Da jeg kommer i skole torsdag morgen ser jeg en del af Steph-pigerne stå i en klynge, diskuterende og gestikulerende. De ser rasende og forvirrede ud, men lægger ikke mærke til mig. I første time fornemmer jeg at flere af Alexanders drenge skuler til mig. I frikvarteret kommer lærer-Torben næsten med det samme hen og tager fat i mig.
"Andreas, vi er nødt til at snakke sammen."
"Øøh, okay?" siger jeg forvirret.
"Oppe på kontoret. Hos rektor."
Jeg mærker et sug i mellemgulvet. Hvad fanden sker der nu?
"Men jeg skal have engelsk om fem minutter?"
"Jeg har snakket med din lærer. Bare kom med."
Jeg følger med op på kontoret på første sal. En af de andre lærere er der også, Peter, som er den IT-ansvarlige blandt lærerne. Astrid sidder ved bordet, hun ser helt oprevet ud, og glor olmt på mig da jeg kommer ind. Endelig er der en fjerde person som jeg ikke kan placere, semi-pænt klædt i løstsiddende skjorte og sorte jeans. Torben præsenterer os.
"Andreas, det her er Henrik fra politiet, som er vores lokale SSP-kontakt."
Vi hilser forbeholdent, han virker umiddelbart tillidsvækkende, men situationen skræmmer mig sgu lidt. At det handler om videoen er klart nok. Men hvorfor er jeg her, og ikke Anja? Og hvad er det med Astrid?
"Marianne kommer lige om to sekunder." siger Peter. Marianne er vores rektor, kan jeg huske. Jeg har faktisk kun set hende en gang, nemlig da hun holdt tale på første skoledag. Hvordan var det nu hun så ud? Det føles som om et eller andet er ved at gå løs omme i baghovedet på mig. Stemningen i rummet er vildt akavet, det er åbenlyst at ingen vil begynde på noget før rektor er kommet.
Til sidst kommer hun ind ad døren, og det går op for mig hvad det var der rumsterede bag i mit hoved. Det var hende som hentede Alexanders far i mandags! Hans ´akademikerfjams´ som skulle ´råkneppes´. Shit. Altså, shit-shit. Hun går en lille smule besværet. I et glimt kommer jeg til at tænke på en eller anden dansk film eller serie, hvor en midaldrende kvinde taler om at være blevet taget så hårdt i røven at hun har svært ved at gå. Hvem var det nu skuespilleren var? Jeg tvinger mig selv til at snappe ud af tankerækken. Det er for latterligt. På den anden side er Alexanders far lige typen der kunne finde på at røvkneppe. For at vise sin overlegenhed overfor hunrotten.
Marianne sætter sig ved bordet, og ser fast på mig.
"Andreas, der er en ting vi er nødt til at tale om, og jeg tror godt at du ved hvad det er. Inden vi starter, er der så noget du selv har lyst til at sige?"
Jeg føler mig pludselig som en anklaget. Astrid ser hvast på mig, hendes læber skælver en anelse. Jeg må prøve at tage den forfra.
"Jeg går ud fra at det handler om den sexvideo af mig og Anja som nogen har smidt ud på Telegram?" siger jeg neutralt.
"Det er en ting, men faktisk ikke den primære."
"Aha. Hvad er da den primære?"
Peter fisker en telefon frem.
"Det er denne her."
Han begynder at afspille. I de første sekunder tænker jeg at det er den samme video som Jacob viste mig. Så går det op for mig at noget er anderledes. Astrids hoved sidder på Anjas krop. Og Alexanders på min. Det er heller ikke den samme Telegram-konto. Denneher hedder ´mashthehaters´. I slutningen står der stadig ´Stay tuned´, men nu er der tilføjet en opfordring til at lave sit eget mash. Peter slukker for videoen og ser inkvisitorisk på mig. Jeg kigger spørgende tilbage.
"Hvad siger du til det Andreas?"
"Hvad skal jeg sige? Jeg har ikke noget med det at gøre. Og jeg har ingen anelse om hvem der har lavet det."
Det er teknisk set rigtigt. Men det er også løgn. Anjas undvigende kommentarer og tvetydige opførsel igår giver pludselig mening. Jeg prøver at konstruere en tidslinje. Hvis hun så videoen allerede i tirsdags kunne hun helt sikkert have haft sin deepfake klar igår, måske også uploadet. Hvordan mon hun har spredt den? Jeg håber fandeme hun har båret sig fornuftigt ad.
"Andreas, det her er alvorligt. Det kan meget nemt blive en politisag!" Det er rektor, Marianne, Akademikerfjamsen, der taler nu. Jeg har stadig ikke fået mit hoved omkring at hun knepper Alexanders far. Nå, det nytter ikke noget at tænke på det nu.
"Og jeg har stadig ikke noget med det at gøre."
"Du lyver!" Astrids udbrud er spontant, hendes ansigt er forvrænget, stemmen knækker over. "I er simpelthen så klamme I to! Jeg har det bare SÅ dårligt over det her. At hele skolen har set mit ansigt klistret på den FEDE KO."
"Vi kunne også kalde hende Anja?" Jeg forsøger at holde min stemme i ro. Torben rynker brynene, og ham SSP´eren spidser vist også ører. Men Marianne vender sig mod Astrid.
"Astrid, jeg ved godt det her er svært for dig. Men du skal bare tage det roligt. Vi skal nok få det stoppet."
"Jeg kan sgu da ikke tage det roligt, når det her svineri er ude over det hele!" Hun nærmest skriger, og bryder grædende sammen. Det er et intermezzo. Marianne holder om hende. Da hun får styr på sig selv tager Peter tråden op.
"Andreas, du har et åbenlyst motiv, og alle ved at du er en af skolens dygtiste til IT."
Aha. Er det simpelthen derfor? Shit, hvor banalt.
"Hvem som helst kunne have lavet det der." svarer jeg roligt.
"Jeg kunne ikke." replicerer Peter.
"Så er du nok ikke hvem som helst?"
Han stirrer rasende på mig.
"Du benægter altså?" spørger SSP-Henrik.
"Ja, selvfølgelig. Hør nu her, enhver idiot kan se at det der er fake, men videoen af mig og Anja er ægte, og vi skal leve med at den er derude. Jeg ved positivt at der er mange her på skolen som synes at det er for meget. Der er folk nok som kunne have fundet på det der."
Henrik kigger over på Peter.
"Jeg forstod det sådan at I havde tekniske beviser?" siger han køligt.
Peter ser pludselig usikker ud.
"Altså, det er Andreas på videoen. Det er vi vel enige om? Og Andreas kunne helt sikkert nemt hitte ud af at lave det der."
