Et kvarter efter vi kørte fra kontoret stoppede vi ved et gadehjørne. En mand steg ind.
Han præsenterede sig “Mit navn er Chesebro. Jeg er fra anklagemyndigheden. Vi er blevet kontaktet af personer inden for filmindustrien som er bekymret for hvorvidt at Mafiaen er ved at sætte sig på film-produktion her i landet. Vi har fundet ud af at Sylvia og Frøken Smidt fra dit pensionatet bruger dig som en slags underholdning for at få en klemme på forskellige personer inden for industrien ligesom at der har været skjulte optagelser på forskellige natklubber med hensigt på at kunne afpresse nøglepersoner.”
Jeg var stum af forbløffelse. Hvad ville der nu ske hvor alt hvad vi havde lavet var kommet til myndighedernes kendskab?
“Jeg har lavet en aftale med Jacobsen. Vi kender hinanden fra gamle dage og den ene tjeneste er den anden værd. Du vil ikke blive retsforfulgt - heller ikke din veninde Eka - men vi har brug for at vide hvor I var i en weekend for et års tid siden.”
“De har slået folk ihjel og vi er blevet truet. Hvordan kan I beskytte os, hvis jeg giver jer disse oplysninger?”
“Jeg har lige fået besked fra Washington om at alle personer med japanske etniske rødder skal sendes til lejre som bevogtes af militæret, så Eka vil blive beskyttet. Sammen med hendes familie vil de blive interneret under falsk navn. Jeg ved at Jacobsen her har lavet et arrangement for dig. Jeg har accepteret ikke at vide noget for at så få personer som muligt ved hvor at du er, så der er styr på det. Alternativet, hvis du ikke samarbejder, er at vi arresterer dig for at modarbejde efterforskningen, men jeg er sikker på at du er smart nok til at samarbejde.”
Jeg havde intet valg. “Har du et kort? Jeg har en pæn ide om hvor at ranchen lå.”
Jeg tog kortet og tegnede positionen ind.
“Tak. Jacobsen vil nu køre dig til pensionatet, så du kan tage nogle personlige ting. Vores mænd har rapporteret at Frøken Smidt er ude af bygningen. Derefter vil Jacobsen køre dig til det sted hvor du skal hen eller sende dig på vej. Som sagt. Jeg skal ikke vide det, men passer positionen ikke, så ved vi hvor Eka er. Hendes sikkerhed vil du ikke sætte på spil?”
“Positionen passer.”
“Tak. Så ses vi forhåbentlig ikke igen. Sæt mig på hjørnet, tak”
Chesebro forlod bilen og vi kørte hen mod pensionatet. Jacobsen brød tavsheden. “Viggo. Jeg er ked af at jeg ikke gennemskuede Sylvia og hendes kusine før. Jeg havde absolut ingen mistanke.”
“Det skal du ikke være. Kan jeg ikke få lov til at sige farvel til Eka?”
“Nej. Det er for farligt.”
“Jamen. Jeg vil. Jeg fik bragt hende ind i dette morads da jeg smuglede hende ind på pensionatet. Jeg skylder hende det.”
“Så ok da. Men du kan ikke sove på pensionatet i nat”
Vi kørte over til renseriet. Eka havde heldigvis fri og vi kørte ud af Los Angeles. “En tidligere kollega solgte mig en hytte, da han stoppede for at rejse hjem til Danmark igen. Jeg har aldrig nævnt for Sylvia at jeg ejer den, så dens eksistens er ukendt for hende. I kan overnatte der. I morgen henter jeg Jer og sætter dig på toget før at jeg kører Eka tilbage til Los Angeles. Er det i orden?”
“Ja.”
Vi kørte i en times tid. Midt inde i en skov lå hytten. Jacobsen låste hytten op og kørte væk.
Det var en spartansk hytte. Den bar præg af at Jacobsen ikke kom her tit.
“Viggo. Er det rigtigt at du rejser?”
“Ja. Jacobsen mener ikke at det er sikkert for mig mere. Hvad med dig?”
“Pludselig regnes jeg ikke for at være en borger i landet mere, selv om begge mine forældre er født her ligesom jeg. Det er lidt mærkeligt. Vi har fået besked på at afvikle alt hvad vi ejer og så rejse til en lejr. Vi må stort set kun medbringe en kuffert. En kineser har sagt ja til at købe renseriet. Jeg tror at Jacobsen har medfinansieret. Han har altid brugt vores renseri i de snart 20 år, han har arbejdet i byen. Han er en flink mand.”
