Banden 5.
Sue.
Jeg var af den overbevisning at min far ikke ville være i stand til at stille den fornødne bankgaranti for at kunne deltage i hotelbyggeriet. Jeg kontaktede derfor en af hans konkurrenter, løftede en smule af sløret vedrørende projektet og bad dem sende en repræsentant til et indledende møde om et eventuelt samarbejde. Firmaet var selvfølgelig meget interesseret og lovede at sende en passende repræsentant, som de udtrykte det.
Mine firmaer eller afdelinger er i det væsentlige selvkørende og så længe det fungerer blander jeg mig ikke i driften. Der kommer løbende indberetninger, som mine piger tager sig af og kun hvis pigerne finder noget usædvanligt i indberetningerne bliver jeg involveret. Pigerne er efterhånden blevet særdeles kompetente og tager en snak med lederne på byggepladserne, hvis der er punkter der skal nærmere belyses og det er ikke tit de behøver gå til mig.
Vi holder et ugentligt møde, hvor jeg bliver orienteret om projekter og hvordan de skrider frem. Møderne bekræfter stort set kun, at pigerne er fuldt ud i stand til at varetage den daglige drift og at jeg kun behøver at varetage koncernens overordnede funktioner. Her har Howard vist sig rigeligt at være sin løn værd. Ved årsskiftet gav jeg ham en klækkelig bonus ud over dem han normal optjener.
Det er fredag eftermiddag, da jeg beder Howard komme ind på mit kontor.
Howard virker noget betænkelig ved situationen, da han træder indenfor døren.
Jeg har godt nok bemærket at han spinder en del på en af pigerne, men da pigen ikke har beklaget sig, agter jeg ikke at blande mig.
”Det lader til du befinder dig godt hos os Howard og du yder unægtelig en stor indsats. Jeg håber ikke Sue har grund til at beklage sig over din indsats på hjemmefronten?”
Howard gnækker forlegent.
”Det har jeg bestemt ikke indtryk af.”
”Jeg vil også nødig have klager fra hende på grund af din store arbejdsbyrde. Jeg vil derfor foreslå at du opbygger en decideret afdeling der kan være med til tage sig af nogle af dine rutineopgaver og i henseender er med til at bakke dig op, så du bedre kan koncentrere dig om de mere specielle opgaver.
Jeg vil foreslå du får en snak med afdelingslederne, får een af dem samt en sekretær knyttet til din nye afdeling og får hullet fyldt ud ved foreløbig at forfremme noget af det andet personale. Så må vi se hvad der er behov for af ekstra arbejdskraft.”
Howard er rørende lykkelig for mit forslag og er noget forlegen ved at stille spørgsmålet.
”Hvad så med…?”
”Din bonusordning vil der ikke blive ændret på, men hvis du er klog Howard, vil du inddrage dit nye personale i ordningen. I vil næsten helt sikkert alle være bedst tjent med det.
Nu har du foreløbig weekenden til at tænke nærmere over hvordan du vil organisere afdelingen.
Og hils Sue fra mig, når du kommer hjem.”
Howard takker mange gange inden han forlader kontoret.
Mine afdelingsledere og det andet personale er udvalgte efter kvalifikationer; en af kvalifikationerne er præget af min hang til at omgive mig med smukke kvinder. Pigerne er ikke dumme og har selvfølgelig luret mig. De har set deres fordel ved at komme på arbejde i udfordrende tøj og spille lidt op til mig, vel vidende at det kun er spil for galleriet, også når jeg kigger lidt for usømmeligt tilbage på pigen.
Howard vil være i sit es, når hans afdeling skal etableres; jeg ved dog at afdelingslederne vil have en afgørende indflydelse på den rokering, der skal foregå.
