"Hold nu helt kæft." stønner Julie sagte, nærmest hen for sig selv.
"Hold nu helt kæft hvad?" spørger jeg.
"Det der.. det var simpelthen.. for vildt." Hun er åben nu, uden filtre og forbehold, taler lige ud af posen.
"Ja, han er dygtig, er han ikke?"
Anjas stemme bryder vores tyste post-coitale idyl. Hendes hoved kommer til syne, glide op bag ved plinte og måtter foran bagvæggen. Julie løfter hovedet fra madrassen, spiler øjnene op, taber underkæben, men i slow-motion. Det er vildt mærkeligt at se hendes reaktion. Anjas tilsynekomst gør hende selvfølgelig chokeret, vred, bange. Men hun kan ikke umiddelbart komme ud med de følelser, de skal ligesom kæmpe sig igennem den dyne af endorfiner og kærlighedshormon som hendes krop er fyldt op af. Det er nærmest som at se en dykker kæmpe med et havuhyre under vand.
"Anja.. nej!" Hun ryster vantro på hovedet. Anja kravler ud på gulvet foran madrasserne med et sardonisk smil.
"Anja, hvad.. hvad fanden har du gang i? Hvad fanden har I to gang i!?"
"Hvordan ser det ud, søde?" spørger Anja, kælent ondskabsfuld.
"Det her.. I.. I er fandeme for PERVERSE!" Julies stemme knækker, hun er på grådens rand.
"Troede du lige at du skulle torpedere mit parforhold?" fortsætter Anja helt uanfægtet.
Julies læber skælver. Jeg står lammet, som tilskuer til konfrontationen mellem de to, føler mig ussel på alle mulige måder.
"Du har simpelthen ligget og luret på os!" fremstammer Julie.
"Mm-hm. Sådan kan det gå når man prøver at kapre andre folks kærester!"
Julie vender sig mod mig.
"Og du.. du vidste det?"
Jeg nikker, kan ikke få mig til at sige noget lige nu. Julie begynder at græde.
"Det her.. det kan I simpelthen ikke være BEKENDT!"
Anja ser strengt på hende.
"Hvad er det vi ikke kan være bekendt? Du ville have sex med Andreas? Du fik det! Men han er stadig min kæreste. Hvorfor skulle jeg ikke have lov til at kigge på?"
"Din.. din LURER!"
"Jeg er vel ikke mere lurer end din lille smarte fon der!" Anja flår t-shirten til side og tager telefonen op.
"Tænkte jeg det ikke nok!"
"Fingrene væk!" Julies stemme er nærmest skinger. Hun flår telefonen fra Anja, og vender sig om mod mig.
"Og dig.. du skal ikke tro et øjeblik at jeg var interesseret i dig!"
"Det har jeg aldrig troet."
"Så du udnyttede mig?"
"Jeg gjorde det du ville have. Men jeres nederen lille plan kommer ikke til at virke."
"Hvad mener du?"
"Du ved udemærket godt hvad jeg mener!"
Julie kigger hjælpeløst fra den ene af os til den anden.
"I satte det her i scene fordi.. ja fordi hvad, egentlig?"
"For at vise jer at I ikke kan skille os ad!" siger Anja hårdt.
"Jer?"
"Dig og din lille klike! Hold nu op Julie. Vi kan sgu da godt regne ud hvor det her kommer fra. Det jeg ikke kan regne ud er hvordan du kan se dig selv i spejlet. Hvordan tror du egentlig det er evig og altid at skulle forholde sig til den her slags lort?"
"Kalder du mig en lort?"
"Hvad ville du selv kalde en person som prøver at stjæle en anden piges kæreste, ikke fordi hun er interesseret i ham, men udelukkende for at ødelægge hendes liv?"
Julie svarer ikke, ser bare på Anja med skælvende læber, mens spørgsmålet arbejder i hende.
"Sådan er det altså ikke!" prøver hun, men det virker spagt.
"Hvordan er det så? Fortæl mig om det!" svarer Anja nådesløst.
"Det er.. vi ville jo bare.."
"Bare hvad?"
Julie kan ikke finde på et fornuftigt svar.
