Det havde været en elendig vinter og et forfærdeligt vejr hele foråret 2013. Regn, blæst og kulde, men endelig begyndte der at komme et svagt vejrskifte. I begyndelsen af maj og fra 1. juni begyndte temperaturen bare at stige og stige. I midten af juli begyndte vi på noget, som lignede tropetemperaturer, op til 21 grader om natten og i slutningen af tyverne om dagen.
Jeg bor i mit lille toplanshus på bakken i Bork med en enestående udsigt ned over havnen og ud over vandet. Jeg havde igen i år valgt at holde min sommerferie i slutningen af juli og de første to uger i august. Det passer med Havnefesten.
Jeg havde ikke fået malet mit træværk på huset de sidste fem år, så alt træet skreg efter maling, og på grund af temperaturen, var det knastørt nu. Af bitter erfaring vidste jeg, at det tager minimum fire dage at nå rundt om huset. Spidserne på gavlene er så høje, at det er nemmest med et lille stillads, når man skal omkring. Jeg er så heldig, at en af mine venner er tømrer, så jeg låner altid et stillads hos ham.
Jeg fik det hentet, så jeg ikke skulle til at køre efter det, når jeg først var kommet i gang. Stiger og pensler blev fundet frem, så jeg var klar til at gå i gang, lige så snart jeg stod op. Det var bare med at komme i gang fra morgenen af, for det ville blive drønhedt. Sidste ting den dag var en tur ind til Nr. Nebel og hente maling.
Jeg var så heldig, at det var Kasper, der var i afdelingen for maling den dag. Det plejer altid at give et par ekstra procenter. Kasper og jeg har kendt hinanden siden første klasse og har formået at holde kontakten altid. Ligeledes har vi en tredje kammerat, som hedder Torben. "Neger Torben" blev han kaldt i de mindste klasser. Hans forældre kommer fra USA, og hans far havde en eller anden special gasuddannelse, og så var han altid ude på Nordsøen på en boreplatform. Torbens far var farvet, ja næsten sort, og hans mor hvid, så Torben var nærmest nougatfarvet. De gener, han har i blodet fra sin far, er slået igennem flere steder. Kasper og jeg bor stadigvæk i Bork, hvorimod Torben bor på Djursland. Han arbejder for et firma, som stiller vindmøller op og rejser derfor over hele verden.
Årets højdepunkt plejer at være Havnefesten, hvor vi tre kammerater samles. Kasper og jeg fik en kort snak, mens han fandt malingen frem, og vi blev enige om at tales ved en af de næste aftener sammen med Torben, da Kasper vidste, at Torben og hans kone kom hjem for at besøge hans forældre et par dage under havnefesten.
Jeg fik mine ting og skulle lige til at bære det væk, da jeg hørte en kvinde sige til Kasper: ”Undskyld, men kan man få dig til at blande og tone maling?”.
Kasper, som altid har været hurtig i replikken, svarede: ”Det kan du tro, unge dame, og spørger du pænt, kan jeg blande den, så du kan male skotskternet” sagde han og morede sig højlydt af sine egne bemærkninger.
”Jeg har lejet et lille hus, og der er flere steder, der skal friskes op”, hørte jeg hende sige, ”Og nu mangler jeg noget vådrumsmaling til mit badeværelse. Jeg skal bruge ti liter hvidt til væggene og fem liter grå gulvmaling, som jeg gerne vil have tonet med 25% hvid.”
Jeg kunne ikke høre Kasper, men kunne blot høre maskinen, som rystede malingen.
Jeg fik min maling betalt, skubbede vognen ud af butikken og hen og fik det ind i min bil. Lige ved siden af min var der kommet en rød metallic Alfa Romeo GT. Efter nummerpladen at dømme var den ikke mange måneder gammel. En rigtigt flot bil. Jeg gik hen og afleverede min indkøbsvogn og fik den obligatoriske ti-krone tilbage. Da jeg kom tilbage til min bil, stod hun dér. Kaspers kunde, som han havde forsøgt at smøre en af sine kvikke bemærkninger af på. Sikke en fryd for øjet. Jeg kunne ikke lade være med bare at stirre på hende.
