"Nå Andreas, der er ikke meget fremmøde til dig?"
Magnus, vores idrætslærer, kigger lidt usikkert på mig. Det er torsdag, klokken er tre, og vi står i skolegården ud for gymnastiksalen. Magnus har fundet på et arrangement hvor de som har lyst kan tilbyde at undervise i en sport de selv dyrker, for dem som er nysgerrige. Jeg har tilbudt en løbe-session, og Magnus syntes ideen lød meget god, for der er trods alt en del som løber lidt, uden at vide noget særligt om det. Men jeg har ikke selv forventet noget fremmøde, alle kan jo finde ud af at løbe, og de færreste synes det er særlig spændende. Det var faktisk lidt min plan at jeg kunne udnytte tiden til en træningstur for mig selv. Indtil videre ser det ud til at lykkes meget godt. Pladsen er tom, de sidste piger er lige tullet ud mod skoven til noget kettle-bell træning som Annika ville vise dem. Anja har taget Heidi og Ida med på stadion, tanken om Heidi med en fire-kilos kugle i sine tynde arme er faktisk lidt sjov.
"Ja, det ser ud til at jeg må undervise mig selv."
"Er det okay med dig? Du kunne også hoppe på et andet hold."
"Arh, nu er de allerede afsted. Og jeg har løbetøjet på. Jeg skal alligevel ud at træne idag."
"OK, jamen så stik du bare af." Jeg havde lidt frygtet at han ville brokke sig, men det ser ud til at han er glad for at slippe ud af situationen, som han åbenbart synes er pinlig.
"Fint, vi ses!" siger jeg, og skal lige til at stikke af, da jeg pludselig hører Cecilies stemme bag mig.
"Hej, Andreas!"
Jeg vender mig om, og ser hende komme imod mig. Hun har en tætsiddende løbejakke på, og sorte tights med en smule glans. Det fremhæver faktisk hendes krops lidt beskedne kurver ret godt. Men jeg undrer på hvad hun har tænkt sig.
"Undskyld jeg kommer for sent! Kan jeg nå at være med endnu?"
"Tjah, der er ikke andre som er hoppet på, så hvis du har mod på lidt eneundervisning?"
Jeg håber halvt om halvt at hun vil trække sig. Os to alene på løbetur bliver temmelig akavet, efter vores sammenstød i går. Men hun virker helt uanfægtet.
"Det lyder rigtig fint. Skal vi vente længere, eller skal vi bare komme afsted?"
"Jeg tror ikke der kommer flere."
"Okay, hvad havde du tænkt dig at vi skulle lave?"
"Det kommer lidt an på. Vi kan jo jogge lidt derudaf, og så kan du fortælle mig hvad du laver af løb?"
Jeg begynder stille og roligt at jogge ud af skolegården, og hun følger med. Faktisk løber hun forbi mig, og jeg tager tempoet lidt op. Vi løber ved siden af hinanden på fortovet på vej ud mod skoven. Lige da hun passerede mig fik jeg et glimt af hendes bagdel i de glinsende tights. To små perlende bobler. Det må næsten være noget hun har arbejdet med, for hun er generelt set lidt for tynd efter min smag. Julies og Noras snak om hendes manglende selvværd får mig faktisk til at tænke på anoreksi, men okay, så tynd er hun måske heller ikke, og hun virker til at løbe fint nok.
"Jeg er begyndt med at løbe her den sidste måneds tid." siger hun. "Altså, jeg træner jo mest fitness nede i centret, så jeg tænkte det kunne være en god opvarmning, men så ville jeg jo også gerne have bedre kondi, og brænde nogle kalorier. Så nu prøver jeg at løbe sådan 20-25 minutter, og så lave fitness bagefter."
"Det lyder som en udemærket ide. Løber du så på løbebånd?"
"Måske til vinter. Men jeg synes løbebånd er kedeligt. Det virker bedre for mig at løbe udendørs."
"So true!" siger jeg med overbevisning. Jeg har sgu heller aldrig brudt mig om løbebånd.
Jeg kan høre hendes fødder klaske i jorden, og kigger lidt på hendes stil. Hun løber noget foroverbøjet, og hendes arme trækker ind foran kroppen i en kantet, anspændt bevægelse.
"Må jeg prøve at rette lidt på din løbestil?"
"Ja, fyr løs!"
"Okay, allerførst prøv at lade være med at trampe så meget. Det belaster underbenene. Prøv at rulle lidt på ydersiden af foden når du sætter i, ikke for meget, bare så du ligesom ruller hen over skridtet."
Hun forsøger sig lidt med det, og lyden af hendes skridt bliver svagere.
"Man kan næsten ikke høre dine skridt?" siger hun.
"Nope. Stille som en Ninja! Men du kommer også godt efter det nu. Føles det anstrengende?"
"Nej, jeg skal nok bare koncentrere mig lidt om det."
"Det er også vigtigt ikke at overdrive. Nu giver jeg dig lidt flere inputs, og det kan godt være du ikke kan sætte det hele sammen lige nu, men så har du i hvert fald noget at arbejde med."
"Sure!"
"Prøv at rette dig op i ryggen. Ja, sådan. Løft blikket, kig lidt længere frem ad fortovet, måske 30 meter eller sådan noget."
Hun finder hurtigt ind i en mere opret løbestilling. Det får hendes spinkle bryster til at stå en anelse frem i den stramme løbejakke. En solstråle strejfer hendes bagdel, og det går op for mig at man kan ane kanten af et par blondetrusser gennem stoffet. Hun er faktisk næsten sexet når hun løber sådan. Jeg kan stadig høre hendes skridt, men ikke så meget som før.
"Prøv også at slappe lidt af i armene. Lad være med at bøje mere end halvfems grader i albuen. Og lad dem køre lige frem og tilbage, i stedet for at trække ind foran kroppen. Sådan ja. Små afslappede bevægelser. Det hele handler om at minimere dit energiforbrug."