"Okay. Du har ret. Det er præcist sådan det er." siger hun til sidst. Hun kan åbenlyst ikke finde ind til det had og raseri som Steph eller Nora måske kunne have mønstret i den her situation. I stedet er det som om hun ryster noget af sig, den anspændte kampberedthed. Hun ender med at kigge bedende på Anja, som et såret dyr.
"Undskyld, Anja!"
"Det er OK, Julie. Men sig mig, hvorfor gjorde du det egentlig? Altså, hvordan overtalte de dig?"
"Jeg.. jeg ville gerne vise dem noget. Det var Steph og Nora der fandt på ideen, men ingen af dem ville jo selv gøre det. Heller ikke de andre. Og så tænkte jeg at her var der noget jeg kunne byde ind med."
"Men hvorfor?"
"Hvorfor hvad?"
"Hvorfor ville du vise dem noget?"
"Fordi.. fordi at selv om jeg hang ud sammen med dem og sådan, så følte jeg ligesom ikke at jeg var rigtig.. med."
"Hvorfor ville du også det?"
"Være med?"
"Være med hos dem, ja?"
"Man skal jo være med et eller andet sted. Jeg er sgu træt af at være udenfor!"
"Har du prøvet at være udenfor? Altså sådan rigtigt udenfor?"
"Ja!" Hun uddyber ikke svaret, men der kommer pludselig noget mørkt over ansigtets fine træk. Hun har noget i bagagen. Okay. Ligesom os.
"Og du håndterer det ved at sparke nedad? Holde andre udenfor?"
Hendes læber skælver igen. Hun sætter sig tungt ned på madrassen, skjuler hovedet i hænderne.
"Årh for helvede, Anja. Undskyld! Undskyld, undskyld, undskyld. Jeg skulle ikke have gjort det. Jeg ved det godt. Nogen gange er det bare nemmere at gøre det forkerte."
Til min overraskelse sætter Anja sig på madrassen ved siden af hende, og lægger armen om hendes nøgne skuldre. De sidder tavse lidt. Så kigger Julie op på mig.
"Andreas.. det jeg sagde før. Det.. havde du ikke fortjent."
"Det er OK. Det var sandt."
"Ja. Jeg tænkte at jeg ikke ville dig. At det var klamt og ækelt det jeg skulle gøre. Men altså, det du gjorde ved mig. Jeg har aldrig.. prøvet det så godt før. Du gjorde mig faktisk glad. Og så blev jeg simpelthen så skuffet da det bare var.. skuespil."
"Det var ikke skuespil. Jeg kunne mærke du var ophidset. Jeg ville gerne give dig en god oplevelse."
"Også selvom du vidste hvad jeg havde gang i?"
"Ja. Når jeg mærker en piges lyst bliver jeg ligesom.. suget ind i det."
Julie ryster på hovedet.
"Jeg føler ikke at jeg.. fortjente det."
"Tænk ikke på det. Ingen kan tage oplevelsen fra dig. Og det var også godt for mig." Jeg ved ikke helt om jeg tør sige det mens Anja hører på.
"Hvad mener du? Du fik jo ikke noget ud af det?"
"Det føles bare godt at tilfredsstille en pige."
"Mener du det?"
"Ja. Hvorfor ikke?"
"Jeg ved ikke.. det har jeg bare ikke oplevet før."
"Hvor mange gange har du egentlig prøvet det før?" spørger Anja nysgerrigt.
"Faktisk kun en gang. Og det var helt tilbage i ottende klasse."
"Det var tidligt!"
"Ja. Jeg var lige fyldt femten. Der var en større pige-klike i klassen, og så var der mig og tre veninder ved siden af. Vi rivaliserede lidt over en bestemt dreng som var rigtig lækker. Det endte med at blive mig der scorede ham. Jeg var helt oppe at køre over det. Da vi bollede gjorde det godt nok ondt, og han var ikke særlig hensynsfuld, men jeg lod ham gøre det fordi jeg følte mig heldig og forelsket."
"Og så?"
"Næste dag droppede han mig, og begyndte at sige alt muligt pis om mig. Jeg ved fandeme ikke hvad det handlede om. Måske boostede det hans ego endnu mere. Men det værste var at mine tre veninder gik med på det. De var selvfølgelig jaloux, men det havde jeg slet ikke set komme. Så pludselig var næsten alle piger i klassen rottet sammen imod mig. Og resten af min tid i folkeskolen var jeg mere eller mindre udenfor det hele."