"Det er ikke et teknisk bevis. På det punkt må jeg give Andreas ret. Der er masser af unge mennesker som ved hvordan man laver deepfakes idag."
"Selvfølgelig er det da dig din lille LORT!" siger Astrid, stadig uden fuld kontrol over sin stemme.
"Astrid!" siger Torben skarpt. "Vi er nødt til at tale ordentligt til hinanden."
"Hvad ved vi om den oprindelige video?" spørger SSP-Henrik.
"Den er lagt op på Telegram, men vi ved ikke af hvem. Det er meget svært at hitte ud af på den platform." siger Marianne hurtigt. Lidt for hurtigt, efter min smag. Hvis Anja har ret så sidder jeg og kigger lige på ophavskvinden. Kæft et lusket spil hun spiller. Men hendes ophidselse virker ægte nok. Måske kan hun virkelig ikke tåle at blive associeret med Anjas krop.
"Derfor kunne I jo godt have nogle ideer. Hvis vi har en konkret mistanke er der nogle forskellige værktøjer der kan tages i brug." Han kigger over på mig. "Hvad siger du Andreas?"
"Hør nu her, jeg vil ikke sidde og nævne navne, for jeg ved ikke præcist hvem der har gjort hvad. Men der er et par kliker her på skolen som af en eller anden grund, jeg ved ikke hvad, har travlt med at være efter Anja og mig. Og det ved lærerne også godt." Peter ser tvært på mig, men jeg ser Torben nikke diskret. Astrid ser ud som om hun er på vej til at eksplodere igen.
"Hvordan har I det med at det ligger der?"
"Personligt er jeg sgu ikke begejstret, men jeg tror det er bedst ikke at lave et stort fuss ud af det. Så kan man da håbe det går i sig selv. Anja siger til mig at hun har det på samme måde, men jeg ved ikke om det passer."
"Vi har gode psykologer til rådighed hvis I har behov for nogen at tale med. Vi rækker også ud til Anja. Men I skal overveje nøje hvordan I vil gå videre. Hvis I lader det passere kan det også være en invitation til at gå længere."
"Jeg tror ikke at de har andre videoer at dele ud af." Jeg kan ikke se hvor de skulle være kommet fra.
Astrid kan igen ikke tie stille.
"I kunne sgu da også bare have ladet være med at ligge og bolle derude! Fuck hvor KLAMT altså!"
"Hvor ude?" spørger jeg roligt.
"Ja ude på Næs.." Hun opfatter fælden et halvt sekund for sent. Ud fra det man ser i videoen kunne den være taget mange steder i omegnen. SSP-Henrik spærrer øjnene op. Astrid bliver ildrød i hovedet, og rejser sig abrupt fra bordet.
"I er fandme for MEGET, alle sammen! Jeg kan simpelthen ikke VÆRE i det her!" Hun stormer grædende ud ad døren selvom Marianne prøver at kalde hende tilbage, smækker den hårdt i efter sig.
Marianne ser på Henrik.
"Som du kan se er det her meget hårdt for Astrid. Hvis det er muligt vil vi meget gerne undgå at der kommer en politisag ud af det."
Jeg burde nok holde mig tilbage, men jeg kan ikke. Må kæmpe for at tale roligt og afdæmpet.
"Du truede mig med politiet lige før?"
"Det er noget andet, Andreas."
"Hvorfor, egentlig?"
"Synes du ikke en deepfake er værre end.."
"Nej, det gør jeg faktisk ikke." Henrik kigger meget opmærksomt fra den ene til den anden. Marianne fornemmer vist at hun er på dybt vand.
"Altså, det var jo heller ikke sådan at vi faktisk ville politianmelde dig. Men vi var nødt til at være sikre på om du havde en rolle eller ej."
"Javel så." Jeg siger det i et tonefald som tydeligt røber hvad jeg tænker.
"Det jeg siger er bare at vi meget gerne vil håndtere det her internt i første omgang. Det er jo også derfor vi har SSP-samarbejdet."
Henrik nikker tøvende. "Udemærket. Hvis Andreas og.. Anja er indforståede med det så lader vi jer tage sagen i første omgang. Men jeg vil foreslå at I bruger jeres adgang til eleverne, og tager en grundig snak med de involverede, eller dem som kunne tænkes at være involverede. Og Andreas, du skal vide at du altid kan henvende dig til os hvis der er noget du føler behov for at snakke om."
"Mange tak!" siger jeg afmålt. Marianne ser på mig som om jeg var et eller andet stykke maskineri der kunne løbe løbsk hvert øjeblik det skulle være. Henrik rejser sig.
"Så tror jeg at jeg siger tak for idag. Jeg følger op på sagen om en uges tid eller to, og der vil jeg gerne høre forholdsvis konkret om hvilke tiltag I har sat i søen."
Han hilser af, og går ud af døren. Torben og Peter forlader også lokalet. Stemningen er en smule forlegen. Marianne vinker ad mig for at få mig til at blive. Hun lukker døren og ser fast på mig.
"Andreas, du må forstå at det først og fremmest er Astrids mentale velbefindende jeg må lægge vægt på her og nu."
"Jo tak, det har jeg forstået."
"Det betyder naturligvis ikke at vi vil tage let på denne her sag!" følger hun hurtigt op, fornemmer tydeligvis giften i mit svar.
Jeg tager mod til mig, gør klar til at spille min trumf.
"Det ville I nok heller ikke gøre klogt i."
"Hvad mener du?" spørger hun skarpt.
"Jeg mener at I sidder og anklager mig for noget som I ikke kan have skyggen af bevis for eftersom jeg ikke har gjort det. Truer mig med politiet og alt muligt, mens I samtidig gør alt hvad I kan for at holde hånden over Alexander og hans drenge. Hvordan synes du egentlig det ser ud, sådan lidt udefra, hvis man samtidig ved at du knepper Alexanders far?"
Stødet går rent ind, som de jo gør, når det er under bæltestedet. Hendes mund åbner og lukker sig et par gange.
"Må jeg være fri for den tone!!" hvæser hun til sidst.
"Det var hans egne ord. Råknepper, hvis det skal være helt korrekt."
Hun bliver stram i masken. Mon det var sådan hun så ud da han mokkede den op?
"Hvad fanden ved du om det?"
"Jeg sad i møde med ham ude på NanoLens i mandags. Du hentede ham. Man kan se parkeringspladsen fra direktørens kontor."
"Hvad lavede du der?"
"Jeg skal til at arbejde lidt for dem."
"Insinuerer du at jeg.."
"Jeg insinuerer ikke noget som helst. Men som sagt synes jeg du skulle overveje hvordan det her kunne se ud for en udenforstående, der måske ikke lige ved hvor moralsk og upartisk du i virkeligheden er."
