Hr. Hald forklarede nu mere detaljeret, hvad der skulle ske:
”Som sagt starter vi de to første dage med en række temaer for din afstraffelse. Det vil være forskelligt, hvor længe de hver især varer, det ved du aldrig på forhånd. Imellem hvert tema får du en pause, så du kan nå at komme dig lidt, og kan nå at tænke på og frygte det næste tema.
Temaerne er, i rækkefølge:
- Brysterne
- Fødderne
- Oral voldtægt
- Kussen udvendigt (dvs. kønslæber og clitoris)
- Elektriske stød
- Vaginal voldtægt
- Brystvorterne
- Kussen indvendigt
Så der er meget at glæde sig til. Nok mere for os end for dig.” Alle grinede højt. Anita så mere og mere bange ud, og forsøgte at komme fri. Hvilket selvfølgelig var helt nytteløst hun var surret yderst solidt fast.
Så hun kunne nu kun afvente, og tage imod, hvad hendes plageånder ville gøre ved hende.
Nu tog frk. Holgersen over igen: "Nåh ja, for resten: Vi optager det hele på video. Så har vi lidt at fornøje os med i de lange, kolde vinteraftener! Og lidt at lægge ud på nettet, hvis vi synes, at du ikke opfører dig lydigt og underdanigt nok på kontoret, når vi kommer hjem."
”Vi starter med første tema, brysterne”, sagde frk. Holgersen. ”Du er nok glad for dine bryster, for at de er pænt store, og at de er rimeligt faste. Det er vi også glade for, for så er der et større område, vi kan slå på og få til at gøre ondt og jo fastere de er, jo mindre giver de efter for slagene, og jo mere ondt gør slagene så. Så du ender nok med at være ret ked af dine fine bryster.” Frk. Holgersens øjne havde fået en særlig glød, og hun smilte sadistisk.
”Vi er jo 10 i alt, der deltager i dine afstraffelser, men til dette tema har vi trukket lod, og fundet de fem, der skal piske dine bryster. De andre fem kigger på og hepper.
Jeg er selv en af de fem, og derudover er de heldige:
- Henrik fra bogholderiet.
- Direktør Ejlersen
- Charlotte fra it
- Svend fra salg
Der er fem forskellige instrumenter til at piske dine bryster med, som vi fordeler imellem os:
- Plastlineal, stærk og bøjelig
- Ridepisk
- Spanskrør
- Dressurpisk med tynd snert
- Gummislange
Frk. Holgersen greb selv gummislangen og viste, hvor massiv, men dog bøjelig, den var.
"Nogle af instrumenterne er gode til at ramme begge bryster på én gang, andre har fokus på et bryst af gangen. Men uanset hvordan, så vil hvert bryst vil blive slået 10 gange af hvert instrument. Så alt i alt får hvert bryst 50 slag. Mellem hver af de fem piskninger får du en kort pause."
Anita så rædselsslagen ud. Hun råbte: ”Det kan I ikke mene. Det er alt for hårdt og alt for meget. Det kan mine bryster ikke tåle.”
”Jo såmænd kan de så, de er lavet af blødt materiale", sagde frk. Holgersen. "Det kommer selvfølgelig til at gøre frygteligt ondt, og dine bryster vil få mange mærker, og få nogle dejlige farver. Men de skal nok holde til det. Og så vil de være rigtigt dejligt ømme og parate til, at den tortur, de senere vil blive udsat for, vil gøre endnu mere ondt, fordi de er godt bearbejdede i forvejen.”
Frk. Holgersen grinede, og fortsatte: "Som du kan se, har jeg selv valgt gummislangen. Det er fordi det er det instrument, der gør mest ondt på sådan nogle bryster som dine. Det slutter vi af med, så du har noget at se frem til. Men først er det Henriks tur."
Anita vred sig i stolen, forsøgte at vriste sig fri, men naturligvis helt forgæves. Hun var ude af stand til at flytte sig så meget som en centimeter. Hun vidste at hun bare måtte sidde og tage imod, uanset hvad de gjorde ved hende, og uanset hvor meget smerte hendes bryster kom til at modtage.
Henrik, der var en solidt bygget 40-årig mand med et bestemt udseende, tog linealen i sin højre hånd. Den var af tyk plast, 30 cm lang og 3 cm bred. Han bøjede den øverste del af linealen lidt tilbage, den kunne bøjes 3-4 cm.
"Som du kan se, er der godt svung i den", sagde Henrik. "Og om lidt kommer du til at mærke smældene fra den. Jeg starter med dit venstre bryst."
