Til G – jeg håber, at du på et tidspunkt vil finde denne historie og vil vide, at den er skrevet kun til dig…
”Kunne man ikke godt sige, at Dronning Margrethe den 1. bollede hele rigsrådet for at få den magt, som hun fik på dét tidspunkt? Det er sgu da ikke normalt for kvinder i 1300-tallet ikke at være domineret af mænd…”
Kommentaren kommer fra G – en af mine kvikkeste elever i 2.y. Vi har historie – og hans kommentar mødes med en hujen fra flere af drengene og en fnisen fra pigerne.
Endnu en gang har han gjort mig stum med én af sine kommentarer – og min første tanke er, at i så fald fik Margrethe da nok bedre og mere sex end mig. Det kan jeg dog ikke sige her – midt i historietimen. Sandheden er, at jeg elsker at have G med i mine timer – og på samme måde hader jeg ham. Han får altid sagt en bemærkning, der får mig til at tænke helt anderledes – men hans bemærkninger plejer at ødelægge mine historietimer og min undervisning.
Selv om han er opkaldt efter en engel, må det være en af de engle, som Gud i sin tid smed ud fra himlen. Han har mørkt halvlangt hår og en krum næse. Hans far er vist nok fra Italien – og hvis G ligner sin far bare en lille smule, må hans far være åndssvagt lækker. Det siger jeg selvfølgelig heller ikke højt – næsten ikke engang til mig selv.
Flere af pigerne har et godt øje til G – man kan se, at de ofte sidder og kigger på ham i timerne, mens de snor deres lange lyse hår og forsøger at få hans opmærksomhed.
”Altså……” forsøger jeg. Denne her er tabt på forhånd – jeg aner ikke, hvad jeg skal sige.
”Og er det ikke rigtigt, at mange kvinder også i dag har brug for en fast hånd”? G klapper sine hænder sammen med et højt klask.
Drengene hujer endnu højere nu – og pigerne har røde kinder. For deres skyld måtte han uden tvivl godt give nogle af dem en fast hånd…
Jeg tænker på min kæreste derhjemme. Pinligt, at en voksen mand ville kunne lære noget af én af mine elever fra 2.y.! Min kæreste er en flot mand – universitetsuddannet – høflig – enhver svigermors drøm. Og kedelig. Meget, meget kedelig. Hans 5 ryk og en aflevering tilfredsstiller mig på ingen måde.
En af mine ekskærester sagde engang, at han hellere ville rammes af en orkan af forelskelse, end nøjes med noget trygt og kedeligt. Lad os bare sige det sådan her: jeg har valgt det modsatte. Og det frustrerer mig.
”G”, siger jeg med min strengeste stemme; ”Hvis du ikke stopper med at forstyrre mine historietimer med dit nonsens, bliver jeg nødt til at give dig en eftersidning”!
”Jamen det er da rigtigt”?, forsøger han igen og klasker igen hænderne sammen. Drengene griner smørret og kigger på hinanden.
”En eftersidning – her i klassen fra 15 til 16 i eftermiddag. Afdiskuteret. Jeg giver dine forældre besked”.
”Det gør du bare”, siger G og fortsætter med lav stemme: ”De er alligevel i Italien – så held og lykke med at få fat på dem”.
Drengene griner. Jeg skuler. G blinker til mig med det ene øje.
Det er så typisk ham – hvor mon han får den selvsikkerhed fra?
Resten af timen er alligevel ødelagt nu, så jeg sætter eleverne i grupper, hvor de IKKE skal arbejde med, hvordan Margrethe den 1. fik sin store magt.
Jeg går de næste timer og overvejer, hvordan jeg kunne tacklet hans kommentar bedre. For jeg ved jo, at der vil komme endnu én, næste gang jeg har 2.y til historie. Og sikkert også timen efter.
Jeg kan høre på lærerværelset, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med G og hans attitude – eller nysgerrighed. Mine kolleger er dybt uenige om, hvorvidt han skal straffes for konstant at forstyrre undervisningen – eller hyldes for at få resten af klassen til at følge med i selv de kedeligste timer med sine spørgsmål. De fleste er dog enige om, at han i min historietime gik over grænsen.
