejligt at få al den opmærksomhed?"
Anita skælvede. Hvordan kunne de dog være så onde at blive ved med at pine hendes elskovsorgan, der bare skulle give glæde, men som allerede var blevet tortureret så meget, at den var opsvulmet, øm og oversensible? Hvordan kunne de få sig til det? Men når Anita kiggede på dem, og så deres liderlige forventning i øjnene, og tænkte på, hvor meget hendes skrig ville ophidse dem, så vidste hun, at der ikke ville være nogen nåde. De ville nyde at afstraffe den allermest ømfindtlige og private del af hendes krop.
Frk. Holgersen fortsatte: "Når denne lille fornøjelige stund er gået, vil du nok være så medtaget, at det ikke nytter at udsætte dig for mere i aften. Desuden vil alle vi andre nok være så opstemte, at vi har brug for i par eller mindre grupper at få afløb for al den opstemthed, som afstraffelsen af dig har givet os. Så du får en nat til at komme dig i, og berede dig til dagen i morgen. Som ikke bliver mindre pinefuld for dig end i dag. Men nu til den afsluttende øvelse i dag. Alle får to minutter med fladtangen mellem dine ben. Hr. direktør, vil de ikke lægge for?"
Frk. Holgersen gav fladtangen til direktør Ejlersen, der med kendermine tog imod den, og gik hen og satte sig godt tilrette på taburetten mellem Anitas vidt spredte ben. Han nød synet af hendes røde, stribede kusse og clitoris. Han spredte fladtangens tænger, og gjorde et stort nummer ud af at vise den til Anita, så hun rigtigt kunne forestille sig, hvilken grufuld behandling, hun nu ville blive udsat for. Så flyttede Ejlersen tangen ned mellem Anitas ben, hvor han holdt hele tangen helt ind mod den venstre del af Anitas skød, hvorfra den nemt fandt hen til hendes clitoris. Ejlersen lod langsomt tangens kæber samle sig om clitorissen. Allerede da de blot rørte clitorissen, klynkede Anita, fordi den var så øm og følsom efter den behandling, den allerede havde fået. Så Ejlersen behøvedes ikke at klemme særligt hårdt for at få et meget tilfredsstillende smertensskrig over Anitas læber. Ejlersen holdt fast i grebet, og drejede nu tangen, så Anitas clitoris blev vredet med rundt. Hvilket ikke gjorde Anitas skrig mindre.
Derefter var det Eriks tur. Han tog hårdere fat, gav clitorissen et hurtigt, hårdt klem, holdt fast i den - og trak tangen til sig, så clitorissen med magt blev trukket væk fra Anitas skød. Det gjorde afsindigt ondt, og endnu engang fyldte Anitas smertensskrig rummet. Erik holdt den dér i 5 sekunder. Slap så. Og gentog så torturen. Ialt fem gange blev Anitas clitoris således klemt og strukket ud.
Næste mand var Ole. Han holdt tangen på en anden måde, så tangen og dens kæber kom ind om clitorissen fra oven. Derved kunne Ole få tangens kæber til at slutte helt ind til roden af clitorissen, så så meget af den som overhovedet blev klemt, da han strammede grebet om tangen og klemte til. Nøj hvor Anita skreg, mens Ole vrikkede rundt med tangen. Anitas kolleger var lige ved at komme, bare af hendes skrig.
Så kom Henrik til. Hans speciale var at vride clitorissen mere end 180 grader rundt. Det brød Anita sig heller ikke om, kunne man høre.
Alle fik de lejlighed til at bruge tangen på Anitas clitoris, og alle nød de det meget. Sidste til at fornøje sig med Anita var Charlotte. Og Charlotte havde en overraskelse i ærmet. "Kan jeg lige få lov til at sætte lidt ekstra udstyr på tangen?", spurgte hun frk. Holgersen?
"Meget gerne, det er altid spændende at se, hvad din sadistiske hjerne har fundet på", svarede frk. Holgersen. Imens blev Anita mere og mere bekymret. Hvad kunne Charlotte dog have fundet på, der ville gøre endnu mere ondt, end det hun allerede havde oplevet?
Charlotte tog nu to små plastiketuier frem, der passede til at sætte henover hver af fladtangens to kæber. Anita undrede sig. Indtil Charlotte satte dem på tangen, og viste Anita den. Hun så nu, at der igennem hver af de to plastiketuier var placeret fem bittesmå søm, hvor 1 mm stak ud igennem plastikket, og tilsammen udgjorde en slags tandsæt på tangens kæber. Anita vidste nu, hvad der ville ske med hendes stakkels clitoris, som dagens afsluttende tortur… Og lænede afmægtigt hovedet tilbage afventende denne ultimative tortur. For hun vidste, at hun intet kunne gøre for at forhindre, at disse kæber om lidt samlede sig om hendes clitoris, og når Charlotte klemte til, ville nogle af de små sylespidse søm gennemtrænge det yderste hudlag på hendes clitoris…
"Jeg kan se, at du har forstået, hvad der skal ske nu", grinede Charlotte. "Det er fint. Og i dette tilfælde vil forventningens glæde ikke være den største. Det kommer til at gøre meget mere ondt, end du forestiller dig!"
Derpå satte Charlotte sig godt tilrette mellem Anitas stadigt vidtspredte ben, og førte den modificerede tang hen til Anitas clitoris. "Du kan tro, det bliver godt. Og noget du aldrig vil glemme", sagde Charlotte til Anita. Og så klemte hun - langsomt klemte hun til, mere og mere. Først var der bare den sædvanlige smerte, som jo var alt rigelig slem. Men som Charlotte klemte tangens kæber mere og mere sammen, begyndte Anita også at mærke den ekstra smerte fra de små spise søm. Mere og mere spændte de ind mod huden på clitoris - og nu gav huden efter for nogle af sømmene. Og selvom sømmene ikke var ret lange, og ikke kunne gennembore clitorissen helt, var smerten fra den gennemborede hud på den allerede hårdt torterede clitoris helt ubeskrivelig. Anita skreg højere end nogensinde.
"Det er godt, at du stadig har din følesans i behold", grinede Charlotte. Og begyndte at trække clitorissen ud mod sig. Længere og længere, mens flere og flere af sømmene borede sig ind i clitorissen. Og Anita skreg og skreg og skreg, mens Charlotte fortsatte sin tortur, og imens Anitas øvrige kolleger klappede ad Charlotte og opfordrede hende til at klemme hårdere. Hvilket hun så gjorde…
Til sidst stoppede direktøren legen, for at undgå at Anita kom alvorligt til skade. "Hun skal jo også kunne nå at blive frisk til at vi skal lege videre med hende i morgen", som han sagde.
Den fuldstændigt udmattede Anita blev nu løst fra bænken, fik igen et afslappende bad i jacuzzien, fik nogle smertestillende piller så hun kunne sove, og blev hjulpet i seng. En ny hård dag ventede.
Erotiske noveller skrevet af Master79