Det var mange år siden, de sidst havde set deres gamle venner Christian og Julie, der var det perfekte par: Morsomme, vidende uden at være bedrevidende, løsslupne, sexede og lattermilde – og bare pokkers godt selskab.
Fire smukke børn havde Christian og Julie sammen: Velfungerende, dejlige unger. Men hvor forældrerollen reducerer nogle par til brugte gulvklude, så var ikke til at se på de to. De var altid lige appetitlige og dejlige at se på - og de begærede hinanden konstant. Den slags mennesker, som ikke kan blive gamle.
Gennem de år der var gået siden de havde mistet kontakten, havde Mira ofte tænkt tilbage på de mange aftener med Christian og Julie i deres dejlige villa; hvor der var blevet spist fantastiske middage, som selvfølgelig var blevet kokkereret af alle tilstedeværende i hyggeligt fællesskab med et line-up af mange gode glas vin. Aftener, hvor der blev spillet musik, grint og råbt, diskuteret, krammet og sunget.
Hun savnede dem. Efter at Mira og hendes mand Snorre var flyttet lang pokker i vold ud på landet til en præstegård i Jylland, var der blevet for mange kilometer imellem dem, og det samvær, der i København havde været flere gange om måneden, var skrumpet ind til nogle gange årligt – og til sidst var det gået helt i sig selv. Der var løbende kommet flere børn til, og nye netværk - og dagligdagenes milde konstant havde til sidst fortrængt savnet.
De sidste fem år havde de hverken set eller hørt noget til hinanden; bortset fra den obligatoriske udveksling af fødselsdagshilsner på Facebook.
En dag i forsommeren lå der en besked i Miras Messenger-indbakke. Det var Julie, der havde sendt en besked. Glæden ved at høre fra Julie efter så mange års radiotavshed, afløstes snart af chok; det perfekte par var blevet skilt. Det utænkelige var sket. Ligesom sne i juli.
Christian var flyttet i en mindre lejlighed på Østerbro, mens Julie havde beholdt villaen på Amager. "Udramatisk", kaldte Julie det.
Under stor gensynsglæde takkede Mira ja til at komme til Julies housewarming, der var årsagen til, at hun havde ladet høre fra sig. Så måtte de få snakket og komme til bunds i, hvad pokker der var sket.
Snart væltede det ind med notifikationer i Miras indbakke. Hun var blevet sat på en fællesinvitation, og en masse nye mennesker, hun ikke kendte, kommenterede med "jatak" og "nej, desværre" og det vanlige kaos af hjertesmileys og fest-emojis og "vi glæder os".
Mira løb gennem listen af Facebookprofiler og så, at Christian også var inviteret. Så var de altså på god fod. Men han havde ikke meldt ind som de andre. Hun tog sig selv i at håbe, han ville dukke op.
Lige siden de to par havde lært hinanden at kende i universitetstiden i deres tidlige 20´ere, havde hun haft en svaghed for Christian. Han havde altid været en steg: Høj og velproportioneret; den mellemblonde type, der havde brystkassen og armene tæt bevokset med mandig, sexet behåring. Også som 20-årig.
Hun havde aldrig glemt hans smukke, store hænder med de lange fingre, og hans hår, der selvfølgelig stadig var lige så tykt som for 20 år siden. Det var bare blevet kortere og en smule gråsprængt siden sidst, kunne hun se – men ellers lignede han sig selv på sine Facebook-billeder.
Hun huskede ham som usigeligt morsom, en uforskammet flirt - og bundsjofel, hvis det skulle være. Men altid på en måde, så man måtte le.
Han havde for eksempel engang i malende vendinger udbredt sig om, hvordan han havde været så liderlig over sin unge kones ammende bryster, at han havde løftet op i hendes kjole og kneppet hende bagfra, mens hun ammede deres første barn, fordi han simpelthen ikke kunne lade være. Flere gange.