Selv er jeg blevet lidt mere i tvivl. Sagde han måske ikke bare, hvad han tænkte? Og i virkeligheden kunne de fleste kvinder vel godt tænke sig at blive sat på plads – bare engang imellem? Eller er jeg bare så understimuleret seksuelt, at det bare er mig? Det deler jeg dog ikke med mine kollegaer. Det er i forvejen svært nok at være den sidst ansatte, den yngste, kvinde – og at jeg endda har haft adskillige af dem som lærere, da jeg gik gymnasiet.
Jeg sukker. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at give G fri fra eftersidningen. Jeg har ikke kunnet få fat i hans forældre – men jeg ved fra den sidste skole-hjem-samtale, at hans mor vil støtte op om straffen for at have forstyrret undervisningen - igen. Desuden har jeg heller ikke lyst til at tabe ansigt overfor G – og med ham de andre drenge i klassen.
Altså må eftersidningen gennemføres. Jeg har fundet det absolut kedeligste materiale om Kalmar-en og Margrethe den 1. Noget, jeg aldrig umiddelbart ville bruge i min undervisning – men lige præcis den slags materiale, der ikke giver anledning til spørgsmål. Selv kan jeg sidde og rette nogle opgaver – så får jeg da i det mindste også brugt tiden fornuftigt. I hvert fald teoretisk – for mine tanker vil uden tvivl hoppe på afveje i frustration over min kæreste og hans uduelighed i sengen. Jeg kan mærke, at min frustration er ved at blive til vrede i stedet for. Ikke fantastisk, når jeg har brug for at holde hovedet koldt i forhold til G.
Jeg sukker igen, da jeg lidt før kl. 15 låser døren op ind til klasseværelset. Jeg hænger en seddel på døren til rengøringspersonalet, hvor jeg skriver, at der er eftersidning og beder dem om ikke at forstyrre. Og så ruller jeg alle gardiner ned – der er ingen grund til at udstille det mere end højst nødvendigt, hvem der får en eftersidning. Jeg tvivler dog på, at nogen vil drille G med det – han er ganske populær.
Og også ganske præcis, må jeg konstatere, da han åbner døren præcis kl. 15 og træder ind i klasseværelset.
Jeg rækker ham opgaverne og han tager imod dem med et smil – og blinker til mig igen. Jeg siger ingenting, men finder mine opgaver frem, der skal rettes. I nogle få minutter hører man ikke andet end min kuglepen, hans blyant, der skriver og urets tikken. Tiden går dræbende langsomt. Jeg undertrykker et gab lige som han siger:
”Måske kom det forkert ud”….
Jeg kigger ned på ham – kommer han virkelig med en undskyldning? Det havde jeg alligevel ikke regnet med.
”…men det er altså sandheden. Kvinder vil ikke være ved det – men flere af dem….” Han retter sig selv og fortsætter: ”….hvis ikke alle, har altså lyst til en mand, der kan være en rigtig mand og sætte dem på plads”.
Så altså ingen undskyldning. Jeg sukker og siger i en lidt skarp tone:
”Og du ved alt om, hvad kvinder vil have….” Jeg himler med øjnene: ”Hvad er du…? 16 år? Tro mig – du ved ikke, hvad kvinder vil have…”
Jeg kigger ned i min opgave igen – vedvidende, at jeg fuldstændig har mistet koncentrationen nu.
”Jeg er 17”, kommer det fra G. ”Og du ville blive overrasket….”, fortsætter han og blinker til mig. Igen.
Hvis hans mål er at gøre mig nysgerrig, så er det absolut lykkedes ham. Han sætter sig igen med sine opgaver – og jeg ved, at han ved, at jeg er ved at dø af nysgerrighed. Han sidder med et lille listigt smil og venter bare på, at jeg skal spørge. Eller kommentere. Jeg overvejer at lade være. Men jeg er virkelig nysgerrig. Desuden vil jeg gerne undgå at stå til undervisningen i morgen og tænke på, hvad han mon mener. Det er slemt nok, at jeg ikke altid kan svare på hans spørgsmål….
Der går et par minutter. Og så kan jeg ikke tøjle min nysgerrighed mere:
”Og hvad mener du så med, at jeg ville blive ’overrasket’”. Jeg laver med vilje gåseøjne med fingrene, da jeg siger ordet ’overrasket’. I virkeligheden har han overrasket mig – bare ved at sige, som han gør.
Han tager sig god tid og skriver sin sætning færdig, før han lægger blyanten og kigger på mig. Hans brune øjne er næsten helt sorte. Jeg mærker en iling ned af rygsøjlen.