Jeg disponerer over hele det kontortårn hvor Tory og mig også har kontorer og lejligheder. De to nederste etager omfatter det vi til daglig betegner som banden, der består af et rengøringsfirma og et vagtfirma. Dette vagtfirma er igen opdelt i to afdelinger; den største afdeling er ganske ordinær og har vagter og installationsafdeling for alarm og overvågningsudstyr. Den anden afdeling er knap så fin i kanterne og forestår den del af sikkerheden vi gerne vil holde udenfor offentlig kendskab. Vore kunder er bekendt med at vi kan tilbyde assistance, hvis de bliver hjemsøgt af ballademagere og noget i den retning. I den afdeling er tilknyttet en tidligere elitesoldat Alain, som dels træner vagterne og dels vurderer om en ekstra indsats er nødvendig, hvis de ordinære vagter kan risikere problemer.
Med ond vilje kan man godt kalde dem tæskeholdet; jeg foretrækker at kalde dem livvagterne, for det er deres primære opgave, hvis der kommer fornemt besøg i området eller en kunde føler sig truet og ønsker personlig vagt. Dette hold er direkte ledet af Alain og det er ham der vurderer situationen og indsatsen. Der kan også forekomme mange gråzoner i dette job, så det er nødvendigt med kompetent styring og Alain har vist sig at være så kompetent at afdelingen er blevet noget større end forventet.
Betegnelsen ”Banden”, tidligere Bjørnebanden”, er opstået fordi personalet i de firmaer har uniformer med et identitetsnummer påsyet brystlommen, lidt a la bjørnebanden i Anders And bladene. Personalet skal kunne identificeres, men ikke ved navn.
Det er Alain selv der kontakter mig over mobiltelefonen; at Sue står i receptionen og virker lidt uligevægtigt.
”Tak Alain! Send hende bare op, jeg tager chancen med hende.”
Alains store force er netop at han automatisk registrerer, når der kan være optakt til en mulig kritisk situation. Jeg tager derfor imod Sue ved elevatoren.
Sue bliver forbavset over at jeg står og venter på hende og det bliver kun et flygtigt kram jeg får.
”Skal vi sætte os ind på mit kontor?”
”Er der ikke et sted vi kan være lidt mere uforstyrret?”
Sue har ellers sørget for at bevare det lille overtag, hende og mig imellem, hun fik dengang jeg kom til at kigge lidt for meget på hende.
Nu føler jeg et overtag, tager hende i hånden og trækker hende ind i elevatoren. Jeg vinker som sædvanlig til kameraet.
”Smil til fotografen Sue; du er nu på vej op til en lesbisk kvindes lejlighed, håber dit rygte kan tåle at blive lidt ramponeret.”
Sue kan trods alt ikke lade være med at grine, selv om det lyder lidt anstrengt.
”Er der en nødudgang, hvis der opstår en kritisk situation?”
”Jeg skal nok vise dig flugtvejstrappen.”
Sue er blevet mere sig selv da vi går ind i min lejlighed og jeg byder på en plads i den lille sofagruppe; går ud og henter lidt drikkevarer til os, inden jeg sætter mig overfor hende.
Hun har åbenbart svært ved at fremføre sit ærinde, så vi sidder og kigger på hinanden.
For mit vedkommende er det tilfældigt; mit tøjvalg for dagen bestemmes af den stemning jeg er i, når jeg skal finde noget tøj at tage på. I dag er det en kort og noget udfordrende kjole jeg har på; det kunne godt have været et par jeans.
Sue`s blik søger på et tidspunkt ned til mine ben og jeg kommer uvilkårlig til at grine, åbner lidt op; lige netop så meget at det er en appetitvækker. Sue rødmer og kommer også til at grine; de kluk jeg holder så meget af. Hendes påklædning minder noget om min, bare bedre tilpasset hende alder, en strikket kjole der ikke dækker de bløde runde knæ og giver en illusion om at være lidt gennemsigtig, selv om jeg ikke kan se hvad den dækker over. Hun er meget attraktiv trods sin modne alder, som hun sidder der overfor mig.
Det er ikke helt fair, men jeg har hjemmebane fordel og kan ikke lade være med at udnytte det.
”Hvis du er kommet for at konstatere om du er en smule lesbisk, har du chancen for at finde ud af det nu, jeg synes nemlig også du er en dejlig kvinde Sue.”
