Kapitel 7 - femte afstraffelsestema: Elektriske stød.
Da Anita vågnede næste morgen, troede hun først, at hun vågnede fra en ond drøm. Indtil hun mærkede, hvor ondt det gjorde i hendes krop: hendes bryster, hendes fødder og det udvendige af hendes kusse smertede, så der ikke var nogen tvivl om, at alt det hun huskede, faktisk var sket.
Døren indtil hendes rum blev nu åbnet, og Ole og Ulla kom ind. "Nå, er du klar til en ny dag? Eller vil du stikke halen mellem benene og tage hjem? Det har du muligheden for nu. Men så er du fyret, og får ikke de tre sidste måneders løn. Tænk dig godt om, for du får ikke mulighed for at fortryde senere og ombestemme dig. Hvis du fortsætter nu, vil ingen senere tiggen om nåde blive hørt. Så fortsætter vi hele resten af de planlagte lege, uanset hvad du siger eller gør!"
Anita tænkte sig hurtigt om. Men nej, de skulle de ikke få hende ned med nakken på den måde, og opleve at hun gav op. Derudover så så hun frem til de efterfølgende år at kunne hævne sig ved at deltage i afstraffelsen af nye ansatte. Jobbet og pengene havde hun også frygteligt meget brug; hun ville aldrig få et så godt betalt job igen. Så selvom dagen i går havde været frygtelig, så ville hun fortsætte.
"Fint", sagde Ole, "så fortsætter vi. Skriv under her!" Anita skrev under, og vidste, at hun nu var fuldstændig i sine sadistiske kollegers vold, og ikke engang bagefter ville kunne anklage dem for noget.
Ole fortsatte: "Det er nok en beslutning du kommer til at fortryde mange gange. For det bliver kun værre for dig, det vi vil gøre ved dig fra nu af." De halede hende ud af sengen. "Nu skal du have noget morgenmad at styrke dig på, for du får brug for at have noget at stå imod med resten af dagen Du husker nok, hvad der er dagens temaer!"
Åh jo, Anita huskede det. Elektrisk tortur, voldtægt, brystvorterne, og kussen indvendigt. Det sidste frygtede hun allermest, efter at hun have oplevet hvor sadistiske hendes kolleger kunne være. Hendes kusse ville helt sikkert være slemt tortureret, når de var færdige med hende…
Men hun var også meget bange for de elektriske stød. Hun havde læst om, hvordan politiske fanger blev udsat for det, og hvor slemt de havde oplevet denne form for tortur. Og hun vidste godt hvilke steder på hendes krop, der især ville blive udsat for stødene - nemlig de allerømfindtligste, intime steder.
Efter at Anita havde været i bad og fået morgenmad (stadig nøgen, med alle kollegernes forventningsfulde blikke på sig), tog Ole og Ulla et fast greb i Anitas overarme, og slæbte hende ind i afstraffelseslokalet. De førte hende hen mod den stol, hun havde siddet på dagen før, da de piskede hendes bryster.
Men den så anderledes ud nu. For stolens sæde var erstattet af et meget kort sæde, kun så stort at hun ville kunne hvile det bageste af sine baller på det, og derfra udgik i skrå retning to planker, der tydeligvis var beregnet til at hendes lår skulle hvile på dem. Plankerne gik ud i en vinkel på omkring 140 grader, så hendes lår ville være stærkt spredte, og der ville være helt fri adgang til hendes clitoris og kusse.
Men det der bekymrede Anita mest, var det apparat, der var sat fast længere nede, midt under stolen. For dér, gjort fast med en jernstang til hver sit stoleben, var der en stor metaldildo, der var sat således fast, at den kunne bevæges opad, lige så meget som den der betjente den, måtte ønske.
Dildoen var pænt stor, 4 cm bred og 15 cm lang, men det var ikke det værste. Det værste var, at Anita kunne se, at der fra bunden af dildoen gik elektriske ledninger ud, som endte i en lille kontrolboks, der havde en række forskellige knapper og drejeskiver. De ville sætte strøm til hendes kusse! Inden i kussen! Åh nej….
"Nå du har nok allerede gættet noget af dagens første oplevelse", grinede Ulla. "Men der er nu også flere andre steder, hvor vi vil afprøve dine smertereaktioner. Bare vent og se. Elektriske stød i kussen er måske slet ikke det værste, der kan ske med én - måske du ligefrem vil tigge om at få stød i kussen. I stedet for…."