”Jeg mener”, siger han endelig, ”at jeg ved, hvad kvinder vil have, fordi jeg HAR kvinder… Godt nok kun et par stykker lige nu. Jeg skal jo også have tid til mine lektier”. Han smiler til mig, men smilet når ikke øjnene. De er stadig sorte.
”Jeg gider simpelthen ikke gættelege”, siger jeg hårdt; ”Og det dér giver ingen mening overhovedet”…
G rejser sig op og kommer helt hen til mig. Han stiller sig på den anden side af katederet, lægger hænderne over mine halv-rettede opgaver, bøjer sig ned og ser mig lige ind i øjnene, mens han hvæser:
”Jeg. Har. Kvinder. Kvinder, der tigger mig om at tage dem. Kvinder, der kommer til mig, fordi de keder sig – eller fordi de har brug for at blive sat på plads af en mand. En rigtig mand, der på ingen måde er bange for at fortælle dem, hvad han vil have. Pigerne på min egen alder interesserer mig ikke. Kvinder interesserer mig. Og jeg kan garantere dig for….” Han læner sig frem og er kun få cm fra mig nu; ”….at ingen af mine kvinder ville få lov til at snakke til mig, som du lige har gjort”!
Hans sorte øjne borer sig ind i mine, mens han hvisker: ”Hvis du er mere nysgerrig, kan du jo altid give mig en eftersidning mere….”
Inden jeg når at sige eller gøre noget, har han igen sat sig ned og er gået i gang med sine kedelige opgaver omkring Kalmar-en.
Jeg er rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er mere nysgerrig end nogensinde før – jeg er skræmt. Jeg overvejer, om det er en syg joke – men jeg har aldrig hørt om dette her før. Og hvis det skulle være en joke blandt drengene, er jeg sikker på, at jeg ville have hørt det et sted. Så stor er skolen trods alt heller ikke. Jeg tror umiddelbart heller ikke, at pigerne i klassen ved det – i så fald ville de vel ikke gøre sig til på den måde….
Resten af eftersidningen går så glat, at jeg i slutningen af timen overvejer, om jeg bare har fantaseret mig til hans opførsel og sære kommentar om, at han ’har kvinder’. Kl. 16 kommer G op og afleverer sine opgaver. Nederst på den første side er der en pil, der indikerer, at han har skrevet videre på næste side.
Utroligt, så meget han har fået svaret, tænker jeg, mens jeg åndsfraværende vender siden og ser, at han ikke har skrevet videre på opgaven nederst på siden. I stedet har han skrevet et brev. Til mig. Jeg læser det, mens mine kinder bliver mere og mere røde:
”Kære M.
Så fik du set min dominerende Mr. Hyde-side. Det er kun udvalgte kvinder, der får lov til det – du kan godt føle dig heldig. Som jeg sagde, har jeg kun et par kvinder lige nu. Du ved, hvad du skal gøre, hvis du er mere nysgerrig og gerne vil være nr. 3. Men du skal vide, at hvis du giver mig eftersidningen, bestemmer JEG, hvad der kommer til at ske – og det bliver ikke noget med Kalmar-en ;-) ”
Han har ikke underskrevet brevet – men det er heller ikke nødvendigt. Jeg læner mig tilbage og puster langsomt ud. Jeg læser brevet igen. Dette havde jeg på ingen måde set komme. Overhovedet. Men hans kommentarer giver pludselig mening. Han siger dem ikke for at være provokerende. Det er sådan her, han er. Tror jeg…
Jeg tænker over hans brev resten af dagen. Overvejer, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg giver ham endnu en eftersidning, bestemmer han. Og jeg får min nysgerrighed stillet. Og kan potentielt blive fyret, hvis det bliver opdaget. Lader jeg være…..
Jeg indrømmer overfor mig selv, at jeg faktisk ikke ved, om jeg kan lade være. På en eller anden måde har han fået mig fanget ind i sit spind – og det tænder mig, at jeg bare kan slappe af og lade ham tage styringen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil blive fantastisk – og uden tvivl bedre end min kæreste, der snorkende er faldet i søvn på sofaen.
Jeg får ikke selv sovet meget den nat. Tankerne flyver for meget rundt.