"Det føles faktisk meget godt."
"Ja, nu bliver det måske lidt psykedelisk, men prøv at sætte dine tommelfingre på det yderste led af pegefingeren. Og så bare kig fremad, og mærk at du ligesom flyder."
Hun gør det, og jeg kan se at hele hendes krop spænder en smule mere af.
"Wauv, det er næsten.. meditativt."
"Ja, det er en god følelse at have når man skal løbe langt."
Vi nærmer os det sted hvor man drejer ind i skoven, har vel løbet en kilometer eller sådan noget. Og hun løber allerede helt pænt. Så meget er der jo heller ikke at sige om løbeteknik. Hvordan fanden skal vi komme igennem den her tur uden at det bliver for anstrengt? Måske kan jeg vise hende lidt terrænløb inde i skoven, stigninger og nedløb, den slags. Men det rækker vel heller ikke så langt. Hvorfor tog hun i grunden med? Er hun ægte interesseret i løb, eller er der en anden grund?
"Skal vi ikke snart til at løbe rigtigt?" spørger hun, sådan lidt ud af det blå.
"Hvordan mener du? Jeg synes du løber fint lige nu." Vi drejer ind på gruset, det knaser under vores fødder.
"Jeg mener, man skal vel løbe hurtigere end det her?"
Spørgsmålet kommer lidt bag på mig, for jeg synes faktisk at vi løber ret hurtigt, måske 4:30 per kilometer, eller deromkring. Jeg kaster et hurtigt blik på mit GPS-ur, og får det bekræftet. Det er selvfølgelig ikke specielt hurtigt for mig, men mere end respektabelt for en pige på 16 der næsten lige er startet. Jeg er lidt overrasket over at hun uden videre kan følge med til det.
"Synes du vi løber langsomt?"
"Jeg kunne i hvert fald sagtens løbe hurtigere."
"Okay, men det her er et fint tempo til grundtræning."
"Hvad mener du med grundtræning?"
"Aerob træning, opbygning af muskler, sener og led."
"Skal man ikke løbe alt hvad man kan for at det virker?"
"Absolut ikke. Især ikke når man er nybegynder. Et års tid med roligt løb, hvor man stille og roligt bygger distancen op, og så kan man måske begynde med noget mere intensivt."
"Et år!? Hvorfor det?"
"Fordi løb er belastende. Hvis ikke man passer på render man lynhurtigt ind i skader."
"Jeg plejer altså at løbe alt hvad jeg kan."
"Okay. Kan du prøve at vise mig hvordan du ville løbe normalt?"
"Selvfølgelig." Hun skruer omgående farten op, og jeg glider med. Jeg kan se at hun begynder at spænde op igen, men jeg kommenterer det ikke, lader hende bare gøre som hun er vant til. Kilometertiden på GPS´en falder hurtigt, og lægger sig til rette lige omkring 4:00.
"Og det her gør du i 20-25 minutter?"
"Ja, sådan cirka."
"Er du så ikke helt udmattet?"
"Jo, men det skal man vel være?"
"Hør her, lad os lige tage farten ned igen. Har du nogensinde overvejet at begynde på atletik?"
"Næh, hvorfor skulle jeg det?"
"Fordi du er 16 år og næsten lige startet, og du løber fem kilometer på tyve minutter. Det er der altså ikke ret mange piger på din alder der gør. Jeg tror du kunne blive rigtig god hvis du prøvede."
"Men jeg synes ikke løb er sjovt. Det er bare anstrengende!"
"Det er fordi du altid løber fuld skrald. Prøv at holde det her tempo, og find tilbage i den stil jeg viste dig før."
Hun retter sig igen op i ryggen, slapper af i overkroppen, og lader blikket glide fremad på stien. Vi løber på et langt lige stykke af en større skovvej. Solen er kommet frem, skinner lavt gennem det rødgule efterårsløv. En lille smule diskret skov-magi. Vi løber i tavshed et par minutter.
"Hvad synes du så?"
"Det er faktisk lidt lækkert. Næsten som at flyde på vandet. Jeg bliver sådan helt.. tom oven i hovedet. Altså, på en god måde. Men.. får vi noget ud af det her?"
"Træningsmæssigt får du en masse ud af det. Sagen er at dine muskler og iltoptagelse kan opbygges hurtigere end dine sener og led. Hvis du altid løber alt hvad du kan vil du ret hurtigt få skader. Mærker du egentlig nogen ømheder når du løber?"
"Næh. Jo, den sidste uges tid har der været en lille ømhed nede ved skinnebenet, eller lægmusklen, lige når jeg begynder. Men det går væk næsten med det samme."
"Jeps, det kaldes skinnebensbetændelse. Hvis du tager en uges pause eller to lige nu slipper du af med det uden problemer. Men hvis det bider sig fast bliver det meget smertefuldt og svært at kurere."
"Nå, men så er det måske ikke en god ide at begynde på løb?"
"Det ville være en god ide at du fik noget ordentlig vejledning. Og måske nogle træningsmakkere."
"Har I mange pige-løbere i klubben?"
"Vi har faktisk ikke rigtig nogen på din alder, desværre. Men vi har en senior-gruppe af piger, og jeg tror faktisk godt du kunne løbe med. Niveauet er lidt blandet."
"Men.. jeg vil jo bare gerne tabe mig lidt."
"Hvis du vil brænde kalorier er det faktisk bedst at løbe langt og langsomt, som vi gør nu. Men hvorfor vil du egentlig tabe dig?" Jeg skal lige til at sige at hun er tynd nok allerede, men tager mig i det. Vil nødig antyde at hun måske er for tynd.
"Det ved du jo godt! For at være attraktiv. Score de gode fyre."