Hun ligner en tordensky, men jeg kan se at bemærkningen arbejder i hende. Det kunne faktisk blive en saftig historie i lokalavisen, det her. Måske kunne den gå hele vejen i de landsdækkende medier. Ekstra Bladet. Oh ja, de ville elske den. Jeg beslutter at spille min sidste trumf.
"Ved du forresten hvem der er direktør i NanoLens?"
"Jeg kan ikke se hvad det har med sagen at gøre!" Hun prøver at opretholde en form for overhånd.
"Anjas far." siger jeg uforstyrret, og gør mine til at forlade kontoret.
"Andreas!" siger hun, med et opgivende tonefald i stemmen. Jeg vender mig om mod hende igen.
"Hvis du mente alvorligt at du helst vil begrave sagen, så lad os arbejde med hinanden her, ikke?"
"Okay, men så skal I også gøre noget. Jeg har fået vist den video af en ven som mente at jeg burde vide besked, men der må være andre som ved hvor den kommer fra. Hvem der her pushet den. Og I ved udemærket godt hvem I skal snakke med. Find ud af det, og gør det klart for dem at det ikke er acceptabelt."
Hun nikker med sammenbidt mine.
"Og du snakker med Anja?"
"Anja er min kæreste. Selvfølgelig snakker jeg med hende. Men derfor skal I jo ikke holde jer tilbage."
"Godt så. Jeg tror vi forstår hinanden." Hun åbner døren, og gør tegn til at jeg kan gå. Men jeg kan ikke dy mig.
"Hvad er der forresten sket? Er du vrikket om eller noget?" Jeg prøver at anlægge et lettere, empatisk tonefald.
"Hvad mener du?"
"Du går ligesom lidt.. besværet." For helvede hvor det trækker i mine mundvige.
"Så er det fandeme godt!" siger hun og smækker døren i. Jeg går smågrinende ned ad gangen, husker pludselig at det var Bodil Jørgensen i den der filmscene.
Men da jeg kommer ned på underetagen hvor mit klasselokale ligger vokser uroen hurtigt frem i maven, og breder sig ud i hele kroppen, indtil jeg nærmest dirrer. Jeg har måske vundet et slag, men ikke krigen. Slet ikke krigen. For fanden, det er komplet uoverskueligt det her. Hvor er Astrid lige nu? Hvad vil hun gøre? Hvad vil Alexander og drengene gøre? Og hans far? Marianne og hans far. Hvad hvis hun bliver sur og slår op med ham? Er jeg på vej til at ødelægge det hele for John og hans firma? Det hele kører ligesom rundt i mit hoved, omkring mig, som en centrifuge. Det går op for mig at jeg ikke kan gå tilbage til min engelsktime. Jeg er helt ude af mig selv. I stedet går jeg ud af gymnasiet og over i det lille skovstykke ved siden af. Sætter mig på en bænk og trækker vejret dybt 10-15 gange. Så finder jeg fonen frem og tekster Anja.
-Indgangen til skoven. Spisefrikvarteret. Så snart du kan.
Jeg går rundt i skovstykket på må og få, prøver at få orden på det hele, men uden held. Da klokken er to et halvt minut over tolv dukker Anja op, med et skævt smil.
"Hvad sker der Andreas? Er det så galt at vi skal bolle?"
"Anja, hvad fanden i helvede er det du har gang i?"
"Hvad mener du?" Hendes ansigtsudtryk er påtaget uskyldigt.
"Jeg er lige blevet grillet oppe på rektors kontor med SSP-repræsentant og det hele på grund af din lille deepfake!"
"Deepfake? Det kender jeg virkelig ikke noget til."
"Drop det, Anja!"
"Hør nu her Andreas, hvad du ikke ved har du ikke ondt af. Men hvorfor skulle du op til rektor?"
"Fordi de tror det er mig, selvfølgelig! Jeg har jo ry for at være god til kode, og det skal man selvfølgelig være hvis man skal lave noget så superavanceret som en deepfake. Og pæne piger gør jo ikke den slags. Eller måske tror IT-Peter ikke at piger kan finde ud af sådan nogen maskiner, hvad ved jeg. Og Astrid sad der selvfølgelig og stortudede og gav den fuld skrue på offerrollen, og jeg måtte ligesom lægge sporene mens jeg kørte fordi jeg ikke anede en skid om hvad der foregik."
"Astrid er en bitch!"
"Jeg tror faktisk det var ægte nok. Hun virkede helt fra den."
"Hun spillede sgu da bare. Helt ærligt, jeg troede du havde forstand på kvinder?"
"Du er benhård?"
"Hærdet!"
"Helt ærligt Anja, hvad fanden regner du med at få ud af det her? Du eskalerer den jo bare. Og I er allerede ude i noget som er klart ulovligt. Jeg håber fandeme du har båret dig fornuftigt ad."
"Det har jeg."
"Også hvis politiet beslaglægger dit hardware?"
"Ja."
Jeg glipper en gang med øjnene. Bliver faktisk nysgerrig på hvordan hun har gjort siden hun kan være så selvsikker. Men det er ikke lige tidspunktet til at nørde.
"Men hvor vil du hen med det? Du kører den jo bare op."
"Jeg vil vise dem at hvis de slår på os så bliver der fandeme sparket tilbage. At de ikke kan vide præcis hvem der sparker gør det ikke mindre effektivt."
"Helt ærligt, du tror vel ikke at det her bliver deres sidste træk?"
"Hvad kan de gøre? De har ikke flere sexvideoer at breake."
"For Alexander og Martins vedkommende kunne jeg godt frygte at de ville blive voldelige over for mig."
"Seriøst?"
"Ja. Jeg troede du havde forstand på fyre?"
Hun ser tvivlende ud.
"Undskyld Andreas, det havde jeg faktisk ikke tænkt på."
"Jeg er nødt til at tage højde for risikoen."
"Men hvad kan de vinde? Husk at vi ved hvor de har videoen fra. Vi kan afsløre det hele hvis vi vil."
"Så bliver tvillingepigerne også involveret."
"Hvis det bliver nødvendigt må vi jo gøre det. Hør her, hvad foregik der præcist oppe hos rektor?"
"Det var helt grotesk. Først truede hun mig med politiet fordi de alle sammen troede at det var mig. Da det så viste sig at de intet havde at bygge på vendte det helt rundt og vi skulle for enhver pris undgå at involvere politiet, selvom Astrid næsten afslørede at hun vidste hvor den var optaget. Jeg gad godt vide hvad ham SSP-fyren egentlig tænkte."
"Hvorfor? Altså hvorfor var de sådan? Fordi Astrid sad og græd og du ikke gjorde?"
"Måske. Men det kunne også have noget at gøre med at det er selveste rektor der knepper Alexanders far."