Hele selskabet havde brølet af grin. Og sådan var det: Christian kunne få folk til at le ad ting, de normalt ville være blevet snerpede eller utilpasse over, men alligevel var ingen et øjeblik i tvivl om, at han talte sandt.
Det lykkedes Mira at overbevise sig selv om, at hun havde brug for at snakke i bund om skilsmissen med Julie uden at blive forstyrret. Derfor meldte hun tilbage, at hun ville komme uden Snorre, og uden deres to børn.
Men i virkeligheden glædede hun sig på et mørkt sted i sin bevidsthed til at tilbringe en beruset sommernat i en københavnsk villahave fyldt med spændende fremmede – og måske også med Christian.
Dagen for festen oprandt. Mira tog afsked med sin lille familie, og kørte afsted.
Et sted midt på Storebæltsbroen blev hun ramt af dårlig samvittighed: Hvad var hun ude på? Hvorfor havde hun ikke taget Snorre og ungerne med? Julie havde jo skrevet, at de alle fire var hjertelig velkomne.
Hun skød tanken fra sig. Det var en smuk juli-morgen fyldt med løfter; himmelen var pastelfarvet blå, havet glitrede og det tegnede til endnu en perfekt, lang sommerdag efterfulgt af en lun og lys nat.
Hun tændte for radioen, og Van Morrisons nasale "Brown Eyed Girl" fyldte kabinen. Hun trak vejret dybt, og blev transporteret tilbage til en nat i 1990´erne, hvor Christian havde vugget hende rundt til netop denne sang på en larmende bar på Gothersgade, mens han – i noget, der lignede en næsten dybfølt hyldest til hende – sang med.
Han havde klemt hende tæt ind til sig og kigget skælmsk ned på hende, og forvirret hende fuldstændig. Men han havde jo haft Julie – og de var det perfekte par.
Mira så nu heller ikke værst ud. Hendes far var franskmand, og det kunne ses. Hun var en vaskeægte, krølhåret brunette med en stor, sanselig mund og et pirreligt og letpåvirkeligt sind. Hun havde lige let til glæde, vrede, ophidselse, tårer, begejstring og lyst - og som den fars pige hun var, elskede hun at blive tilbedt og feteret.
Takket være sin danske mor, begrænsede Miras brunettetræk sig primært til hår og øjne. Hendes hud var lys, hun havde små fregner henover næsen og hendes kropsbehåring var blond.
Bortset fra på kussen. Den var rent fransk – og utvetydigt brunette. Og den havde fuldstændig samme temperament som sin ejerinde.
Snorre, der var præst, kaldte hende sangvinsk; men sjældent som en kompliment.
Hun trykkede speederen i bund og skød sine spidse, små bryster frem i den lille sommerkjole. En masse billeder og fantasier om den forestående sommerfest passerede revy for hendes indre blik, og hun smilede frem for sig.
Da hun ankom til Geysers Allé, var det stadig formiddag. Hun var kommet frem noget tidligere end beregnet.
Den smukke villavej var forbavsende fredfyldt; rundt omkring i de pjuskede, tilgroede haver sang sommerens fugle for fuld hals, og Amagerbrogades travlhed syntes mange kilometer borte.
Hun stod et øjeblik ved bilen og nød sommerstemningen, duftene og lyden af de mange solsorte. Så hankede hun op i sin weekendtaske, og gik ind af havelågen til en stor, lysegul villa, der var delvist dækket i efeu.
Alle vinduer stod på vid gab, og da hun nærmede sig, kunne hun høre, der blev spillet musik derinde. Hun havde lovet Julie at komme tidligere og hjælpe med forberedelserne. Så kunne de jo drikke drinks og få snakket imens.
Som den eneste gæst langvejs fra, skulle hun overnatte.
Hun ringede på, men ingen svarede. Hoveddøren var ikke låst, og hun trådte ind i entréen, der var et hyggeligt rod af sko og tasker – og alt det, en travl familie smider fra sig på vej ind og ud.
-Hallooooo? kaldte hun, men det eneste hun kunne høre, var musikken, der kom fra en pladespiller inde i det enorme, lyse køkken alrum, hvor der også duftede af nybagt brød og mad. En stor gryde simrede stille på komfuret. Hun lindede på låget og smagte med en hurtig finger. Uhm! Provencalske bønner i vin og urter. Hendes yndlingstilbehør!
Hun følte sig allerede hjemme. Hos Julie og Christian var der altid blevet bagt, syltet og eksperimenteret med mad, og det var noget, hendes sanselige sind spejlede sig i. I dén afdeling føltes alt præcis, som det plejede.
Hun satte tasken fra sig, og gik op ad trappen. Der var tilsyneladende ingen nedenunder. Måske var Julie i gang med at lægge make-up eller gøre rent ovenpå.
Oppe på den brede repos var der fem døre. De fleste stod åben, og afslørede børne- og ungdomsværelser i forskellige stadier af rod. Men der var ingen at se.
–Hallooo? Prøvede hun igen, denne gang noget lavere, og skubbede forsigtigt døren op til et mørklagt soveværelse. Hun strakte hals og kiggede frem bag døren; måske lå Julie og sov? Hun var jo trods alt meget tidligt på den; klokken var ikke meget over 10.
Midt i det halvdunkle rum, med front mod en åben balkondør, i lysstriben mellem dårligt sammentrukne gardiner, stod en stor dobbeltseng.
Mira stivnede ved det syn, der mødte hende.
På sengen, i et sammenkrøllet rod af dyner, så hun Julie, der bestemt hverken sov eller gjorde rent. Og hun var på ingen måde alene: Hun sad med ryggen til døren – overskrævs på en fyr, som Mira kun kunne se delvist. Men det var absolut ikke Christian.
Julies timeglasformede krop var blank af sved og smøget ned i en art bundløs net-bodysuit med meget store masker. Hun bevægede sig rytmisk op og ned.
En stiv, glinsende pik gled lydeligt smaskende ind og ud af hendes røv, og et par hænder skiftevis kærtegnede, spankede og spredte hendes store balder, der struttede frække, dirrende og hvide, bortset fra de ildrøde fingeraftryk, ud af det kinky nethylster.
Mira havde frit udsyn til alt.
-Åååhhh, knep min stramme røv! Jag den i bund, din lille løjser! Din liderlige frækkert! Lød Julies miavende stemme mellem den rytmiske smasken og de knirkende sengefjedre.
Mira var rystet over at høre sin gamle veninde tale sådan - og det uvante syn af hendes krop engageret i hård, liderlig sex åbnede en dør i hende, som hun ikke vidste, var der. Hun følte chokket fortone sig til fordel for en hurtigt opblussende lyst, der ramte hendes fisse som et jordskælv.
Som i trance trak hun ned i sommerkjolens dybe udskæring, og begyndte at nulre og klemme sine brystvorter, der snart strittede. Hun slikkede sig om læberne, mens hun slugte det ophidsende tableau med øjnene, og førte en finger ned i trusserne, hvor hun lod den køre op og ned i sin allerede meget våde revne.
På sengen havde Julies elsker fået hende lempet om på siden, så parret nu havde front mod den dør, Mira gemte sig bagved. Men de sansede intet, og havde tilsyneladende ikke set hende.
Fyren, der lå bagved Julie, som hvilede på siden, pumpede løs i hendes røv, mens han grådigt gramsede på hendes fyldige kloder, der hoppede og dansede frækt under det sorte net-materiale i takt til pikkens voldsomme, konstante stød.