"Undskyld jeg siger det, men du bliver altså ikke mere attraktiv af at blive tyndere end du er nu."
"Det siger du!"
"Hvad mener du?"
"Du er kæreste med Anja. Sig mig, tænder du egentlig på ty.. buttede piger?"
Jeg mærker en irritation over antydningen, men tager mig igen i det. I betragtning af at hun er et af Steph-klikens kernemedlemmer er det faktisk ret godt gået at vi ikke er røget i flæsket på hinanden endnu. Det ville være en skam at ødelægge det.
"Jeg tænder på kvindelige former. Og entusiasme. Det har Anja rigeligt af."
"Ja tak, det har jeg set." Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til det. Tavsheden larmer i nogle sekunder.
"Undskyld." følger hun op, ser næsten betuttet ud. "Synes du jeg er for tynd?"
"Nej, men.. jeg synes i hvert fald ikke du skulle være tyndere. Siger Martin at du er for tyk?"
"Jeg slog op med Martin i går." siger hun lavmælt.
"Nå, okay. Undskyld så."
"Det er i orden. Men altså, nu skal jeg jo ud på jagt igen. Så jeg skulle nødig være for tyk. Men sig mig, synes du jeg mangler.. former?"
"Det burde jeg nok ikke kommentere på."
"Nu beder jeg selv om det."
"For at være helt ærlig, hvis du var min kæreste måtte du godt tage lidt på. Men din numse er nu ret kæk. Den tror jeg der er mange fyre som godt gad at få tag i."
Hun smiler lidt forsigtigt.
"Det er bare sjovt, for du er jo selv meget tynd. Kan du godt lide kvinder som er større end dig selv?"
"Jeg har i hvert fald ikke noget imod det. Hør nu her, jeg har jo ikke taget Anja fordi hun ser ud som hun gør, men fordi jeg er forelsket i hende. Altså, som person. At vi så også har god sex er jo bare dejligt."
"Jeg troede faktisk at fyre mest gik efter udseendet."
"Nogle gør måske. Men jeg tror de fleste bliver klogere ret hurtigt. Altså.. det meste af den tid man er sammen boller man jo ikke."
"True. Men vil man ikke gerne.. ses med en der er lækker?"
"Mener du ses som i ses af andre?"
"Ja."
"Jeg tror aldrig jeg har tænkt sådan på det. Jeg er selv lavstatus, min første elsker var lavstatus, og de to næste ville ikke kendes ved mig offentligt. Så det har aldrig rigtig været et issue, eller en mulighed. I længden kan du heller ikke bygge et forhold på status alene."
"Måske. Jeg er bare ikke sikker på hvad man ellers skal bygge det på."
"Kærlighed?"
"Det er nemt nok for dig at sige."
"Sorry."
"Nej, du behøver ikke undskylde. Du har sikkert ret. Det er faktisk mig der burde sige undskyld. For det der igår. Jeg har gået og tænkt over det, og jeg skammer mig sgu over det. Ikke så meget over at vi kiggede, men over at jeg fortalte de andre om det. Jeg tænker på hvordan det ville føles hvis det var mig."
"Okay, tak. Lad være med at ruge for meget over det. Vi har trods alt oplevet værre ting end det."
"Du mener de der videoer?"
"Blandt andet, ja."
"Nå, men jeg ville altså gerne give dig den her undskyldning. Det var også lidt derfor jeg tog med dig ud. Jeg synes det er helt vildt sødt af dig at du alligevel ville løbe med mig."
Så det var altså forklaringen. Jeg synes det begynder at blive rigeligt akavet nu. Prøver at tage det fra den humoristiske side.
"Jeg er altid klar når det gælder om at skaffe nye medlemmer til klubben."
"Mener du seriøst jeg skulle begynde på at løbe?"
"Ja, klart."
"Hvad hvis jeg ikke er god nok?"
"Det er der ikke noget der hedder. Den slags klub er vi ikke. Man kan altid forbedre sig, og få et boost ud af det. Men i øvrigt tror jeg nu du kunne blive ret god."
"Men hvad hvis det ikke er godt nok?"
"Godt nok til hvad?"
"Godt nok til.. mig selv, tror jeg."
"Og hvor godt er det?"
"Det ved jeg ikke. Jeg tror aldrig rigtig jeg har følt mig.. god nok. Jeg har altid været bange for konkurrencesport fordi der måske ville være nogen der var bedre end mig."
"Måske skulle du lære at acceptere at nogen kan være bedre end dig til noget?"
"Måske. Men jeg ved ikke hvordan man gør."
"Jeg synes du skulle afprøve løb. Uanset hvor god du bliver, er der sikkert nogen der er bedre. Om ikke andet, så en eller anden fra Kenya. Det kan man godt lære at acceptere. I sidste ende er det jo kun en hobby. Og det er en fed følelse at kunne arbejde med sin krop, og forbedre sine egne præstationer."
"En følelse af kontrol?"
"Ja, det kan du godt sige." Jeg er ikke så glad for den vinkel, har faktisk set et par pige-atleter på min egen alder kæmpe gevaldigt med anoreksi.
"Jeg gad godt have mere kontrol. Men jeg er også lidt bange for det der skete med Nora."
"Man skal aldrig overdrive. Men du bliver altså heller ikke en bedre løber af at sulte dig selv. Tværtimod. Der skal både energi og proteiner ind."
"Så I har ikke anorektikere i jeres klub?"
"Der var et par stykker. En fik vi hevet ud af det. En anden droppede ud. Hun kunne slet ikke passe træningen til sidst."
"Nej." siger Cecilie bare, nærmest konstaterende. Som om det var noget hun havde set før. Hun lyder ikke så overbevist om at sport er en god ide.
"Hvorfor kom de ind i det?" spørger hun.
