Det går jo nok denne ene gang.
Del 1
November måned var snart slut, og tidspunktet for afdelingens julefrokost nærmede sig. Det skulle holdes på et hotel og det var altid en festlig begivenhed, hvor Mette og hendes kollegaer virkelig festede igennem.
Mette arbejde på skadestuen og havde efterhånden været sygeplejerske der i så mange år, at hun efterhånden havde set det meste. Hun elskede alsidigheden i arbejdet, hun mødte tykke, tynde, høje og lave unge og gamle og hun elskede det. Hun var 37 år, lykkelig gift og havde 2 børn. Mette var ikke en der festede til højre og venstre, så aftalen med hendes mand var, at til julefrokosten med afdelingen, der skulle hun bare give fuld gas. Normalt sov hun ved kollega efter julefrokosten, men i år skulle kollegaen ikke med, så Mette og hendes mand havde aftalt at hun bare lejede et værelse, da julefrokosten skulle holdes i en anden by. På den måde skulle hun ikke tænke på hjemtransporten og hun var ikke afhængig af andre der skulle hente hende. Det passede hende rigtigt godt, da hun de sidste par år ikke var hjemme før kl 5-6 stykker om morgenen.
Dagen for julefrokosten oprandt – Mette pakkede sin taske, kyssede mand og unger farvel og begav sig afsted. De var nogle stykker der skulle mødes ved en kollega der boede i nærheden af hotellet, inden festen startede. Mette fik chekket ind på værelset, hoppede i "den lille sorte", fik lagt makeup og smuttede så over til kollegaen. De drak lidt vin og fik lidt snacks inden de i lettere løftet stemning, forventningsfuldt gav sig afsted.
Julefrokosten havde alt det en julefrokost skulle have, god mad, god musik og god stemning hele vejen igennem. Læger, sygeplejersker, sekretærer – alle var de repræsenteret, og alle fik de absolut drukket deres del. Da festen var ved at dø lidt hen, beslutte Mette og et par stykker mere at de ville videre i byen. Da Mette ikke var fra byen, lagde hun sin lid til at kollegaerne fandt et godt sted at feste videre – og det gjorde de. Musikken drønede derud af, og mørket omsluttede Mette. Hun havde altid været en stor musikentusiast og elskede når hun kunne mærke musikken og det kunne hun her. Aldeles fuld og i strålende humør stod hun der og følte at hun var i himlen mens hun rokkede stille til musikken.
Hun mærkede en tage hendes hånd og antog at det var en af kollegaerne, der ville have hende med hen til et bord. Hun tog et par små skridt inden hun åbnede øjnene og så lige ind i hans klare funklende øjne.
"Hej" sagde han. Hun skælvede. "Hej" fremstammede hun, "Hej Mads – hvad søren laver du da her"
"Fester lige som du" sagde han smilende. Kaleidoscope med Corday startede – en af Mettes yndlingssange fra filmen Elena Undone. Mette bevægede stille kroppen i takt til musikken. Han holdt fortsat hendes hånd.
Mads var en ung fyr på hendes egen alder, han var kommet ind i skadestuen af et par omgange. Først var det en forvredet ankel, det var i den forbindelse de mødte hinanden første gang. Der var en løftet stemning og Mette havde en god kontakt til ham – der var smil og latter på stuen selvom hun sendte ham hjem på krykker.