Ole og Ulla tvang nu Anita ned på stolen, så hun sad med lårene på de bjælker, der udgjorde sædet. Anitas hænder blev lænket sammen, og gjort fast til en kæde, der gik ned fra loftet. Og ligesom på førstedagen blev der bundet et bredt bælte om Anitas mave, og et smallere højere oppe over brysterne. Begge bælter blev fastgjort bagom stoleryggen, så Anitas ryg sad helt stramt ind mod stolens ryg.
Derefter spændte de med nogle solide læderremme Anitas lår stramt fast til bjælkerne, der udgjorde sædet. Anklerne på de stærkt spredte ben blev lænket fast til stolebenene.
Til sidst trak de, via en talje, kæden, hvortil Anitas hænder var bundet, bagud og så højt op som muligt, så Anitas arme blev strukket helt ud og op bag hende. Hvorved hendes bryster kom til at skyde frem og være meget spændte og tilgængelige.
Nu kom også alle hendes andre kolleger ind i rummet. Denne tortur var åbenbart sådan indrettet, at alle både ville og kunne være med.
Ulla fortsatte: "Ole mødte for nogle år siden en herre, Pablo, der havde været aktiv i den chilenske sikkerhedstjeneste. Pablo fortalte om, hvordan de i forhørscentrene efter Pinochets kup havde brugt at give fangerne elektriske stød, især på deres kønsorganer, som en del af afhøringen, for at få dem til at fortælle om deres politiske kammerater. Da Pablo forstod, hvor interesseret Ole var i teknikkerne, fortalte han indgående om, hvordan man tilføjer mest mulig smerte, uden at risikere at skade fangen alvorligt. Fx hvordan man giver brysterne meget hårde og smertefulde stød, uden risiko for, at strømmen kommer i hjertet. Og mange andre nyttige ting - en viden der stammer helt tilbage fra franskmændenes tortur af algierske oprørere, og som siden er blevet forfinet i Spanien og mange sydamerikanske diktaturstater. Og som Ole har lært os andre at værdsætte, som en særlig tilfredsstillende måde at tildele vores offer næsten ubærlige smerter på."
"Men der er en forskel på dig, og så de kvinder, der blev tortureret i diktaturernes fængsler", sagde Ole. "For i modsætning til dem, kan du ikke stoppe torturen ved at fortælle ting, vi gerne vil vide. Vi bliver bare ved og ved, uanset hvor meget du skriger, for for os handler det udelukkende om at nyde at kunne se og høre, hvor ondt det gør på dig - og i dig - når vi giver dig stød, de steder på din krop, hvor det gør allermest ondt."
Ulla tog over: "Ole fik også en lille videofilm fra sin chilenske ven, der viste hvordan de gjorde i praksis. Den vil vi vise dig lidt af nu, så du ved, hvad du kan se frem til."
Lyset i lokalet blev nu slukket, og Anita kunne se, at der blev projiceret starten på en film op på den hvide væg på den anden side af lokalet. Den viste en ung kvinde, der lå på ryggen på en seng bestående af metalfjedre, hvortil hendes hænder og fødder var surret solidt fast. Kvinden var tydeligvis meget bange, og sagde noget på et sprog, Anita ikke forstod. Det virkede som om hun bad om at blive skånet. Men de tre mænd, der stod omkring sengen, rystede blot på hovedet.
Kvinden var næppe mere end 20 år, meget naturlig med hår under armene og kønsbehåring. Alt sammen meget tydeligt, fordi arme og ben var spredte, så alt på hendes krop var tilgængeligt. Hendes bryster var store og spændte. Brystvorterne var små og fine - det var tydeligt, at hun aldrig havde ammet noget barn. Hun virkede meget uskyldig.
Mændene satte nu elektroder fast på brystvorterne, på hendes kønslæber og på hendes clitoris. De sagde noget til den unge kvinde, som Anita heller ikke forstod. Men hun kunne se på kvinden, at hun blev endnu mere bange, bad for sig, og hev og sled i remmene.
Nu tog den ene mand en gummiknebel og satte ind i hendes mund, og spændte den fast bag om hovedet på hende. Formentlig både for at dæmpe hendes kommende skrig, og for at undgå, at hun bed sig i tungen.