Sue rødmer endnu mere imens vi griner.
”Howard har godt nok bemærket at vi kan kramme hinanden og nævnt at han da ikke ville have noget imod det kunne komme lidt videre.”
En bemærkning som Sue vist fortryder og hun bliver forlegen mens hendes rødmen holder sig.
”At han siger sådan, kan ikke komme som nogen overraskelse, så lad være med at tage dig af det. Det er mere hvordan din egen indstilling er Sue.”
Sue er ved at komme sig over den værste forlegenhed.
”Jeg kan godt lide dig Fleur og jeg synes også du er en dejlig kvinde og især når du sidder der med den kjole på, men derfra og til ligefrem at elske med dig, er jeg på meget usikker grund.”
”Lad det nu være Sue. Du er sikkert ikke kommet her i dag for at finde ud af om du er lidt lesbisk.”
”Nej det har du ret i, men du har alligevel gjort mig lidt interesseret, så måske må jeg gemme din invitation til en mere passende lejlighed?”
Vi er vel nogenlunde jævnbyrdige nu og finder begge stor morskab i antydninger om at vi måske kan komme til at elske med hinanden på et tidspunkt; inden Sue kommer med sit egentlige ærinde.
”Jeg kender jo min Howard og har hilst på dem han arbejder sammen med. Jeg bliver lidt utryg når han fortæller om hvor godt det går, med at være ansat her hos dig Fleur.”
”Jeg håber ikke du har grund til at klage over ham på hjemmefronten?”
”Nej bestemt ikke!” Sue griner med sin dejlige latter.
”Det er jeg glad for at høre. Det håber jeg heller ikke der bliver. Vi har iværksat en omstrukturering så Howard bliver aflastet noget og kan få mere overskud til dig.”
”Det bliver hårdt, jeg får i forvejen alt det jeg næsten orker, så det havde du ikke behøvet for min skyld.” Nu var Sue`s latter høj og hjertelig.
”Du skal vide Sue, at Howard er en højt værdsat medarbejder og at det også betyder noget for os at tingene fungerer for ham på hjemmefronten.”
Sue ændrede nu helt karakter.
”Ved du hvad Fleur? Et eller andet sted har det hele forekommet mig så uvirkelig.
Howard får et los i røven fra det offentlige med de store overskrifter på; og vupti har han en stilling med en god løn, omgivet af en masse smukke kvinder, nærmest som taget fra en filmkulisse, han får bonusser og oven i købet en fed julegratiale og for at det ikke skal være nok, skal han til at danne sin egen afdeling. Er der noget at sige til, at det kan virke noget mistænkelig?”
”Jeg tror nok vi har fået på det rene, at jeg er lesbisk; det er desuden en offentlig kendt hemmelighed. Her vil jeg give dig en indrømmelse Sue; jeg kan lide at omgive mig med smukke kvinder og udseende er ofte afgørende når jeg ansætter nyt personale, men tag ikke fejl af mine piger Sue; de er fuldt ud kvalificerede og Howard vil få modspil til stregen når den nye afdeling skal etableres. Jeg kan garantere det ikke bliver plug and play for ham.
Jeg så et potentiale i Howard og det har han rigelig indfriet.
Jeg har ikke set Howards situation og i særdeleshed ikke din sådan som du forklarer den. For mig har det været almindelig forretningsstrategi og personalepleje.”
”Undskyld jeg sådan har fejlvurderet dig Fleur, jeg er bare ikke vant til at tænke i de baner.
Hvordan er det at befinde sig på toppen af pyramiden og samtidig være lesbisk kvinde?”
Jeg rejser mig og rækker en hånd ud mod Sue.
”Kom Sue! Der er noget jeg gerne vil vise dig.”
Jeg fletter mine fingre ind i Sue`s og fører hende ud på terrassen, hen til rækværket. Peger og fortæller om bygninger i området, om hvad jeg er eller har været involveret i og hvordan Howard har været involveret.
”Det er ikke usædvanligt der ligger en fotograf på lur på et af de andre tårne. Om nogle dage bliver du måske hængt ud i sladderpressen som lesbisk, som min elskerinde.”
”Hvis jeg kan vise Howard sådan en artikel, vil han gå fuldstændig bananas.”
Det gyser vellystigt i Sue; så griner hun sin dejlige latter, trækker mig ind til sig og vinker over mod de andre tårne. Sue griner så tårerne løber.
Jeg fører Sue med længere hen ad terrassen.
”Derinde bor Tory. Hun er en slags kompagnon, men først og fremmest min veninde og min elskerinde. Hun har kontor næsten lige under hvor vi står.”
”Så vil det måske ikke være så heldigt, hvis hun dukker op og ser mig her sammen med dig?”
”Det vil ikke genere hende og jeg vil gerne få hende til at komme herop, hvis du vil have min påstand afprøvet. At Tory heller ikke er lesbisk, er ingen bevis i denne sammenhæng.”
Jeg fortæller nu Sue om Tory og mig imens vi med flettede fingre langsomt slentrer rundt om lejlighederne. Jeg fortæller mere end hvad almindelig anstændighed tillader, men uden saftige detajler, vil gøre Sue begribelig hvordan det også kan være at elske med en anden kvinde.
Vi er for længst holdt op med at bruge antydninger.
”Jeg kunne godt få den tanke, at du er ude på at gøre mig liderlig Fleur. Faktisk tror jeg det vil lykkes, hvis jeg skal høre dig fortælle ret meget mere.”
”Se sådan på det Sue! At du bliver liderlig af at høre om Tory og mig, må betyde at du måske også kan have lyst til at elske med en kvinde. Du ved nu hvor jeg bor, hvis du forstår mig?”
”Jo! Jeg forstår dig og vil måske snart komme og ringe på din dør.”
Jeg vender Sue om mod mig, nærmer mig langsom hendes hoved; hun trækker sig ikke tilbage, så jeg kan trykke mine læber mod hendes. Hun besvarer lidt efter mit kys, søger ind mod mig.
”Fanden stå i dig Fleur, du har sku gjort mig liderlig nu! Howard får godt nok sin sag for i aften. Jeg havde ingen anelse om at det kan være så dejligt at kysse med en kvinde.”
”Det er ikke fordi jeg er en kvinde Sue, kemien mellem os to fungerer bare godt og så kan jeg noget mere der føles lige så dejligt.”
”Tak fordi du ville bruge så meget af din tid på mig Fleur.”
”Tiden er min egen og det har været en fornøjelse at have dig på besøg Sue. Kom snart igen.”
Sue har været ude og afprøve sine grænser. Jeg kunne sagtens have forført hende med ind i min seng og givet hende en god oplevelse, men det her er ikke drejebogen til en pornofilm. Når Sue har fordøjet indtrykkene af besøget og når hun føler sig helt klar, vil hun komme tilbage. Jeg vil tage imod hende, langsom opbygge den rigtige stemning og når Sue tigger og beder mig om at tage hende, vil jeg give hende en oplevelse hun ikke ville have undværet.
Vi følges ad i elevatoren ned til min etage. Jeg beordrer Sue til at tage sin mand med hjem.
Der sidder en kvinde og venter ved mødebordet på mit kontor. Aviserne foran hende antyder hun har ventet et godt stykke tid. Vi trykker hænder og jeg får hendes kort.
Kathrin og C-Construction.
Jeg er stadig fyldt med Sue og kvinden her, Kathrin er typemæssig en ti år yngre udgave af Sue og jeg trænger til at få Sue ud af mit system eller helt ind i det. Jeg har svært ved at undertrykke min modvilje mod Kathrin.
”Lad mig gætte Kathrin, C-Construction har ledt med lys og lygte efter en passende kvinde, der kan gøre en lesbisk direktør interesseret og mere indstillet på et nærmere samarbejde og du er valgt?”
”Det ramte du faktisk ganske godt Fleur.”
Stik mod situationen kommer jeg til at fnise og lidt efter ligger vi begge flade af grin.