Hun var vel omkring 45. En meget smuk kvinde i et par stramme jeans, som måtte være sat på med et skohorn. En smuk pink skjorte og sandaler. Hun havde det smukkeste sorte hår, et smalt ansigt, grønne øjne, og hun var en anelse gylden i huden. Ved første øjekast skulle man tro, hun var sydeuropæer. Hun havde utrolig smal talje, en str. 36 og en smuk barm nok en str. 75B vil jeg tro.
”Nåh… ville han også sælge dig skotskternet maling?”, spurgte hun, da hendes øjne fangede mine, mens hun sendte mig det smukkeste, frækkeste og mest sexede smil, jeg nogensinde havde set. Jeg blev fuldstændig stum. WOW! Mine øjne kunne slet ikke flytte sig fra hendes læber og hendes ansigt. Hun havde blæst mig bagover. Jeg havde været alene i snart mange år, men pludselig blev alle sanser tændt.
”Nej, dog ikke”, fik jeg omtåget fremstammet, ”jeg nøjedes med en gang Gori til træværket”. Hun sendte mig endnu et stort smil, så jeg rigtig kunne se hendes kridhvide tænder.
”Gider du løfte spandene op i bagagerummet?" spurgte hun. ”Jeg er jo kun en lille spinkel kvinde”, sagde hun med et blink, som kunne kaste enhver mand omkuld.
”Selvfølgelig” fik jeg fremstammet og løftede dem op.
”Tror du ikke, dette er nok, ellers må jeg jo ind til skotten igen i morgen?" grinede hun. ”Tak for hjælpen. Det var sødt af dig. Jeg vil hjem og i gang”.
Med en smidig bevægelse hoppede hun ind i Alfa‘en, og væk var hun.
Jeg kørte hjemad godt rustet med maling. Så var det bare, om der var nok til træværket. Mens jeg lavede min aftensmad, som for øvrigt er simpel og bestemt ikke varieret, begyndte mine tanker at rulle lidt i mit hoved. Tankerne om, hvad der skulle ske i morgen, blev fortrængt af, hvad der var sket i eftermiddags på parkeringspladsen ved trælasthandlen.
Hvem var kvinden? Hvor var hun fra? Hvor havde hun lejet hus? Hvad mon hun lavede? Tja, hun måtte enten have en høj stilling eller være supersælger med den bil. Hun sagde, at hun havde lejet et hus… boede hun mon alene? Jeg prøvede, om jeg kunne huske noget om hendes fingre. Jo, hun havde ringe på, sølv eller hvidguld, men ikke en forlovelsesring så vidt jeg huskede. Jeg kunne have slået mig selv over fingrene med en hammer jo mere, jeg tænkte over det. Hvorfor havde jeg ikke spurgt om noget, f.eks. huset? Nå, bad luck. Det kunne jo være, skæbnen ville, at vores veje krydsedes igen.
Jeg sprang den sene TV-avis over og hoppede tidligt i seng, så jeg kunne starte tidligt. Vækkeuret ringede kl. 04.30, så det var bare op og i gang. Jeg begyndte med gavlene på huset og kunne hurtigt se, at træet var noget mere tørt, end jeg troede, så jeg havde ikke maling nok til hele huset. Jeg satsede på at få begge gavle færdige i dag, så jeg kunne få stilladset væk igen. Kvinden rumsterede stadigvæk rundt i mit hoved. Pludselig kom jeg i tanke om en sætning, hun havde sagt. Noget i retning af: ”Er der ikke maling nok, må jeg ind til skotten igen i morgen”.