"WHAT!??"
"Ja sgu. Jeg kunne ikke placere hende i mandags, men det var selvfølgelig klart da jeg sad overfor hende. Så jeg var pænt rundt på gulvet. Hun gik rundt som om han havde røvpulet hende."
"Hvordan det?"
"Sådan her!" Jeg prøver at illustrere hendes forsigtige og lidt vraltende gangart. Anja kan ikke lade være med at fnise.
"Vi må da håbe at det var godt for hende."
"Det tror jeg sgu ikke. Det har helt sikkert handlet om hans ego."
"Kvinder kan vel også få noget ud af det?"
"For det meste ikke."
"Har du prøvet at bolle nogen i røven da?"
"Randi og jeg prøvede det et par gange. Vi ville jo prøve alt. Jeg smurte hendes røvhul meget omhyggeligt med creme inden vi startede. Det syntes hun var lidt frækt. Men selve akten gav hende ikke noget videre. Så prøvede vi en gang til hvor hun onanerede imens, og det var vist egentlig OK, men ikke fantastisk. Vi havde andre metoder der var bedre."
"Men var det godt for dig?"
"Mjah, faktisk synes jeg det var lidt for stramt. Jeg var øm resten af dagen."
"Hm, jeg synes det lyder frækt!"
"Måske. Der er en eller anden gammel bog hvor de skriver at det er hanrottens måde at vise sin overlegenhed overfor hunrotten på. Jeg har haft det lidt svært med konceptet siden jeg hørte den vinkel. Men jeg kunne godt forestille mig Alexanders far som hanrotten."
"Og rektor som hunrotten?"
"Hvem ved? Det er vist meget klassisk at personer med magt og ansvar fantaserer om at underkaste sig."
"Nå, men rektor boller altså Alexanders far. Tror du hun er biased, så?"
"Måske. Efter de andre var gået fortalte jeg hende at jeg vidste det. Hun blev vist ikke så glad. Jeg fortalte også at din far er direktør for NanoLens. Hun hentede ham jo derude, så hun ved godt hvad det er."
"Okay. Og hvad så?"
"Hun bad mig arbejde med hende om at holde det internt. Altså så det ikke bliver en politisag. Jeg gik med på det fordi jeg tænkte at det også var det du sagde."
"Ja." siger hun tankefuldt. "Jeg tror stadig det er den bedste måde at køre det på. Altså, nu har vi ligesom markeret at man ikke skal fucke med os. Med lidt held kan vi få dem til at tage den Telegram-profil ned. Eller skolen kan. Jeg går ud fra at de stadigvæk vil tage en alvorlig snak med klikerne?"
"Ja, det håber jeg da i hvert fald. Men jeg er bange for at vi ikke har hørt det sidste til dem."
"Sikkert ikke. Vi må se. Men det er tid at komme tilbage. Kommer du på stadion i eftermiddag?"
"Ja."
"Så ses vi der." Hun giver mig et hurtigt kys på munden, og så går vi tilbage over på gymnasiet.
Resten af dagen fornemmer jeg en anspændt stemning, men der sker ikke mere. Astrid ser jeg ikke noget til. Måske er hun taget hjem. Efter sidste time følges jeg med Bjarne ud i skolegården, vi snakker lidt løst og fast. Alexander og et par af hans drenge skuler i retning af os. Jeg har en fornemmelse af at de vil et eller andet, men ikke så længe Bjarne er der. Passer mig fint.
"Det er fandme noget svineri med den der video." siger Bjarne pludselig.
"Ja, det er sgu ikke så fedt. Men vi prøver at lade det passere."
"Det meste af skolen har snart set den."
"Det må vi jo leve med. Jeg tror klikerne ender med at få ørerne i maskinen."
"Har du set den nye deepfake der også er dukket op?"
"Ja, jeg har godt set den. Nogen ide om hvem der har lavet den?"
"Ingen anelse. Mange tror det er dig. Men det er du vel for klog til?"
"Jeg ville ikke røre den slags med en ildtang!"
Han er tavs i nogle sekunder, som om han samler mod, tager tilløb til et eller andet.
"Men det ser godt ud."
"Hvad mener du? Deepfaken?"
"Nej, den originale. Som om I nyder det."
"Joh, det gør vi da."
"Er det rigtigt at du var en kæmpe player i folkeskolen?"
"Jeg var sammen med et par piger. Om det ligefrem gør mig til player ved jeg ikke rigtig."
"Men at du er helt vildt god til sex så?"
"Det er nok ikke op til mig at vurdere. Hvem siger det?"
"Anja, selvfølgelig."
"Til dig?"
"Til Heidi."
"Er der egentlig noget mellem jer to?"
"Ja.. ja, det er der. Altså vi har ikke prøvet.. det endnu. Men vi har talt om det."
"Så er det vel bare at komme igang?"
"Det er bare det at.. altså, ingen af os har rigtig prøvet det før."
"En gang skal jo være den første."
"Jomen altså, jeg.. vi.. ville jo gerne have at det skulle være godt. Hvordan.. gør man egentlig?"
"Hvordan man har sex?"
"Hvordan gør man det så det bliver godt? Første gang?"
Jeg har godt fornemmet at det bar den her vej. Alligevel må jeg tænke i nogle sekunder over hvad jeg egentlig skal svare. Jeg har ikke prøvet at blive spurgt til råds som erotik-orakel før.
"Opmærksomhed. Og tålmodighed. Det er nok de bedste råd jeg kan give."
"Opmærksomhed?"
"Ja. Vær opmærksom på hende. Hvordan hun har det, hvordan hun reagerer på de ting du gør."
"Men jeg ved jo ikke engang hvad man gør?"
"Man kan gøre mange ting. Men opmærksomheden er det vigtigste. Og tålmodighed. Den første gang bliver sikkert ikke så god som I håber. Men derfor skal I ikke lade jer slå ud."
Vi er ude af gymnasiets område, skal snart i hver vores retning. Bjarne tager farten ned.
"Nå, men kan du alligevel ikke fortælle et par ting man kunne gøre? Altså, jeg har da set noget porno, men det er jo sådan meget lige på og hårdt."
"Tag det roligt. Klæd hende af. Kæl for hende. Lad hendes lyst bygge sig op. Hvis hun virker anspændt så giv hende tid til at slappe af og falde til ro i situationen. Hvis du rusher det bliver det bare værre."
"Så jeg skal bare kæle for hende?"
"I starten, ja. Når du føler at hun er klar så kæl for hendes numse, og kys hendes bryster. Det kan de godt lide. Og når hun så rigtig er klar, hvis hun altså er, så læg hende ned og begynd at kilde hende mellem benene."
"Hvordan ved jeg at hun er klar?"