"Fordi de tabte sig lidt, og oplevede at de blev bedre til det de lavede. Og så tog det ligesom overhånd. Men jeg tror ikke det ville ske for dig. Du ville ikke blive bedre til at løbe af at tabe dig mere. Og heller ikke til at score."
Hun svarer ikke, men løber videre i den afslappede stil jeg har vist hende. Det er næsten som om hun trækker sig ind i det, bruger løbets meditative virkning. Måske til at få nogle tanker under kontrol. Efter et stykke tid begynder hun at snakke igen.
"Martin og jeg slog op i går."
"Det sagde du."
"Ja, men det jeg ville sige var.. jeg tror Martin er gal på dig."
"Fordi du slog op?"
"På grund af det der i tirsdags. At du sådan.. kunne. Mens han selv ikke rigtig kunne. Det går ham på, tror jeg. At jeg slog op var i virkeligheden ikke så afgørende."
"Nå, men Martin er vist allerede sur på mig, så.."
"Jeg tror det er kommet op i et nyt gear. Der har kørt nogen SoMe beskeder mellem ham og Alexander, som jeg har set, og altså, de skriver det ikke direkte, men det ligner at de godt kunne finde på et eller andet.. dumt."
"Du mener voldeligt?"
"Måske."
"Alexander har vist trukket sig lidt fra den ide."
"Jeg er ikke så sikker. Der sker også et eller andet for ham lige nu. Forholdet med Steph kører vist ikke så godt. Jeg ved ikke hvad det handler om, men han har kort lunte."
"Hm, vi må vel se hvad det bliver til."
"Jeg ville bare gerne advare dig. Det var faktisk mest derfor jeg tog med dig herud."
"Okay, tak! Det er virkelig pænt af dig."
"Det er bare.. uanset hvad der er imellem os har jeg ikke lyst til at være en del af.. sådan noget."
"Det er du vel heller ikke?"
"Ikke direkte, men.."
"Uanset hvad de drenge finder på er det jo ikke dit ansvar. Men sig mig, har du en ide til hvad jeg kan stille op med det?"
"Ikke ud over at.. du ved, se dig for, ikke?"
"OK. Men tak alligevel."
Vi er ved at være tilbage i byen, og nærmer os stadion. Jeg ville faktisk gerne ind og se om Anja stadigvæk er der. Pludselig kommer Simon og hans bror løbende imod os.
"Hvad så, Andreas? Ny dame igen?"
"Slap bare af makker! Vi har idrætstime. Jeg er ved at lære Cecilie om hvordan man løber."
"I har allerede god fart på."
"Hun er et kæmpe talent."
Simon kigger på Cecilie.
"Pas på ham der. Han bruger sin krop til at lokke unge uskyldige piger ind i klubben!"
Cecilie griner. "Han er allerede i fuld gang!"
Simon og brormand løber videre. Cecilie kigger efter dem.
"Hvem var det?"
"Det var Simon, som jeg træner sammen med til daglig."
"Jaja, det er ham der boller Astrids heste-veninde. Men hvem var ham den anden?"
"Det er hans storebror, Emil. Han er lige færdig med gym, og begyndt på seminariet."
"Løber han også i jeres klub?"
"Han dribler lidt med 400 meter hæk. Men det bliver ikke til så meget for tiden. Jeg tror studier og damer trækker mere."
"Har han mange damer, da?"
"Egentlig ikke, men han er jo ved at blive voksen. Han er begyndt at lede efter den rigtige."
"Kan han så godt lide.. former?"
Det går pludselig op for mig at hun stod og gloede ret konstant på Emil mens vi snakkede. Lidt ligesom dengang Simon mødte Eva. Jeg må anstrenge mig for ikke at grine.
"At dømme efter de kærester jeg har set kan han godt lide piger der er sådan rigtig tight og fit." Jeg smører tykt på her, har faktisk kun set Emil med en pige en enkelt gang. Men situationen er simpelthen for morsom.
"Okay. De der pige-løbere du snakkede om, hvornår træner de egentlig?"
"Onsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Jeg kan hitte ud af tiderne hvis du er interesseret."
"Det kunne godt være jeg var. Skal vi løbe tilbage til gym?"
"Hvis det er OK vil jeg godt lige kigge indenom stadion og sige hej til Anja. Men smut du bare."
"Okay, vi ses. Og tusind tak for turen!"
"Det var så lidt." Mit ansigt flækker i et bredt grin lige så snart hun er ude af syne.
Jeg jogger ind på stadion, ser straks at Anja og Heidi står ved rækværket ud mod banen og snakker.
"Hvad så Heidi, fik du stødt nogle kugler?" hilser jeg.
"Det er vist ikke lige min ting. Men Anja synes jeg skulle prøve noget vægttræning, så jeg kan få nogle overarme."
Anja bryder ind. "Vi stod faktisk lige og snakkede om.. skal du noget særligt i morgen aften?"
"Det lyder som om jeg skal?"
"Kun hvis du vil. Men altså, Bjarne er alene hjemme, så vi talte lidt om at vi kunne.. mødes. Alle fire. Hygge os lidt."
"Du mener..". Jeg kan ikke finde ud af at fuldføre sætningen, men Anja smiler bredt og nikker energisk op og ned med hovedet, mens Heidi rødmer lidt.
"Jeg skal lige høre Malthe og Simon. Vi havde snakket lidt om at gøre noget." Det er 100 procent løgn, men jeg kan ikke tage beslutningen lige nu. Anja griner bare.
"Okay, vi venter og ser."
Bjarnes forældre bor i et mindre hus i et af byens ældre kvarterer. En egentlig charmerende blanding af mursten og træfacader, med en tilbygget udestue i den gamle stil, sikkert fordi det oprindelige hus alligevel blev for småt. Vi ankommer lige efter aftensmaden. Selvfølgelig endte jeg med at sige ja. Jeg ved stadig ikke om jeg har lyst. Men jeg havde endnu mindre lyst til at være den der bakkede ud.