Den mand, der tydeligvis var lederen tog nu ledningerne fra elektroderne og satte ind i et apparat, han holdt i hånden. Der var tre indgange, en til brysterne, en til kønslæberne og en til clitorissen. For hver indgang var der en drejeknap, der formentlig bestemte styrken på de elektriske stød, og en tænd/sluk knap. Så han kunne variere styrken af stødene på de forskellige dele af kvindens krop, og kunne bestemme hvilke dele af hendes krop, der skulle mærke smerten hvornår.
Han smilte til kvinden. Drejede alle tre knapper halvt op. Og tændte så for elektroderne til brystvorterne. Kvinden skreg. Og hev og sled i sine bånd. Hendes store, hvide bryster bølgede fra side til side. Bødlen blev ved med at holde knappen inde. Og kvinden blev ved med at skrige.
Efter hvad den unge, nøgne og fastspændte kvinde må have oplevet som en evighed, men nok kun var 10 sekunder, slukkede hendes bøddel for strømmen til brystvorterne. Kvinden faldt lidt til ro. Bødlen smilede til hende. Og tændte så for strømmes til kønslæberne.
Kvinden skreg igen og spændte kroppen helt ud, mens strømmen skar igennem hendes kønsdele. Igen slukkedes strømmen først efter 10 sekunder. Spændingerne i kvindens krop mindskedes, men ikke helt. For hun vidste, at det ikke var slut endnu. Og at det næste elektriske stød ville være på hendes allermest følsomme sted, hendes clitoris. Hun rystede angst, forsøgte at sige noget. Men hendes bøddel blev bare ved med at smile. Så tændte han for strømmen til hendes clitoris.
Kvinden skreg højere end nogen sinde. Hele hendes krop rystede og rystede. Hun hev og sled i alle remmene, der bandt hende fast. Men strømmen blev ved med at gøre hendes clitoris til et kæmpe smertende punkt, en smerte, der bare blev ved og ved. Indtil bødlen endelig slukkede.
Kvinden var nu helt udmattet. De tog kneblen ud af munden på hende, og spurgte hende om noget. Men svaret var åbenbart ikke tilfredsstillende, for de satte den hurtigt ind igen. Og så begyndte den elektriske tortur igen. Bødlen skruede op for styrken, og skiftedes til at lade stødene gå ind i den unge kvindes bryster, kønslæber og clitoris. Så det ene sted, og så det andet. Ingen fast rytme. Bare hele tiden de mest smertefulde elektriske chok på hendes kønsorganer. Han skruede mere op, og fortsatte torturen af den unge, og sikkert helt uskyldige kvinde. Hendes store, faste hvide bryster gyngede fra side til side under torturen, og ekstra meget, når strømmen til elektroderne på hendes brystvorter blev sluttet.
Ulla slukkede for filmen, selvom torturen af kvinden ikke var stoppet. "Ja, elektriske stød kan være ret ubehagelige. Som du vil opdage. Vi har videreudviklet lidt på den torturmetode du lige så. Vi synes ærligt talt, at de var lidt blødsødne. For hvorfor gav de hende ikke elektriske stød inde i kussen? Det ville hun have haft godt af. Og kunnet mærke endnu mere. Men det får vi så fornøjelsen af at gøre med dig. Forestil dig hvordan det bliver, når din kusse bliver fyldt helt ud af ståldildoen, der sender strøm ud i hele din kusse indvendigt. Hele tiden stærkere og stærkere. Bliver det ikke dejligt?"
Anita blev virkelig bange for det, hun nu skulle udsættes for. Filmen med den unge kvindes tortur og skrig havde gjort stort indtryk. Det ville tage lang tid for hendes kønsorganer at komme sig over en sådan behandling. Åh, hvordan kunne de dog være så hårde ved hende. Havde de da slet ingen medlidenhed, de sadister? Hun fortrød bittert, at hun havde sagt ja til at fortsætte. "Jeg fortryder. Stop. Jeg vil hjem. Jeg er ligeglad med pengene og jobbet. Slip mig fri!"
"Næh, det er for sent nu. Vi har din underskrift på, at vi må gøre med dig, lige hvad vi vil, uanset hvad du siger. Og vi har ingen medlidenhed, vi nyder bare at vide, at vi tilfører dig smerte på dine kønsdele, og at høre dig skrige, når vi gør det - og høre dig skrige endnu mere, når vi bliver ved, skruer op, og bliver ved, rigtigt længe. Mindst en halv time vil vi lege med dig på den måde. Og måske længere, hvis vi synes", sagde Ole.
