I løbet af sensommeren og det tidlige efterår spillede Ruth og jeg tennis næsten hver uge, og hver gang sluttede vi af hos hende med bad, sex og endnu et bad. Til at begynde med ville jeg egentlig helst snyde for spillet, men Ruth insisterede. Jeg blev da også efterhånden en betragteligt bedre spiller. Kun på regnvejrsdage sprang vi spillet over. Så stod samværet ”kun” på bad, sex og bad. Og det blev også bedre og bedre. Om jeg så kom direkte fra badet hjemme, holdt Ruth fast på et fællesbad. Et bad før sex var et must i hendes verden.
I løbet af efteråret fandt ledelse og samarbejdsudvalg på min arbejdsplads ud af, at hjemmearbejde havde været en fin løsning under corona, men nu skulle det udfases. Jeg kunne sagtens se fordelen ved faste arbejdstider uden svinkeærinder i løbet af dagen og mere kontakt med kolleger og overordnede. Det kunne altså godt blive lige ensomt nok bare at sidde ved PC’en i køkkenet.
Men mit forhold til Ruth led under det. Det var jo baseret på, at hendes mand var på arbejde. Nu havde vi kun muligheden, hvis jeg en sjælden gang kunne afspadsere noget overarbejde med en fridag.
En dag ringede Ruth. Hun havde fået dårlig samvittighed over for manden og havde fortalt ham om vores forhold gennem de seneste måneder. Jeg blev ret overrasket, men respekterede hende selvfølgelig også for hendes ærlighed. Hun lød gladere i telefonen end nogensinde før. Hvordan havde han reageret?
Jo, der havde været et par dage med en lidt trykket stemning i hjemmet, men ingen råben og skrigen eller snak om skilsmisse eller sådan noget. Så var han en aften kommet ind i badeværelset til hende, mens hun stod under bruseren. Han var allerede nøgen, var steget ind til hende i brusenichen, og så var det som det havde været, indtil for et år eller halvandet siden. De havde sæbet hinanden ind, skyllet i varmt og koldt vand, frotteret hinanden til varme igen. De var selvfølgelig endt i sengen og havde genfundet hinanden i den mest vidunderlige sex.
Det gentog sig et par dage, og de havde fået snakket ud. Han havde troet, at hun havde tabt interessen. Hun havde troet, at det var ham, der havde tabt interessen. Hele misforståelsen var måske bare kommet af et par dages uoplagthed hos den ene eller den anden.
Han var glad for, at det var en kvinde, hun havde været ham utro med. Han syntes, at det var nærmest pikant, at en 15 år yngre kvinde kunne nyde Ruth. Det havde i sig selv øget hans begær efter hende. Han havde selv leget med tanken om mandesex, men det var aldrig blevet til noget. Tanken om at finde en elskerinde var slet ikke faldet ham ind.
Jeg forsøgte at lyde glad på Ruths vegne, men inderst inde berørte det mig, at dette måtte betyde et endeligt farvel til hende. Min stemme rystede en smule, da jeg ønskede hende alt godt. Mine tårer kunne hun heldigvis ikke se.
Ruth forklarede, at Einar bestemt ikke havde noget imod, at vi fortsatte kontakten. De ville begge meget gerne, at jeg og Einar skulle hilse på hinanden. De syntes vist nærmest, at det var mig, der havde reddet om ikke deres ægteskab, så i hvert fald deres sexliv. For Ruth var meget vigtigt, at Einar fik syn for sagn om, at det var en kvinde, hun havde været sammen med. Der måtte ikke nage den mindste mistanke hos ham om, at det var en mand. Derfor ville hun ikke komme til mig, før Einar havde mødt mig.
Det kunne jeg ikke rigtig forholde mig til. Jeg prøvede at snakke udenom uden direkte at sige nej. Jeg sagde, at jeg lige måtte tænke over det. Ruth pressede hårdt, men jeg stod for en gangs skyld fast, hvad jeg egentlig havde svært ved med hende.
Det blev en trist tid, da efteråret for alvor satte ind. Jeg fældede mange salte tårer.
...
Det var en bidende kold søndag kort før jul, men jeg trængte til frisk luft. Jeg havde fundet kufferten med det skitøj frem, som min norske mormor et par år tidligere havde foræret mig, da hun i høj alder måtte opgive langrend i Nordmarka. Det var også der hun i min barndom havde lært mig at gå på ski, når jeg var på vinterferie hos hende. Jeg havde aldrig taget tøjet i brug. Dels var det jo aldrig koldt mere om vinteren, dels var det selvfølgelig totalt umoderne. Det var tøj af fantastisk høj kvalitet. Uldent undertøj, uldne bukser, uldent hjemmestrikket genser, halstørklæde og hue, lammeskindsvanter, anorak og skistøvler. Det var skøn retro, det kunne holde kulden ude, det mindede så dejligt om noget noget godt, så jeg tog det på for at gå en lang tur rundt om søen uden at fryse det mindste.
Halvvejs under turen ringede Ruth. Hun spurgte, hvad jeg gik og lavede, og jeg fortalte om min tur. ”Det er jo ikke langt fra os. Kom nu herhen, vi skal have gløgg og æbleskiver.” Mine hånd var ved at fryse til is ved at holde telefonen, så jeg sagde ja tak, selv om jeg vist nærmest fortrød, da jeg havde fået telefonen i lommen og vanten på igen.
Ruth og Einars stue emmede af julehygge. Adventskransen og flere stearinlys var tændt, der var julepyntet overalt, naturligvis på Ruths ordentlige facon. Ikke noget rod der.
Einar viste sig at være en hyggelig og rar mand med briller, brune øjne og ikke meget hår på hovedet. Hans hænder var lange og smalle. Han var bogholder og passede i udseende til sit erhverv. Mens Ruth ordnede det sidste i køkkenet, sagde han direkte, at han vidste, hvad Ruth og jeg havde sammen. Det havde han ikke det mindste problem med. Ruth rakte til os begge, så jeg var altid velkommen, og Ruth kunne besøge mig så tit det passede mig og hende uden sure miner fra hans side.
Ruth dukkede op med serveringen. Jeg så straks, hvordan Ejnars øjne lyste op i kærlige smil blot ved at kigge på hende. Den runde, frodige Ruth udstrålede en endnu stærkere sensualitet end den, jeg havde mærket i vores mest intime øjeblikke. På en eller anden måde svævede der engle og amoriner i luften sammen med kravlenisserne.
I forvejen havde jeg røde kinder af at komme ind i varmen fra den friske luft. Anorakken og skistøvlerne havde jeg taget af i entreen, men blot efter at have nippet til den varme gløgg, steg heden mig til hovedet. Det blev værre og værre jo mere jeg fik indenbords. Ruth kom over til mig fra sin plads og Einar rejste sig fra pladsen ved siden af mig i sofaen. ”Du må have noget af alt det tøj af, ellers går det galt,” sagde Ruth og ved fælles hjælp fik de mig ud af sweater og skibukser. Det hjalp en hel del. Ruth kyssede mig, og vi grinede alle tre lidt af min fremtoning i sort uldent undertøj og skisokker.
Vi drak lidt mere af gløggen. ”Nu får jeg det altså også med varme,” sagde Ruth, rejste sig og viklede sig ud af sin fine blå uldne kjole. Hun forstod virkelig at klæde sig, så det passede til hendes former. Hun satte sig mellem Einar og mig i sofaen, gav hver af os et kys. Einar pillede ved hægterne på hendes bh og trak den af, så hendes store bløde bryster væltede ud.
Einar og jeg tog hver for sig et bryst under behandling, nippede, suttede, slikkede, kælede for de vorter, der rejste sig i den brune ring om den. Vi skiftedes til at kysse Ruth, i kys der blev dybere og dybere i den søde smag af gløggen.