Anita kiggede på Henrik, der kom hen imod hende, og især på linealen, og derefter ned på sit venstre bryst, som i den grad strittede frem og bød sig til overfor torturen, der skulle komme. Hun var meget bange for smerten, der ville ramme hende.
Henrik havde et tilfreds smil om munden, og kiggede hende koldt ind i øjnene, inden han stillede sig skråt foran hende i en position, hvor han kunne ramme hendes venstre bryst med størst mulig kraft.
Han strakte armen tilbage, og slog til. Linealen ramte med et højlydt smæld på oversiden af Anitas venstre bryst, og efterlod en fin lyserød stribe på brystet. Og et skrig fra Anita, der blev hængende i luften.
Anita var blevet overrasket over, hvor ondt det gjorde. Slemt, slemt, slemt. Hun kunne slet ikke forestille sig, hvordan hun skulle komme igennem at få 50 slag i alt på hvert bryst. Hun så desperat foran sig, men så kun Henriks arm, der allerede var tilbage i position til at slå igen.
Og han slog til. Og slog igen og igen. Anitas venstre bryst blev rødere og rødere, Henrik ramte det overalt - for oven, på undersiden, på siderne. Hver gang kunne man se, hvordan brystet gyngede sig lidt frem og tilbage som følge af slaget. Og alle deltagerne nød at høre Anitas skrig, der kom efter hvert slag.
Dog blev selve brystvorten sparet for slag, fordi de ikke ville risikere at linealens kanter kom til at lave sår på brystvorten. Brystvorterne skulle nok få deres bekomst om lidt under en af de andre piske.
Henrik slog igen. Og Anita vred sig i sine remme og bælter, uden noget resultat. Hun sad uhjælpeligt fastspændt, og kunne intet gøre for at forhindre at det ene slag efter det andet ramte hendes bryst. Hun kunne kun skrige sin smerte ud.
Da Henrik havde givet det venstre bryst 10 slag, grinede han og kiggede hende igen koldt i øjnene: "Nå, var det ikke en fin, varsom begyndelse? Nu skal højre bryst have samme tur!"
Anita kiggede bedende på ham: "Må jeg ikke nok slippe nu? Kan du ikke så hvor ondt du gør mig?"
Henrik: "Jo, det kan jeg godt se, og det nyder vi alle sammen. Så netop derfor fortsætter jeg."
Henrik stillede sig over til det højre bryst, og løftede igen armen med linealen, så han kunne lægge godt med kraft i slaget. Linealen for ned mod brystet, hvor den igen med et stort smæld ramte hen over brystet, der gyngede frem og tilbage, mens Anitas skrig stod ud i luften.
Henrik fortsatte med at piske Anitas højre bryst til det var lige så rødt som det venstre. Og Anita blev ved med at skrige og skrige.
"Nå, nu er hun varmet op", sagde Henrik til de andre, da han var færdig med at piske Anitas bryster, der allerede var begyndt at svulme op på grund af alle slagene.
Nu var det direktør Ejlersens tur. Han tøvede ikke, men tog straks ridepisken og stillede sig foran Anita. "Den er jeg vant til at bruge på mine heste, så de forstår at ruppe sig. Jeg er faktisk ret ferm til at bruge den, så den giver størst mulig virkning. Det vil du kunne mærke. Jeg starter med det samme - det er alt for tidligt med pause til dig, vi er jo først lige kommet i gang."
Anita bad så mindeligt: "Vil du ikke nok være lidt blid ved mig?"
"Blid?!? Det kunne jeg ikke drømme om. Og hvor vover du overhovedet at tale til mig! Du skal bare tage din straf!" Derpå begyndte direktøren at piske Anitas bryster med ridepisken. Han skiftede mellem brysterne. Først højre, så venstre, så højre…. Ridepisken ramte brysterne hårdt og rytmisk, og Anita skreg for hvert slag. For Henrik slog hårdt. Rigtigt hårdt. Brysterne dansede for hvert slag, svulmede mere og mere op, blev rødere og rødere.
Efter 14 slag holdt Ejlersen en lille pause, og gloede ekstra ondt på Anita, og sagde: "Du tror måske at det allermest følsomme sted, dine brystvorter, helt bliver sparet? Så har du taget fejl. Her til sidst får hver brystvorte tre slag, med fuld kraft. Bare fordi jeg har lyst til det. Og for at du kan forberede dig mentalt på vort senere tema, hvor det udelukkende er dine brystvorter der kommer i centrum for vores afstraffelse af dig. Nyd det!"
