Pakhuset
Jeg har overtalt Tory til at gå med over i pakhuset. Jeg ved godt at Jette er jaloux på Tory, men det vil jeg tage mig af på et senere tidspunkt; jeg vil gerne have Torys vurdering af den pige Jette gerne vil have på afvænning, for hun har vist sig at være den bedste af os i ledergruppen til at vurdere hvordan vi skal tackle afvænninger. I de færreste tilfælde er det os der, som i dette tilfælde, tager initiativ til en afvænning; for det meste er det pigerne selv der kommer til os og beder om det. En pige bliver grundlæggende aldrig afvist, men er hun ikke tilstrækkelig seriøs i sine bestræbelser på at komme ud af sit misbrug, bliver hun henvist til en af de sociale institutioner, der også arbejder med den slags piger. Så længe pakhuset kun er et værested samler den ikke så stor interesse i offentligheden.
Pakhuset har en beboerafdeling i den modsatte ende end den med porten og jernbanesporet. Der er tre døre fra det fri ind til beboerafdelingen, hvor vi med låsekort kan komme ind. De almindelige brugere skal bruge indgangen med ringeklokke og kameraer. Klokken går til et vagtrum henne i centeret; den der ringer på skal først identificeres via et fotoalbum, inden vagten må aktivere en elektrisk lås. Der er desuden adskillige skjulte kameraer omkring pakhuset, så vi burde være nogenlunde sikret mod ubehagelige overraskelser. Det svage led her er en flugtvejstrappe fra første sal, men trappen er synlig overvåget af to kameraer. Et af Torys firmaer er et vagtselskab, der konstant runderer hele området. Vagterne går altid mindst to og to sammen og er meget synlige i området. Runderingen er tilrettelagt så der kan være to vagter ved pakhuset indenfor et minut, hvis de bliver alarmeret. Vi har især nogle gange haft problemer med emsige alfonser.
Måden at blive bruger af huset, er at vedkommende skal anbefales af mindst én af de andre brugere og det er mit indtryk at det er attraktivt for denne særlige gruppe af piger at blive bruger af huset.
Stueetagen er indrettet til fælles formål med et stort opholdsrum som midtpunkt; her er der både spiseborde og sofagrupper til almindelig hygge eller med mulighed for at se fjernsyn. Der er et stort fælleskøkken i tilknytning til opholdsrummet. Der er forskellige rum under kategorien fælles rum, blandt andet et vaskeri.
Brugerne skal selv sørge for alt det praktiske arbejde, så som rengøring og madlavning. Til køkkenet er knyttet et kreditkort, som kan bruges i centerets store dagligvarebutik. Der er nogle enkle regler brugerne skal overholde, især omkring madlavning, rengøring og brugen af kreditkortet. Overtrædelser vil i første omgang medføre en tur i kælderen; i grove tilfælde vil brugeren blive udelukket fra pakhuset.
På 1. salen er der indrettet 20 små klubværelser, hver med eget bad og toilet, en udtræksseng, et lille bord og en lænestol. En bruger kan kun lægge beslag på et værelse i et døgn ad gangen og antallet af værelser er holdt i underkanten af hvad behovet normalt er. Er der behov for flere sovepladser, må pigerne dele et værelse eller den først ankomne må flytte ned på en sofa i fællesstuen. Det skal ikke være sådan at pigerne har mulighed for at slå sig ned i huset i længere perioder, med mindre der bliver lavet en speciel aftale om det. Huset er tænkt som et fristed for narkoludere, der har behov for at komme lidt væk fra gaden, få sit tøj vasket, få noget ordentligt at spise og et sted at få sovet ud.
Kælderen er et kapitel for sig. Husets brugere har normalt ikke adgang til kælderen og når de har adgang, er det kun til en del af kælderen i et stort og hyggeligt indrettet rum.
At blive inviteret ned i kælderen vil sige at en bruger har overtrådt husreglerne. De andre brugere kan så gå med ned i kælderen, når der skal idømmes en straf.
Vi er omkring ti i ledergruppen og én fra ledergruppen er dommer når der er møde i kælderen. Overtræderen bliver placeret på en stol midt i rummet og bliver gjort bekendt med anklagen om overtrædelse af husreglerne. Vedkomende får så mulighed for at forklare sig, inden der falder dom. Her bliver hver af de tilstedeværende spurgt om hvad hun synes dommen skal lyde på. Ikke mærkeligt ender de fleste domme med en eller anden form for specialrengøring, især af toiletter og køkken, hvor der gerne er nogle forsømte steder der trænger til vand og sæbe. Dommeren kan så vælge at følge brugernes indstilling eller med begrundelse tage en ny runde forslag fra brugerne. Det er måske ikke så sjovt at sidde i stolen som anklaget, men disse møder i kælderen er populære og har stor underholdningsværdi.
