Skoledagen var gået uden, at Sørine kunne koncentrere sig overhovedet. Det havde været så fantastisk og alligevel så mærkeligt i går. Og nu i skolen kunne hun ikke vise det. Eller kunne hun?
Og derovre sad Andreas, fordybet i noget matematik, men det var nu ikke matematik, han spekulerede over. Det var snarere noget biologi. Hvis han nu tænkte et par dage tilbage, havde Sørine været én blandt flere søde piger, og pludselig var hun i løbet af et øjeblik blevet den mest fantastiske, smukkeste, sødeste pige, man kunne forestille sig. Hans øjne slap bogen, og han prøvede diskret at dreje hovedet for at se på hende.
I det øjeblik deres øjne mødtes, kiggede hun væk. Hvorfor? Ville hun ikke se ham i øjnene? Var han gået over stregen? Det havde virket så ukompliceret og rigtigt i går. Han vendte tilbage til bogen og sukkede.
De var ikke mindre forvirrede, da klokken ringede ud. Et hørbart lettelsens suk gik igennem klassen. Skolen var ovre, og alle havde travlt med at komme videre i livet. Sørine deltog ikke i massespurten ud, men pakkede åndsfraværende sine ting. Andreas gav sig selv et los og gik tøvende hen til hende.
”I går… gik… gik jeg over stregen?” spurgte han stille.
Sørine lod sin clutch forsvinde i rygsækken og kiggede på ham. Hun skulle bruge et øjeblik til at tænke over svaret og ryste på hovedet.
”Jeg… jeg… blev selv helt… overrasket over… hvor… hvor tændt jeg blev” svarede hun stille og skottede bekymret mod klassens dør, ”men… men… det… det er ikke det eneste, jeg tænder på… tror jeg.”
”Hvad da?” var det mest geniale, Andreas’ hjerne kunne frembringe, for den var i det ene øjeblik utrolig lettet – og i næste øjeblik blev den grebet af rædsel over, hvad der ville komme ud af Sørines mund nu.
”Jeg…” kom der ud af Sørines mund, efterfulgt af en irriteret lyd. Så sukkede hun, trådte et skridt frem, greb nærmest voldsomt om Andreas’ nakke med den ene hånd, kom op at stå på tæerne og pressede sine læber mod hans. Andreas åbnede villigt munden, da hendes tunge banede sig vej, og pludselig var det et intenst og intimt øjeblik. Sørines frie hånd nussede blidt hans skridt.
”Jeg vil mærke dig… i mig” nærmest hviskede hun, da hendes læber slap hans.
”K… kan du komme ned til mig?” spurgte han.
”Jeg skal til træning senere” oplyste hun. ”Hvad med bagefter?”
På sin vis var hun lettet, da han nikkede. Åbenbart mente han ikke, at det, hun skulle gøre, hvad han ville, betød, at hun ikke kunne have et liv ved siden af. På sin vis var han lettet, for det gav ham tid til at rydde op på værelset.
Han fik ryddet op, da han kom hjem. Han lagde vasketøjet i vasketøjskurven, han skiftede sengetøj (og også her lagde han det snavsede linned i kurven uden tanke om, at det godt kunne være, at nogen eventuelt ville undre sig). Han støvsugede (endda under sengen!) og skabte generelt lidt orden. Og så var der kun tilbage at vente. Og lige netop dét kunne han ikke, så rastløs han var i hele kroppen. Så han vandrede op og ned af gulvet på værelset. Hvornår kom hun? Hvordan ville det være? Og så slog det ham: Tog Sørine pillen? Eller skulle han skaffe kondomer? Mon han bare kunne gå op til tanken efter nogle (Han var ikke for stolt)? Så måtte han smile, da han kom i tanker om, at han måske skulle sætte en seddel på døren, hvis nu Sørine kom, mens han var væk, ”Kommer straks. Er ude at købe kondomer”. Men han nåede frem til, at han måtte købe dem. Alternativet var ikke til at bære.
Han stod og låste hoveddøren, da Sørine svingede ind i indkørslen på sin cykel.
”Er du på vej ud?” Hun kunne mærke en begyndende skuffelse i maven.
”Jeg… ville købe kondomer” stammede Andreas.
”Nå, sådan” sagde hun med en vis lettelse, ”… men jeg er på piller.”
Dér kom det dér underfundige udtryk i hendes øjne igen, og Andreas blev helt blød i knæene.
Det var ikke Andreas, som tog initiativet. Det var heller ikke Sørine. Det var som om en usynlig kraft smed dem i armene på hinanden. Det blev et langt, intenst, dybt og tiltrængt kys.
”Er du alene?” nærmest hviskede Sørine forpustet, da deres læber havde sluppet hinanden.
Han nikkede.
”Og dit værelse?” spurgte hun.
”Kom!” sagde han og tog hendes hånd. Også da de havde lukket døren her, førte den usynlige kraft dem i armene på hinanden og fik deres munde til at mødes.
Da de havde løsnet sig igen, var det, som om de blev forfjamskede.
”Har du…?” spurgte Sørine.
Andreas vidste, hvad hun spurgte om, og han vidste instinktivt, at det kunne være farligt farvand.
”Jooeh” sagde han nølende, mens han nåede frem til, at med Sørine ville han spille med åbne kort. ”Det… det var ikke nogen stor succes. Hektisk og utålmodigt.”
Sørine nikkede smilende. Dét vidste hun godt, hvad var. ”Samme her” oplyste hun, ”men du behøver ikke have travlt. Du skal nok få min fjams, og hvis det ikke går godt, får du den bare igen.”
Andreas kunne næsten ikke begribe, at han skulle være så heldig at høre dette fra Sørine, hvis øjne smilede til ham, og det var drøncharmerende, for hun var højrød i hovedet. Han kunne kun smile.
Hun begyndte at knappe hans skjorte op, men stoppede og kiggede på ham.
”Hvad? Jeg ved godt, jeg er knaldrød i bærret” udbrød hun.
Der gik et halvt sekund, så begyndte de begge at fnise uden, at det var morsomt som sådan.
”Hvis… hvis det er sådan, det føles at være forelsket, kan jeg pludselig godt forstå, at folk synes, det er fantastisk” konstaterede han.
Og bang! Kraften var der igen, og de hang ved hinandens læber. Det gik direkte over i, at Sørine knappede Andreas’ skjorte op. T-shirten blev trukket op, og snart mærkede han hendes fingre på sit maveskind. En uvant fornemmelse, som arbejdede sig op til brystkassen under T-shirten. Han havde faktisk ikke vidst, hvor følsomme hans brystvorter var, før Sørine begyndte at nulre dem. Først forsigtigt, så lidt hårdere.
Han tog fat i linningen på Sørines stribede sweatshirt. Hun gav slip på ham og løftede armene. Så stod hun dér, i BH og cowboybukser og afventede et sekund. Så tog hun initiativet igen. Trådte frem og trak skjorten af ham, hev T-shirten af og åbnede hans bukser og trak dem ned.
”Hvad Søren?” udbrød hun grinende, da hun så hans boxershorts. ”Find Holger! Nej, hvor kikset!” Efter at have rystet på hovedet med et smil fra øre til øre tilføjede hun: ”Så skal jeg vel finde Holger først, før jeg trækker dem af dig.”
Andreas blev helt forlegen. ”Øh… det behøver du ikke” forsøgte han.
”Jo, jo! Har man sagt A, må man også sige B!” sagde hun gammelklogt.
Selv en blind ville have set, at det morede hende at drille ham. Andreas måtte sande, at hans tålmodighed havde grænser. Hun satte sig på hug foran ham.
”Lad os nu se” mumlede hun og begyndte at studere hans boksershorts. Hun lod pegefingeren følge øjnene.
Andreas sukkede. Dette kunne blive langvarigt, var han bange for.
Pegefingeren bevægede sig hen over boksershortsene.
”Nu har jeg ham!” udbrød hun og greb hårdt fat om hans diller, så pludseligt, at det gav et sæt i Andreas. ”Og han undslipper ikke!” supplerede hun og lirkede shortsene ned uden at give slip.
Med bukser og shorts om anklerne puffede hun ham ned i sengen. Med et snuptag fik hun hevet bukser, shorts og strømper af ham.
Nøgen lå han på sengen. Lemmet var stort og hårdt. Han så på Sørine, som tog BH’en af. Det første blik på hendes bryster. De var fine. Som alt ved hende. Hendes brystvorter var store og lysebrune. Hun vrikkede cowboybukserne af. De små trusser fulgte. Nøgen stod hun dér. Forlegent strøg hun en hårtot væk fra sit ansigt. Så kravlede hun ind til ham i sengen og trak ham ind til sig. Et øjeblik lå de bare.
”Dejligt at mærke hele din krop” hviskede hun. I dette øjeblik var Andreas af en eller anden grund stolt som en pave.
”Tak” kunne han kun finde på at sige.
Hun understregede sin pointe med et nyt, dybt kys. Fire hænder gik på opdagelse. Intet var så interessant som hinandens kroppe. Og at blive mærket af en anden på steder, som ingen andre havde mærket på før, og selv om de begge vidste, at det, de arbejdede hen imod, var at lade pikken og fjamsen mødes, så havde de nøjagtigt oparbejdet så meget erfaring, at de vidste, at det var en god idé at trække det ud, selv om det var hårdt.
Først da Sørine tog hans hånd og lagde den på sin revne, hviskede hun: ”Mærk, hvor våd jeg er!” vidste de begge, at nu var tidspunktet kommet. Sørine nød hans forskende fingre i sig.
”Har du nogle ønsker, eller skal jeg prøve at ride dig?” hviskede hun. ”Jeg er rød i bærret igen, ikke?” tilføjede hun.
Han nikkede og smilede: ”Jeg ønsker, at … at du rider mig! Og ser frem til udsigten.”
”Hvor er du sød” sagde hun næsten henført og satte sig overskrævs.
Det føltes lidt kejtet, da Sørine førte pikken mod revnen. Forsigtigt kørte hun den frem og tilbage og fik et nydende udtryk i ansigtet. Så sænkede hun sig ned over pikken.
Allerede nu føltes det helt anderledes end dengang med… hvad var det nu, hun havde heddet… tænkte Andreas. Der var næsten ingen gnidningsmodstand… det gled bare som smurt.
”Så langt, så godt” konstaterede Sørine, smilede forlegent og rettede på en tot hår.
Hun løftede sit underliv og sænkede det igen. De smilede begge. Hun gentog det. Det var, måtte han indrømme, en uforlignelig følelse. Hun så ud til at have det på samme måde og begyndte nu at bevæge sig op og ned regelmæssigt men ikke hurtigt. Lidt efter begyndte hun på små roterende bevægelser. Hun lukkede øjnene. Dette føltes rigtigt!
Andreas havde svært ved ikke at være begejstret. Det ene var udsigten til Sørine, nøgen og nydende. Hendes bryster gyngede i takt. Han måtte nok hellere holde dem…
Det andet var den fornemmelse, han havde i pikken. Han ville nok gerne have haft det hurtigere, men han vidste også, at han så bare ville sprøjte.
Før eller siden ville det alligevel ske, måtte han sande. Han flyttede hænderne til hendes hofter. Han begyndte at støde til.
”Travlt?” spurgte Sørine drillende og løftede (skideprovokerende) sig op, til han følte, at det var lige før, han faldt ud.
”Af en eller anden grund” svarede han uden helt at forstå, hvorfor han havde så travlt.
”Jaså” mumlede hun og sænkede sig med raketfart.
”Åh...” stønnede Andreas. Og Sørine gentog bevægelsen. Hurtigere og hurtigere. Det varede ikke længe, før han vidste, at nu skete det om et splitsekund.
”Shit” udbrød han.
Så skete det. Han løftede afværgende hånden, og Sørine læste ham rigtigt. Lige nu kunne han ikke tåle de voldsomme bevægelser. Sørine bøjede sig ned og kyssede ham. Bevægelserne i hendes underliv blev små, blide ryk frem og tilbage.
”Du er lækker” hviskede hun.
Andreas anede slet og ret ikke, hvordan han havde fortjent dette.
Hun sænkede sin overkrop og lagde hovedet på hans skulder. Sådan lå de stille lidt. Hun mærkede ham skrumpe i sig.
”Det var dejligt” hviskede han efter en lang periode, hvor de ikke behøvede at sige noget.
”Det var det også” svarede hun. Efter en pause tilføjede hun: ”I dag var dejligt. I går var … vildt og spændende.”
Andreas nikkede, glad for tilbagemeldingen. ”Men du fik ikke…” indvendte han.
”Orgasme?” fuldførte hun sætningen og rystede på hovedet. ”Jeg… jeg tror måske ikke, at det er helt let at få for en kvinde, hvis krop man ikke kender godt. Du… du er ligesom programmeret til at sprede din sæd. Jeg er nok mere programmeret at tage imod… den rigtiges sæd” filosoferede hun. ”Det skal nok komme.”
”Måske” mumlede han. Det lød ikke dumt. På den anden side ville han gerne have, at hun fik orgasme. Man har vel sin stolthed!
”I går fik du” sagde han.
Hun nikkede. ”Jeg … jeg kender måske også min krop temmelig godt… og nu rødmer jeg igen” hun sukkede opgivende og smilede til ham.
Andreas var nærmest lykkelig over, at Sørine åbenbart ikke mente, at hun behøvede at spille komedie. Der var vist meget, han var nærmest lykkelig over og kiggede hen på hende, og hendes smil fortalte, at hun havde det på samme måde.
”Må… må jeg godt prøve at få dig til at… komme?” spurgt han.
Hun tænkte lidt, så så hun alvorligt på ham: ”Det må du gerne, men jeg vil gerne have lov til at stoppe, hvis det bliver for akavet, og så skal du ikke blive sur på mig eller dig selv, hvis det ikke lykkes.”
Andreas tænkte lidt. Hun havde jo ret! Han kom op på albuerne.
”Det er så befriende, at du kalder en spade for en spade.” Han fortsatte lidt efter: ”Skal jeg ændre målet: Jeg vil lære din krop at kende.”
Hun smilede og greb hans højre hånd med begge hænder og trak den op til sig. Hun bøjede pegefinger og lillefinger lidt mere, langemand og ringfinger lidt mindre og flyttede hans hånd til sit skød og åbnede det for ham.
”Jeg ved det godt” sukkede hun åbenbart tydeligt bevidst om, at hun fik farve i kinderne igen. Hun dirigerede hans håndbevægelser til en start. Så gav hun slip og lænede sig tilbage.
Små sætninger som ”Lidt hårdere!”, ”Lige dér!” og ”Uuh!” guidede Andreas på vej.
Hendes mis sagde slubrelyde, når han gjorde, som hun sagde.
”Brug den anden hånd på brysterne” forlangte hun. Lidt senere: ”Tag ved!”
”Det… det… er så lækkert, Andreas!” var de sidste klare ord, hun sagde. Det blev afløst af støn, noget senere af hulk. Hun greb en pude og holdt den for ansigtet. Det var, som om hele hendes krop spændtes. Hun brølede et dybt brøl i puden. I et splitsekund blev Andreas’ hånd våd, mens hendes krop slappede af, selv om hendes bryster og brystkasse hævede og sænkede sig hektisk.
Da hun fjernede puden fra sit ansigt, var Andreas lige ved at begynde at grine. Hendes makeup var fuldstændig spoleret, men så så han hendes øjne, hendes smil og indså, at han var vidne til noget stort.
”Du har fået mig til at komme” hviskede hun anerkendende. Møjsommeligt kom hun op og faldt ham om halsen. Kysset blev intenst.
”Og du er blevet stiv igen” fortsatte hun.
Det kunne han ikke benægte. ”At sidde og se dig… vride dig sådan… det var også … stort.”
”Det er du også” smilede hun. Hun gav ham et hastigt kys. ”Jeg er så følsom nu” fortalte hun, ”og jeg ved ikke, om det her er en god idé, men vi kan vel prøve.”
Og inden Andreas fik tænkt færdig over sit svar, havde Sørine vendt sig om og lå med ansigtet på sengen og røven i vejret, og det slog ham, at han ikke behøvede svare.
”Og husk, vi har tid” sagde hun mildt, mens Andreas kom op på knæene. Hvilket syn!
Forsigtigt placerede han pikhovedet ved skedeåbningen. Forsigtigt pressede han sig ind, og han indså hurtigt, at han ikke havde behøvet at være forsigtig. Det gled bare.
”Lad mig mærke dine boller klaske mod min følsomme klit” nærmest gryntede hun.
Lige nu var hun lidt vild! Men hvem vil afslå sådant et ønske? Andreas ville ikke. Han opdagede, at hun holdt sine hænder samlet på ryggen. Om det var bevidst, kunne han ikke afgøre. Han tøvede et øjeblik, så lod han en hånd holde om håndleddene og holdt fast, mens han forsat opfyldte hendes ønske uden at være gammeltrængende.
Ja, det var hårdt, men Sørines hulk og ikke mindst følelsen i pikken var det hele værd.
Sørine borede sit ansigt i madrassen.
”Nej!” råbte hun ind i madrassen og lidt efter ”Jeg kommer igen!”
Andreas satte de afgørende 5-6 stød, som ville få ham til at komme, ind.
Sørines forudsigelser var rigtige. Hovedparten af et dybt grynt blev opfanget af madrassen. Sekunder efter måtte også Andreas slippe en uskøn lyd, mens han tømte sig.
”Hvor er det vildt!” stønnede Sørine.
Hun var forpustet. Hun trak sig væk fra hans pik, lagde sig ned, trak dynen op. Med en håndbevægelse fik hun Andreas til at lægge sig ved siden af. De kiggede bare på hinanden, behøvede ikke sige noget.
”Du virker så … afklaret… i dag” sagde Andreas endelig.
Hun nikkede stille. ”I går var jeg mest… overvældet. I dag… har jeg på fornemmelsen… at vi begge har truffet et valg. Og… og jeg vil gerne dig. Gerne dig og mig.”
Andreas havde på fornemmelsen, at hun gerne ville sige noget mere. ”Kom med det!” opfordrede han.
”Ok!” Hun satte sig op og så meget koncentreret ud. ”I dag var vildt, vildt lækkert… men… men jeg vil også gerne, at du husker i går, at… at du også gerne må bestemme.” Hun trak vejret lettet. Nu var det ude.
”Det manglede da bare. Du skylder mig jo penge” sagde han muntert.
Hun smilede. ”Også ellers” sagde hun næsten uhørligt.
Da han nikkede, fortsatte hun: ”Og… og jeg tror nok – hvorfor skal det være så svært – at… at jeg godt kan lide, hvis du er… lidt hård.”
Andreas kunne fornemme, at hun var gråden nær ovenpå den indrømmelse. Hun studerede ham med et ængsteligt blik. Hvordan mon han ville reagere? Han trak hende ned til sig. Hans indtrængende tunge var velgørende, næsten forløsende for hende.
”Ja, du har ret, jeg har også truffet et valg” sagde han, da de havde kysset færdig, ”jeg vil os også, og det er bestemt ikke blevet mindre de sidste minutter” oplyste han.
Han så hendes lettelse, hendes smil med en tåre i den ene øjenkrog. ”Og se så at gøre dig nyttig og slik mig ren!”
Med et ”Tak” forsvandt hun under dynen. Hun sagde tak. Han havde ikke drømt om, at en pige ville sige tak for, at hun måtte tage hans pik i munden. Ringe var det ikke!
De havde talt lidt, da Andreas’ forældre kom hjem. Det var en nærmest lykkelig Sørine, som Andreas præsenterede for dem, og det føltes enormt akavet og lidt godt at spise krebinetter med dem, når man havde lyst til noget helt andet!
Rettet af Anne1
Erotiske noveller skrevet af HamDér