”Sig mig engang Kathrin, har du fået et smørekort med?” får jeg fremstammet mellem latteranfaldene.”
Kathrin vifter med et Master Card uden at kunne svare.
”Så lad os gå ud og tage røven på de dumme mænd med deres ensporede tankegang. Vi starter med at tage ud og spise; jeg kender en restaurant, der er berygtet for sine priser, men maden er god nok.”
Latteren har løsnet op og snakken går let nok med Kathrin. Da jeg har konstateret hun har fuldmagt til at føre seriøse forhandlinger med mig, nægter jeg at snakke mere arbejde den dag; kun tøsesnak.
Vi er kommet til kaffen på restauranten, da jeg fortæller lidt om pakhuset som værested; vil dermed fortælle at vi også påtager os et socialt ansvar.
Jeg opdager pludselig at Kathrin er blevet helt stille og hvid i hovedet.
”Er du blevet syg Kathrin?”
En svag rysten på hovedet.
”Ååh nej for helvede! En datter?”
En tåre er svar nok.
”Ved du om hun kommer i pakhuset Kathrin?”
”Det tror jeg nok”, kommer det næppe hørligt fra hende.
”Hvad hedder din datter?”
”Sandy.”
Jeg tager Kathrins ene hånd.
”Det er måske din lykkeaften i aften!”
Med den anden hånd får jeg fisket min mobiltelefon frem og taster Jettes nummer.
”Jette! Hør godt efter. Du får fat på Tory og så kommer i begge til restaurant Harrys Place. Og det skal være lige nu med det samme!”
Jeg afbryder forbindelsen, da jeg har sikret mig at Jette har forstået beskeden.
”Kathrin! Imens vi venter på Jette og Tory er der nogle ting vi to skal have på det rene.
Fra nu af er du inhabil som repræsentant for C-Construction.
Vi har netop plukket en pige ud til afvænning der hedder Sandy, men det behøver ikke absolut være din datter. Denne pige har Jette valgt ud, af en grund jeg ikke helt kender. I forbindelse med projektet i pakhuset har vi til tider en pige i afvænning, typisk hvis det er pigen, der henvender sig og ønsker afvænning. Det er forbistret hårdt at have en pige i afvænning og vi gør det kun når vi skønner der er rimelige chancer for succes.
Om du så vil blive inddraget i noget forløb, afhænger helt af din vilje til at samarbejde, din vilje til at fortælle sandheden om dit forhold til din datter og hvad der eventuel har gjort hende til narkoman.
Du kan muligvis være med til at udforme plan 2. Plan 2 kommer mærkelig nok efter plan 1. Plan 1 er den fysiske afvænningen og her vil du være sat ud på sidelinjen. Plan 2 er en meningsfuld hverdag for pigen, typisk færdiggørelse eller start på en uddannelse og et ordentligt job bagefter. Plan 2 slutter ikke før pigen er fuldstændig integreret i et normalt liv.
Jeg vil vide det, hvis du mener din datter har en negativ holdning til dig.
En del af de piger jeg har ansat er tidligere brugere af pakhuset. De er værdsatte medarbejdere på lige fod med det øvrige personale og kan fuld ud bestride de stillinger de har.
Okay Kathrin! Vil din datter blive glad for at hilse på sin mor?”
En verbal lussing der synger, men det bliver muligt at kommunikere med Kathrin. Det går mest på selvbebrejdelser og bebrejdelser, noget der ikke kan bruges til noget. Hun skal dresseres fra bunden for at være et redskab til medvirken til at helbrede sin datter.
Jeg trækker nogle usammenhængende forklaringer ud af Kathrin, indtil Jette og Tory dukker op.
Tjeneren er ikke udelt begejstret for de nye gæster, især Jette skiller sig ud i en knaldrød træningsdragt. Vi får så anvist et baglokale, hvor der bliver anrettet forskellige drikkevarer.
Jette har taget Sandy under sine vinger og vil først have bekræftet om Kathrin virkelig er Sandys mor, hvilket hun efterhånden er overbevist om er tilfældet.
