Næste dag fik hun besked om en såkaldt ´last moment´ reservation, hvorefter hun skulle servicere en tydeligvis blind mand, som hun mødte i et af de dertil indrettede saloner. Han havde sikkert orienteret sig i forvejen, og var i stand til at rejse sig og møde hende fuldkommen naturligt. De hilste på hinanden og stewarden, der havde ledsaget hende, afførte hende dragten i en langsom kontrolleret bevægelse, så hun stod overfor ham kun iført sko og strømper.
Uendeligt forsigtigt lod han sine følsomme fingerspidser sanse hendes krop. Berøringen var så let, at den mest føltes som små kølige luftninger imod hendes nøgne hud. Og allerede fra begyndelsen havde denne behandling en næsten elektrificerende virkning på Mona. Men hun beherskede sig, og stod som det var hendes pligt, stille og passivt, og lod ham undersøgte hendes krop og ansigt.
Det var næsten som om han kun berørte de små mikroskopiske hår overalt på hendes krop, og selvom hun beherskede sig, måtte hun afgive et lille suk, da hans fingre endelig nåede hendes skød. Men også uden denne indiskretion, ville hendes situation ha´ være åbenbaret af hendes underlivs drivvåde tilstand.
Inspektionen må være forløbet tilfredsstillende, for mens han varmt sagde, "værsgo," pegede han med sin stok på en briks der stod midt på gulvet i fjerne ene ende af lokalet. Og hun tog villigt plads i hvad, der nærmest mindede om et gynækologisk leje, hvor hendes ben hvilede i bøjler, og tillod uhindret adgang til hendes blottede underliv.
Herefter gik det forbavsende hurtigt. På én gang var hans hænder hans lem, hans tunge og, mærkede hun, sågar hans stok, overalt på hendes krop. Kærtegnede hende overalt og gled ubesværet ind og ud af hendes villige åbninger, næsten uden hun lagde mærke til det. Hun følte det som en stor langsom bølge af varm vellyst roligt omgav hendes krop. Mona prøvede efter bedste evne at demonstrere sin villighed, hun løftede sin allerede let svedige krop imod hans hænder og de indtrængende objekter og organer, som for at indbyde og gengælde kærtegnene. Hun åbnede sig mere end villigt imod alt hvad han førte ind i hendes åbninger, men der var intet system, der kunne vejlede og føre hende ind i en fungerende rytme, og hun mistede snart grebet om virkeligheden.
Hendes lyst havde overtaget kontrollen, og hun glemte næsten, at hun var der til brug for gæsten, mens hun hastigt nærmede sig sin første orgasme siden hun var kommet om bord på skibet.
Hun er tæt på at bryde den sidste barriere, da hun i sin henførte tilstand, fornemmede den blindes førerhund springe op imellem sine spredte ben, og landede med forpoterne på hendes underliv. Hendes vilje og selvkontrol var næsten helt væk, hun sansede det knap som en isoleret hændelse og var tæt på at lade det gå som det måtte, og give sig helt hen. Men vidste dybest inde, at det måtte, og kunne hun ikke.
Hun huskede vagt at ha´ bemærket hunden, da hun kom ind i lokalet. En stor flot schæfer med velbørstet skindende pels. Hun fik en uklar mistanke om, at dyret måske havde betjent sig af hende tidligere i forløbet. Havde dens tunge været imellem hendes ben? Spørgsmålet trænger sig langsomt og uklart frem i hendes bevidsthed, mens hun i løbet af nogle lange øjeblikke, kæmper for at genvinde kontrollen med sig selv.
Gæstens udspilede lem fylder hendes mund, og hun suger og slikker stadig villigt, da hun mærker hvad der må være dyrets hede og fugtige erigerede lem imod sit inderlår, medens den står på bagbenene imellem bøjlerne og hendes let løftede og spredte ben. Den kan ikke være mere end en snes cm. fra hendes våde, hede og svulmende skamlæber, og som i en vision ser hun hvordan den blinde med en hurtig hjælpende hånd, kan lede det spidse hundelem den sidste vej til hendes kun alt for villige skede.
Tanken giver hende det sidste skub, og hun genvinder selvkontrollen med et kraftigt spjæt i hele kroppen, der samtidig overrasker både mand og dyr, så de begge må opgive deres forehavende.
"Undskyld Herre, men det kan jeg desværre ikke deltage i." Udbryder hun med skælvende stemme mens hun løfter benene ud af bøjlerne, tilkalder et serviceteam og sætter sig op.
"Hvad er der så galt." Næsten råber han, med undertrykt vrede i stemmen. Han ser straks hendes skræmte blik imod det store dyr, og skynder sig at undskylde med en mere dæmpet stemme, inden han nu helt venligt beder hende tage plads i sofaen, så hun kan falde lidt til ro, og de kan tale om det, som han siger. Hun er stadig konfus efter den voldsomme lystfølelse og chokkeret, over hunden, og over at have nægtet en gæst at være til rådighed for hans ønsker, og satte sig lydigt i sofaen.
Gæsten tager omsorgsfuldt et tæppe og smyger om hende mens han forsigtigt og næsten som ved en tilfældighed kærtegner hendes små følsomme bryster. Vorterne rejser sig straks, og hun mærker den gode fornemmelse af at være til rådighed.
"Du må forstå, at hunden er min eneste ven, og at det er den bedste måde vi kan være sammen på. Der går vel ikke noget af dig bare fordi det er en hund. Du har gjort ham meget ked af det" Siger han imens hans hænder næsten umærkeligt bemægtiger sig hendes skælvende krop, så hun igen forsigtigt spreder benene da hans hånd bevæger sig ned over hendes mave.
Hunden sad kun en meter fra hende med sænket hoved, og så godt nok ud som om den var blevet slået. Da hun fangede dens blik tager den det tydeligvis som et tegn på forsoning, og underkaster sig ved med halen mellem benene, at tage et par skridt frem og stikke snuden ind imellem hendes ben.
Hun genkender følelsen af dens snude imod sin fugtige hud, og er igen meget tæt på at give sig hen til tilfredsstillelsen ved bare at være betingelsesløst til rådighed, men reddes af serviceteamets ankomst.
Teamet kan se at gæsten er vred, og at Mona ikke har kontrol over situationen, og får hende hurtigst muligt ud af lokalet og ned i Salonen, samtidig med at hun begynder at græde.
Erotiske noveller skrevet af Alex