"I kunne jo tale om det? Ellers må du køre på fornemmelsen. Lyt til hendes åndedræt, det afslører meget. Hvis hun ligesom føles spændt i kroppen, så er hun nervøs, og så bliver det ikke godt. Når du mærker hende slappe af, så er I ved at være der."
"Hvordan kilder jeg så?"
"Med fingrene. Eller med tungen, hvis hun giver dig lov. Tungen er bedst. Du skal finde klitten, den sidder øverst oppe i åbningen. Sådan en lille bønne, hvor det kilder ekstra godt på hende."
"Er det ikke ulækkert at slikke?"
"Det synes jeg ikke. Hvis du er bange for det kan I jo tage et bad sammen først. Det er rigtig lækkert og sensuelt at vaske hinanden."
Han er stille et øjeblik, jeg kan fornemme hvordan billedet dannes inde i hovedet af ham.
"Og hvad så?"
"Når du fornemmer at hun er ved at være varm tager du fingrene til hjælp. Bare bliv ved med at slikke imens. Et stykke oppe er der et sted som også kilder rigtig godt på hende. Det skal du prøve at finde. Det er her opmærksomheden virkelig betyder noget. Og du skal også finde hendes rytme. Start forsigtigt, og byg langsomt op."
"Det lyder svært?"
"Det er det også." siger jeg med et smil. "Det er derfor I skal være tålmodige. Du skal ikke regne med at du kan give hende orgasme første gang. Det er noget der kommer efterhånden som de bliver fortrolige med det."
"Men altså.. vi skal vel også.. bolle?"
"Hvis I vil, ja. Men brug noget tid på at stimulere hende først. Er hun stadig jomfru?"
"Hun siger hun ikke har prøvet det før."
"Hun kunne have stukket noget op. Jeg mener, er jomfruhinden intakt?"
"Hvad ved jeg? Det tror jeg."
"Fordi så kan det godt gøre ondt på hende. Så skal du tage det meget forsigtigt. Lig ovenpå hende i missionærstillingen og få hende til at sige om det gør ondt eller ej. Eller få hende til at sidde overskrævs på dig. Så kan hun selv bestemme farten."
Han nikker, tankefuldt, flere billeder er sikkert ved at danne sig i hans hoved. Vi står stille ved krydset nu.
"Men først skal jeg slikke hende?"
"Ja, eller brug fingrene. Nogen skammer sig over at blive slikket. Men jo bedre du kan gøre det for hende på forhånd, jo bedre bliver det også når I endelig boller."
"Er der nogen andre stillinger?"
"Masser. Men prøv de to jeg snakkede om før I går videre til noget andet."
"Hm, okay. Tusind tak for snakken Andreas."
"Det var så lidt." Vi skilles, og jeg ser ham gå langsomt ned ad gaden, som om han tænker. Han virkede en anelse skuffet, som om han havde forventet noget mere. Et magisk trick som bare virker hver gang. Nå, han må jo gøre sine erfaringer.
Jeg løber nogle rolige kilometer og mødes så med Malthe, Simon og Søren nede på banen. Vi tager det let, løber 200-metere med lange pauser imellem for at træne hurtighed til på søndag. Bagefter går vi ned i vægtrummet for at træne lidt core og lægge. Simone og pigerne er i fuld gang. Anja sidder på en bænk med benene spredt godt ud, og løfter en vægtstang op og ned over nakken. Den præhistoriske træningsdragt strammes godt ud af hendes struttende bagdel. Synet ophidser mig.
"Hvad så, ser man for en gangs skyld jer hernede?" spørger Simone.
"Ja, vi skal da også have nogle muller." svarer Simon kækt.
"Nå, det var da ellers nyt. Der ligger nogle to-kilos håndvægte derovre, pas på I ikke taber dem over fødderne."
"Det er godt med dig, Simone." Vi lægger madrasser ud, og går i planke. Simone vender sig mod Anja.
"Hvordan går det, Anja?"
"Fint. Jeg tror godt vi kunne lægge fem kilo mere på."
"Ikke i dag. Du udvikler dine muskler hurtigere end led og sener. Hvis du hele tiden træner på maks er det den lige vej til skader. Især her i starten."
"Skal jeg så tage flere reps?"
"Jeg synes faktisk du skal stoppe nu. Du udvikler dig fint, og vi har god tid. Jeg tænker du skal bruge inde-stævnerne her i vinter til at få prøvet det af, og så bringer vi dig i topform til udesæsonen næste år. Men der vil du være førsteårs 17-18 årig, så det er først næste år igen det virkelig bliver vigtigt."
"Du mener seriøst at jeg skal være elite-kaster?"
"100 procent! Du er et kæmpetalent. Se bare hvor stærkt det går for dig hernede."
Anja sætter vægtstangen i stativet og rejser sig fra bænken. Malthe, Simon og jeg ligger i planke på rad og række, og strutter med vores små faste numser i stramme løbetights. På trods af Simones bemærkning har vi faktisk trænet en hel del core, og kan sagtens ligge sådan i 5-6 minutter, mindst. Anja sætter sig på hug ved siden af mig og klapper mig i numsen. Det kilder i underlivet.
"Hvad så Andreas, ligger du der og er lækker?"
"Kun for din skyld!"
"Hov-hov," siger Malthe, "sidder du der og objektiviserer ham?"
"Det kan du tro!"
"Og giver uønsket seksuel opmærksomhed!"
"Hvem siger den er uønsket?"
"Jeg hørte ikke Andreas bede om den."
"Hvad siger du Andreas?"
"Jeg tør ikke sige nej. Jeg er jo fysisk underlegen."
Hun giver mig et lidt hårdere klask i bagdelen og rejser sig.
"Ja det er godt med dig makker. Kommer du over til mig efter aftensmaden?"
"Gerne!"
"OK, vi ses."
Anja og de andre piger forlader rummet, og lader os ligge tilbage.
"Det er altså en helt vildt lækker kæreste du har fået dig!" siger Simon.
"Du synes ikke hun er for tyk?"
"Nej sgu da! Gør du?"
"Nej, men det er der vist mange andre der gør."
"Fuck dem!"
"Skal jeg nu til at være bange for dig?"
"Bare rolig, jeg er ikke typen der snupper min bro´s dame."
"Hvordan går det egentlig med din 2.G´er?"
Simon tøver i nogen sekunder, det er lige som om hans ansigt formørkes. Måske skulle jeg ikke have spurgt.
"Det går sgu ikke." siger han så.
"Hvordan? Altså, har I været sammen eller hvad?"
"Ja, lidt, ved festen i fredags, og også i lørdags."
"Og det gik ikke?"
"Har I nogen sinde prøvet når man har gået og set op til en pige helt vildt længe, og man tror man er mega forelsket, og når man så endelig får hug på hende viser hun sig at være mega nederen?"