Jeg kan se at det er svært for hende, men sporer også en form for lettelse over at kunne tale ud om det til nogen. Hun har formentlig holdt det godt skjult for Steph-kliken. De ville aldrig drømme om at røre ved en taber.
Anja ser på hende.
"Okay, det er ikke 1:1, men det minder faktisk ret meget om min egen skoletid, det der."
"Really?" Julie kigger overrasket på hende.
"Ja. Jeg kan godt sætte mig ind i hvad du har været igennem. Men jeg forstår stadig ikke hvad du vil med Steph-kliken. Der er masser af andre på gymnasiet man kan være sammen med."
"Måske. Jeg tror at jeg ville vise noget for mig selv. At jeg kunne være med blandt de sejeste."
"Hjalp det så?"
Julie tænker sig om. Hun ligner en person der pludselig forsøger at se nøgternt på noget som hun ikke rigtig har været bevidst om før.
"På en mærkelig måde, ja. At få lov at se om bag facaden. At de måske alligevel ikke er så seje."
"For eksempel at de ikke turde forføre Andreas?"
"For eksempel ja."
Hun åbner op nu, og jeg føler at jeg må benytte mig af det. Blive klogere.
"Sig mig Julie, kan du forklare mig hvorfor de kører så meget på os? Altså, hvor kommer det fra? Især Stephanie virker ekstremt hadefuld."
Julie tænker igen et øjeblik.
"Jeg tror det er fordi I bryder hendes regler."
"Hvordan det?"
"Altså, jeg ved ikke om du er klar over det, men Steph bor alene sammen med sin mor nede i det almene byggeri, og moren er vist lidt alkoholiseret. De har faktisk ikke specielt mange penge. Den eneste grund til at hun kan gå i byen i det helt rigtige tøj er at hun har to-tre fritidsjobs og knokler røven ud af bukserne. Det er ekstremt vigtigt for hende at være smart og tjekket, og klassens midtpunkt. Jeg ved ikke hvorfor. Det kender jeg hende ikke godt nok til. Men der er noget voldsomt der driver hende. En usikkerhed, tror jeg. Og så kommer der sådan nogen som jer, der ikke engang forsøger at spille spillet, men bare render rundt og er lykkeligt forelskede, og ikke skal kæmpe for noget. Hun kan håndtere rivalisering, men folk der bevidst sætter sig helt udenfor må hun bare køre på. Ellers falder det hele jo sammen."
"Arh, der er sgu da andre end os der ikke spiller med på det der."
"Men I render rundt og er så lykkelige og priviligerede. Selvom I er grimme og kiksede efter hendes begreber. Ja, undskyld altså.."
"Det er okay. Jeg ved hvad du mener. Men jeg føler mig sgu ikke specielt priviligeret. Og hun var også nedladende før vi fandt sammen."
"Der ligger nogle gamle ting bag som jeg ikke helt har overblik over. Men det er stukket helt af for hende nu."
"Men det er jo ikke bare hende. Også de andre. For eksempel Astrid, der spredte den der video af os."
"I må ikke være for hårde ved Astrid. Hun ønskede ikke at det skulle gå sådan her."
"Hvordan mener du?"
"Hun fik jo den der video af sin veninde, og så viste hun den vist til Steph for at indynde sig, eller noget. Hun ville ikke give den videre. Men Steph fik fat i den. Efter hvad jeg har hørt snuppede hun simpelthen telefonen ud af hånden på Astrid og sendte den til sig selv. Så fik Astrid hende til at love at den ikke kom videre. Men hun viste den jo til Alexander, sikkert for at gøre sig interessant, og så gik han ellers i gang."
"Seriøst?" spørger Anja forundret.
"Ja! Og Astrid var jo egentlig skidesur på Steph, men det kunne hun ikke sige åbent. Så risikerede hun jo at ryge ud. Steph er benhård. Men så lagde I heldigvis den der deepfake ud, og så kunne hun være sur på jer i stedet for."
"Det var altså ikke os!" indvender jeg for en ordens skyld. Samtidig kan jeg se at det gør indtryk på Anja. At hun faktisk hjalp Astrid til at vende sig mod os.
"Så siger vi det. Men altså, nu er Astrids veninde jo så kommet efter hende, så nu er hun blevet tvunget til at gå op mod Steph. Som ellers MEGET GERNE ville have sluppet den anden video ud. Men hun er så blevet sur på veninden i stedet for."
"Altså Eva?"
"Ja, hende hestepigen, hvis det er det hun hedder. Hende der råsnavede en af jeres venner nede på Breezers i fredags."
"Så det var hende der satte Alexander op imod dem?"
"Det krævede vist ikke så meget. Alexander havde enormt meget tænding på. Han er frustreret over et eller andet."
"Hans far har tvunget ham til at lade mig være i fred."
"Hans far? Hvorfor det?"
"Fordi han gør forretninger med Anjas far, som jeg har fritidsjob hos."
"Aha." Julie ser forvirret ud, men det virker som om noget går op for hende. "Hvordan tvunget ham?"
"Du så han havde fået en på hovedet i sidste uge?"
"Ja, af nogen som.." Hun går i stå da det går op for hende hvad jeg antyder.
"Du tror det var hans far?"
"Jeg er sikker."
"Holy shit!"
"Ja, det er sgu lidt en lortesituation."
"Helt ærligt. Jeg er fandme ked af at alt det her er sket. Kan jeg.. gøre noget for jer? Snakke med dem, på en eller anden måde?"
"Det tror jeg faktisk ikke du kan." siger Anja. "De vil bare slå hånden af dig med det samme. Du skal hellere tænke på dig selv. Hvad du vil med alt det her."
"Måske giver det sig selv. Når jeg ikke kunne fuldføre den her mission."
"Jeg tror ikke de dropper dig bare for det. Du må selv tage stilling til det."
"Ja. Måske. Det er bare.. I er satme søde. Jeg mener, I tager det pænt. Og Andreas.. jeg føler bare jeg skylder dig et eller andet. Altså, jeg ved godt det er forkert, og jeg ikke burde sige det, men jeg har sgu lyst til at.. bolle dig! At give dig noget tilbage."
"Det tror jeg ikke han ville have noget imod!" griner Anja. Jeg rynker brynene lidt. Hvad fanden har hun nu gang i?
"Men du ville vel have noget imod det?" siger Julie til Anja.
"Jeg ved ikke. Jeg burde nok heller ikke sige det her. Men det var faktisk lidt ophidsende at se Andreas tilfredsstille dig!"
Julie kigger på hende med åben mund og polypper.
"Mener du det??"
Anja nikker med en lidt skyldbetynget mine.
"Så du ér simpelthen en lurer?"
"Måske. Så skyd mig da."
Julie griner. "I er sgu for viderekommende I to! Men pas på jeg ikke tager jer på ordet!"
"Hvorfor skulle vi passe på det?" spørger Anja.
"Mener du seriøst at du ville se på mens Andreas bollede mig?"
"Måske ville jeg hjælpe til?"
"Du er biseksuel, eller hvad?"
"Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke. Men det er faktisk en lidt ophidsende tanke. At hjælpe dig til at komme."
"Det er sjovt. Nu jeg tænker over det kunne jeg faktisk godt tænke mig at se jer to bolle."
"Det har du jo set. På video."
"Ja, men ikke i virkeligheden."
"Synes du ikke jeg er grim og fed?"
"Jeg synes du har vildt flotte bryster! Jeg er mega misundelig."
"Det skal du nu ikke være. Du skal bare være glad for at din vægt ikke er noget der kan bruges imod dig."
"Men Andreas gider vel ikke bolle en mager tøs som mig?"
"Andreas er ikke kræsen tror jeg."
"Anja, hold nu op for helvede." bryder jeg ind.
"Hold op med hvad?"
"At.. at sidde der og tilbyde min krop hen over hovedet på mig!"
"Sorry, Andreas. Men hvad siger du?"
Jeg tøver et par sekunder. På en eller anden måde virker det helt skævt og ved siden af. Der er bare det at min diller står ret op, og presser på for at komme ud af bukserne.
"Hvad jeg siger? Hvad synes du jeg skal sige? Altså selvfølgelig har jeg lyst, men.."