Jeg fik et sug i maven. Da jeg så hende derinde i går var klokken ca. 16.30. Kunne jeg være så heldig, at hun også havde fået for lidt maling? Jeg blev nødt til at satse. Kl. 15.00 havde jeg brugt min sidste maling, var færdig med begge gavle og havde pakket stilladset sammen. Så begyndte tankerne for alvor at tage fat.
Inden jeg igen kørte mod Nr. Nebel, stod den lige på et bad og en hurtig upshining.
Da jeg nåede ind til trælasten, var der ingen Alfa at se. Så jeg begyndte lige så stille at ligge og cirkle rundt om bygningen i de gader, der lå tættest på. Jeg fik bilen kilet ind på Blåbjergvej. Den blev så diskret parkeret, at jeg lige nøjagtigt kunne se, hvem der kørte ud og ind ad porten til trælasten, og så sad jeg bare dér og observerede, hvad der skete. Jeg følte mig næsten som en fra fremmedpolitiet, der er sendt på en observationsopgave, som jeg sad der og ventede.
Efter at have ventet i ca. 20 minutter kom den rødmetallic Alfa. Mit hjerte slog en 3 – 4 slag over. Det var som at vinde den store præmie i lotteriet. Den parkerede lige midt på pladsen ligesom i går. Pladsen var næsten tom for biler, så der var masser af plads. Ud af bilen hoppede kvinden lige så elegant, som hun hoppede ind i den i går, og hun forsvandt ind i butikken. Jeg fik startet min gamle kasse op med nærmest hjulspind og kørte over og holdt lige ved siden af Alfa‘en. Det var de to eneste biler på pladsen.
Jeg følte mig både klodset og nervøs, da jeg skubbede min vogn ind i butikken. DAHM, der var en ting, jeg havde glemt…. Kasper. Han ville kunne gennemskue mig med det samme.
Jeg kunne høre, hun var oppe og bestille mere maling, og til alt held var det IKKE Kasper, som var der. Han måtte have fri. Jeg listede igen rundt. Denne gang med min indkøbsvogn. Jeg tog mig selv i, at jeg stod og kiggede på hundefoder. Og jeg som aldrig har haft en hund. Jeg kunne høre hende bestille noget mere maling.
”.....og så skal jeg have en dims til at sætte på en ledning til en vaskemaskine".
Ham, der havde ordnet maling for hende, undskyldte sig med, at det ikke var hans fagområde, men hun skulle gå hen til afdelingen for el-artikler, så skulle han kalde efter en.
Så var det bare med at få manøvreret min vogn hen til el-artikler. Jeg kom først og kom meget tilfældigt til at kigge over på hende.
”Hej” sagde hun, ”Nåh, du fik heller ikke alle sager i går”.
Hun så endnu bedre ud, end jeg havde husket. Hun var iført en kort sommerkjole og et par flade sandaler. ”Jeg mangler en dims til en vaskemaskine”.
Det var lidt svært for mig at lade være med at begynde at le.
”Øh... en dims? Og hvor skal den så sidde?".
Hun lagde hovedet på skrå og kiggede op på mig med sine grønne øjne: ”På enden af ledningen”.
Jeg spurgte om, hvilket spændingsniveau det var, og hvordan stikkontakten så ud. Det var åbenbart ikke noget, hun vidste.
”Så er der kun to forskellige måder at klare det på. Enten tager du hjem og tager nogle foto med din mobillos og kommer igen, eller også får du fat i en fagmand”.
”Først skal jeg lige have fat i nogle hynder, og så må jeg hjem og fotografere og herind igen” smilede hun og bevægede sig over i den anden ende af butikken.
Jeg skyndte mig at få min maling og begyndte så næsten at storme ud af butikken, imens jeg kiggede efter hende. Hun var væk… "piv".
Da jeg kom ud ad døren, kunne jeg se, at hun stod oppe ved siden af bilerne.