Anita kunne se på Ole, at han mente det meget alvorligt. At det her ville blive noget hun ville have svært ved at glemme, og at det ville komme til at gøre mere ondt end noget andet hun havde været udsat for. Hun blev bange, meget bange. Hendes øjne for rundt til de andre kolleger i håb om at finde medlidenhed. men så bare kolde smil, og forventningsfulde øjne. Anitas krop rystede - men ikke ret meget, for hendes krop var så forsvarligt spændt fast, at den slet ikke kunne rykke sig. Hun var helt forsvarsløs. Og måtte bare tage imod al den tortur, hun ville blive udsat for. Så længe som det passede hendes bødler. Og som hun nu kendte dem, ville det sikkert passe dem at blive ved rigtigt længe…
Ulla kom nu hen til Anita med to kraftige elastikbånd, 3 cm brede og 1½ mm tykke. Ulla spændte den ene elastik ud med hænderne, og satte det ind over Anitas højre bryst, der stod spændt ud fra hendes krop. Da det var midtvejs inde over brystet, dér hvor brystet var tykkest, slap hun elastikken med hænderne, og det satte sig solidt fast om brystet. Ulla gjordet det samme med Anitas andet bryst. Begge Anitas bryster var nu solidt omkransede af elastikbåndene - men det gjorde ikke særligt ondt. Hvad skulle det mon gøre godt for?
Svaret kom, da Ulla gik hen til en reol på væggen i rummet, og vendte tilbage med fire elektriske ledninger. Ulla tog hanstikket i den ene ledning og satte ind i hunstikket i en metalplade, der var fastgjort på elastikken om det højre bryst, således at metalstykket, der var 3 x 5 cm, vendte ind mod Anita bryst. Ulla satte på samme måde en anden ledning fast til den modsatte side af elastikken. De ville sende strøm ind gennem hendes udspændte bryster!
Efter at have fastgjort de to andre ledninger til Anitas venstre bryst, gik Ulla igen over til reolen, og kom denne gang tilbage med to ledninger med krokodillenæb. Hvert af krokodillenæbene fastgjorde hun om Anitas brystvorter. Ulla satte dem fast på den mest ondskabsfulde måde, ved at sætte næbbene - der var 3 cm lange - fast forfra ind over brystvorterne, således at brystvorten blev fange i sin fulde længe, og det yderste af krokodillenæbbet spændte et stykke ind over brystet. Mens det yderste af brystvorten sad solidt klemt fast inderst i krokodillenæbbet.
Da Ulla slap de hårdt spændte fjedre på næbbene - først højre, så venstre - så næbbenes takker klikkede sig stramt ned over brystvorterne, gav Anita et højt smertensskrig fra sig. Ulla grinede: "Det her er kun forberedelsen; de rigtige smerter kommer først, når vi sætter strøm til dine bryster og brystvorter!"
Ulla satte sig nu hen til stolen, Anita var fastspændt til, og bøjede sig indunder denne for at justere metaldildoen. Ulla fortalte i en saglig tone Anita om dildoen: "Den er stor, men den gør ikke særligt ondt at have oppe i dig. Så længe vi altså ikke sætter strøm til. Den er beklædt med en række små kobberplader, hele vejen op, og hele vejen rundt. Disse er isoleret fra hinanden med gummistykker. Når vi sætter strøm til, vil strømmen bevæge sig mellem alle disse kobberplader, så du oplever at få elektriske stød overalt indvendigt i kussen. Jeg kan godt forstå, hvis du er bange. Det kommer til at gøre meget ondt."
Anita vidste, at Ulla havde ret. Det ville blive en frygtelig tortur, at hele hendes kusse blev udsat for de mange samtidige elektriske stød. Men hun vidste også at hun intet kunne gøre…
Ulla skruede nu dildoen opad mod Anitas kusse; først trængte den indimellem kusselæberne, og så højere og højere op, indtil alle 15 cm var solidt placeret oppe i Anitas kusse.
"Men måske vil du alligevel foretrække at vi giver dig stød i kussen, fremfor at vi sætter strøm til den sidste ledning her", grinede Ulla til Anita, mens hun tog endnu en ledning med krokodillenæb, lagde sig på ryggen med hovedet inde under stolen, så hun havde Anitas clitoris indenfor rækkevidde. Selvom Anita var forberedt på, hvad der nu ville ske, kunne hun dog ikke lade være med at skrige højt, da Anita satte krokodillenæbbet fast om Anitas clitoris.
"Så er vi ved at være klar til at lege med dig", sagde Ole. Vi skal bare sikre os, at du ikke kommer varigt til skade. Så for at undgå, at du kommer til at bide dig alvorligt i tungen, knebler vi dig. Men ikke så fuldstændigt, at vi ikke kan høre dine skrig - for det er jo en stor del af vores fornøjelse, at vi kan høre, hvor ondt det, som vi gør ved dig, gør på dig." Ole tog en solid læderknebel, satte den fast i Anitas mund, og bandt et tykt elastikbånd fast rundt om Anita hovede, så kneblen blev presset på plads i munden.
Ole fortsatte: "Den leg vi skal lege nu, har nogle regler. Anita er selvfølgelig ofret, der får elektriske chok igennem hendes kønsorganer og bryster. Hvilket sted, hun får stød, hvor stærkt stødet er, og hvor lang tid det varer, afhænger i høj grad af skæbnen - eller tilfældighederne, om I vil."
Ole uddybede reglerne: "På denne væg hænger et lykkehjul, med tallene 1 til 10. Alle vælger et af tallene. Den som har det tal, lykkehjulet ender på, bestemmer hvilken kropsdel, der skal have stødet. Derefter slår Ulla med terningen her - resultatet viser hvor længe stødet skal vare. Så i bedste fald - for os - varer stødet i seks sekunder. Så slår jeg en gang mere med terningen, hvor resultatet nu viser hvor stærkt stødet skal være. Vi har tilføjet en lille specialregel, for at det ikke skal gå hen og blive kedeligt: Varigheden eller styrken af stødene på en bestemt kropsdel kan aldrig blive kortere eller mildere. Så har dine brystvorter først fået strøm af styrke 3, så vil de, selvom jeg måske i næste runde kun slår en 1´er, alligevel igen få et chok af styrke 3. Har alle forstået?"
Alle Anitas kolleger nikkede forventningsfuldt - alle med håb om, at det rigtigt mange gange blev dem, der skulle bestemme, hvor Anita skulle påføres den elektriske tortur. Alle havde de deres foretrukne sted at tilføje Anita smerte… Anita forstod også kun alt for godt reglerne, og forberedte sig på at være offeret i en sadistisk og for hende meget smertefuld "leg" - blot ville det ikke hende være en leg, men den skinbarlige, virkelige tortur.
Alle valgte nu et tal, og Ole drejede hjulet første gang. Det blev Henrik, der skulle bestemme placeringen af stødet. Henrik kiggede indgående på Anitas nøgne, forsvarsløse krop. På brysterne, brystvorterne, ståldildoen der gik op i kussen, og elektroden, der var hæftet på Anita clitoris. Der var mange spændende muligheder. Alle gode og tillokkende. Henrik så Anita i øjnene, og sagde: "Brysterne. Jeg glæder mig til at se, hvordan hendes stor spændte bryster vil spjætte, når strømmen går igennem dem!".
Så slog Ulla med terningen første gang - det blev 5. Og anden gang - det blev 3. Ole opsummerede: "Du får nu strøm af styrke 3 igennem begge dine bryster i 5 sekunder. Det vil du ikke synes er rart." Ole justerede kontrolboksen, og satte fingeren på knappen, der om lidt vil sende strøm igennem Anitas bryster. Han ventede lidt, byggede spændingen op hos alle. Så trykkede han ned, og strømmen begyndte at fare tværs igennem hvert af Anitas store, udspændte bryster. hvilket både kunne høres og ses, for Anita stak i et højt skrig, samtidig med at der kom en let summen fra hendes spændte bryster. Og det var som om brysterne forsøgte at undslippe den skærende smerte, der gik igennem dem, for de begyndte at vippe fra side til side.
Ole holdt knappen inde, og strømmen fortsatte igennem Anitas forsvarsløse bryster, mens hun skreg. 5 sekunder føltes for Anita som meget lang tid. 2-3-4-5. Endelig slap Ole knappen, og strømmen stoppede, hvorefter Anitas skrig også ebbede du.
Ole skyndte sig at dreje lykkehjulet igen. Denne gang var Lene den heldige. Lene var ret ked af sine alt for forsuttede, rynkede brystvorter, og var derfor ret misundelig på Anitas fine, jomfruelige brystvorter. Som hun derfor ønskede straffet mest muligt. Ingen var derfor overraskede over, at hun valgte at de næste stød skulle gå til Anitas brystvorter. Det var tydeligt på Lenes ansigt, at hun håbede, at terningerne ville det således, at det blev hårde og langvarige stød.
Ulla slog med terningerne. Første slag var imidlertid en ener. Så det elektriske chok i brystvorterne skulle kun vare 1 sekund. Lene var tydeligt skuffet. Næste slag: En sekser! Så kom Lenes smil tilbage. Højeste styrke allerede fra første stød på brystvorterne! Og med den regel, Ole havde fortalt om, ville også alle de følgende stød på Anitas brystvorter blive med maksimal styrke! Lene slikkede sig om læberne. Hvorimod Anita så skrækslagen ud.
"Sådan kan det gå", grinede Ole. "Glæd dig over, at det kun er 1 sekund. Første gang altså ..." Ole trykkede knappen ned, og strømmen sluttedes igennem Anitas ubeskyttede brystvorter, i hele deres længde. Og Anita skreg! Torturen varede dog kun kort, Ole slap hurtigt knappen igen. Men Anita havde fået en prøve på, hvad der ventede hende meget mere af.
Ole drejede hjulet igen, og denne gang var Erik den heldige vinder. Han var ikke i tvivl: "Nu skal hun prøve, hvordan det er at få elektriske stød i kussen!" Ulla slog en firer, og derefter en treer. Ståldildoen ville om lidt give Anita stød rundt i hele kussen i fire sekunder, men kun ved styrke tre. Anita var dog klar over, at det ville blive slemt nok. Hun var meget bange for, hvordan det ville føles.
Ole smilede til hende: "Du kan sikkert godt lidt at have noget deroppe. Men nu skal du mærke, at det ikke altid er rart, slet ikke når andre bestemmer over, hvordan det skal føles." Hvorpå Ole sluttede strømmen til ståldildoen. Anita mærkede straks hvordan hele hendes kusse blev som optændt og en stor smertende kropsdel. Og hun skreg. Hendes kolleger nød skrigene og den summende lyd fra kussen af strømmen, der for op og ned og rundt inde i Anitas kusse, uden at Anita kunne gøre noget for at stoppe det. Hun måtte bare tage imod smerten i fire lange sekunder.
Da de fire sekunder var gået, og Ole slap knappen, rystede Anitas underliv et godt stykke tid efter af den smerte, det var blevet udsat for. Imens drejede Ole hjulet igen, og nu blev hr. Hald vinderen. Hr. Hald var ikke i tvivl, han ville give Anita den størst mulige smerte: "Clitorissen!" Anita rystede af angst. Det ville blive det værste! Hendes mest følsomme sted, det sted, der kun var beregnet til forsigtige kærtegn, ville nu i stedet få elektriske stød! Ulla grinede og kastede terningerne. En treer for varighed, og kun en toer i styrke.
Anita var lidt lettet, men da Ole trykkede knappen ned, var smerten meget større end hun havde frygtet. Det føltes som om clitorissen blev gennemstukket af nåle, der kørte frem og tilbage i den. Så er tre sekunder lang tid. Anita vred sit underliv frem og tilbage, som for at frigøre sig fra krokodillenæbbet. Men Anita sad solidt fastgjort, og med ståldildoen i kussen, var det ikke meget, hun kunne bevæge sig. Krokodillenæbbet på hendes clitoris sad ubønhørligt fast, og blev ved med at sende strømmen lige igennem hendes clitoris.
Da de tre sekunder var gået, og Ole slap knappen, grinede Ole og sagde: "Nu har du prøvet at få elektriske stød alle de sjove steder. Det bliver vi ved med mindst en halv time endnu. Og du kan forvente, at stødene hele tiden bliver længere og hårdere! Hvor frygter du mest stødene?" Anita havde svært ved at samle sig til at sige noget, men mumlede så: "Det er frygteligt alle steder. Det gør så ondt. Men måske var det mindst slemt at få strøm gennem brysterne."
"Nå så det syntes du. Måske vi kan få dig til at ændre mening." Ole så Anita hårdt i øjnene. "Du får nu som en ekstrabonus fem minutter, hvor du får den maksimale strømstyrke igennem dine bryster 6 sekunder ad gange. Med 15 sekunders pause imellem hver omgang, så du kan nå at frygte næste omgang stød." Anita så fortvivlet på Ole og hendes kolleger. "Det var jo ikke det jeg mente, græd hun." "Nej, men det er det, som vi har lyst til at gøre ved dig, så du ikke skal tro, at du kan slippe nemt udenom din afstraffelse", grinede Ulla.
Ole indstillede kontrolboksen til maksimal styrke, og trykkede knappen ned. Strømmen for nu igen igennem begge Anitas nøgne, spændte og forsvarsløse bryster. Fra metalpladen i den ene side af elastikken, der omkransede brystet, til metalpladen i den modsatte side. Anitas følsomme bryster blev gennemsyret af smerten fra strømmen, der ubønhørligt jog igennem dem. Og hun skreg. Og skreg. Og skreg. Indtil Ole endelig slap knappen. Så en kort pause, og strømmen blev sluttet igen. Det var som om brysterne forsøgte at vride sig fri, men naturligvis forgæves. Det var et meget sexet syn for hendes kolleger at se brysterne vride sig rundt, samtidig med at de kunne høre den højlydte summen af strømmen, der gik igennem Anitas bryster - og selvfølgelig hendes smertensskrig, der blev ved og ved. Endnu en pause.
Og så strøm igen. Pause. Strøm igen.
Sådan blev det ved, og Anitas bryster var én stor, vedvarende smerte. Aldrig havde Anita troet, at hendes dejlige bryster skulle opleve at blive udsat for en sådan frygtelig tortur, der aldrig syntes at stoppe.
Men til sidst var de fem minutters elektriske tortur af Anitas bryster dog overstået. Brysterne var nu helt glinsende af sved, både fra den varme, de elektriske stød havde produceret, og fra den konstante angst for næste omgang stød. Et smukt syn.
"Nå, hvad syntes du så - var det dejligt at kunne mærke dine bryster, og have nogen til at koncentrere deres opmærksomhed på dem?" spurgte Ole. Anita kunne først ikke svare. Det varede lidt inden hun kom sig så meget, at hun kunne ryste på hovedet. "Jeg tog fejl. Det var forfærdeligt. Helt forfærdeligt. I er umenneskelige! Må jeg ikke nok slippe nu? Jeg skal gøre alt, hvad I beder mig om."
Ulla grinede: "Du har ikke noget at forhandle med. Du kommer under alle omstændigheder til at gøre alt, hvad vi vil have dig til. Og jeg tror faktisk, at du faktisk havde ret. I forhold til at få elektriske stød på brystvorter, i kussen og på clitoris, så er det du har været igennem nu med dine bryster det rene barnemad. Men det finder du ud af lige straks. For nu fortsætter vi terningelegen."
Denne gang vandt Charlotte turen. Anita huskede godt, hvordan Charlotte dagen før havde fortalt hende, hvor meget hun havde irriteret hende, og at det derfor glædede Charlotte særligt meget at få det til at gøre ondt på Anita. Så Anita ventede det værste. Og ganske rigtigt: "Clitorissen skal have en ordentlig tur", råbte Charlotte tilfreds. Men hvor hård? Sidste terningeslag havde givet tre sekunder med styrke 2, så mindre end det, kunne det ikke blive.
Ulla slog med terningerne: 5 og 4. Dobbelt så høj styrke, og nu i fem sekunder! Charlotte smilede. Anita krympede sig. Alle stirrede fascinerede på den nøgne, fastspændte Anita, og specielt på hendes skød, hvor det elektriske kabel forsvandt ind, og hvor krokodillenæbbet sad solidt fast om hendes ømfindtlige clitoris. Klar til at give hende et langt, voldsomt stød…
Nu trykkede Ole knappen ned. Igen føltes det som om hendes clitoris blev gennemboret af nåle, denne gang blot meget værre, og Anita skreg højere end nogensinde. Men strømmen blev bare ved og ved, og opvarmede hendes lystknop så den føltes nærmest kogende. Anita bed hårdt om kneblen, men intet kunne mindske smerten, der jog igennem og omsluttede hendes clitoris. De dem sekunder føltes som år, men endelig slap Ole knappen. Og Anita faldt tilbage på sædet, helt udmattet.