"Så er vi tre!"
"Men synes du det er klogt?"
"At følge sine lyster?"
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare, kigger over på Julie.
"Hvad med dig, Julie? Altså, hvordan ville du have det med at have bollet.. med os?"
"På en måde har jeg jo allerede gjort det lidt. Så hvorfor ikke gå hele vejen? Jeg HAR faktisk lyst. Til at prøve det på en ordentlig måde. Med en sød fyr. Og en sød pige." Hun smiler lidt frækt i retning af Anja imens hun siger det. Hendes smalle fine læber kan faktisk levere et ret så indbydende smil. Min pik føles kæmpestor, det er som om den forsøger at overtage hele min krop.
"Vi har ikke nogen kondomer." prøver jeg som en sidste indvending.
"Forkert." siger Julie og rækker ned i sin taske. Jeg giver op.
"Okay. Hvis du er sikker på at du vil det."
Julie ser alvorligt på mig.
"Er du sikker på at du vil det, Andreas? Jeg vil ikke udnytte dig."
Jeg tvinger mig til at se hende lige i de klare blå skønjomfruøjne.
"Selvfølgelig har jeg da lyst til at bolle med dig. Med jer." Det er min pik der taler nu. Oppe i mit hoved er jeg stadig totalt forvirret og nervøs.
"OK. Hvordan.. gør vi så?"
Jeg kravler op på madrassen, lægger mig med skuldrene og nakken støttet op ad væggen, så jeg hviler på benene og numsen, imens min torso går op i en 45-graders vinkel. Jeg knapper mine bukser op og hiver dem ned om underbenene. Dilleren popper kækt ud i den frie luft. Julie smiler.
"Ja jeg skal da lige love for at du har lyst." Hun kigger over på Anja. "Må jeg prøve at røre ved den?"
"Selvfølgelig."
Hun lader forsigtigt fingrene glide over glansen og skaftet, mærker dens form. Klemmer forsigigt på den, konstaterer at den er helt fast og stiv. Det kilder.
"Prøv at sætte et kondom på den." foreslår jeg.
Hun åbner en pakke, ruller forsigtigt og omhyggeligt kondomet på. Hendes fingre udforsker alle detaljer ved det legeme som skal op i hende lige om et øjeblik. Da kondomet sidder helt perfekt med spidsen klemt tom for luft, sidder hun lidt ubeslutsomt ved siden af mig, stadig nøgen på nær strømpesokker og halssmykket.
"Prøv at sætte dig overskrævs på den."
"Vil du gerne rides?"
"Jeg er vild med at være hingst."
Hun giver mit gummiindpakkede lem et sidste klem.
"Jeg tror du er en god hingst."
Hun skræver over mig, og sænker sig langsomt, forsigtigt ned imod min pik, indtil den støder imod hendes åbning. Tager fat om den med tre fingre, og guider den på plads idet hun sænker sig længere ned, omslutter pikken med sin varme fugtige kusse. Meget langsomt og forsigtigt lader hun den glide helt i bund, lukker øjnene og mærker på følelsen. Rokker sig en smule frem og tilbage, finder sig til rette i stillingen. Fordi jeg sidder med skuldrene op ad væggen kan jeg nemt række omkring hendes balder. Jeg begynder at kærtegne dem, og hun stønner ganske svagt.
"Mmmm. Det er dejligt når du gør det der."
Hun trækker sig opefter igen, lader mig glide næsten helt ud, kører forsigtigt rundt på glansen. Sænker sig ned igen. Anja sætter sig overskrævs bagved hende, begynder at kærtegne hendes torso med fingerspidserne.
"Uuuh." siger Julie dæmpet. "Det kilder."
"Skal jeg holde op?"
"Nej. Det kilder godt. Rigtig frækt."
Anja lader fingrene glide over hendes bryster, op i armhulerne, det giver små sæt i Julies krop. Hun har mig i bund igen, kører nysgerrigt rundt på pikken.
"Ååh ja. Det er fandme sådan her det skal være."
"Bedre end første gang?"
"SÅ meget bedre!"