Dagen efter har jeg igen en historietime med 2.y. Jeg er velforberedt som altid – men jeg aner helt ærligt ikke, hvad jeg skal gøre, hvis G begynder med sine kommentarer igen. Jeg forbereder mig dog på at få temmelig røde kinder efter hans afsløring til eftersidningen i går. Jeg har med vilje ikke rettet hans opgaver – for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal svare til hans brev.
Undervisningen går dog fantastisk. Der er en ro som aldrig før – og jeg har ingen grund til at give G en eftersidning mere. Da der er et kvarters tid tilbage af lektionen, begynder jeg at slappe af. Jeg havde slet ikke behøvet at spekulere så meget…
I det samme begynder to piger at grine meget højt. Det kan umuligt være af undervisningen – så sjov er sammenlægningen af de nordiske lande i 1397 heller ikke. En tredje pige begynder nu også at grine – og jeg kan se, at de kigger på en lille seddel.
”Giv mig den der”, siger jeg strengt og peger på den lille seddel. Fnisende giver pigerne mig den lille seddel. Jeg åbner den og læser. ”M bliver helt sikkert ikke sat på plads af sin kæreste” Sedlen er underskrevet af G, der sidder og ser helt uskyldig ud.
Jeg kigger på ham og siger: ”Har du skrevet denne her”?
Han griner, mens han indrømmer og spørger, om det måske ikke er rigtigt?
Jeg har kun to muligheder: enten får han eftersidning nr. 2 – eller også bliver jeg totalt til grin i hele 2.y. Jeg vælger den første løsning og giver ham endnu en eftersidning. Samme tid som i går, men i eftermiddag i stedet for. Der bliver ro igen og jeg kan fortsætte min undervisning.
I slutningen af timen kommer G op til mig og siger, at han vist glemte at aflevere alle sine opgaver i går. Pigerne kigger efter ham. De har nok ikke set hans Mr. Hyde-personlighed, tænker jeg, mens jeg tager imod hans opgave. Allerede da jeg får den i hånden, ser jeg den karakteristiske pil nederst på siden. Jeg tør næsten ikke vende papiret om, men jeg bliver nødt til det. Jeg holder vejret, mens jeg læser:
”M, tak for eftersidningen. Du kommer ikke til at fortryde. Godt, at du har kjole på i dag – jeg foretrækker mine kvinder uden trusser. Det gælder også dig! Vi ses kl. 15”.
Jeg puster ud. Hvad pokker har jeg rodet mig ud i?
Jeg har mere end svært ved at koncentrere mig om mine timer resten af dagen. Jeg overvejer, om jeg ikke bare pludselig skal få migræne og tage hjem… Men i så fald udsætter jeg jo kun eftersidningen… Desuden har jeg ikke lyst til at tage hjem.
Så kort før kl. 15 går jeg på badeværelset, tager jeg mine trusser af og retter min kjole, så ingen kan se det. Og så går jeg ned mod klasseværelset.
Mit hjerte banker højere og højere, jo længere jeg når ned af gangen. Jeg kan næsten ikke trække vejret. Jeg er så nervøs. Samtidig skænder jeg lidt på mig selv. Det er bare en eftersidning med en elev. Bortset fra at…. det er det nok langtfra. Jeg aner ikke, hvad der skal ske. Jeg aner ikke, om G overhovedet har planlagt noget…
Jeg bliver overrasket, da jeg træder ind i klasseværelset. Han er der allerede. Jeg kan se, at han har skiftet sin t´shirt ud med en skjorte. Den er knappet lidt ned, så man kan se en smule af hans brystkasse. Hans øjne er igen helt sorte, da han kigger på mig. Han rejser sig op og kommer hen imod mig. Han er højere end mig, selv om jeg har høje sko på. Det er de fleste af drengene i 2.y. Sommerfuglene flagrer rundt i min mave.
”Trusser”, siger han bestemt og rækker hånden frem. Jeg bøjer mig ned og roder rundt i min taske for at give ham dem. Han kigger kort på dem og stopper dem så lidt ligegyldigt i lommen.
”Hvad…. Hvad har du tænkt dig…? spørger jeg, da han har kigget lidt på mig. Det virker som om han netop har ventet på, at jeg skulle sige noget. I næste nu har han presset mig op af væggen. Han er stærkere, end jeg havde regnet med. En tanke, der absolut ikke beroliger mig.
”Jeg bestemmer”, hvisker han koldt. ”Du siger intet, medmindre du er blevet spurgt. Man kan sige, at det er lidt den omvendte verden i forhold til din undervisning. Stop-ordene er gul, hvis det er ved at være for meget. Rød, hvis det er for meget. Forstået”?
”J.. ja”, siger jeg halvkvalt.
Jeg kigger mod vinduerne. Gardinerne er trukket for. Ingen kan se mig herinde. G går hen mod døren og sikrer sig, at den er låst. Jeg har aldrig været så nervøs før.
”Tag dit hår ned”, siger G.
Jeg har virkelig ikke lyst til at tage mit opsatte hår ned. Jeg har altid sat håret op – når det ikke er opsat, ligner jeg en, der er mindst 5 år yngre. Ingen på skolen har nogensinde set mig uden opsat hår.
”NU”, hvæser G; ”Jeg beder dig ikke om det igen”…
Jeg tager forsigtigt spændet ud af mit hår. De røde krøller falder ned over mine skuldre. Jeg føler mig meget mere sårbar sådan her end uden trusserne. Jeg kigger ned.
”Og så resten af tøjet”, siger han.
”Jeg…. Du vil…..” Jeg når ikke at sige mere, før han igen har presset mig op af væggen. Denne gang står jeg med ryggen ud mod ham. Han løfter min kjole op og giver mig et ordentlig klask på min ene balle. Det går så hurtigt, at jeg nærmest ikke når at reagere på det. Til gengæld kan jeg mærke, at det begynder at svide – og det tænder mig mere, end jeg på nogen måde havde forventet.
”Der var ikke et spørgsmålstegn”, hvisker han; ”som lærer burde du vide, når der er stillet et spørgsmål. Det kræver et spørgsmålstegn. Dette….. var en ordre”….
Han trækker min kjole ned over min baller.
”Vend dig om”, siger han; ”Og kom så i gang”…
Jeg kan mærke, at det tænder mig. Det tænder mig åndssvagt meget at skulle stå og trække mit tøj af – foran én af mine elever, der bare står og kigger. Og bestemmer, hvad jeg skal gøre.
Jeg tager mine sko af og bliver på den måde endnu mindre end ham – og trækker min kjole over hovedet. Til sidst tager jeg min bh af. Mit hår er lige præcis ikke så langt, at det kan dække mine bryster. Jeg kan mærke, at mine brystvorter trækker sig sammen og bliver hårde. Måske fordi jeg fryser lidt – eller måske mest fordi jeg er tændt.
G smiler og kigger vurderende på mig. Så tager han sin skoletaske frem og begynder at lægge adskillige ting på katederet. Jeg aner ikke, hvad halvdelen af det er. Som det sidste tager han et langt sort reb op. Et reb? Jeg får bange anelser – han er endnu længere ude, end jeg havde forventet…
”Hvor meget af dette kender du og har du brugt før”? Spørger han brysk, mens han kigger på mig med sine sorte øjne.
”Jeg…” Jeg må lige rømme mig, før jeg fortsætter: ”Jeg kender rebet. Jeg har ikke brugt noget af det før”.
Han sætter et stort grin op – men det når ikke hans øjne. ”Du er simpelthen BDSM-jomfru”? Han lyder nedladende.
”Jeg er ikke jomfru”, protesterer jeg, før det går op for mig, hvad jeg har gjort.
I næste nu har han presset mig ned over katederet. Alle hans sære ting skærer ind i min mave og mine bryster – min ene kind ligger ovenpå rebet. Han placerer mine hænder på hver side af katederet, så jeg kommer til at holde om kanten. Jeg har den største lyst til at rejse mig op og bede ham skride af helvede til, men min krop forråder mig. Den syder af en følelse, som jeg ikke har mærket rigtig, rigtig længe.
Så kommer det første slag på min balle. Selv om han bruger flad hånd, slår han til.
”1.”, snerrer han: ”Jeg bestemmer.” Klask! Jeg udbryder en lille halvkvalt lyd.
”2. Du siger ingenting, medmindre du er blevet spurgt.” Klask!
”3. Du tager imod mine ordrer - og gør mig glad” Klask! Hans stemme bliver lavere og lavere – men jeg hører alt tydeligt. Jeg kan dog ikke lade være med at ømme mig lidt.
”4. Du stiller ingen spørgsmål” Klask! Mine baller er virkelig ømme nu. Til gengæld er jeg også ved at være sejlende våd, selv om jeg på ingen måde har tænkt mig at røbe det for ham.
”5. Hvis du ikke kan holde mund, findes der metoder til at få dig til at være stille”! Endnu et klask rammer mine baller – og jeg ømmer mig igen. Hans stemme er nu helt nede ved mit øre, da han hvisker: ”Men så kan jeg heller ikke høre dig skrige, når jeg knepper dig”.
Han…. Hvad? Min hjerne slår fra – og jeg kan høre hans sidste ord inde i mit hoved igen og igen som et sært ekko, der kun gør mig mere våd.
”Du må gerne rejse dig op”, siger G med normal stemme. Hvordan kan han skifte tone så hurtigt? Jeg rejser mig op. Flere af tingene har givet mig lidt mærker. Jeg er svedt, svimmel, liderlig…. Og min bagdel er øm og uden tvivl rød efter hans slag.
G ser op på uret, der hænger over døren: ”En skam, at en eftersidning kun varer en time… Vi har snart ikke mere tid”…. Han tager sin skjorte af og afslører derved sine muskler og brede skuldre. Hvordan har jeg kunnet undgå at lægge mærke til det? Jeg stirrer på ham.
Han begynder at knappe sine bukser op. Jeg synker og kan ikke lade være med at stirre endnu mere. Jeg er forventningsfuld og spændt – og på ingen måde klar til det syn, der venter mig: Han er kæmpestor. Hans pik er omkranset af mørke, krøllede hår - og den er større – både i længde og tykkelse - end jeg på nogen måde ville have gættet på. Jeg kan mærke, at jeg står med åben mund og måber. Der vil på ingen måde være plads til den indeni mig. Overhovedet. Jeg gyser.
”Sæt dig herop”, han peger på det bord, som han normalt plejer at sidde ved i mine historietimer. Jeg ømmer mig, da jeg sætter mig, men bordet er dejligt koldt mod mine baller. Jeg sukker af nydelse.
”Leg”, siger han og ser mig lige i øjnene. Hans øjne er stadig helt sorte. Jeg tøver. Vil han have, at jeg skal røre mig selv lige foran ham? Det har jeg aldrig gjort foran nogen. Ikke engang min kæreste… Det er…. for personligt…..
”NU”, snerrer han.
Jeg tager forsigtigt en hånd op og begynder at røre min ene brystvorte. Det gør mig kun mere tændt. G står og kigger på mig, mens han leger med sin pik. Jeg kan slet ikke lade være med at se på ham. På DEN, som hans hånd gnider op og ned af. Min anden hånd finder ned mellem mine ben. Jeg er drivende våd og kan uden problemer få to fingre ind.
Mens jeg kører dem ud og ind af mig selv, forestiller jeg mig, at det er ham. At det er hans fingre, der rører mig. Jeg ville ønske, at det var hans fingre. Eller hans pik… Jeg lukker øjnene. Jeg er så tæt på at komme – for første gang i lang, lang tid, da jeg mærker, at G tager ved min hånd og flytter den.
”Vi har ikke mere tid”, siger han drillende; ”Så vi må hellere vente med resten”….. Han tager mine fingre op til sin mund og lader sin tunge glide hele vejen op af dem for at smage på mig. Jeg klynker frustreret. Jeg er ved at tude – jeg var så tæt på….
Han knapper bukserne og tager sin skjorte på igen. Endelig smider han min kjole og min bh hen til mig. Jeg har ikke andre muligheder end at tage det på igen. Jeg har på ingen måde lyst til at tage det på. Jeg har lyst til ham… Mine trusser er stadig i hans lomme. Jeg spørger ikke efter dem.
Mens han tager tingene fra katederet og pakker dem ned i skoletasken igen, siger han med en let tone: ”Måske du skulle give mig en dobbelt-eftersidning næste gang”…..
Han kommer derefter hen til mig og kigger mig lige ind i øjnene med sine sorte øjne, mens han hvisker: ”Du skal ikke gøre dig færdig, når du kommer hjem. Jeg bestemmer, hvornår du kommer. Kun mig”! De sidste ord siger han ganske lavt.
Han giver mig endnu et stykke papir med færdige opgaver om Kalmar en og en pil nederst.
”Læs det, når du kommer hjem”, siger han. Klokken er 16. Han går ud af klasselokalet.
Jeg sidder tilbage med en sær følelse af både lyst, frustration og skam. Og med ømme baller.
(fortsættes.....)
Erotiske noveller skrevet af Passiona