Brugerne har stor indflydelse på den daglige drift af pakhuset og det er i høj grad dem der har været med til at sammensætte regelsættene. Brugerne har også været med til at udviske en gråzone. I betragtning af brugernes særlige situation og den almindelige husorden, kan der let opstå gnidninger mellem to piger. Derfor har vi fået etableret en boksering i det ene hjørne i kælderen. Kommer der anmeldelse om uoverensstemmelse mellem to af brugerne, bliver pigerne inviteret ned i ringen og det er lige så god underholdning som når der er retsag.
Kombattanterne skal først have alt tøjet af og her er tilskuerne, under meget latter, meget ivrige efter at hjælpe til. Når begge piger er helt nøgne, får de store bløde boksehandsker på. Der må kun slås med handskerne. Der kan ikke kåres en egentlig vinder, men de kan slå løs på hinanden indtil de ikke orker mere og handskerne forhindrer de kommer til skade. Der er en dommer fra ledergruppen ved boksekampene og hvis kampen ikke foregår efter reglerne bliver der dømt rengøring med bar røv.
Vi har kun oplevet det i et tilfælde og det snakker man stadig om.
Pigen var så flintrende arrig på sin modstander at hun sparkede ud efter modstanderen. Kampen blev øjeblikkelig stoppet og den hidsige pige ført ovenpå. Her fik hun knæbeskyttere på og udleveret en spand og en gulvklud. Pigen måtte ned på knæ og først vaske gulvene på toiletterne og bagefter gangarealerne. Da hun i forvejen ikke var særlig populær hos de andre, stod man på hælene af hinanden for at huje og klappe pigen i den bare røv.
Pakhuset har den skjulte opgave at være det vigtigste led i fødekæden for netværket. Ledergruppen består af undertegnede og kvinder der har været brugere af pakhuset og nu er kommet op i betroede stillinger. De har den rigtige forståelse for pigerne og hvilke oplysninger der er interessante. Omvendt har pigerne god forståelse for den kontante afregning, når de har noget interessant at berette, samt den ligeledes kontante afregning når der er oplysninger der skal plantes hos nogle bestemte personer i deres kundekreds. Pigerne er blevet meget ivrige efter at lytte til deres kunders pralerier. Penge har utrolig stor magt, især i de kredse.
Tory har været den primære igangsætter af netværket og selv om det virker noget tilfældigt, kan tilstrækkelig mange oplysninger stykket sammen, give et godt billede af forholdene i magtens korridorer. Kun Tory og mig kender hele historien, men det var fra netværket, ideen om byfornyelse og sanering kom og som startede med det forhutlede område ved banegården. Konceptet har så spredt sig som ringe i vandet og er ved at æde sig ind på bymidten. Mange politikere og embedsmænd har høstet stor hæder og anerkendelse for den foreløbige byfornyelse. Mine firmaer har haft og har deres rigelige andele af de opgaver der er kommet ud af det.
I andre store byer er man ved at få øjnene op for det samme koncept og der har været delegationer på besøg fra nogle af byerne. Jeg er klar til at starte renoveringsfirmaer i disse byer.
Netværket har ikke mere så afgørende en funktion; vi er blevet anerkendte stuerene i systemet, har opbygget et godt ry og kan langt hen ad vejen anvende de officielle kanaler.
Det afgørende gennembrud kom da nogle højtstående politikere havde fejlfortolket en rapport og iværksat nogle skandaløse initiativer. Der skulle findes en syndebuk for skandalen og det blev Howard. Ingeniør i byplanlægningen, tilpas højt oppe i embedsværket og så gammel at han alligevel snart skulle pensioneres. Den perfekte syndebuk.
Jeg kendte en smule til Howard og så en enestående chance i den fritstillede ingeniør, der ellers nød stor respekt for sin faglighed.
Skandalen kørte stadig i medierne da jeg henvendte mig til Howard og tilbød ham en stilling med en god løn og mulighed for bonusser. Howard var både forbavset og glad for min henvendelse, havde forventet at hans dage på arbejdsmarkedet var talte.