Hun begynder igen at rokke og vride sig frem og tilbage, stadig i langsomme, rolige bevægelser. Udforsker situationen, hvad der føles godt, hvad hun kan få ud af det. Hendes små men faste bryster strutter, brystvorterne er helt stive. Anja omslutter dem, kæler blidt for dem. Julie stønner dybere, nu kommer der en rytme over hendes bevægelser. Jeg tager en hånd om foran hende, ned over venusbjerget. Finder klitten, begynder at gnubbe den. Det giver et sæt i hendes krop.
"Mmm! Dét der er godt!"
"Prøv selv at gøre det."
Hun tager begge hænder ned, og begynder at pille på klitten. Hendes rytme tager til. Mine hænder finder tilbage omkring hendes numse, begynder at ælte de faste balder i hendes egen takt. Hendes vejrtrækninger er dybe, hektiske, abrupte. Øjnene stadig lukkede, i dyb koncentration, kinderne ildrøde. Det begynder for alvor at kilde i min pik. Samtidig kan jeg mærke at Anja diskret gnubber sig imod en af mine knæskaller. Hele situationen, vores fælles intime nærvær, intenst fokuseret på Julies nydelse, er utrolig ophidsende. Jeg kan kun holde den gående fordi jeg virkelig blev kneppet i bund i går aftes.
Anja begynder at ælte Julies bryster fast, hårdt. Det trigger noget i hende. Hun begynder at vride sig voldsomt over mig, går over til nærmest at hoppe op og ned på mig. Halssmykket hopper og danser mellem Anjas hænder. Julie er tæt på nu, jeg kan mærke små skælv og kramper i hendes krop. Vi krammer og ælter hendes bryster og balder alt hvad vi kan, og hun gnubber på klitten som en rasende. De fine smalle læber skilles langsomt i en fortrukken grimasse, blotter tænderne, som et sultent rovdyr. Pludselig bryder det løs i hende, en voldsom bølge igennem kroppen, hun skriger, kramper, kommer ned over mig med fuld kraft igen og igen, støder min pik op i sig som et stempel. Det kilder helt vildt ude i spidsen. Lige idet hun kommer ud af orgasmen og begynder at slappe af kan jeg ikke holde til det længere. Jeg støder selv hårdt op i hende, og kommer heftigt. Det får hende til at spærre øjnene op, og udstøde et overrasket lille skrig. Så bliver jeg slap, og må trække mig ud af hende. Hun vælter udmattet og forpustet om ved siden af mig.
"Shit, det var godt!" fremstammer hun lidt efter. "Hold kæft hvor er I gode."
"I lige måde." siger jeg og kæler lidt for hendes venusbjerg. Anja er godt rød i hovedet, selvom hun trods alt ikke kom frem til orgasme med min knæskal. Hun lægger sig bag ved Julie, lader fingrene glide op og ned ad hendes rygsøjle.
"Hvordan var det så for dig?" spørger Julie og skæver om mod Anja.
"Det var ret lækkert at kæle for dig. At mærke dig komme. At se Andreas komme. Jeg kunne godt lide det."
"Jeg har altså virkelig lyst til at se Andreas tilfredsstille dig nu."
Anja smiler.
"Det kunne vi jo gøre noget ved." Men i det samme hører jeg dæmpede lyde ude fra hallen. Jeg ser på uret, den er fem minutter i seks.
"Shit, badmintonspillerne kommer nu!"
"Kan det ikke være ligemeget?"
"Jeg tror måske deres net og stolper er herinde!"
"Shiit!" udbryder Julie og springer op med et sæt. Jeg haler mine bukser på plads mens Julie febrilsk klæder sig på. Hun når lige præcist at få trusser, bukser og t-shirt på inden en skægget midaldrende mand åbner døren. T-shirten flagrer uden for bukserne. Vi er alle tre røde i hovederne. Det er vist ikke så svært at gennemskue hvad der er foregået. Manden ser helt perpleks og forvirret ud.
"Øøøh, undskyld, jeg.."
"Kom bare ind!" siger jeg hurtigt. "Vi går nu."
Han går forvirret ind, mens vi snapper vores tasker, tumler ud af lokalet, og skynder os igennem gymnastiksalen hvor hans kammerater er ved at gøre sig klar. De får nok en god historie at fortælle nede i badmintonklubben.
Erotiske noveller skrevet af Anonym