En lavfrekvent summen afslørede, at han nu havde tændt for en vibrator. Det var en stor, hudfarvet dildo af den klassiske slags. Den begyndte han nu at køre rundt mellem hendes store, våde skamlæber, mens han undertiden drillede klitoris med den vibrerende spids. Julie stønnede. Hans pik klaskede hårdt ind og ud af hendes røv og de spændte nosser dansede, når han gik i bund.
Gennem halvlukkede øjne, og med fingrene begravet i sin egen våde fisse, kunne Mira se, at fyren, der havde Julie under kærlig behandling, næppe kunne være en dag over 20.
Hans krop havde en ungdommelig, langlemmet og muskuløs spinkelhed, som hun genkendte, og han kneppede med den kaninagtige utrættelighed og liderlighed, der er så karakteristisk for den alder. De to havde givetvis været i gang længe. De var røde om læberne, håret var uglet, og de havde begge gramse- og kradsemærker overalt.
Med ét lod han dildoen glide ind i Julies kusse, der smaskede højlydt omkring den vibrerende latexstav. Julie stønnede hæst, mens han kneppede hendes våde kusse med det summende apparat samtidig med, at hans pik ufortrødent fortsatte med at smaske ind og ud af hendes indfedtede numsehul.
-Ååååååhguuuuuud!Åhgud-åhgud-åhgud-åhguuuud!!!
Hun greb bagud og trak den unge fyrs ansigt ned til sit. De kyssede dybt og spillede tungespidserne mod hinanden. Fyrens øjne var blanke, og hans skægløse kinder var rødmossede af ophidselse, og hans frie hånd, der lå under hendes ene bryst, klemte og nulrede den store, rosafarvede brystvorte der strittede ud mellem netmaskerne.
Hans lyse baryton blandede sig med hendes hæse mjaven. De var tæt på klimaks. Men i næste nu trak han dildoen ud af hendes kusse, og væltede om på ryggen med armen låst omkring Julies mave, så hun væltede om sammen med ham. Hans pik forlod på intet tidspunkt sin lune plads i hendes røv.
Nu lå Julie på ryggen oven på ham med spredte lår og fødderne pegende skråt op mod loftet. Med en stemme der knækkede i sanseløs jamren, fortsatte han med at banke sin lange pik ind og ud mellem hendes balder, mens han med begge hænder krammede og æltede de store bryster, der bævrede som gelé.
Ude af sig selv af liderlighed tog han nu fat i netdragtens skridtåbning med begge hænder, hvorpå han brutalt flåede stoffet fra hinanden med et højt RITSJ, så hullet omkring fissen og røven blev dobbelt så stort. Hans hænder fandt hendes saftige fisse, der smaskede fedtet, idet han spredte skamlæberne og fingerkneppede hende med tre fingre; stadig med sit unge jern pumpende ind og ud af hendes bagindgang som et overophedet motorstempel.
-"Ååååååhhhhhh-ååh-åh-åh-åhh! Smør dine fingre rundt i min våde, liderlige fisse! Knep mig, din uartige, slemme dreng! Ååååh! Jeg kommer! Uuuuuuuhhhhh!" hvæsede Julie ud mellem sammenbidte tænder i en sky af spyt.
De kom samtidig. Alle tre.
I samme øjeblik, Julies drivvåde kusse krampede hårdt sammen i orgasme om hans fingre, gav ungersvenden los. Han pressede sin pik hårdt i til roden et par gange, og sprøjtede med en guttural hylen sin ladning langt ind i hendes saftige røv.
Mira pressede sin ryg hårdt op ad døren og udstødte en halvkvalt stønnen, da hun kom, men i samme nu gav døren efter under hendes vægt og bankede op i væggen med et højt smæld.
Det chokerede par i sengen fór sammen ved den pludselige lyd, og så overrasket ned på en spinkel brunette, der lå og rodede på gulvet med de små bryster krænget op over kjolekanten, og hånden begravet i sine trusser.
Fortsættes.
Erotiske noveller skrevet af MærkdetHistorien er rettet af Mærkdet