Det særlige ved Howard er, at han er en uforbedrelig charmetrold og dameven. Vi gik en præsentationsrunde som dengang med Jason, men der var ingen generthed ved Howard, han strakte sig så vidt som til at sige, at sådant et sted med sådanne kollegaer, var han næsten parat til at arbejde gratis.
”Hvad tror du din kone siger til at du har sådan en arbejdsplads?” spurgte jeg lidt stramt.
”Det kan jeg ikke nøjagtig svare på, men du kan jo spørge hende selv.”
Helt som med Maryann inviterede jeg derfor Sue på en kop kaffe og gav hende præsentationsrunden. Her stoppede al lighed. Sue var ved at grine sin røv i laser.
”Hvis i virkelig tør have Howard gående løs her, er i selv ude om følgerne. Mig generer det ikke.”
”Du er altså ikke ked af at Howard har sit arbejde blandt de ansatte her?”
”Nej! bestemt ikke. Så længe jeg får min rigelige andel, kan jeg godt unde ham at have lidt sjov i gaden med pigesjov og hvad dertil hører.”
Jeg fik kigget lidt nøjere på Sue; en moden kvinde lidt yngre end sin mand, ikke speciel køn eller attraktiv, men alligevel med en appeal der fik mig til at se nøjere på hende. Lidt for nøje åbenbart.
”Jeg har ladet mig fortælle at du er lesbisk.”
Hun kiggede tilbage på mig, smilede først og grinede så med sine karakteristiske behagelige latter. Og, fanden tage hende, fik mig til at rødme.
Vi har jævnligt firma komsammen hvor Sue også er med og så får jeg et knus der nærmer sig det usømmelige, men mit instinkt siger mig hun ikke er til kvinder, hun kan bare godt lide at provokere mig. Hun trækker sig tilbage når jeg begynder at gengælde knuset og hånden på hendes røv; vi er kommet på så god venskabelig fod at jeg godt kan tillade mig det og jeg elsker lyden af hendes efterfølgende latter.
Mine piger har lært sig at holde Howard på tilpas afstand og han er en utrolig værdifuld medarbejder, der kender systemet indefra og har sine forbindelser, så han efterhånden har været i stand til at fordoble sin løn med de bonusser han kan indkassere.
Tory har sit kort klar og låser os ind i pakhuset. Vi går hen til døren til fælles rummet og siger ”Hej”. Der er næsten fyldt derinde; nogle sidder og spiser og andre har slået sig ned i hyggeafdelingerne. Ikke usædvanligt er der trængsel i rygeburet, et rum i rummet og det eneste sted i huset der må ryges. Der er typisk mange rygere blandt pigerne.
Man kan godt forledes til at tro at huset er en paradis for mig som lesbisk, ligesom hvis en bøsse ejer et fodboldhold. Sådan ser jeg ikke på det. Huset er mest en praktisk foranstaltning til udveksling af oplysninger kamufleret som et socialt værested. Hvad kælderen også gemmer på, har ikke noget med dagligdagen i huset at gøre.
Tory har også en anden aftale og vil gerne have en snak med pigen med det samme, så Jette fører hende hen til pigen, inden jeg rigtig får lejlighed til at hilse på Jette. Hun er i noget som godt kunne gøre det ud for et luderkostume, men er vel nærmere et tennisdress. Jette har udviklet sig til et fysisk pragteksemplar; jeg betragter hende indgående imens hun smilende svanser hen mod mig. Hun er høj og lidt kraftig i det, men der er ikke noget overflødigt fedt på hende, alt er omdannet til muskler. Hun er ikke skæmmet af sin styrke, det er muskler der bliver brugt rigtigt og ikke noget der skal beundres i et spejl, så i den henseende kan hun også minde om en tennisstjerne. Kameramænd ville have travlt med at zoome ind på hende, hvis hun stod på centercourt ved en tennisturnering; skulderlangt gult hår, ovalt og meget smukt symetrisk ansigt med klare blå øjne.
Jeg kan også se at Jette er ved at have behov for en længere snak, selv om hun virker glad nok. Det bliver til mere end en mor datter omfavnelse især fra Jettes side, jeg klapper hende på hoften for at få hende til at bryde omfavnelsen og inviterer hende med hjem bagefter, så hun ikke så påfaldende hænger over mig under besøget i pakhuset.
”Vi har inviteret en pige i kælderen og jeg vil gerne have dig til at være dommer Fleur.”
”Okay! Sig til pigerne vi starter om ti minutter. I mellemtiden kan vi to gå en runde i huset og du kan fortælle om alt fungerer efter hensigten.”