”Nåh” sagde hun ”Syntes du ikke, der var pladser nok, siden du holder helt op ad siden på mig?” og så grinede hun. Jeg blev lidt befippet og måske også rød i hovedet. Jeg fik vist fremstammet et eller andet i retning af en tilfældighed, men fik dog drejet samtalen hen omkring hendes bil, og at jeg skulle hente maling, inden de lukkede.
"Nå, men du skal vel hjem og fotografere dimser? Husk nu også typen af stikkontakt, længden på ledningen, typen af vaskemaskinen, og hvilke spændinger den skal kobles på”.
Hun så pludselig meget forvirret ud og fik sagt, at hun vist hellere måtte få fat i en elektriker.
”Ja, eller en handyman. Hvor bor du, så kan jeg måske hjælpe? Jeg har alle de nævnte dele og kan da komme forbi på et tidspunkt, hvis du ikke bor alt for langt væk”.
Hun tog imod mit tilbud.
Det viste sig, at hun boede i Hemmet, mindre end 5 km fra mig. Enden på snakken blev, at jeg skulle komme forbi senere på dagen og slutte vaskemaskinen til.
“Forresten” sagde hun, "Hvad hedder du? Jeg hedder Mette”, og så fik jeg et af hendes helt uimodståelige smil og et frækt glimt med det ene øje.
Jeg fik stammet ”Jesper”.
”OK, Jesper. Vi ses om et par timer”.
Og med et elegant hop var hun inde i bilen og på vej ud af pladsen.
Jeg fik hanket op i mine malingspande og fik sat snuden hjemad. Det gik nok lidt hurtigere end tilladt, men som vi siger her i den del af landet: Det eneste politi, vi har i Vestjylland, er fremmedpolitiet. Vi ser dem aldrig.
Helt ærligt. Det var ligesom, når Dansk Metal skal i gang med overenskomstforhandlinger… Der var uro i jernet. Mange frække billeder og tanker kørte forbi min indre biograf, mens jeg kørte hjem. Mette… sikke en kvinde.
Da jeg kom hjem, fik jeg hurtigt fundet alt, hvad jeg kunne risikere at kunne komme til at bruge og fik det og værktøjet smidt ud bag i bilen. To stykker rugbrød og en ren polo og så afsted.
Huset var ikke svært at finde ud fra Mettes beskrivelse. Skal jeg være ærlig, lignede det mest af alt et håndværkertilbud. En gulstensvilla fra 70’erne vil jeg tro. Det var en diametral modsætning af Mette og Alfa´en.
Alger på alle fliser, træværk som bestemt havde set bedre dage, og maling manglede der også. Buske og stauder skulle have været klippet ned for fem år siden.
Jeg hankede op i min værktøjskasse og fortsatte op mod den åbne dør.
”Kom bare ind” hørte jeg Mette sige. ”Tja, som du ser, trænger her til lidt maling, men lad os nu få en øl, før du får kigget på vaskemaskinen”.
Vi satte os ud på hendes terrasse, som mildest talt lignede noget, EU havde udlagt som brakområde. Mette grinede.
”Ja, velkommen i urskoven. Jeg skal heldigvis ikke bo her så længe, men lidt skal der altså friskes op".
Vi talte ikke mere om det, men tømte øllene.
”Vis mig så, hvor du mangler dimsen” sagde jeg, og vi morede os begge, mens hun viste mig vejen ud til vaskemaskinen.
Jeg fik monteret stikket på ledningen og vandtilslutning på maskinen. Da jeg fik den skubbet ind på plads, stod maskinen overhovedet ikke i vatter. Jeg forsøgte med to fingre at løsne skruerne men uden held. Jeg måtte have fat i en papegøjetang for at få ved skruerne. Den ene af de bageste skruer skulle også reguleres. Det kunne kun lade sig gøre ved at tippe maskinen lidt. Dette kunne jeg ikke klare alene, så Mette må hjælpe med at skubbe den over mod væggen, mens jeg måtte ned på ryggen og skrue.
