Sommeren igennem mødtes jeg jævnligt med denne modne, lidt fyldige, rødblonde kvinde i skoven.
Vi klædte os nøgne og stod så og så på hinanden, mens vi gjorde det på os selv.
Altid i forbindelse med vore morgenløbeture og altid i weekenden. Ikke nødvendigvis hver weekend. Nogle gange nåede jeg ikke derud, nogle gange var hun der ikke, men vi havde jo heller ikke lovet hinanden noget.
Vi talte stort set ikke med hinanden, ud over ”Godmorgen”, ”Ah, det var dejligt”, ”På gensyn”.
På en måde var det vældigt pirrende det der med at tilfredsstille sig selv, mens jeg så på en – synes jeg – lækker steg, der gjorde det samme.
Men jeg var også ret nysgerrig. Hvem var hun? Hvad hed hun? Boede hun i nærheden? Ville det nogensinde blive til mere end det?
Vi var ved at komme hen i september, og en morgen bemærkede jeg, at det snart ville blive for mørkt til den leg så tidligt om morgenen. Den dag fulgtes vi i løb tilbage til P-pladsen, og det var der, jeg sagde det.
- Jeg har måske en idé. Kan jeg ringe til dig, svarede hun.
Da vi kom hen til bilerne, gav jeg hende mit kort.
Næste dag var det blevet temmelig hedt, og en stille, silende sensommerregn faldt vedvarende.
Jeg havde belavet mig på at tilbringe dagen indendørs, da mobilen ringede.
- Det er Carla fra skoven. Har du lyst at gå en tur i skoven med mig i regnvejret, lød det.
Det havde jeg naturligvis, for jeg var jo nysgerrig efter at lære hende at kende.
- Men ikke den skov. Kender du P-pladsen på ______ vej?
Jo, den kendte jeg, og vi aftalte at mødes der klokken 14.
Jeg havde regntøjet på, både jakke og bukser, og da jeg kom derud stod hun ved siden af sin bil i regnfrakke og paraply.
På vej gennem skoven fik jeg så at vide, at hun havde været gift to gange, for nylig var flyttet i lejlighed i de blokke, hvor nyskilte kvinder næsten altid flytter hen, var barnløs som jeg.
Hun førte mig væk fra stien og hen ad en dyreveksel.
Vi kom til en lysning med fint, grønt græs i bunden, hvor der stod en skurvogn.
- Det er skovarbejdernes, men de har sikkert både weekend og vejrlig i dag, mente hun.
Vi gik ind i skurvognen, som vist ikke havde slidt ret mange rengøringsdamer op i sin levetid.
Hun bemærkede, at jeg rynkede lidt på næsen.
- Blot så tøjet ikke bliver vådt imens, sagde Carla.
Nå, vi skulle altså gentage legen ude i regnvejret. Ja, hvorfor ikke.
Vi klædte os af og gik udenfor. Men fik ikke pillet ret meget ved os selv, før hun undskyldte.
- Jeg skal altså lige…….
Ganske ugenert – hun vendte ikke en gang ryggen til – stillede hun sig med skrævende ben og let bøjede knæ og lod vandet løbe.
Selv om jeg ellers ikke mener at være urinfetichist, var der noget, der tændte, da jeg så den gyldne stråle fosse ud af den rødblonde busk.
Da hun var dryppet nogenlunde af, bemærkede hun, at hun ikke havde noget at tørre sig med.
- Stå på hænder, foreslog jeg.
- Så får du skyllet honningkrukken i sommerregnen.
Carla vidste ikke helt, om hun stadig kunne stå på hænder. I hvert fald måtte det nødvendigvis være op ad et eller andet.
- Brug mig. Så kan jeg også gribe dig, hvis du skulle vælte, foreslog jeg.
Hun fulgte opfordringen. Var lige ved at tippe ned igen, men jeg greb hendes ben og fik hende op i lodret position.
Og da jeg havde hendes smukke, saftige skød så tæt på, kunne jeg ikke nære mig længere.
Jeg lagde læberne til og bearbejdede hende med dem og med tungen, det bedste jeg havde lært.
Hun snappede efter mit lem og fik også fat i det. Selvfølgelig kunne vi ikke holde balancen længe, men tumlede om i græsset.
Der blev vi ved at kysse og slikke hinanden begærligt og lidenskabeligt.
Jeg forsøgte at trække mig for ikke at komme for tidligt, for nu var jeg ved - omsider – at få de mange ugers spænding forløst. ´
Men jeg fik ikke lov. Hun ville have mig til at komme.
- Så varer det længere anden gang, sagde hun, mens det løb ud ad mundvigen på hende.
Vi rejste os, og jeg begyndte at kærtegne hendes krop. Snart fandt fingrene den saftige sprække, mine læber netop havde nydt.
Jeg havde set hende gøre det selv så mange gange, at jeg vidste nøjagtigt hvad der skulle til. Hendes åndedræt blev mere og mere febrilsk, indtil hun til sidst klynkede højlydt og krummede sig sammen, så jeg nær havde fået fingeren revet af.
Hun rettede sig op og smilede sødt og tilfreds til mig.
Jeg var allerede ved at være tændt igen, kælede rundt på hendes dejlige krop og trykkede mig op mod hende.
Hun kunne mærke min begejstring.
- Det var hurtigt af en mand i din alder, drillede hun.
Jeg drejede hende rundt, så vi stod ansigt til ansigt, og så begærligt på hende.
- Vi kunne jo også gøre, som vi plejer. Det kunne du jo lide, ikke?
- Jo, men jeg skal ikke nægte, at det hver gang gav lyst til mere.
Hun lagde sig på knæ og tog mig i munden igen.
- Det her kunne du vist også lide, sagde hun i en kort pause.
- Ja, men…………
Hun rejste sig.
- Hvis du vil mere, må du fange mig først, sagde Carla og stak i løb.
Jeg satte efter, indhentede hende hurtigt og væltede hende omkuld i græsset. Da jeg slap for at komme i position, genoptog hun flugten.
Men tydeligvis kun på skrømt. Hun begyndte at kravle væk på alle fire.
Jeg kravlede efter i lyntempo, og greb hende om hofterne. Nu ville jeg have hende.
Jeg trykkede mig op i hende og nød endelig at være omsluttet af hendes saftige, rødblonde dejlighed.
Stødte og stødte.
- Ikke sådan, vi skal...
Hun trillede rundt, lagde sig på ryggen og rakte armene op mod mig.
Og endelig, endelig forenedes vi i det vildeste og – på flere måder – vådeste favntag, jeg nogensinde havde oplevet.
Bagefter lå vi lidt i det våde græs og kyssede.
Jeg forsøgte at lokke hende til at fortsætte hjemme hos mig.
Det kunne hun ikke, sagde hun, for hun fik sin søster på besøg om aftenen.
- Men nu har du jo mit nummer. Du kan jo prøve at invitere mig en dag.
Erotiske noveller skrevet af Havmand