Jeg har faktisk ikke været hjemme hos Bjarne før. Han viser os rundt i huset, og hans eget værelse. Hans gamer-PC og diverse grej fylder godt op, men sengen er ret smal. Måske god nok til de to. I hvert fald intim. Men ikke til tre eller fire. Jeg kigger lidt på hans computer og skærm, vi snakker om spil og udstyr. Heidi og Anja forsvinder, det lyder som om de er i udestuen. Jeg kigger Bjarne i øjnene.
"Hvad synes du egentlig om det her?"
Bjarne kigger usikkert på mig.
"Jeg ved ikke rigtig. Det er sgu lidt weird. Men altså, Heidi vil det rigtig meget. Hvad med dig, hvad tænker du?"
"For at være ærlig har jeg det vildt mærkeligt med at skulle bolle din kæreste."
"Du skammer dig over det?"
"Jeg ved det ikke, måske. Det er bare, vi har jo ikke været sammen på den måde."
"Nej, men en gang skal vel være den første. Hvad siger Anja?"
"Hun er vist med på det. Men.. vi skal vel også ville det?"
"Er det rigtigt at I to har bollet med hende Julie?"
"Ja. Men hun er også single."
"Så du skammer dig over at bolle en andens kæreste?"
"Ja, måske."
"Eller er det fordi du skal være sammen med en anden fyr?"
Det er lidt en lettelse for mig at han selv bringer det på bane. Men jeg ved stadig ikke hvad jeg skal sige til det.
"Det er lidt specielt, ja. Jeg er jo ikke homo, eller noget."
"Nej, jeg har det lidt på samme måde. At være.. intim, med en anden fyr. Jeg ved sgu ikke om jeg.. kan. Men som Heidi siger så er det jo ikke os der skal bolle."
"Sandt." Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Har overhovedet ikke lyst til at komme ind på at jeg allerede er blevet bollet af Malthe. Heldigvis kommer Anja og afbryder os.
"Så, drenge, det er ikke den slags hardware vi skal bruge i aften. Kommer I ikke ud i udestuen?"
Vi går derud, det er sådan en klassisk rektangulær udestue, med store vinduer hele vejen rundt. Møblementet er næsten som i et sommerhus, kurveflet med tykke spraglede hynder. Heidi har sat et par fine belgier-øl på bordet, og store glas. Vi sipper andægtigt af dem, og småsnakker. Samtalen er kantet og akavet, aftenens formål, og vores usagte usikkerhed lurer ligesom i horisonten. Til sidst får Heidi nok, og går til sagen.
"Anja og jeg snakkede om at vi kunne være herude. Hvis vi sætter møblerne ind i stuen så kunne vi lægge hynderne ud på gulvet, og lave os en hyggelig lille elskovsrede."
"Bliver de ikke bare spredt ud over det hele?" indvender jeg.
"Vi kan afgrænse den med skænken, og en af de lave reoler inde fra stuen. Det skulle nok kunne holde sammen på det, selv hvis det bliver lidt vildt."
Vi drikker mere øl, mit hoved begynder at blive lettere, og min reservation over for aftenens formål træder en smule i baggrunden. Da Bjarne vil fylde i mit glas takker jeg pænt nej.
"Den er god, men jeg tror ikke at jeg skal have mere."
"Sikker?"
"Ja. Jeg har ikke lyst til at være fuld."
"Fair nok."
Lidt efter begynder vi på ommøbleringen, flytter møbler frem og tilbage. Bjarne og Anja flytter skænken og en tung reol. Anja kan virkelig tage fat nu. Vi tager også hynder fra sofaen i stuen. Til sidst har vi indrettet måske en tredjedel af udestuen med hynder og lagner udover, det er lidt ujævnt, men brugbart. Jeg smider mig ned i det, og ruller rundt. Det virker solidt nok, skænken og reolerne flytter sig ikke.
"Kan man ikke se os ude fra fortovet?"
"Ikke så længe vi ligger ned. Men under alle omstændigheder tænker jeg at vi slukker lyset." siger Heidi.
Jeg kravler ud af reden igen, og Bjarne slukker lyset i hele huset. Så står vi alle fire i udestuen, ved siden af vores arrangement. Der kommer en smule lys fra gaden og de omkringliggende huse ind ad udestuens vinduer. Der er også en klar fuldmåne oppe. Vi kan tydeligt se hinanden, selvom lyset er blegt og ujævnt. Det minder mig om min første nat med Anja. Usikkerheden er også den samme.
Vi står og kigger på hinanden, det er måske kun nogle sekunder, men det føles længere. Anja har de tætsiddende læderbukser på. Heidi ser på hende med sit mest undselige blik.
"De er altså vildt lækre, de bukser der." Hun lader en hånd glide over Anjas bagdel, mærker kurverne, og læderets kvalitet. Synet ophidser mig.
"Tak. Har du lyst til at tage dem af mig?"
"Jeg ved ikke. Burde det ikke være Andreas?"
"Det kunne også være dig."
Heidi tøver et øjeblik, så knapper hun bukserne op, og begynder at krænge dem ned over hofterne på Anja. Bagdelens smukke hvide halvkugler strutter i det blege månelys. Heidi krænger bukserne helt ned om fødderne på Anja, så retter hun sig op, og mærker forsigtigt på balderne. Anjas åndedræt bliver en smule tungere.
"Ophidser det dig?" spørger Heidi.
"Meget."
"Måske skulle vi se hvad drengene har til os?"
Hun går hen til Bjarne og begynder at knappe hans bukser op. Anja går over og trækker bukserne ned på mig. Min pik strutter energisk i boksershortsene. Heidi lukker Bjarnes ud i fri luft. Det er første gang jeg ser den erigeret, og det kommer lidt bag på mig hvor tyk og knortet den faktisk er. Jeg tænker flygtigt om Heidi er lige så snæver som hun ser ud. Anja trækker ned i mine boksershorts. Pikken er allerede fugtig på spidsen.