Jeg tænker lidt. "Nej, det har jeg egentlig ikke prøvet."
"Hvordan nederen?" spørger Malthe.
"Altså, jeg havde jo ligesom beundret hende på afstand, tænkt at hun var helt vildt sej og selvstændig. Men i virkeligheden var hun jo bare selvoptaget. Snakker aldrig om andet end sig selv. Og mega bitchy. Alt muligt er alle andres skyld."
"Okay. Og det havde du ikke set før?"
"Nej, men det er som om jeg ser hende på en helt anden måde nu. Jeg tror.. det er sgu lidt pinligt, men fordi jeg syntes hun så godt ud så har jeg bare gået og tillagt hende alle mulige andre gode egenskaber også."
"Haha, det kender jeg godt!" siger Malthe. "Altså, ikke med piger selvfølgelig."
"Så nu er hun affortryllet, fordi du har kneppet hende?" spørger jeg.
"Vi nåede faktisk ikke frem til at kneppe." siger Simon.
"Okay, du trak dig i tide? Så har du vel æren i behold."
"Man skal vel ikke skamme sig over at have sex?" indvender Malthe.
"Men hvis man knepper selv om man godt ved at det ikke går?"
"Det kan godt være jeg har æren i behold, men det er sgu nederen alligevel. Altså, med alle de luftkasteller jeg fik bygget op, og nu står jeg bare her og ved ikke hvad jeg skal."
"Hold nu op Simon!" siger jeg. "Du er Fætter Lækker. Sådan en 1.G klasse må da være en kæmpe kasse med saftige svesker der bare venter på at blive guffet af dig!" Det er ikke helt løgn, Simon har ganske vist spinkel løbekrop lige som os andre, men han har fine symmetriske træk og flot mørkt og krøllet hår.
"Jeg ved ikke. Der er vist ved at gå Sugar i den."
"Hvad mener du?"
"Det tror jeg godt du ved."
"Sugar-dating? Seriøst? I 1.G?"
"Mjah, der er et par 2.G piger som har prøvet det, og nu render de rundt og vifter med deres Gucci-tasker, og fortæller vidt og bredt hvor godt det er med en erfaren mand. Og så vil 1.G-pigerne jo ikke stå tilbage."
"Jeg nægter at tro at alle piger på årgangen er klar til at kaste sig ud i det der."
"Måske. Men det fylder fandme meget lige nu. Det er som om vi andre nærmest ikke er noget værd. Som om vi skal forsvare hvorfor de skulle give os noget gratis."
"Eller give dem tasker?" siger jeg drillende.
"Gu vil jeg da ej! Fuck, hvor klamt altså."
"Slap af bro. Du skal nok finde noget, med dit gode udseende."
"Ja det kan du sagtens sige. Skal du over til hende og kneppe i aften?"
"Hvad tror du selv?"
"Er det godt?"
"Det er sindssygt godt. Vi knepper og knepper. Hun er virkelig entusiastisk."
"Lucky you!"
"Det kommer til dig også!"
"Måske. Hvad med dig Malthe, får du noget?"
"Mjah, det går ikke så dårligt." siger Malthe i et lidt drilsk tonefald. Billedet af vores let vraltende rektor dukker op i mit hoved igen.
"Sig mig Malthe, no offense og alt det der, men hvad får I egentlig ud af det?"
"Ud af det?"
"Ja altså, fint nok at du er til fyre, men hvad får to fyre ud af at være sammen?"
"Hmm, hvor skal jeg starte? En partner der ved hvordan det virker for dig, og er lige så gejl. Ingen hovedpine, ingen mens, ingen trickspørgsmål ala ´ser min røv ser stor ud i den her´, ingen alenlange indkøbsture hvor man skal se på sko, ingen beklagelser over hvor trælse veninderne er, man kan se en fodboldkamp uden nødvendigvis at skulle tale sammen.."
"Du ser sgu da ikke fodbold?"
"Det er princippet i det!"
"Okay, men jeg mener, når jeg boller en pige er det jo lækkert for hende også. Men er det ikke mere ensidigt for jer, hvis I for eksempel dyrker analsex?"
Malthe smiler igen lidt drilsk.
"Har du aldrig prøvet at få en finger op i røven når du har sex?"
"Det ved gud han har!"
Det gibber i mig da jeg hører Anjas stemme lige bag os. Vi drejer alle tre hovederne, men holder planken. Der er lidt prestige i ikke at være første mand til at gå ud af den.
"Står du der og lurer på os?" spørger jeg.
"Jeg glemte min telefon, og så lå I der på rad og række og så lækre ud."
"Pas på hun ikke får ideer!" griner Simon.
"Der kunne da godt være plads til mig nedenunder Andreas, tror I ikke?"
"Det er altså seriøst det her!" siger jeg påtaget alvorligt.
"Er han så glad for at få fingeren?" spørger Malthe.
"Ja det skal jeg da lige love for."
"Okay," siger Malthe og vender hovedet mod mig, "prøv så at forestille dig hvor meget det ville kilde hvis du fik en ordentlig slambert op."
"En finger er helt fint til mig!"
"Det siger du bare fordi du ikke har prøvet det andet."
"Seriøst?" bryder Simon ind. "I er sgu da for klamme I to."
"Det virker!" siger jeg. "Du skulle tage at prøve det når du får gang i nogle 1.G´ere."
"Og I taler om at objektivisere!" siger Anja, som har fundet sin telefon.
"Når I kan så kan vi vel også?" siger jeg.
"Ligger ham Malthe egentlig og bager på dig?"
"Pas bare på!" griner Malthe.
"Vi har vist lidt vi skal have snakket om i aften!" siger Anja.
Hun hilser af og forsvinder. Jeg dratter ud af planken som den første, tanken om hvor meget af vores samtale Anja egentlig hørte tager mit fokus.
Vi gør vores øvelser færdige og hilser af. Jeg løber hjem, tager bad, og når lige ud til aftensmaden som min mor står med. Ida spiser hos en veninde. Jeg fortæller at jeg skal over til Anja efter maden. Hun smiler, men på en lidt tynd, eller anstrengt måde.
"Går det godt med jer?"
"Ja, det går rigtig fint."
"Det er godt for dig, Andreas." Jeg fornemmer at hun egentlig glæder sig på mine vegne, men samtidig bliver mindet om sin egen situation.
"Hvad med dig mor? Skal du ikke også ud at finde nogen?" Det er lidt en overvindelse at sige det. På en eller anden måde føles det forkert at have sådan en samtale med sin egen mor.
"Hvad ville du og Ida sige til det?"
"Jeg tror vi begge to ville blive glade for at se dig komme videre." Jeg er faktisk ikke så sikker på Ida, men det her var lidt grunden til at jeg tog emnet op. Jeg vil helst ikke have at mor holder sig tilbage på grund af os.
"Andreas, det er ikke så nemt for mig. Ikke når man har mistet.. på den måde. Hvis vi var blevet skilt så kunne jeg jo være gal på ham, og komme videre på den måde. Men nu er han bare død, og jeg elsker ham stadigvæk."
Jeg får en klump i halsen, prøver at holde sammen på mig selv.
"Jeg savner ham også. Men livet skal jo gå videre."
"Ja.. men din situation er en anden end min. Jeg.. jeg er faktisk ikke sikker på at jeg nogensinde kan være sammen med en anden mand."
Vi snakker lidt videre, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal sige til det. Da vi har spist tilbyder hun at tage opvasken så jeg kan komme hurtigere afsted. Jeg tager imod tilbuddet, mest fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op med situationen.
Da jeg kommer ned på Anjas værelse efter at Merete har lukket mig ind i huset med et frækt lille smil, sidder hun omvendt på kontorstolen med høretelefoner på, intenst optaget af noget kode på laptoppen. Hun har igen taget den der kjole på fra i lørdags. Den smyger sig stramt om balderne sådan som hun sidder, jeg kan ane aftegningen af en g-streng indenunder. Det ophidser mig. Jeg står stille et par sekunder og nyder synet. Hun opdager mig, lukker hurtigt ned for vinduet på laptoppen, og tager lyttebøfferne af.
"Hejsa!"
"Hej. Hvad sidder du og koder?"
"Ikke noget særligt."
"Noget jeg ikke må vide?"
"Måske." siger hun drilsk.
"Arh, kom nu, fortæl!"
"Mænd skal ikke vide alt!"
Hun kommer mig i møde og omfavner mig. Det går op for mig at hun faktisk ikke har tænkt sig at fortælle hvad hun sad og arbejdede på. Forhåbentlig er det ikke endnu et indslag i krigen mod klikerne. Nå, jeg overgiver mig til situationen, det er for lækkert at lade hænderne løbe over hendes krop i det glatte kjolestof. Efter et stykke tid står jeg og ælter hendes balder i faste rolige bevægelser.
"Er min lækre elsker gejl?" spørger hun.
"Totalt!"
Hun knapper mine bukser op, føler på min erektion under boksershortsenes udspilede stof.
"Mmm. Hanrotten er vågen!"
"Hanrotten!?"
"Hmm. Klar til at vise sin overlegenhed overfor hunrotten?"
"Mener du seriøst at du vil prøve det der?"
"Det der?"
"At blive taget i røven."
Hun krænger mine bukser lidt ned, tager mine balder i et fast greb. Jeg bliver en tand mere ophidset.
"Ja, det kunne jeg faktisk godt tænke mig. Jeg synes det lyder rigtig frækt." Hun siger det langsomt, ligesom med eftertryk.
"Og du siger det ikke bare for at please mig?"
"Jeg tror du er rigeligt pleaset allerede." Hun har hænderne nede i mine boksershorts nu, fingrene kilder i spalten. Jeg er for ophidset til at diskutere med hende. I stedet går jeg ned i knæ, smyger den tætsiddende kjole over hovedet på hende nedefra og op, i en langstrakt bevægelse. Indenunder er hun nøgen på nær den sorte g-streng.
"Vi skal have gjort dig klar." siger jeg mens jeg kærtegner hendes balder.
"Velsmurt?"
"Lige præcis. Har du noget at smøre med?"
Hun gør sig fri af mit favntag og finder en tube håndcreme. Det kan nok gå an.
"Prøv at lægge dig på maven i sengen."
"Skal jeg tage g-strengen af?"
"Hvis du vil."
Hun lader den blive på. Lægger sig til rette, og spreder benene godt ud. Jeg tager godt med creme på en finger, og flytter strengen lidt til side, så jeg kan komme til. Kilder lidt omkring røvhullets åbning.
"Er du ophidset?"
"Mmm. Meget."
"Prøv at pille på dig selv."
Hun rækker sine arme ind under kroppen og begynder. Min cremede finger trykker blidt mod åbningen. Da jeg mærker en blød lystbølge gå igennem hende, og hun udstøder et dæmpet suk, begynder jeg lige så stille at lade fingeren glide op. Jeg smører hende overdrevent længe, med langsomme kælne bevægelser. Hun stønner tungt, og det rykker i g-strengen, jeg fornemmer at hendes fingre arbejder ganske intenst. Til sidst trækker jeg fingeren ud, og lader den igen cirkle omkring åbningen.
"Er du klar?"
"Jeg er så klar!" stønner hun.
"Prøv at gå op på knæene."
Hun gør det, spreder benene godt ud, støtter på hovedet og skuldrene så hænderne er frie til at gøre deres arbejde. Jeg sætter glansen op mod hendes glinsende åbning, kører den forsigtigt rundt, mærker virkningen i hendes krop. Hun spreder benene ud alt hvad hun kan. Og så begynder jeg at føre den ind, centimeter for centimeter. Hun er større end Randi, men slutter stadig meget tæt omkring mig. Det er faktisk ret lækkert. Især fordi jeg kan høre hendes egen stønnen tage til, og fornemme at fingrene intensiverer deres arbejde yderligere. Jeg trykker mig forsigtigt i bund. Hendes ryg og balder går op og ned i kontinuerlige lystbølger nu.
"Er det godt?"
"Ja!" stønner hun. "Det kan sgu noget. Prøv at holde den stille. Bare lad hunrotten styre det her."
Hun arbejder forsigtigt omkring mig, rokker frem og tilbage og til siden, lidt ligesom når vi rider eller går i doggy. Stimuleringen er minimal, men det er faktisk rigtig lækkert fordi hun omslutter mig så tæt at jeg ligesom kan mærke hendes lyst og reaktioner direkte i pikken. Og det kilder mere og mere, op langs hele skaftet, en god langtrukken opbygning. Hendes ophidselse tager også til, bølgerne bliver til kramper, hendes stønnen til en form for grynten. Jeg kæmper for at holde min udløsning tilbage. Så kommer hun selv, og krampen er så voldsom at jeg ikke kan undgå at komme med. Hun kramper igen, udstøder et abrupt hvin. Det er næsten som en slagudveksling, først hende, så mig, så hende igen. Så slapper hun af, roterer dovent omkring min pik, og lader den til sidst smutte ud idet hun falder fladt fremad på maven.
"Huuh!" stønner hun. "Det var ret godt, det der."
"Det gjorde ikke ondt?"
"Lidt. Men på en.. lækker måde. Ophidsende. Og så var det også bare helt vildt frækt at mærke din sæd sprøjte inde i mig!"