“Ja.” sagde jeg stille. Jeg var meget bekymret. Ville vi nogensinde være i sikkerhed for Ricco’s slæng?
“Min far siger. Tag en dag af gangen. Hvis den går godt, kommer den ikke skidt tilbage.”
“Jeg beundrer din evne til at se lyst på tingene. Bare jeg havde det på samme måde.”
“Viggo. Det er måske sidste gang at vi ses nogensinde. Lad os få det bedste ud af det.” Eka tog tøjet af.
“Har du lyst til sex?”
“Ja. Nu kan vi endelig være sammen uden at det skal gå op i gummi og tortur.” sagde hun.
“Ikke helt hvis du vil undgå at blive gravid” svarede jeg
“Selvfølgelig!”
Jacobsens hytte var spartansk indrettet, men den havde en stor seng. Forhåbentlig ville han ikke have noget imod at vi tog den i anvendelse.
Vi tog tøjet af og lagde os ved siden af hinanden for at kæle med hinanden.
“Åh. Viggo. Jeg har sådan savnet at være sammen med dig”
“Også mig!” Jeg kyssede hende blidt på munden.
Vi var begge liderlige. Det havde taget næsten et år at være alene uden at kusinerne blandede sig. Vi kælede for hinandens kroppe. Hendes små faste bryster var så dejlige at røre ved.
Snart fandt min pik vej ind i hendes revne. Hun var våd. Hun måtte have haft lyst til mig længe. Efter et kort, men intens ridt fik jeg udløsning samtidig med at Eka fik en orgasme.
Bagefter lå vi og talte.
“Hvad sker der nu med os?” sagde jeg
“Lad os være realistiske. Det er slut. Jeg vil aldrig glemme dig, men du skal på flugt og jeg skal interneres i en fangelejr. Det vil tage mange år før vi kunne mødes igen. Skal vi ikke være glade for minderne?”
Hun havde ret. Hvor længe ville denne krig dog ikke tage? Jeg havde et spørgsmål som jeg måtte stille.
“Hvad tænker du om alt den gummi-leg?”
“Det er lidt underlig. Først var jeg bange da vi mødte op hos kusinerne den første aften, men der var noget underligt. Da jeg lå med gasmasken på og de smurte voks på, så blev jeg liderlig. Først fik jeg dildoen presset ind i mit bagerste hul. Jeg var jomfru der. Det gjorde ondt, men det blev afløst af en mærkelig rar følelse. Kombinationen af at det var svært at få vejret og jeg mærkede Sylvia’s tunge, gjorde at jeg fik en orgasme som jeg aldrig tidligere har oplevet. Hvad med dig?”
“Jeg regner mig selv for kun at være til kvinder, men gang på gang så har jeg oplevet at blive ophidset af at blive taget bagfra. Jeg forstår det ikke.”
“Vi har begge prøvet noget som har skubbet til vores grænser. Jeg ved ikke om jeg nogensinde vil nyde normal sex på helt samme måde mere. En ting er dog sikkert. Næste gang skal være på mine præmisser.” svarede Eka
“Skal du dominere og have slaver ligesom Sylvia og Frøken Smith?”
“Tanken er mig ikke helt fjern”
Vi fortsatte med tale om stort og småt. Meget tidligt næste morgen hentede Jacobsen Eka og kørte hende tilbage til byen igen.
Dagen gik. Sidst på dagen kom en bil med en mand. “Jeg er sendt fra Jacobsen. Han tør ikke køre herop af frygt for at nogle skulle følge efter ham. Jeg skal give dig denne kuvert og køre dig til det lokale trinbræt. Alle instruktioner skulle være deri.”
Jeg kørte med manden. Vi kom til en lille by hvor der var et trinbræt. Jeg åbnede kuverten da manden var kørt og der var en sum penge i samme med et kort brev. Jacobsen ville sende mig til Louisiana til Gatorville, hvor nogle damer drev et hotel. Her skulle jeg hjælpe til med regnskab og andre gøremål. Jacobsen vil sætte sig i kontakt med mig når det var sikkert igen. Han fortalte at han havde ladet som om at han var forskrækket over at jeg ikke mødte ind og havde sagt til Sylvia at han ville køre ned og anmelde mig som forsvundet. I virkeligheden havde han drukket kaffe med Chesebro på stationen, men det narrede tilsyneladende Sylvia til at tro at Jacobsen ikke havde noget at gøre med min forsvinden.
Jeg købte en billet på det lille stationskontor og da toget kom nogle timer senere steg jeg på den med kurs mod Louisiana. Et nyt eventyr ventede mig.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest