Afsnit 1: Forretningskvinden tjekker udvalget
Jeg lod blikket glide hen over hotellets bar og kiggede på, hvilke mænd, der var til stede – og gjorde mig tanker om, hvilken type knald, de ville kunne byde på.
Udvalget var ikke så stort, så jeg vedtog med mig selv, at jeg ville gå op på værelset, gøre mig i stand og så vende tilbage og se, om der havde vist sig noget nyt.
Det havde været en koncentreret dag på firmaets afdeling i udlandet. Sådan et forløb fik altid min krop til at spænde på en særlig måde.
Dagen havde budt på det, jeg havde forventet.
Den lokale afdeling af vores internationale virksomhed var dårligt ledet, der var røde tal på bundlinjen og firmaets ansatte performede langt under niveau.
Jeg havde læst op på regnskaber, set diverse rapporter, brugt mit net af meddelere og mødte velforberedt op.
Den lokale direktør var en kraftig, midaldrende herre, der tydeligvis troede, at han kunne charme og dominere en yngre kvinde som mig og snakke sig udenom afdelingens mangler.
Den slags patriarker et mit yndlingsnummer.
Det morer mig altid med mænd, der undervurderer min professionelle kunnen.
Så jeg spiller lidt blondinedum (skønt jeg er mørkhåret), lader farmand løbe linen ud indtil det øjeblik, hvor han tror, at det er lykkedes ham at aflede min opmærksomhed fra afdelingens mangler.
Så sætter jeg tommelskruerne på: Men hvad med de tal? Hvad med den rapport?
Svedperler på panden, pludselig fanges chefen i det net af snedige løgne, han havde udtænkt.
Inden for en time har jeg reduceret alfahannen til beta- eller gammastørrelse og gjort ham klart, at han skal gribe tingene radikalt anderledes an, fordi hans stilling hænger i en tynd tråd, og det faktisk er mig og ikke en af mine mandlige direktører derhjemme, der vil afgøre hans fremtid.
Åh, hvor er det skægt at skære den slags blærerøve ned, klæde dem af, gerne mens nogle af deres underordnede hører det.
Afsløre dem i deres selvovervurdering og deres undervurdering af kvindekønnet.
Misforstå mig ikke: Modsat af, hvad nogen tror, er jeg på ingen måde mandehader og har ingen generel trang til at ydmyge mennesker.
Ydmygelse er generelt en dårlig strategi, hvis man skal have folk til at yde deres bedste.
Men der er en bestemt type gamle selvglade hanbavianer rundt omkring, der fylder for meget og kræver for meget i løn og andre privilegier uden at de giver tilstrækkeligt igen. De skal bankes på plads eller sendes på tidlig pension.
Psykologerne vil sikkert sige, at når jeg elsker denne del af mit arbejde så meget, er det et opgør med min egen far, der var pisse dominerende.
Måske. Men det gør mig god og professionel til det, jeg gør. Det er et magt- og skakspil, og jeg vinder stort set hver gang.
Mine chefer stoler på mig og ved, at jeg leverer resultater i lige præcis denne type opgaver.
Med kvindelist opnår jeg resultater, som stort set ingen af mine tilsvarende mandlige kolleger gør.
Og jeg er godt tilfreds med det.
Og så er den sideeffekt, at den slags magtkampe gør mig helt våd i trusserne.
Jeg bliver ganske enkelt godt gammeldags liderlig af det.
Kroppen er fuld af endorfiner. Alle muskler har været spændt.
Jeg kan selvfølgelig gå i fitness og arbejde kroppen igennem, men jeg kan også noget andet.
Især efter et timelangt magtspil mellem mig og en mandlig chef har jeg brug for noget særligt:
Det, jeg har brug for, er en mand, der på samme tid omsorgsfuldt vil få mig til at føle mig tiltrækkende, få mig til at le, tale med mig om væsentlige spørgsmål, en mand, som vil begære mig og give mig et glad lille eventyr i sengen.
Og når vi er kommer dertil, har jeg også et ligefremt og enkelt kropsligt ønske, en lille perversion:
Måske har vi kvindelige erhvervsledere travlt med at udøve kontrol, at vi snerper vores røvhul så meget sammen, at vi har brug for at få det åbnet. Freud taler også om det anale som kontrollens sted.
I alt fald føler jeg ofte efter sådan en dag stærkt behov for at mærke en mand med en fast og solid pik, der trænger op mellem mine baller og åbner mig bag til.
På dage med mere blide forhandlinger, hvor det mere har handlet om at opbygge samarbejdsrelationer og forhandlingerne er sket i god forståelse har jeg ikke det behov, der kan jeg bare nøjes med en mere blid elsker. Men hårde forhandlinger kræver hård sex og som sagt gerne analt.
Når man som jeg er omkring de 40, velplejet og attraktiv, har man mange muligheder.
Jeg kan sagtens have sex med mænd, der er både tyve år yngre og tyve år ældre, så markedet er åbent.
Men jeg er ikke afhængig af en mand, når jeg er ude at rejse, mange gange tjekker jeg lige udvalget og går så i seng med en god roman.
Mit rent fysiske behov kan jeg sagtens stille med et par af de små stykker legetøj, jeg har i min kuffert.
Men selv den bedste dildo har ingen charme, læber, tunge, kropsvarme og gode ord, og denne aften var der uro i min krop. Jeg følte en stor trang til at mærke en lækker mand, der kunne holde om mig, få mig til at grine, nusse mig i nakken og alt det, der ellers er godt. Jeg mærkede også et behov for noget mere håndfast, en mand, der ville kysse og slikke og elske mig ind i himlen.
Og altså gerne, pardon My french, bolle mig i røven, tak.
På mit værelse tog jeg bad, tørrede, mit lange, glatte hår, barberede mit venusbjerg helt glat og fin. Jeg smurte mig og tog min Private Klub fra Karl Lagerfeld på – dufte, dufte - fandt min smarte røde selskabskjole frem, mine velsiddende trusser og bh.
Ørenringene fra sidste år i Milano.
Jeg lagde en omhyggelig make-up, trak min mund op med en lidt mere aggressiv rød læbestift end ellers.
Krigsmaling, grinede jeg.
Inden jeg gik neden under, tjekkede jeg i spejlet at bryster og røv stadig sad, som de skulle, og blinkede selvbevidst til mig selv.
Jeg er lidt spinkelt bygget, så mine bryster og baller er ikke verdens største, men pyt!
Hvis jeg kom op igen uden mand, var det i alt fald ikke min fejl.
Måske lyder jeg krævende, men jeg behøver ikke overjordisk smukke mænd, de alt for smukke kan være store røvhuller, med kæmpe egoer, selvoptagede både i samtale og i sengen.
Selvfølgelig må manden se godt ud, men det er ret afgørende, at manden har noget mellem ørerne.
Han skal overraske, få mig til at le, interessere sig for mig, få mig til at fortælle om væsentlige ting og være ærlig omkring sig selv. Hvis han kan yde på de felter, bliver der tændt for det grønne lys, der giver ham adgang til min dobbeltseng.
Eller hvor vi nu vælger at gøre det frække henne.
Altanen kan også være et godt sted.
Jeg huskede med en vis kildren i underlivet en lidenskabelig italiensk elsker, der bollede mig bagfra i sommernatten, mens jeg stod med hænderne på balkonens kant og nød udsigten til Sorrento i fjerde sals højde.
I hotellets bar lod jeg igen blikket løbe rundt.
Der var et par potentielle emner, men ikke noget overvældende, indtil jeg fik øje på en køn, mørkhåret mand med skæg, der sad ved baren.
Lidt lille til en høj pige som mig, men han havde et muntert glimt i øjet, der gjorde, at jeg syntes at han var værd at tjekke ud, så jeg gik hen til baren og kontaktede ham: - Undskyld, så jeg ikke dig i flyet i går fra København?
Det var en kæmpe løgn, men et sted at begynde.
Manden så op med kønne blå øjne, smilede og sagde, at det ikke kunne passe, for ganske vist var han fløjet hertil, men det var fra Lyon.
- Så var det ikke os to, der mødtes, smilede jeg tilbage.
- En skam, men vi kan jo gøre noget ved det nu, sagde han galant og fortsatte: – Må jeg byde på noget?
Jeg tog imod en gin & tonic og satte mig.
Snart var vi i gang med en god samtale, han hed David og var franskmand.
Snakken gled let, vi var i en nært beslægtet branche, jeg undlod dog at nævne, hvad firma jeg var i, da jeg næste dag skulle i nogle lidt undercover-agtige forhandlinger med et fransk firma.
Han gled også ligesom lidt uden om at tale om arbejde, hvilket passede mig ganske fint.
Til gengæld talte vi om bøger, film, musik, rejser.
David var vidende, lyttende og humoristisk, god til den type småsnak, som mænd ikke altid behersker.
Der var en slags reception i et lokale lidt længere henne.
Lidt ud på aftenen blev der spillet musik og David spurgte, om jeg havde lyst til at danse. Godt nok var det et andet selskab, men der var så mange folk derinde, så ingen ville lægge mærke til, om vi hørte til.
Som sagt, så gjort. David dansede godt, var forrygende morsom og varmt flirtende med små berøringer, ligesom tilfældige strøg over arme, ryg og numse, antydende, men intet frontalangreb.
Selv om jeg på en måde nok var ude på noget frækt og hårdt, værdsatte jeg, at vi gik langsomt frem. Vi satte os lidt ned, snakkede, lyttede til musikken og dansede så igen.
Ved den sjette dans lagde han armene om mig og holdt mig tæt. Det gjorde godt at mærke hans stærke arme, mærke hans gode duft (Roma Uomo?) og se ham ind i de kønne øjne.
Han komplimenterede mit hår, min duft og mit valg af kjole.
Jeg blev svag i knæene, må jeg indrømme, fik lyst til at mærke mere af ham.
Da David forsigtigt lagde sine hænder nederst på mig ryg, lagde jeg mig tæt ind mod hans brystkasse, lukkede øjnene og lod mig blidt vugge med til musikken.
Det gjorde ikke noget, at hans hænder søgte lidt længere ned.
Mine baller rømmede sig og sagde, at de gerne ville røres ved.
Han tog om dem med sine følsomme hænder og pressede mig forsigtigt tættere ind på sig.
Jeg trak hovedet lidt tilbage og så ham ind i de klare, blå engleøjne.
Jeg kunne mærke hans flinte hårde erektion gennem de fire tynde lag stof, der skilte hans og mit underliv.
Havde han kunnet mærke igennem det, ville han havde kunnet mærke en våd missekat på den anden side. Men jeg tror, han fornemmede duften af min liderlighed.
Han smilede i alt fald og hviskede i mit øre, om jeg havde lyst til at fortsætte festen et andet sted?
Jeg nikkede. Ja, jeg ville gerne. Og det måtte gerne være nu!
Værelse 269, hviskede jeg til ham, vendte mig om og gik i forvejen.
FORTSÆTTES
Erotiske noveller skrevet af Trussetøsen