Aha. Det forklarer dobbeltorgasmen. Hun vender sig rundt, og ligger på ryggen, med de store lår godt spredt ud. Hun skræller g-strengen af i et snuptag.
"Var det også godt for dig?"
"Ja. Det var meget.. intimt. Jeg kunne virkelig mærke dig. Hvordan du havde det. Hvor du var."
"Mm-hm. Var det bedre end med Randi?"
"Ja. Jeg tror vi passer sammen bedre i størrelsen."
Hun griner. "Tror du så at hunrotten har gjort sig fortjent til en lille godbid?"
"Helt sikkert." Jeg lægger mig med hovedet mellem hendes lår, begynder at slikke den varme, saftige dusk. Jeg omslutter hendes bryster med hænderne, svælger i deres fylde, og i de nye lystbølger som berøringen sætter igang. Jeg slikker hende længe, mærker hendes opbygning på ny. Hun kommer dybt, langtrukkent, med en dyb guttural grynten. Så fjerner hun forsigtigt mine hænder fra brysterne og jeg lægger mig op på siden af hende. Et sted oppefra hører vi et meget dæmpet udbrud, ligesom et lille skrig, eller hvin. Jeg kigger spørgende på Anja.
"Er dine forældre også i gang, tror du?"
"Mjah, far arbejder vist sent igen i aften. Jeg tror måske mor hygger sig alene."
"Kan du tit høre dem?"
"Det går ikke så godt igennem. Men.. jeg har også en følelse af at det er gået i stå for dem. Selvom det er svært at vide med sikkerhed."
"Måske gav de den gas mens vi var i sommerhus?"
"Måske. Jeg vil nu helst ikke tro at de holder sig tilbage på grund af mig."
"Hvorfor tror du de er gået i stå?"
"Jeg fornemmer bare.. noget indestængt, eller uforløst, i mor. Mens far bare arbejder helt vildt meget."
"Så du tror din mor er frustreret?" Det passer meget godt med min egen fornemmelse, men det tør jeg ikke sige.
"Det er svært at vide. Men hvad med min kæreste? Mon han ligger og er frustreret?"
Hendes hånd glider ned i skridtet på mig, føler på mit lem som er halvstift igen. Det stivner helt under hendes nysgerrige berøring.
"Ham Malthe, er han egentlig homo, eller bi?"
"100% homo! Han er sprunget ud indenfor det sidste års tid. I starten var han lidt usikker omkring det, men det er vist gået over."
"Har han så en kæreste?"
"Nix. Det kan være det kommer med tiden. Men lige nu er det vist bare fuld pedal!"
"Det lød næsten som om han flirtede med dig?" Hendes tommelfinger gnubber glansens lille kløft. Det kilder svagt, lækkert.
"Det skal du ikke tage dig af. Vi er vant til at tage pis på hinanden." En finger kilder omkring røvhullets åbning.
"Du går ikke og drømmer om at blive kneppet i røven af en anden fyr?"
"Hvorfor skulle jeg det, når du gør det så fint?"
"Hm. Lad os se lidt på det!" Fingeren glider længere op. Med den anden hånd nulrer hun glansen. Hun begynder at arbejde mig op. Det kilder i pikken, i numsen, og op ad rygsøjlen. Jeg bliver igen overrasket over hvor god hun egentlig er. Efter nogle få minutter står min ryg i en bue op fra sengen, og mine ben spjætter da ladningen sprøjter op over mit maveskind og brystkassen. Jeg falder slapt tilbage i madrassen, Anja tørrer mig af med Kleenex.
"Sådan. Vi kan jo ikke have at du render efter fremmede mænd!"
Vi lægger os på siden overfor hinanden. Jeg lader et par fingre glide op imellem hendes ben. Hun nyder det afslappet, trykker sig tæt ind til mig.
"Det er egentlig lidt vildt." siger hun.
"Hvad er vildt?"
"Vi har slet ikke snakket om kliker og sociale medier siden du kom."
"Det er utroligt hvad erotik kan."
"Ja." Mine fingre glider et hak længere op.
"Hvad var det for en hemmelig ting du sad med da jeg kom?" Jeg lader fingrene spille lidt på det gode sted.
"Hvis jeg fortalte det var det jo ikke hemmeligt længere?"
"Er du i gang med dit næste anslag?"
"Nej, det er noget helt andet." Jeg trækker fingrene udad, masserer lidt på klitten. Hun sukker svagt.
"Vil du tage den der Telegram-profil ned?"
"Uh, det kilder godt det der."
"Du snakker udenom. Vil du?"
"Måske. Synes du jeg skulle tage den ned?"
Jeg lader fingrene glide opefter igen, sakser blødt frem og tilbage, mærker en ilning i hendes krop.
"Ja, det synes jeg faktisk du skulle."
"Fordi du er bange for at blive overfaldet?"
"Eller for at du skal ryge i fængsel."
"Jeg ved hvad jeg gør."
"Men du ved ikke hvad de kan finde på at gøre."
"De?"
"Klikerne." Jeg skyder fingrene op så langt jeg kan, mærker en svag sitren i hende.
"Det er altså rigtig dejligt det der."
"Og du snakker stadig udenom." Jeg trækker fingrene ud til kanten igen, standser deres bevægelser.
"Ligger du og instrumentaliserer din seksualitet for at få mig til at gøre som du siger?"
"Måske."
"Så skal det også være godt!"
Jeg tager fingrene op til det gode sted igen. Bearbejder det først langsomt, så med stigende intensitet. Den anden hånd kilder mellemkødet. Mod tungespidsen en strittende brystvorte. Jeg arbejder med hende i mindst en halv time, tager hende frem til endnu en dyb, dump orgasme, der løfter hende op fra madrassen og smider hende tungt ned med et dybt, forløst grynt. Bagefter holder jeg fingrene stille i hendes varme fugtige indre, imens hun slapper af, og ruller halvt om på maven.
"Okay" siger hun sagte, "jeg tager den ned imorgen."
"Tak!" Jeg trykker mig helt tæt ind til hendes bløde, varme, og let svedige krop. Efter et stykke tid kommer der en rytme over hendes åndedræt som fortæller mig at hun er faldet i søvn.
Jeg lægger mig på ryggen og stirrer op i loftet. Tanken om hvad klikernes næste træk kunne være går mig stadigvæk på. Men i det mindste har jeg Anja. Jeg vil altid have Anja. Jeg kigger en gang til på hendes sovende, glinsende krop, ryggens kurve der langsomt hæver og sænker sig med vejrtrækningen, bagdelens erotiske buer. Så slukker jeg lyset, trækker forsigtigt dynen over hende, ruller om på siden og falder hurtigt i søvn.
Erotiske noveller skrevet af Anonym