Da jeg lå dér, kom jeg til at kigge op… lige ind under Mettes kjole... WOW, hun havde ingen trusser på. Helt glatbarberet og frit udsyn. Jeg stoppede automatisk med at skrue og bare stirrede. Mette kiggede ned på mig.
”Mangler der en dims?” spurgte hun og grinede.
I det samme gled maskinen fra hende og lige ned over mine fingre. Hun måtte til at skubbe den op igen. Det gjorde ondt som ind i h…… i mine fingre, men samtidig kunne jeg bare ligge dér og nyde synet.
Stemningen blev lidt tavs, mens jeg fik lavet det færdigt.
”Det må du undskylde. Jeg burde nok have taget mamelukker på”, sagde hun, og så grinede vi begge igen.
”Er der andet, jeg kan gøre for dig” spurgte jeg.
”Ja, jeg har nogle lamper, hvis du har tid. Så er du sød", svarede hun.
Hun viste mig stederne, og så gik jeg i gang. Først to i stuen, så en i gangen og til sidst en i soveværelset.
Jeg kunne høre, Mette gik og puslede i køkkenet.
Det gik hurtigt med at få hængt de tre første op. Da jeg kom ind i soveværelset, fik jeg lidt af en overraskelse. På natbordet lå Fifty Shades of Grey. Jeg fik min lille trappestige sat til og kravlede op og begyndte at sætte den sidste lampe op. Pludselig kom jeg til at se, at øverst i en af de åbne flyttekasser lå der et sæt håndjern og en padle samt noget andet legetøj.
”Spise” råbte Mette ude fra køkkenet.
Jeg var færdig, fik pakket mine ting sammen og gik ud til hende.
Hun havde lavet en eller anden græsk salat og nogle hvidløgsflutes. Ligeledes stod der en flaske meget kold hvidvin samt to glas. Vi snakkede om løst og fast. Mette fortalte, at huset kun var, som hun tidligere havde sagt, noget midlertidigt. Hun var afdelingsleder i Herning hos et stort revisionsfirma. Hun havde tidligere været ansat i deres hovedsæde i København som afdelingsleder, men kom oprindeligt fra Videbæk. Hun var blevet spurgt, om hun ville påtage sig ansvaret som leder af deres afdeling i Herning, hvilket hun havde accepteret. Det hele var gået så stærkt, at hun havde fået valget med selv at finde noget at bo i eller at bo midlertidigt på hotel.
”Det tog mig ikke mange sekunder at vælge min nye firmabil, men permanent bolig har jeg ikke fundet”.
Der blev snakket og snakket, eller rettere Mette fortalte og fortalte om hendes laden og gøren. Jeg kom til at tænke på Johnny Madsen. Han siger, at han foretrækker unge piger, for deres livshistorie er ikke så lang.
Radio Klitholm kørte svagt i baggrunden. De havde sat deres aftenbånd på, hvor sangene bare kørte igennem uden reklamer.
På et tidspunkt ville Mette vide, hvorfor jeg også rendte rundt nede i trælasten. Jeg fortalte hende om mit lille projekt "maling", og at jeg havde lovet mig selv at være færdig med dette inden Havnefesten. Den kendte hun ikke rigtigt noget til, så jeg forklarede alt, hvad jeg kunne. Jeg fortalte, at vi var tre gutter, som altid fulgtes derned, og at vi havde aftalt at mødes hjemme hos mig om torsdagen, altså om to dage. Hvorfor ved jeg ikke, men jo mere vi talte om Havnefesten, jo mere lyttede jeg efter, hvad de spillede i radioen.
Den ene flaske vin blev til to. På et tidspunkt ville jeg vide, hvad hendes mand lavede. Hertil svarede hun: "At en sådan havde hun ikke. Så var der jo ikke tid til fest, sjov og ballade". Hun fniste.
Mette havde flere små tatoveringer. Små søde motiver. Jeg komplimenterede dem, og igen begyndte hun at fortælle. "Hilfe".
”Ja, og så har jeg nogle, som jeg holder for mig selv” sagde hun med et fnis. "Du bliver klogere", tænkte jeg. Ud af højtaleren lød Hearth med ”All I wanna do”.
Stemningen var blevet mere fri, efterhånden som vinen var gledet indenbords.
”Er det en god bog, du læser godnathistorier i?” spurgte jeg.
”Nå… det er vel bare husmorporno. Det er den bog alle piger læser lige nu”, og igen fniste hun, ”men den er god”.
”Og hvad så med alt det andet, du har liggende øverst i en af dine flyttekasser. Er det også husmorporno?” spurgte jeg med et frækt, lille smil.
”Nej nej, det er bare noget jeg har liggende for en af mine veninder, som lige er blevet skilt” sagde hun meget uskyldigt og håbede på, jeg hoppede på den.
Hun rejste sig op for at lave kaffe. Maskinen stod lige ud for mig. Jeg kunne ikke lade være. Det var umiddelbart ikke meningen, men måske en lyst på grund af vinen. Jeg løftede op i kjolen og kiggede lige ind i hendes bare balder.
Jeg hævede min ene hånd og gav hende et klask på dem.
”Det var en straf for at sætte vaskemaskinen ned over mine fingre".
Det gav et lille gisp i Mette. En sagte lyd kom over hendes læber. Samtidig spredte hun benene en anelse.
Jeg hævede hånden igen og gav hende et nyt klask i bagdelen.
”Det er, fordi du spurgte mig, om der manglede en dims”.
En svag stønnen af velbehag kom over hendes læber.
Jeg hævede hånden på ny og gav hende et nyt klap med hånden. Denne gang bare således, at den ene af mine fingre forsvandt ind imellem hendes balder og ramte hendes fisse. Den var sjaskvåd.
”Og denne er, fordi du prøver på at bilde mig ind, at de sager, du har i soveværelset, ikke er dine.”
Et nyt stønnende suk af velbehag kom ud af hendes mund.
Jeg rejste mig og tog ved hendes skuldre og drejede hende rundt. ”Hvor er de sidste tatoveringer? Jeg vil se dem”, spurgte jeg.
Med et slog hun både arme og ben rundt om mig som en fugleedderkop, der har fanget et bytte.
”Så må du selv finde dem” hviskede hun og bed mig i den ene øreflip.
Jeg bar Mette ind i soveværelset i den stilling, som hun havde hægtet sig fast på mig på. Idet jeg tændte for lyset, sprang pæren. Jeg havde heldigvis set, at der stod et stearinlys på bordet. Da jeg tændte det, mærkede jeg Mettes hænder bagfra og kunne føle, hvordan hun var ved at knappe mine bukser op. Da jeg rettede mig op, kunne jeg mærke hendes stive brystvorter mod min polo på min ryg. Ligeledes mærkede jeg frydefuldt, hvordan hun med den ene hånd havde et fast tag om mine nosser og trak i mine bukser med den anden for at få dem af. Jeg kom nemt af både bukser og polo.
Hun duftede himmelsk. Efter mit svage kendskab til parfume vil jeg tro det var en Dolce Gabbana.
Vi stak hovederne sammen, og vore læber mødtes i et langt lidenskabeligt tungekys. Pludselig skubbede hun mig få cm tilbage og trak mit øre ned mod hendes mund, idet hun hviskede: "Nu er det jo en skam, lyset forsvandt. Nu må du jo prøve at finde dem i mørke” sagde hun og fandt mine læber igen i 45 sekunder. Hun tog min hånd og trak mig hen mod sengen.
Igen trak hun mit øre ned mod hendes mund. ”Der er tre ….find dem”, hviskede hun og smed sig på ryggen.