De næste, der skulle bestemme, hvilken del af Anitas krop, der skulle udsættes for elektrisk tortur, valgte alle hendes kusse. Og langsomt men sikker bevægede øjnene på terningerne sig opad, så kussen for hver omgang blev udsat for længere og hårdere stød. Anita følte det, som om hendes kusse blev omflammet indvendigt af tusinde nåle, der prikkede i kussens bløde indervægge, der samtidigt blev varmet mere og mere op. Hun skreg og hun skreg, men stødene blev ved. Omgang efter omgang. Bare hun dog ikke havde nogen kusse, tænkte hun. Og de viste ingen nåde, De grinede stygt hver gang den næste, der vandt turen, også valgte kussen som angrebsmål.
Indimellem, når det var Lene, der valgt, fik Anita dog lidt afveksling. Det var dog ikke en afveksling, der bekom hende vel, for Lene valgte hver gang at fortsætte torturen af Anitas brystvorter. Allerede fra første slag var det jo bestemt, at de skulle have maksimal strømstyrke, og nu blev varigheden for hvert terningeslag længere og længere… Først 3, så 5 og til sidst 6 sekunder. Anita følte det, som om hendes brystvorter helt blev sprængt. Og selvom det selvfølgelig ikke var tilfældet, gjorde det bare så ubeskriveligt ondt, og hun skreg og skreg mens strømmen blev ved med at gå igennem hendes brystvorter. Intet kunne hun gøre for at mindske smerten i sine brystvorter. Igen og igen trykkede Ole knappen ned, så strømmen blev sluttet.
Sådan fortsatte mishandlingen af Anitas nøgne, fastspændte og forsvarsløse krop længe. Knap trykkes ned - strøm - skrig. Knap trykkes ned - strøm - skrig.
Næstsidste runde vandtes af Charlotte. Hun vælger igen clitorissen. Og nu er terningeheldet med hende: To seksere! Hun smiler og slikker sig om munden ved udsigten til den ultimative tortur, som Anitas allerømmeste sted nu vil blive udsat for. Hun kigger lystent Anita i øjnene. Anita er meget udmattet af de mange hårde stød på hendes bryster og kønsorganer, men frygter det, der nu skal komme, mere end alt. De tidligere gange hendes clitoris har fået stød, har det været frygteligt. Og nu skal hun have ved endnu større styrke, den maksimale styrke. Hun gør sig klar til at tage imod, for der er intet hun kan gøre for at forhindre det. Så trykker Ole på knappen. Smerten er ubærlig. Værre end alt andet, hun har været udsat for. Clitorissen er bare et stort smertepunkt. Hun skriger, bider i kneblen, men stødet bliver bare ved. Det føles uendeligt længe for Anita, mens hun river og flår i alle remme. Til ingen nytte.
Til sidst slipper Ole knappen, og Anita falder tilbage, og hendes krop slapper af. Det er meget tydeligt, at clitorissen har været udsat for en meget hård omgang, den er helt mørkerød, og tydeligvis utroligt øm. "Nå, så mangler der kun sidste runde", siger Ole, og drejer lykkehjulet. Lad os se, hvem den heldige er. Anita kigger også frygtsomt på hjulet, der langsomt drejer rundt. Og stopper ved - nej det kan ikke være sandt - Charlotte igen! Og ganske som forventet og frygtet af Anita, vælger Charlotte selvfølgelig igen Anitas clitoris som torturpunktet.
"Nå, jamen så behøver vi jo ikke terningeslag, for da hverken varighed eller styrke må gå ned, så skal den jo igen have maksimal styrke i seks sekunder. Det er godt nok lidt hårdt for dig at skulle udsættes for det stød lige netop det sted to gange i træk. Og så med maksimal styrke og varighed. Men sommetider er man jo uheldig i spil.", griner Ole. Han trykker ikke på knappen med det samme. Anita skal have tid til at bygge frygten op. Og de andre til at bygge forventningen op. Men så trykker han. Og igen sluttes strømmen igennem stakkels Anitas allerede mørbankede clitoris. Igen skrigene der bliver ved. Og strømmen, der bliver ved. Endelig slipper Ole knappen. Men kun for at sige: "Bare for at du skal vide, at vi altid kan gøre med dig, lige hvad vi vil, så får du lige et par ekstra stød!" Og trykker igen. Skrig. Og slipper. Trykker igen. Skrig. Og slipper endeligt helt.
Den elektriske tortur af Anitas bryster og kønsorganer er nu slut. Efter en hvilepause venter nye torturmetoder Anitas nøgne, bundne og forsvarsløse krop….
Erotiske noveller skrevet af Master79