Den første store hurdle kommer lige efter, da Kathrin meddeler at Sandy endnu ikke er personlig myndig; vi har derfor ikke ret til at holde Kathrin væk fra sin datter. Vi har en del diskussioner, dels hvor Kathrin er med og dels hvor vi holder hende udenfor.
Stik imod alder og erfaring træder Jette i karakter; Sandy er først og fremmest hendes projekt og hvis hun skal gennemføre projektet, bliver det på hendes vilkår.
”Du har min opbakning Jette, men vi kan ikke bare ignorere Kathrin; derfor vil jeg have at du nu tager med Kathrin hjem. I sørger for at tale jer til rette omkring Sandy med plan 1 og plan 2; i må ganske enkelt bruge den nødvendige tid og i må aldrig glemme at det er Sandy det drejer sig om.”
Hverken Jette eller Kathrin er særlig begejstrede for sådant et arrangement, men jeg er urokkelig og jager dem bogstavelig talt ud af restauranten, efter jeg har sikret mig at Kathrin betaler regningen.
”Hos mig?”
Tory kigger smilende på mig.
”Fortæl først!”
Jeg fortæller om min eftermiddag sammen med Sue.
”Hun har gjort stor indtryk på dig!”
”Hvis jeg ikke passer på, kan jeg godt gå hen og blive alvorlig forelsket i hende.”
”Okay Fleur! Lad os tage hjem til dig.”
Denne nat viser Tory til fulde hvor god en veninde hun er og hvor stort et indtryk Sue har gjort på mig. Tory kender mig så godt at hun kan elske de værste lyster til Sue ud af mig og bagefter få min koncentration mere rettet mod Tory. Det er begrænset hvor meget gengæld jeg får givet Tory; vi kan heldigvis give og tage imod efter behov, uden smålig skelen til en mellemregningskonto.
Jeg har et stort behov hovedsagelig skabt af samværet med Sue; Tory dækker behovet, ved hvor det stammer fra, skaber et nyt behov og dækker også det.
Jeg er udmattet og mæt af elskov da jeg falder i søvn hen under morgenen.
Jeg sover til langt op på formiddagen, sørger for at alle aftaler for dagen bliver bliver aflyst. Min stemning er mærkelig ambivalent, går nøgen rundt i lejligheden, får trods alt lidt at spise, men trækker badet ud. Jeg lugter kraftigt af nattens elskov og kan ikke rigtig finde hvile eller tage mig sammen til at foretage mig noget fornuftigt. Billeder af Tory og Sue panorerer i min hjerne sammen med billeder af nattens elskov, så jeg opfatter scenerierne sådan at jeg skifter mellem at elsker med de to kvinder.
Jeg er ved at have taget mig sammen til at gå i bad, da telefonen ringer. Den uventede lyd får mig til at fare sammen af forskrækkelse.
”Det er Fleur!”
Jeg trykker uvilkårligt røret hårdt mod øret, da jeg efter en lille pause hører stemmen i telefonen.
”Tak for sidst Fleur!”
”Selv tak Sue!”
Igen en lille pause.
”Undskyld hvis jeg ringer og forstyrrer, jeg har bare sådan en lyst til at høre din stemme.”
”Du forstyrrer ikke Sue, jeg skulle til at gå i bad, men det kan sagtens udsættes lidt.”
Sue griner lidt med sin klingende dejlige latter.
”Så har du måske heller ikke noget tøj på?”
Jeg knuger om telefonrøret så knoerne bliver hvide.
”Tory har taget sig godt af mig i nat, så jeg lugter temmelig stram.”
Igen latteren.
”Jeg tror ikke Howard før har kneppet mig så meget og så dejligt, selv ikke da vi var unge og nyforelskede. Jeg trak ham jo med hjem, efter jeg havde været oppe hos dig. Han kunne hurtig konstatere hvor liderlig jeg var og så har hans beskidte fantasi sat ham op til de utroligste præstationer. Jeg kom ikke engang med de svageste hentydninger om hvad vi to havde foretaget os.”