2. gang var det mere alvorligt. Han var faldet om under en fodboldkamp og blev bragt ind med Falck med noget uregelmæssig hjerterytme. Mette tog atter imod ham og selvom han smilede, kunne hun læse frygten i hans øjne. Hun fik ham beroliget. Der skulle tages nyt hjertekardiogram, så de kunne sammenligne med det Falck havde taget på fodboldbanen. Hun hjalp ham fodboldtrøjen af og bemærkede straks hans muskuløse krop. Han havde en kæmpe tyr tatoveret på venstre side af lænden, der strakte sig ind over maven. Et imponerende kunstværk. Hun havde kommenteret det, og han fortalte at det var hans stjernetegn og at han selv havde tegnet den. Det blev den ikke mindre imponerende af. Han var en høj mand, nok 180, vægten sagde 70 kg, stærke veltrænede arme. Han var en rigtig hipster type - han havde lyst fuldskæg som var klippet kort på kinderne og omkring munden og hagen var det noget længere. Håret var langt på toppen og klippet kort nedenunder og begge gange havde han håret samlet i en lille tot bagpå. Mette kunne mærke et sug i maven, men forholdt sig top professionel og gjorde det hun skulle. Han blev sendt videre til hjerteafdelingen til videre observation og gik vist hjem dagen efter – det var i hvert fald hvad hun havde hørt.
"Er du okay?" spurgte han – "øh, ja" svarede hun, "Jeg faldt vist bare lige lidt i staver – det må være rødvinens skyld" fnisede hun. "Nu har du jo "danset" med mig på skadestuen, så hvad siger du til at jeg danser med dig her på diskoteket?" spurgte han. "Øøh jooh" Mette havde tankemylder. Var det ok at danse med en patient? eller han var jo ikke patient lige nu… men var det okay? hvad ville kollegaerne sige hvis de så det? og hvad betød den sugende fornemmelse i maven? Inden hun havde fundet nogen form for svar, trak han hende ud på dansegulvet. De dansede meget "pænt" ingen upassende berøringer, lidt small talk, lidt smil, et par gange tog de hinandens hænder - alt var helt stuerent, selvom Mettes tanker var alt andet end dét.
Erotiske noveller skrevet af SmamiHistorien er rettet af smami5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie
For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.
Fantasi2me(M) 27-04-2021 19:17
En god start på en fortælling, der ikke er andet end lige startet uden nogen ´spænding´
Lærer(M) 09-07-2017 08:12
tjaaa ..... venter på fortsættelsen
Tre(k) 17-09-2016 19:56
Som sagt...
Tre(k) 17-09-2016 19:54
Oh lala. Jeg kan bare sige: Glæd jer til næste afsnit. Jeg har lige haft et sneak peek. Det er HOT!
Smami(k) 17-09-2016 19:24
Tak for hurtig respons admin :0)
Administrator(M) 17-09-2016 18:38
Nummer 2 er lige på trapperne
Smami(k) 17-09-2016 18:34
Jeg havde faktisk efter-redigeret inden den blev frigivet, for jeg syntes også det var et dumt sted at stoppe, men den del kom altså ikke med - desværre. Fortsættelsen venter hos admin på at blive frigivet ??
Rensexhygge(m) 17-09-2016 17:56
Svært at give 5 stjerner, da det jo alt andet lige må være en sexnovelle...og der sidder man meget tom tilbage. Yderst velskrevet, og pludselig sidder man med absolut ingenting. Fantastisk dumt sted at stoppe. Hvad skal man lige se frem til i næste afsnit? Skal de spille ludo? Her mangler der 200% en ledetråd til fortsættelsen. Skal nok læse næste afsnit, men kan sagtens vente en dag eller et år. Tager lige en dyrlægens natmad.
Bruger slettet() 17-09-2016 12:53
Åhhh... sikke en mangfoldighed i ord...valg ... hos os heldige læsere...
GLÆDER ... til næste afsnit... Fantastisk GOD begyndelse... TÆNK at kunne og ville skrive...
TAK fra mig!
Anonym 17-09-2016 09:14
Ufffff
ponyhingst(m) 17-09-2016 07:58
venter spændt på fortsættelsen
Anonym 17-09-2016 06:58
En udemærket begyndelse, og vi venter spændt på fortsættelsen
Anonym 17-09-2016 01:22
En opstart....
Men burde have fortsat noget længere hen på natten, hvor der bliver mere handling...
Anonym 17-09-2016 01:08
Spændende optakt...velskrevet