Anita så meget fortvivlet og bange ud, men turde ikke sige noget. Hun kiggede på ridepisken og på sine brystvorter, som om lidt ville blive udsat for de frygteligste smerter. Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt. Og ventede.
Hun kom ikke til at vente længe. En hurtig hvislen igennem luften og hendes højre brystvorte blev ramt, og smerten eksploderede i hende. Hun skreg højere end nogensinde før. En hvislen mere, og hendes venstre brystvorte blev ramt af ridepisken. Anita kunne ikke klare smerten mere, og tårerne pressede sig på. Mens Ejlersen fortsatte med at levere to hårde slag mere til hver brystvorte flød tårerne over i øjnene på Anita, og mascaraen flød ned af hendes kinder, hovedet sank nedad, og hun skreg fortsat sin smerte ud.
Ejlersen trak hende i håret, så hovedet blev trukket bagover, og hun så lige ind i hans meget tilfredse øjne. "Det var lige hvad du havde godt af". Nu kan du sidde og hvile dig i fem minutter, og tænke på, hvordan det bliver at mærke spanskrøret!"
I pausen tog frk. Holgersen videokameraet og gik helt tæt på Anita og zoomede ind på hendes bryster, så alle de røde striber, mærker og ophobningerne efter slagene rigtigt kunne ses i alle detaljer. Derefter filmede hun Anitas tårevædede ansigt og hendes fortsatte klynken.
Da de fem minutter var gået, var det Charlottes tur. Charlotte arbejde i it, og var en flot ung og velformet kvinde, der nok kendte sit eget værd, og som man skulle vare sig for at blive uvenner med. Hun tog spanskrøret, der var 80 cm lang og lavet af bambus. Hun tappede den et par gange ned i sin egen håndflade og sagde: "Ja nu kan det jo godt være at du tror at jeg vil være blidere ved dig, fordi jeg er kvinde." Charlotte grinede. "Men dér tager du fejl. Helt fejl. Jeg har gået og set på dig et helt år, og du har irriteret mig grusomt, når du altid skulle have hjælp til alting. Og aldrig sagde tak. Men nu bliver det tak for sidst."
Charlotte stillede sig skråt til siden for Anita, og trak armen med spanskrøret godt tilbage. Anita så virkelig skræmt ud. Nu susede spanskrøret ind mod Anitas bryster med stor fart, og ramte hen over midten på begge bryster, samtidigt.
Spanskrøret slog godt ind i brystkødet, så det først trak sig lidt tilbage, dér hvor spanskrøret ramte, og derefter - da spanskrøret trak sig tilbage - bulnede ud igen. Hvorefter brysterne faldt til ro og ventede på næste slag, imens rummet stadig ekkoede af Anitas smertensskrig.
Charlotte ventede fem sekunder med næste slag, så Anita nåede at opleve hele smerten fra det første slag, før hun fik det næste. De næste slag kom hårdt og rytmisk, og Anita skreg og græd og endte efter det tiende slag i en hulken, der ville have været hjerteskærende for de fleste. Dog ikke for de tilstedeværende, som tydeligvis blev ophidsede af det, fik tungere vejrtrækning og blanke øjne. Flere af dem grinede højlydt af hende og hånede hende for at være en piveskid.
Anitas bryster var nu pænt godt medtagne, og hun fik en lidt længere pause, hvor hun fik lidt vand at drikke. Men uden at hun blev løsnet. Hun sad fortsat fastspændt, nøgen, med stærkt spredte ben, og hænderne lænket fast op mod loftet. Parat til næste omgang.
Denne gang bestemte Anita sig for, at de ikke skulle have fornøjelsen af at høre hende skrige eller græde. Hun ville holde ud, og ikke give en lyd fra sig, uanset hvor ondt det gjorde, det der nu ville blive gjort ved hende.
Svend, der var fra salgsafdelingen, kom hen imod hende med sit sædvanlige selvglade og overlegne smil. Han havde dressurpisken med. "Kan du se den her, din lille usle tøs? Kan du se den fine tynde snert, pisken har yderst? Det er til at dressere dine bryster med. Når sådan en tynd snert rammer dine svulmende bryster kommer det til at give en meget intens smerte på det lille område, som den rammer. Og der kommer en meget tydelig dybrød stribe hen over dine bryster. Du kommer til at hade det! Men du lider ikke forgæves - vi har stor, stor fornøjelse af det"
Derpå gik han i gang med at piske Anitas bryster med den, sommetider det samme bryst flere gange i træk, andre gange skiftevis, så Anita aldrig vidste hvor næste piskeslag ville ramme. Der kom ganske rigtigt meget dybe, flotte og tynde striber på Anitas bryster. Men hun sagde intet, hun ville ikke give dem den fornøjelse.