Kun Tory og Sandy sidder tilbage i fællesstuen da Jette og mig er klar til at gå i kælderen. Jeg får kigget lidt på Sandy; af udseende og type minder hun om Tory, da Tory blev afvænnet. Jeg hilser ordentlig på pigen inden Jette og mig går i kælderen. Tory vil bruge lidt mere tid på pigen, så de bliver oppe i stuen.
Der er omkring 25 piger samlet i kælderen, stolen midt i rummet er tom.
Det her er en situation jeg nyder.
”Har vi en person til stolen?”
Jeg rækker armen mod den tomme stol. En pige fra flokken bliver skubbet ud på gulvet. Jeg ser nærmere på hende imens hun modstræbende sjokker hen til stolen.
Hun er vel nærmest ude på at skabe modvilje mod sin person; punkertype med poset tøj på, der får hende til at virke noget forhutlet. Hun kan sikkert blive en køn pige, hvis hun vil gøre noget ud af sit udseende, men med håret barberet helt tæt ved tindingerne, stridt sortfarvet hår og en masse piercinger i ansigtet, virker hun ikke særlig tiltalende på mig.
”Jette fortæller du har røget på et værelse. Ifølge husordenen er det ikke tilladt. Du har nu ret til at udtale dig i den anledning. Er der noget du vil sige?”
Pigen hedder Denise og sidder og mumler. Ordene bliver endnu mere utydelige på grund af hendes piercinger. Jeg opfatter ordene ”gør som det passer mig” imellem de andre ord.
Det giver mig anledning til at holde en lille tale.
”Stedet her er godkendt af brandmyndigheden til det formål det nu har, men på betingelse af at rygning kun foregår i et særligt indrettet lokale til netop dette formål. Alternativet er at i skal helt udenfor og ryge og det er ikke særlig hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige sikkerhed. Derfor har vi indrettet rygerummet oppe i fællesstuen.
Vi har øget sikkerheden ved at placere røgfølere på strategiske steder og ikke for at afsløre smugrygere. Denise her giver indtryk af at hun tilsyneladende er ligeglad med sikkerheden, så hun vil kunne foranledige at stedet bliver lukket, eller i værste fald at hele huset brænder. Min umiddelbare holdning er derfor at Denise bliver udelukket fra at komme i pakhuset fra nu af. Vi har imidlertid den præcedens at det er jer brugere der sørger for justits og selvjustits. Jeg er nu spændt på at høre hvad i mener vi skal stille op med Denise og jeg savner lidt mere fantasifulde forslag end rengøring.”
Under min tale bemærker jeg en kraftig reaktion fra Denise, da hun fatter hun kan blive udelukket fra pakhuset.
Brugernes dom er noget kaotisk, hvor man cirka er delt i tre lige store grupper, så en gruppe er for ekskludering, en for den sædvanlige omgang rengøring og de sidste er en blandet landhandel, som giver anledning til en masse snak og morskab, men ikke rigtig kan bruges til noget.
”Da vi ikke har en klar afgørelse, har jeg et forslag. Hvis i brugere kan godkende det, vil jeg stille Denise overfor et valg: Vil hun undgå at blive ekskluderet, skal hun lave et menukort på fem retter mad, få bestilling fra hver af jer om hvilken ret i ønsker at spise, lave maden og servere den for jer. For at den køkkentjans ikke skal være for let for Denise, skal alt hendes tøj beslaglægges og hun får det først tilbage når hun igen har ryddet af bordene og køkkenet er gjort i stand efter spisningen. Imens Denise sørger for jer, er det tilladt at gramse på hende over alt og hun skal lade det ske.”
Mit forslag vækker vild jubel og brugerne går næsten alle ind for forslaget.
Jeg har udformet forslaget efter de umiddelbare indtryk jeg har fået af Denise og så hun nu har et virkeligt dilemma. Hun virker da også noget forsagt og er ildrød i hovedet, da jeg stiller mig hen foran hende. Jeg har en formodning om at hun vil være meget ilde stedt ved en ekskludering, men at det vil være næsten lige så slemt at være nøgen og lade sig gramse på. Jeg vil netop gøre valget svært.
Der er næsten stille i kælderen imens Denise kæmper med sig selv.
”Du har et valg Denise og hvis du ikke kan vælge, kan vi lade beboerne vælge for dig.”
Jeg måtte lade hende gentage adskillige gange, inden vi kunne forstå at hun valgte at lave mad og der udbrød vild jubel.
”Godt gået Fleur! Den tøs får sig en oplevelse hun garanteret aldrig vil glemme. Hun har gået og gjort sig temmelig upopulær blandt pigerne, så hun vil virkelig få sin sag for.”
”Du får først lov Jette, vil du sørge for at beslaglægge alt hendes tøj?”
”Det skal være mig en fornøjelse!”
Jette tager det fra den humoristiske vinkel og snakker til Denise som er hun en baby, imens Jette får hevet klædningsstykkerne af hende. Denise kan slet ikke kæmpe imod Jettes overlegne styrke og må finde sig i at hendes tøj forsvinder stykke for stykke.
Denise er sikkert en populær luder blandt de pædofile. Nøgen viser hun sig at være spinkel og næsten uden kvindelige former, har kun antydning af bryster, hvor forholdsvis store og stive brystvorter stjæler billedet. For neden er hun fuldstændig glatbarberet, hvis hun ikke har fået fjernet hårene permanent.
Stadig lige ildrød i hovedet forsøger Denise at dække over sit køn.
”Hvorfor må vi ikke se din pigefisse Denise?”
Jette står skråt bag Denise og lader en hånd glide ned bag Denise arme; der kommer et højt, protesterende udbrud fra Denise og lige efter knækker hun lidt forover i hofterne.
”Jeg tror sku tøsen er skide liderlig!”
Jette holder en finger op.
”Er der ikke en af jer andre der kan mærke efter?”
”Ååhh nej!” kommer det højt og fortvivlet fra Denise.
Inden udbruddet er ebbet helt ud, er en af pigerne henne ved Denise og føler hende mellem benene. Igen knækker Denise lidt sammen i hofterne, men kan ellers ikke noget for at undgå berøringen.
Pigen bekendtgør at den er god nok og samtidig ser jeg en forandring med Denise. Hun resignerer og bliver passiv; finder sig umiddelbart i at yderligere et par piger er henne og mærke på hendes fisse. Da der så kommer en pige til, der ikke nøjes med at mærke, men gnider på Denise` klit, skræver hun mere ud og jeg ser nogle trækninger i hendes krop.
Jo! Denise er liderlig, meget liderlig og jeg kan heller ikke se mig fri for at blive påvirket af scenen.
Pigerne synes det er sjovt at kunne få Denise til at stå og bevæge sig som en marionet.
Jette går hen til Denise.
”Hør her Denise! Hvis du er rigtig flink og rar, kan det være du kan få et par af de andre piger til at hjælpe dig i køkkenet. Der er nogle stykker der snart skal på job og jeg synes det vil være synd, hvis de ikke får noget at spise først.”
Denise har fred lige i øjeblikket; jeg ser et par dråber på vej ned over hendes lår og hun virker som om hun helst vil have de nuværende sysler til at fortsætte og har glemt alt om mad.
”Hvordan flink og rar?”
”Prøv nu at spørg om nogen vil hjælpe dig og hvad du eventuel skal gøre til gengæld.”
Denise viser sig i det følgende at være noget af en social analfabet.
Da én af pigerne giver fortabt og bekendtgør at hun lige så godt kan hjælpe, da hun alligevel skal lave mad hvis ikke Denise gør det, følger et par stykker efter, men der bliver også bekendtgjort at Denise nok skal komme til at gengælde deres tjenester på en eller anden måde.
Forespurgt om hvad hun selv mener hun er god til, er svaret frejdigt at hun er god til at slikke pik på ældre mænd.
”De vil også gerne røre ved mig, men det føles ikke nær så godt som når i gør det.”
Sagen ”Denise” er interessant og Jette og mig bliver og spiser med i pakhuset. Denise er næsten håbløs i køkkenet, men til gengæld usædvanlig tjenstivrig med serveringen, selv om hun er noget klodset. Hun er af den overbevisning at den hun er ved at servere for, samtidig skal gramse på hende og hvis vedkommende ikke gør det, tager Denise personens hånd og placerer den på sin røv.
Jeg er for en gangs skyld noget i vildrede, er overbevist om der er noget galt i hovedet på pigen. Hun hører ikke rigtig til i pakhuset, men det vil være fatalt bare at smide hende ud. Jeg beder Jette om at finde ud af noget mere om Denise, eventuel med henblik på at få hende flyttet til en institution, der kan tage sig mere professionelt af hende og om hun har noget familie hun kan bo hos.
Erotiske noveller skrevet af ColdHistorien er rettet af Administrator