Ruth og jeg befriede hinanden for de sidste klædningsstykker, selv mine skisokker og Ruths knæstrømper endte på en stol. Ruth ville aldrig have accepteret, at tøj blev smidt på gulvet. Med ét gik det op for mig, at det var en helt nøgen mand, der sad på den anden side af Ruth. Det var kommet uden at jeg havde bemærket, hvad han havde haft gang i. Jeg var stadig varm, men følte mig egentlig ikke beruset og befandt mig trygt og godt i situationen.
Jeg mærkede Ruths hånd i mit skød. Hun spredte mine ben og hendes fingre gled langsomt kærtegnende op og ned ad mine kønslæber og rundt om knoppen, mens vi kyssede. Einar rejste sig og jeg så hans kraftigt behårede lidt runde krop i fuld figur, men kun i et glimt, før han lagde sig på knæ foran Ruth, så han kunne slikke hende. Ruth var vores fælles centrum, og jeg legede med hendes bryster, tog under dem, formede dem med hænderne og lod dem igen falde ned og ud til siden. Hvor havde jeg savnet disse vidunderlige former i den sidste tid. Der bestod en dyb gensidig fysisk tiltrækning mellem os, måske fordi vi var så forskellige. Hun kunne ikke få nok af min spinkle figur med de små bryster og min dunagtige behåring, og jeg af hendes brede bag, store hængende bryster og vildtvoksende behåring.
Jeg gled ned på gulvet ved siden af Einar. ”Vil du smage Ruths kusse?” spurgte han med et kys med den smag af Ruth, som jeg efterhånden kendte så godt, om end denne gang iblandet en god portion smag af gløgg.
Han veg pladsen for mig. Ruths skød glinsede af væde. Jeg slikkede det i mig jeg kunne. Einar trådte op i sofaen, så Ruth kunne få hans halvstive pik i munden. Ruth rystede over hele kroppen. Hun havde fået udløsning.
Vi satte os alle tre til rette igen, nød gløgg og æbleskiver, og ikke mindst bare at sidde tæt og holde om og af hinanden, mens vi kiggede på adventskrans og stearinlys.
Efter nogen tid rejste Ruth sig, pustede de levende lys ud. Einar kunne ikke nære sig for at give hende et lille klask bagi, da hun bøjede sig forover med frit udsyn til hendes skønne bagdel. ”Nu går vi ovenpå!” befalede hun.
Første stop var badeværelset. Ruth satte sig på kummen og tissede. Hun gjorde tegn til, at det så var min tur. Jeg var faktisk også noget trængende, og i mit samvær med Ruth var det nærmest et fast ritual, at der skulle tisses af, før vi gik under bruseren. Så var det Einars tur. Det var tilsyneladende også rutine. Han løftede brættet, lod sit vand og slog det pænt ned igen. For mig var det en ny grænse, der blev overskredet, men det skete så naturligt og selvfølgeligt, at jeg egentlig ikke syntes, at der var noget mærkeligt i det.
Brusenichen rummede fint os alle tre, tæt sammen og med indsæbning og grundig rengøring, ikke mindst de mest intime steder. Der var hænder alle vegne, og jeg holdt mig bestemt ikke tilbage, hverken i forhold til Ruth eller Einar. Afskylningen og den sidste kolde afskylning blev også gennemført, før vi frotterede hinanden tørre og kunne fortsætte ind til dobbeltsengen.
Efter Ruths anvisning blev jeg placeret i midten og følte nu, at alt i verden drejede sig om mig. Jeg blev kysset, snart af den ene, snart af den anden, jeg mærkede tunge og hænder i nakken, på skuldrene, på brysterne, på maven, i navlen, på ballerne og lårene og i kussen. Hvis jeg havde haft bind for øjnene, ville jeg nok have troet, at der var mindst fire andre i gang med mig. En overgang lå jeg på siden med en tunge i kussen og en anden cirklende om mit bagerste hul. En finger i kussen fandt mit g-punkt. Det svimlede for mig, og jeg måtte overgive mig til en kæmpeudløsning.