Men hver gang pisken ramte et af hendes bryster kunne hendes krop ikke lade være med at ryste og forsøge at krybe sammen, springe sig fri - den sled i rebene, naturligvis til ingen verdens nytte.
Det irriterede Svend, at Anita var tavs, han havde glædet sig til at høre hendes smerteråb. Derfor lagde han ekstra kræfter i de sidste slag, men selvom det var tydeligt at det gjorde frygteligt ondt på Anita, så kom ikke en lyd over hendes læber.
I pausen kom frk. Holgersen hen til Anita med en krukke med noget salve i, som hun, iført beskyttelseshandsker, begyndte at smøre på Anitas bryster. Først troede Anita at det var lindrende balsam, men meget hurtigt begyndte en voldsom hede at brede sig over de allerede opvarmede bryster. Det føltes som om huden på hendes bryster brændte.
"Ja, det er vores lille ´belønning´ for at du var en lille trodsig, tavs tøs. Vi har fået lavet en blanding af ekstra stærk tigerbalsam til den slags situationer. Det plejer at løsne tungebåndet."
Og ganske rigtigt, Anita kunne ikke længere holde hverken tårer eller skrig tilbage, mens Frk. Holgersen fortsatte med grundigt at gnide blandingen ind i Anitas bryster.
Efter 10 minutter var virkningen ved at aftage, og frk. Holgersen tog gummislangen og gik hen foran Anita. Gummislangen var 60 cm lang og 1½ cm tyk. Den var ikke massiv, yderst var der en ring af massiv gummi, og gummislangen var spændstig, men lettere bøjelig.
Frk Holgersen lod den suse gennem luften, og der hørtes et solidt sviishhh.
"Ja, jeg har forbeholdt mig at tage det instrument der vil gøre allermest ondt på dig, så jeg er sikker på at høre dine skrig runge igennem lokalet, mens du sidder dér forsvarsløs og bare må tage imod det ene slag efter det andet på dine allerede mishandlede bryster. Og så jeg er sikker på, at dine bryster bagefter vil være så ømme, at bare den mindste berøring vil være dybt smertefuld for dig."
Anita skælvede, hun var ikke i tvivl om at frk. Holgersen mente, hvad hun sagde. Anita havde også til daglig i firmaet oplevet frk. Holgersen som en kold og ubehagelig overordnet, der ikke lod nogen lejlighed gå forbi for at skælde medarbejderne ud og nedgøre dem. Og aldrig viste nogen forståelse. Så Anita vidste godt, at her ventede ingen medlidenhed, tværtimod.
Frk. Holgersen kiggede Anita dybt i øjnene med et meget tændt blik, og lagde an til slag. Den massive gummislange for igennem luften og ramte tværs hen over begge Anitas bryster. Slaget var så hårdt, at brysterne, dér hvor gummislangen ramte, blev trykket flere centimeter ind mod kroppen, inden de sprang ud igen, da gummislangen trak sig tilbage. Anita skreg, og rev sig i båndene. Hendes bryster havde fået en dybtråd, bred stribe hen over sig. Det var værre end alt andet hun havde oplevet. Smerterne i hendes bryster var ulidelige. Og dog vidste hun, at der ville komme ni flere slag helt mage til.
Frk. Holgersen ventede nogle sekunder. Og slog så til igen. Hen over brysterne igen, næsten samme sted. Brysterne hoppede og sprang igen. Og Anita græd.
Endnu et slag. Og et til. De andre i lokalet var tydeligt blevet ophidsede af at se på Anitas afstraffelse, og hendes piskede bryster. Flere af kvinderne åbnede ind til mændenes pikke og begyndte at sutte dem, andre begyndte at tilfredse stille sig selv.
Anitas smertensskrig gik over i klynken, mens hun forgæves vred sig i båndene. Frk. Holgersen slog igen. Og igen. Og igen. Anitas bryster dansede med slagene, og lignede nu stribet flæsk med alle de slag, de havde fået.
Alligevel fortsatte frk. Holgersen afstraffelsen af Anitas bryster, og ignorerede helt Anitas bedende øjne. De tre sidste slag sad lige henover brystvorterne, hurtigt efter hinanden. Anita udstødte et sidste smertenshyl, og faldt så sammen i stolen. Hun havde fået nok. Det havde flere af deltagerne også de kom med et stort tilfredst smil om læberne.
Erotiske noveller skrevet af Master 79