"Ham her er i hvert fald tændt!" siger hun.
"Ditto her. Overtændt?"
"Mon ikke?"
"Skal vi trykregulere lidt?"
"God ide!"
Anja går ned i knæ, og lader tungen spille omkring min glans, samtidig med at hun kæler for mig i skridtet. Begge dele kilder helt vildt lækkert. Bjarne og Heidi står lidt med siden til os. Jeg ser Heidi gå i knæ, indtil hendes hoved er ud for Bjarnes knortede, struttende pik. Hun ser på den med det der lidt tynde og forsigtige smil som hun så tit sætter op. Så åbner hendes læber sig op, bliver til en rund tragt af dragende lyst og begær. Jeg ser Bjarnes pik forsvinde ind imellem læberne, helt ind, lige til roden. I samspil med Anjas kærtegn er det mega ophidsende. Heidi trækker hovedet tilbage, lader pikken komme helt ud, spiller på glansen med tungen, og tager den ind igen. Hun har taget den ene hånd ind under ham og bagom, kilder med to fingre mellem balderne. Anja har min glans mellem sine læber nu, det er næsten som om hun tygger på dem, to fingre kører op og ned ad skaftet, den anden hånd kilder mig stadig mellem benene. Jeg er så ophidset at det må være et spørgsmål om sekunder før jeg kommer. Heidi lader Bjarne glide ud af sig igen, slikker på en finger, og så på Bjarne. Anja tager mig længere ind. Bjarnes pik glider ind til roden igen. Jeg ser Heidis glinsende finger glide op i hans røvhul, og samtidig mærker jeg Anja gøre det samme ved mig. Elektriciteten skyder op gennem rygsøjlen, jeg kommer voldsomt ind i munden på Anja, og jeg ser en rystelse gå gennem Bjarnes krop da han også kommer, og pumper Heidis mund fuld af sæd. Så står vi stakåndede tilbage i det blege lys, mens vores piger kommer på benene igen.
"Så fik vi vist taget toppen af trykket!" siger Anja.
"Ja, men hvad skal vi nu give os til?"
"Mon ikke de to herrer skylder at forkæle os lidt, indtil de er klar igen?"
Heidi begynder at klæde sig af, på sådan en forsigtig, lidt betuttet måde, så det er helt bedårende at se på. Hendes spinkle faste krop kommer til syne stykke for stykke i månelyset. Brysterne er små, faste, men alligevel en smule større end jeg havde troet. Hun trækker de sorte blondetrusser af, og blotter en fint rundet lille bagdel, og en ganske velvoksen dusk. Jeg trækker trøjen og brystholderen af Anja. Bjarnes øjne hænger ved de store bløde bryster da de dumper ud i den frie luft. Kontrasten mellem de to nøgne kroppe er ret slående.
"Skal vi?" spørger Heidi forsigtigt. Så kravler hun over skænken og lægger sig ned i elskovsreden. Anja følger trop, sætter sig på numsen på skænken og svinger sig over. De lægger sig begge på ryggen lidt forskudt fra hinanden. Deres mørke duske mellem spredte, bøjede ben, er mystiske dragende udfordringer i det blege lys. Bjarne og jeg kravler ned i reden, lægger os til rette mellem vore elskeres ben. Jeg lader min tunge cirkle omkring Anjas åbning. Hendes maveskind, hendes bryster hvælver sig foran mig, ud til siden kan jeg se Bjarnes hoved mellem Heidis ben, og længere oppe Heidis ansigt der ligger vendt over mod os. Anjas ansigt vender lige opad, hendes læber er skilte, hendes øjne halvt lukkede.
Min tunge rammer hendes klit, og det giver et lille sæt i hende. Jeg lader mine hænder glide op over hendes bryster og ælte dem. Heidi kigger interesseret, fascineret på. Bjarne begynder at slikke hende, og jeg ser hendes læber rundes i et lille gisp. Han må være god, for det varer ikke mange sekunder før hendes ansigt udstråler koncentreret lyst og nydelse. Det ophidser mig at se forvandlingen komme over hende, og jeg begynder uvilkårligt at slikke Anja mere intenst, samtidig med at jeg ælter hendes bryster fastere, hårdere. Selvom Heidi er dybt inde i sin egen nydelse kan jeg se at hun følger med, og at synet tænder hende. Der begynder at gå små sæt igennem Anja, hendes hænder glider frem og tilbage over hendes maveskind, så tager hun fat om nakken på mig og ligesom styrer med mit hoved i et stykke tid. Samtidig går der bløde bølgebevægelser gennem Heidis spinkle krop. Anja tager fat om mine hænder, fører dem ned over sin mave og venusbjerget. Jeg forstår hentydningen, lader et par fingre glide op i hende, lader den anden hånd kilde længere nede. Hun tager selv fat om sine bryster, ælter dem fast, og stønner højlydt. Heidi ser på det med opspilede øjne, mens større kramper begynder at gå igennem hende.
Det er som om de synkroniserer deres ophidselse gennem deres lyde, stønnen, grynten, små diskante skrig. De finder en fælles rytme, nærmer sig orgasmen simultant. Anja begynder at skælve så voldsomt at de må kunne mærke det gennem hynderne. Pludselig er det som om Heidis krop stivner, hendes ansigt spænder op i en forvreden grimasse, og hun nærmest løfter sig, hænger stille i luften i et splitsekund. Så kommer eksplosionen, en krampe og et kort skrig efterfulgt af en langtrukken jamren. Anjas orgasme følger lige efter, nærmest som en refleksion, et jordskælv i hyndernes bløde bølgende landskab. Jeg mærker min pik stivne under mit maveskind, så ophidsende er det at se på deres fælles udløsning. Bjarne og jeg fortsætter, pigerne stønner og gisper kontinuerligt, de ligesom inspirerer hinanden, driver sig frem mod en ny udløsning, og endnu en. Da de omsider er udmattede glinser Anjas krop af sved i månelyset, og Heidi gisper efter vejret som om hun lige havde løbet et halvmarathon.
"Var det godt?" spørger Anja og drejer dovent, veltilfreds hovedet over mod Heidi, uden i øvrigt at flytte på sig.
"Ja." gisper Heidi. "Det kan sgu et eller andet, sådan at gøre det.. sammen."
Det går op for mig at jeg selv var helt nede i situationen, min reservation over for Bjarne var væk i samme sekund vi gik igang. Og nu føles det som den naturligste ting af verden at vi ligger her ved siden af hinanden, nøgne og veltilfredse.
Heidi sætter sig op på albuerne og ser på Bjarne. Rækker en hånd frem, og piller på hans lem, som strutter stift og fast.
"Jeg kan se at min lækre elsker er klar igen."
"Hundrede procent. Fik du ikke nok, da?"
"Du ved udemærket godt at jeg ikke sådan lige får nok. Desuden har vi jo noget vi skal prøve. Hvad siger du, Andreas?"
"Altså, hvis det er nu, så kan jeg da godt.." Jeg sætter mig op på knæene, min pik står lige op i vejret, stiv som en planke.
"Ja det kan jeg se. Jeg skal lige have fat i denne her."
Hun rækker op i vindueskarmen, tager en tube glidecreme og en pakke kondomer. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at de lå der. Hun sætter sirligt og kærligt et kondom på Bjarne, benytter lejligheden til at kilde ham lidt.
"Sådan. Så tror jeg du er klar til at give mig en ordentlig tur."
"Hvordan gør vi?" spørger han.
"Prøv at lægge dig på ryggen."
Han gør det, og Heidi skræver over ham, sænker sig langsomt ned, tager ham ind. Jeg kan se at han fylder hende godt ud, hendes bevægelser er forsigtige, hendes reaktioner umiddelbare og synlige. Da han er helt i bund er det som om hendes ansigt slapper en smule af. Hun kører en smule frem og tilbage på ham. Så læner hun sig langsomt forover, og strækker benene bagud, indtil hun ligger ovenpå ham, med benene godt spredt ud. Hun knepper ham ganske langsomt, jeg kan se balderne arbejde, spalten skiftevis udvides og trækkes sammen. Hun skubber tuben med glidecreme over mod mig.
"Smør mig godt!" siger hun, og fortsætter sit rolige rytmiske arbejde.
Jeg tager creme på pegefingeren, og fører den forsigtigt op i hendes røvhul. Næsten med det samme spidsen glider ind mærker jeg reaktionen i hendes krop. Et lille sæt, et dybfølt suk. Jeg lader fingeren arbejde i hende, smører hende grundigt, tager mere creme på fingeren og fører den ind igen. Hun stønner tungt og vedvarende nu. Anja åbner et kondom og ruller det på mig.
"Prøv at vende dig om på siden." siger Heidi til Bjarne. De drejer sig meget forsigtigt indtil de ligger på siden, Heidi med det nederste ben strakt, og det øverste bøjet ind over Bjarne. Hendes glinsende røvhul åbner sig ud imod mig. Min pik strutter lystent i det tynde gummi.
"Kom så, Andreas." stønner Heidi. Hun boller stadig Bjarne i en langsom, rytmisk bevægelse. Jeg lægger mig på siden op imod hendes ryg, lader min pik glide fremad indtil spidsen stikker op i spalten. Heidi tager en hånd ned, fører den forsigtigt ind i røvhullet. Da jeg mærker at glansen er inde, fører jeg den meget langsomt længere op i hende.
"Ååååh, ja!" stønner hun. "Forsigtig nu. Langsomt og lækkert. Mmmm.."
Jeg holder pikken stille, lader hende selv arbejde omkring den. Hun omslutter den meget stramt, lidt for stramt faktisk. Jeg kommer til at blive øm bagefter. Bjarne støder roligt i hende, jeg kan ligesom mærke hans rytme igennem Heidis krop. Og jeg kan mærke hendes lyst, på samme måde som når jeg boller Anja bagfra. Hun bliver stakåndet, og begynder at skælve. Jeg rækker omkring hendes krop og tager fat om hendes små faste bryster. Bjarne ælter hendes balder, det er en lidt underlig følelse at hans hænder arbejder helt tæt ved der hvor min pik går ind i Heidi. Underligt på flere niveauer faktisk. Men også ulidelig frækt, og nu begynder jeg at støde meget forsigtigt i hende, finder ind i Bjarnes rytme, synkroniserer med dem begge. Jeg kan virkelig mærke Heidi nu, jag og spasmer går igennem hendes krop, hendes stønnen glider over i kontinuerlige uartikulerede lyde. Hun er tæt på, men jeg har stadig fuld kontrol over mig selv, og jeg fornemmer at Bjarne også har det.
Heidi kommer imellem os, abrupt, voldsomt, dybt. Bjarnes hænder krammer fast om hendes bagdel, og mine om hendes bryster. Da orgasmen klinger af, begynder de at kysse intenst. Jeg kan mærke at den næste allerede vibrerer i hende. Vi tager hende roligt frem imod den, kan begge to mærke fuldstændig hvor hun er. Da den kommer er den knap så voldsom, men mere langtrukken, næsten meditativ. Vi begynder at blive ophidsede, støder hurtigere i hende. Selvom jeg kun kan mærke Bjarne igennem hende har jeg en ret god fornemmelse af hvor han er også. Anja sætter sig overskrævs på os, begynder at kilde os begge mellem balderne, en hånd til hver. Heidis kommer igen og igen, små vedvarende orgasmer. Det begynder at kilde rigtig godt ude i spidsen af min pik. Anja stikker en finger langt op i mit røvhul, og jeg kan fornemme at hun gør det samme med Bjarne. Nu kilder det helt ekstremt. Vi støder til, og kommer samtidigt i et unisont brøl, der udløser en sidste altfortærende orgasme i Heidi. Så ruller vi af hende, og ligger stakåndede på ryggen alle tre, Heidi helt slap og udmattet.
"Hvordan var det så?" spørger Anja til sidst, ligesom forsigtigt. Jeg kan se at hun har lyst til at række ud og kærtegne Heidi, men at hun ikke rigtig tør. Selvom Heidi kælede lidt for hendes numse før ved vi ikke rigtig endnu hvordan hun ligesom har det med piger.
"Det var.. helt vildt." Heidi famler efter ordene. "Jeg tror faktisk at jeg fik.. nok. Men altså, det var ikke bare sex. Det var også.. at have jer omkring mig på den måde. Så tæt og intimt. Også dig, Anja."
Anja rækker lidt tøvende ud og lægger en hånd på Heidis hoved, roder lidt i hendes hår. Heidi protesterer ikke. Jeg tænker at jeg også er tættere på Bjarne nu. Da vi først kom igang var der jo slet ikke noget ubehageligt eller unaturligt ved vores sex. Men det er ikke noget jeg har lyst til at sætte ord på.
"Hvad siger I, drenge?" spørger Heidi. Jeg kigger over på Bjarne, afventer at han skal tage teten. Det er trods alt ham der bor her. Og jeg er vildt nysgerrig på hvad han mener om det.
"Det var.. enormt frækt. At vi ligesom kunne mærke hinanden gennem dig."
Heidi kigger over på Anja, som ligger på siden med front imod hende.
"Hvad med dig? Var det ikke mærkeligt at se Andreas bolle med mig?"
"Jeg har allerede set ham bolle med Julie. Flere gange, endda."
"Det generer dig ikke?"
"Det er pisse frækt."
"Bliver du ophidset af det?"
"Totalt."
"Men du fik ikke noget?"
"Det kan jeg vel nå endnu."
"I må på den igen, drenge!"
Jeg har fornemmet hvor det bar hen, og sneget mig om bag ved Anja. Jeg er vildt øm efter at have været oppe i Heidis stramme røvhul, og tror ikke jeg kan bolle mere i aften. I stedet lægger jeg ansigtet op imod hendes struttende balder, og lader tungen spille i spalten.
"Ej, hvad laver du?" spørger Heidi.
"Han slikker mig i numsen. Det er helt vildt lækkert. I skulle prøve det."
Jeg kan ikke se dem længere, men jeg fornemmer at Bjarne ikke er begejstret.
"Skal du ikke hellere slikkes på klitten?"
"Det kunne du jo sætte din kæreste til?"
Jeg mærker Bjarne bevæge sig, han lægger sig hen foran Anja, og begynder at slikke omkring hendes dusk. Igen arbejder vi meget tæt på hinanden, på den samme pige.
"Prøv at lægge dig på ryggen." siger Anja. Han gør det, og hun ruller sig langsomt ind over ham, så hun ligger med hovedet ned mod hans ben, mens hans hoved ligger under hendes skød. Jeg er fulgt med i bevægelsen, ligger imellem hendes ben, og slikker hende lige omkring numsens åbning, samtidig med at jeg kærtegner balderne. Hun slapper af i den nye stilling, og begynder at tage nydelsen ind. Hendes tunge krop bølger langsomt og rytmisk, efterhånden som ophidselsen tager til. Hendes åndedræt bliver tungere og hurtigere. Heidi kigger på os et stykke tid. Så sætter hun sig overskrævs på Anjas ryg, rækker ind under hende og begynder at massere brysterne.
"Uuhm, du har altså nogle lækre bryster."
"Synes du?"
"De er så store og bløde. Jeg er totalt misundelig."
"Det er dejligt det du gør der."
"Skal jeg fortsætte?"
"Mm-hm."
Heidi sidder lidt foroverbøjet over Anja for at kunne nå ned om brysterne. Hun ligesom rider over Anjas ryg i en vuggende bevægelse, jeg aner at hun diskret får gnubbet klitten lidt. Anja begynder at komme til live under os. Hun stønner, skælver, gisper, små spasmer går igennem hendes krop. Jeg lader tungen spille hurtigere omkring hendes åbning, og tager hårdere fat i balderne. Jeg fornemmer at Bjarne er begyndt med fingrene. Nu går der større skælv igennem hende. Hun begynder at vride sig fra side til side, nærmer sig udløsningen, tættere og tættere på. Da den endelig kommer er det så voldsomt at hun nær får kastet Heidi af sig. Så klinger den af, og vi mærker alle tre hvordan hendes krop bliver slap og veltilfreds. Heidi sidder af, og lægger sig ned på ryggen. Anja ruller rundt, så Bjarne kommer ud i fri luft igen. Hans ansigt er drivende vådt af hendes safter. Jeg tænker flygtigt at jeg måske burde være jaloux fordi han fik lov at slikke hende. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Anjas dejlige orgasme har på en måde også tilfredsstillet mig. Tilfredsstillet os alle sammen, tror jeg.
"Puha, han er god, ham din kæreste!" siger Anja til sidst.
"Han spiller Rub på niveau 6." siger Heidi, jeg aner et diskret smil i månelyset. Burde jeg føle mig jaloux? Måske. Men følelsen kommer ikke rigtig frem. Vi er på en eller anden måde for tætte nu. Bjarne og jeg ser på hinanden. Ingen af os kan finde ud af at artikulere vores følelser, og vi ender med bare at udveksle et skævt grin.
Erotiske noveller skrevet af Anonym