Jeg lagde mig lidt ud til siden for at få en lille pause.
Ruth og Einar lagde sig i 69 med Ruth øverst. De arbejdede langsomt, men intenst med hinanden. De var et par, der gennem 35 år havde lært at spille på hele registret for at give hinanden det bedste. I min ende af sengen kunne jeg se, hvordan Einar fik snart Ruths kusse, snart Ruths røv ned over sin tunge. Han slikkede, skiftevis med flad tunge og med spids tunge. Gav sig god tid med langsomme slik og slubrende lyde. Ruth bevægede sig lidt frem og tilbage over ham. Hendes tunge bryster hang nedad og svingede let frem og tilbage eller fra side til side. Han klemte hendes fyldige baller, klaskede dem blidt og kyssede og slikkede og bed vist også lidt i dem. Jeg lå bare lige så stille og legede lidt med mig selv, mens jeg nød synet af deres totale hengivelse til hinanden. Det var så smukt, så smukt.
Indimellem tog Ruth initiativet. Hun gled frem, så hun kunne komme til at slikke pik, nosser og røv på ægtemanden. Hun tog hans lysende røde pikhoved i munden, slikkede bag volden, ned ad skaftet, slugte hele pikken, pirrede så blot spidsen med sin tunge, for så at tage den ud i siden af munden og lade pikhovedet køre som en tandbørste mod sine tænder. Hun tog på skift en kugle i munden, klemte dem så let med hænderne, så lidt hårdere, så meget hårdt, mens Einar gryntede af den vellyst, der lyste ud af hans ansigt. Når hun til sidst slikkede ham intenst i røven, blev han nødt til at stoppe hende. Han måtte virkelig kæmpe for at beherske sin udløsning.
Jeg var lige ved at tro, at de i deres optagethed af hinanden havde glemt, at jeg også lå der. Ikke at det gjorde noget. Jeg var fuldt tilfredsstillet og var nærmest lidt flov over i den grad at kigge på dem som vidne til deres mest intime øjeblikke.
Ruth havde straks forstået Einars signaler om, at han lige skulle have en pause. Vi lå stille og tavse ved siden af hinanden. Ruth kyssede mig blidt. Jeg syntes at genkende en svag smag af sperm i hendes kys.
Ingen sagde noget. I det hele taget var der ingen, der havde sagt noget overhovedet i den tid, vi havde ligget i sengen. Ruth var en mester i den blide styring.
Da hun vendte sig på alle fire, så hun kunne slikke mig, var Einar uden videre klar over, at nu var tiden kommet til, at han skulle tage Ruth bagfra. Han spredte hendes baller godt, så han først kunne komme til at slikke hende. Han tog nogle tag i sin pik, slog den et par gange mod Ruths baller og gled op i hende med en svuppende lyd fra hendes drivvåde kusse.
Hans stød op i hende mærkede jeg som små slag fra Ruths mund mod min kusse, som Ruth havde tungen langt oppe i. Einar var en udholdende elsker, inden han nåede til at udstøde nogle voldsomme brøl, da han sprøjtede langt oppe i sin kone. Ruth fik også en højlydt orgasme, og det hele forplantede sig til min udløsning.
Vi lå og døsede og kælede, inden Ruth fik os gennet ud til afvaskning. Vi sad så nøgne, mætte og glade i stuen, hvor de levende lys igen blev tændt, og Einar lavede kaffe til os.
”Vi må mødes igen en af juledagene,” var Ruths afskedshilsen, da jeg igen var pakket ind i norsk skitøj fra længe før årtusindskiftet og begav mig hjemad i den mørke decembereftermiddag.
Erotiske noveller skrevet af Lisse