”Så vi er begge blevet elsket sønder og sammen i nat og du er en dejlig kvinde Sue, så jeg forstår godt at Howard kan have så meget lyst til dig.”
”Det tyder det på ja! Men jeg kunne alligevel ikke undgå at komme til at tænke på dig ind imellem.”
Det var nu jeg skulle have afsluttet samtalen. Jeg er meget bevidst om at jeg sidder nøgen og snakker med en ligeledes nøgen Sue og det virker som der er mere hun godt vil sige.
”Vil du tænke dig Fleur! Jeg gamle kone på over 50 år bliver kneppet så det sprøjter ud af alle knaphuller. Nu er det som om jeg ikke kan holde ud at have tøj på, at det kun vil føles generende.”
”Jeg kender det godt Sue! jeg har lidt af den samme fornemmelse lige nu.”
En lidt længere pause. Og så får hun mit hjerte til at krympe sig.
”Jeg kunne godt tænke mig at røre ved dig lige nu Fleur; rigtig røre ved dig.. og at du også rører ved mig.. Du må ikke grine af mig Fleur, men lige nu sidder jeg gamle kone og rører ved min fisse og ønsker det er dig der rører ved den…”
”Du får mig til at ønske at være hos dig Sue.”
”Det vil være for pinligt at have dig her. Så vil du kunne se hvordan jeg sidder og kæler med min fisse imens jeg snakker i telefon.”
”Du er en meget speciel kvinde Sue.. og forbistret tiltrækkende. Jeg ville ønske jeg kunne se dig og var hos dig. Det kan være et dejligt og ophidsende syn at se på at en anden kvinde onanerer.Tory og mig gør det somme tider for hinanden og til tider gør vi det også samtidig.”
Jeg kan høre Sue`s anstrengte vejrtrækning i telefonen.
”Du har en mærkelig indflydelse på mig Fleur.”
”Hvordan mærkelig Sue? Det lyder nærmest som om du er temmelig liderlig.”
”Det er netop det Fleur! Jeg burde være grundig tilfredsstillet og så sker det her fordi vi snakker sammen i telefonen. Jeg er ikke bare temmelig liderlig, jeg er meget liderlig.”
”Så kom for mig Sue, så du kan få lidt ro i kroppen. Jeg er sikker på du kan give dig selv orgasme.”
”Når du siger det Fleur, tror jeg godt jeg kan komme.”
”Jeg ved du kan Sue! bare du også selv vil det. Hør godt på mig; jeg vil ikke kun have dig til at komme én gang, jeg vil have dig til at komme to gange lige efter hinanden.”
”Jeg kan godt forstå hvad du siger og det er næsten nok til at få mig til at komme.”
”Så gnid din klit indtil du kommer og bliv så ved med at gnide den alt det du kan, indtil du kommer igen, få alle dine lyster til at komme ud af fissen sammen med orgasmerne.”
Jeg kan høre hvordan Sue er nødt til at lægge røret fra sig. Lydene i telefonen giver et vist indtryk, men jeg har en overvældende ønske om at være en flue på væggen hjemme hos Sue lige nu.
Det er imens jeg sidder og prøver at opfatte flest mulige af lydene i telefonen jeg bliver bevidst om at jeg også selv sidder og gnider min fisse.
Da Sue får sin anden orgasme kan jeg ikke lade være med at stønne højt.
”Vi er vist nogen værre nogen os to.”
Stemmen og den perlende latter får en spirende orgasme til at trække sig noget tilbage.
”Håber ikke jeg forstyrrede dig Fleur?”
”Jo! Du forstyrrede mig netop.”
”Undskyld Fleur! Er der noget jeg kan gøre for at rette op på det?”
”Jeg skal bruge fred og ro for at gøre mig færdig.”
”Så må vi hellere stoppe samtalen for denne gang. Jeg er jo ingen årsunge mere og trænger også gevaldig til en slapper ovenpå de orgasmer jeg lige har fået, så hvis det er i orden med dig, vil jeg afbryde forbindelsen nu?”
”Vi snakkes ved Sue.”
Erotiske noveller skrevet af Cold