Rummet var kun oplyst af det ene stearinlys, så jeg kunne næsten intet se. Jeg lagde mig på knæ og begyndte langsomt at studere hendes krop og fandt en lang drage fra midt på ydersiden af låret og op til det nederste af hendes ribben. Jeg fortsatte med at studere hendes krop, men fandt ikke de næste.
Mette stønnede mere og mere af ophidselse, og jeg begyndte at lege med hendes brystvorter med min tunge. Jeg lod den drillende cirkle om hendes ene brystvorte og nappede engang imellem i den med tænderne. Hun stønnede mere og mere af ophidselse. Langsomt kyssede jeg mig vej ned over hendes faste mave og endte lige over hendes fisse. Jeg kunne føle, hvor våd den var og pustede let på den. Hun gav et højt støn fra sig. Jeg slikkede på hendes skamlæber, og hun løftede underlivet op mod mig. Min tunge gled op i hendes dejlige glatte fisse, og jeg begyndte at slikke hendes safter i mig. Det var som honning.
Jeg kunne høre, at hun var tæt på at komme og stoppede med at slikke.
“Nej, du må ikke stoppe nu”, stønnede hun.
Jeg lagde mig på siden af hende og slikkede på hendes øreflip og hviskede: "Mette, jeg mangler stadigvæk to”.
Med et drejede hun sig rundt og skubbede mig om på ryggen og kravlede ned mellem mine ben. Jeg kunne med et mærke en hånd, som tog et fast tag om min pik, mens den anden forsigtigt begyndte at nulre mine nosser. Lige så langsomt kørte hun sin tunge op og ned, mens hun samtidig holdt om de andre dele. Hendes tag om pikken blev mere fast, da hun førte den ind i munden. Langsomme, rolige sut mens hun stadigvæk kærtegnede mine tunge nosser. Pludselig kunne jeg mærke hendes frække tungespids lege med den tynde streg lige under mit pikhoved. Jeg var ved at eksplodere af fryd. Mette kunne mærke det og gav mine nosser et klem, udløsningen forsvandt, og så fortsatte hun bare. Med et kunne jeg ikke holde det tilbage og kom med et brøl i hendes mund. Ohhh, my god.
Hun kiggede frækt op på mig og sagde, mens spermen løb ud af hendes mundvige: ”Nu skal du jo også lige have rengjort værktøjet”, og hun dukkede igen ned mellem mine ben. Ganske roligt suttede hun mig op igen.
Pludseligt hoppede hun igen op i sengen med ryggen mod mig, kravlede en smule frem og sænkede sig langsomt ned over min pik og begyndte at ride mig. Hendes bagdel hoppede op og ned som en lille gummibold. Hun var så stram, og hun kunne de mest fantastiske knibeøvelser.
Med et så jeg den ene af de to, jeg manglede at finde. Denne gang var det ikke en figur, men en lille tekst: ”Don’t worry - be happy” på den ene balde.
Igen kunne jeg ikke dy mig og gav Mette først et klask på den ene balde og så på den anden. Jo flere smæk hun fik bagi, jo vildere red hun. Det var helt ubeskriveligt. Oh my god. Det nærmest sortnede for mine øjne.
Med et stoppede hun, drejede sig rundt og kravlede op til mig og lagde sit hoved på min skulder.
”Skal du ikke snart finde den sidste?” sagde hun og fniste.
Hun rejste sig op på knæ, plantede sin fisse lige over mine læber, og med et fast greb om sengegærdet begyndte hun at gnubbe den i små cirkler omkring min mund.
”Umm… lad mig mærke din tunge igen”, sagde hun, idet hun pressede fissen endnu længere ned mod mine læber.
”Finder du den mon ikke snart? Tampen brænder” hviskede Mette. Jeg mumlede et eller andet uforståeligt, og i det samme havde Mette tændt sin sengelampe.
DÉR VAR DEN, og ih, du forbarmende, hvor blev jeg overrasket og næsten bange. Lige ud for mine øjne på den nederste del af hendes maveskind havde hun fået tatoveret en del af en kobraslange med vidt opspilet nakke. Den havde åben mund, to hugtænder og en lang kløvet tunge ud af munden og to store gule øjne med sorte pupiller. Sikke en led satan at ligge og kigge lige ind i øjnene på.
Mette øgede farten med at gnubbe sin fisse mod mine læber, og jeg prøvede at abstrahere fra slangen. Hver gang hun med et fast tag om hovedgærdet skubbede underlivet fremad, strammedes maveskindet, og slangen blev større, og når hun trak sig fremad, var det, som om jeg næsten kunne mærke slangens kløvede tunge på min næse, og de gule onde øjne kiggede lige ned i mine øjne.
Jeg kørte min tunge rundt i honningkrukken, imens jeg samtidig sugede det bedste, jeg kunne på hendes klit, som efterhånden var lige så hård som en ært, og til sidst kom Mette med et brøl.
Vi sank lige så udmattede sammen og bare lå og følte hinandens kroppe. Vore næsetipper rørte hinanden,
og jeg kunne mærke Mettes ene hånd mellem mine ben.
”Puha, hvor jeg sveder. Trænger du også til et bad?” lød det udmattet fra Mette. Det kunne jeg ikke benægte, så lige så stille listede vi ud i badeværelset og ind under bruseren.
Jeg sæbede Mette ind på ryggen, og så sæbede jeg mig selv ind.
”Skyl mig” sagde Mette. "Og vær ikke bange. Det er ikke en vandslange, jeg har tatoveret. Jeg skyllede hende nænsomt af og rakte hende bruseren. Hun skyllede mig og lagde sig derefter på knæ og begyndte igen at give mig det mest fantastiske blowjob. Da jeg igen var parat, drejede hun rundt og skød bagdelen over mod mig. ”Tag mig, og tag mig hårdt”.
Jeg greb godt fat om hendes hofter og begyndte med lange rolige stød at tage hende. Jeg kunne igen begynde at mærke Mettes fantastiske knibeøvelser, og jeg øgede farten. "Sjask, sjask" sagde det, hver gang mine tunge nosser hamrede op mod hendes klit. Det var himmelsk.
Med et kunne jeg mærke trækninger begynde at komme helt oppe fra min rygrad og ned til mine nosser, og med et bankede jeg min pik helt i bund i Mettes ubeskrivelige dejlige varme fisse, og vi kom igen begge med et brøl.
Igen skyllede vi hinanden af og smuttede ind i soveværelset. Jeg hoppede i mit tøj, og Mette hoppede i sommerkjolen uden noget inde under.
”Jeg har lige noget, vi to skal tale om inden, du kører” sagde Mette. ”En iskold øl på terrassen?”
”Fortæl mig lige lidt mere om den Havnefest, musik osv. Hvad er gennemsnitsalderen?” begyndte hun.
Jeg forklarede hende endnu engang, hvad Bork Havnefest var, og hun reflekterede med et ”Aha. Og nu skal du hjem og male kl. 5 om morgenen for at shine op, og jeg på arbejde?”.
”Ja” svarede jeg. ”Ude og inde, ude under alle omstændigheder og så ser jeg, hvor meget jeg når indvendigt. Der er dog visse områder, som de ikke skal ind i”
Vi sad så i stilhed og nød vores øl. ”Tak for i aften/nat” sagde jeg.
Mette rejste sig og slog begge hænder om nakken på mig.
”Selv tak. Hvis vi nu ikke ses før, så ses vi til Havnefesten”, sagde hun, og vore læber mødtes i et langt tungekys.
”Ja, vi gør”, hviskede jeg og hankede op i min værktøjskasse og kørte lige så stille fra hende.
Hmm, tænkte jeg. Mon dette kunne have været sket, hvis jeg ikke havde haft en DIMS?
FORTSÆTTES
Erotiske noveller skrevet af MøllenHistorien er rettet af Møllen