Kære dagbog! (Fantasi)
Erotiske noveller skrevet af  PetraDk83

Udgivet: 06-09-2025 00:01:01 - Gennemsnit: 4,5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Fantasi | Sensuel Erotik
Antal tegn:3628
Del 



29. juli

Min…

Der er noget, jeg har haft i tankerne i et stykke tid. En fantasi, som bliver mere og mere levende i mig. Jeg skammer mig ikke over den. Ikke rigtigt. Men den føles stadig... pirrende pinlig.
På den måde, hvor det sitrer i huden og får mit hjerte til at slå lidt hurtigere, bare ved tanken.
Og nu skriver jeg det til dig. Fordi jeg har lovet mig selv, at jeg vil være ærlig – også når det ryster lidt indeni.

Det hele starter langsomt. Jeg står foran dig. Jeg har sagt til dig, at du ikke må røre mig, og du respekterer det. Dit blik er roligt, men din vejrtrækning afslører dig.

Jeg kan mærke, at du venter.
Jeg begynder at åbne din skjorte.
En knap ad gangen.
Stof mod mine fingerspidser.
Blidt. Ærbødigt.
Da din brystkasse kommer til syne, må jeg selv trække vejret lidt tungere.
Der er noget næsten helligt i det.
At få lov til at blotte dig.
Ikke mig – dig.

Jeg løsner dit bælte og trækker det langsomt ud.
Jeg hører klirret fra spændet og ser dine bukser hænge lidt løsere.
Jeg åbner knappen, trækker lynlåsen ned og lader bukserne falde til gulvet.

Du står der nu. Kun i mørke boksershorts.
Min hånd svæver. Jeg tør næsten ikke røre dig.
Jeg bider mig i læben.

Du ser det hele.
Du ser mig.
Og så rækker du ud – ikke for at tage fat, men for at føre min hånd til dine læber.
Du kysser den.
Blidt.
Anerkendende.
Og så fører du den videre, ned til kanten af dine boksershorts.
De glider ned.

Du står nøgen foran mig. Som Adam foran Eva.
Der er noget smukt ved det. Noget ægte. Men også sårbart.

Jeg har lyst til at røre dig.
Men jeg beder dig endnu engang: “Du må ikke røre mig.”

Jeg tager dig med hen til sengen. Skubber dig blidt ned, så du ligger på maven.
Jeg vil give dig noget. Med mine hænder. Med hele min opmærksomhed.
Jeg masserer dig. Langsomt.
Omhyggeligt.
Din nakke, dine skuldre, din ryg.
Dine arme, dine hænder.
Dine baller, dine ben, dine fødder.
Intet forhastet.
Jeg vil lære din krop at kende.
Jeg vil mærke din vejrtrækning finde rytmen i min.

Da jeg beder dig vende dig om, giver jeg dig bind for øjnene.
Det føles vigtigt, at du ikke ser mig nu.
Jeg vil udforske uden at blive spejlet.
Jeg vil turde mere.
Dine hænder hviler stadig på madrassen.
Du rører mig ikke.

Jeg begynder igen.
Dit bryst.
Din mave.
Dine hofter.
Men ikke din stolthed.
Ikke endnu.

Og alligevel... det hele sitrer.
Mine hænder er rolige, men mine tanker er alt andet end det.
Og så… ja, nu bliver det måske for meget for nogen – men ikke for mig.

Jeg har længe haft lyst til at give dig en finger. (Forstå mig ret.)
Ikke hårdt.
Ikke vulgært.
Men nysgerrigt.
Kærligt.
Jeg vil udforske dig, som du måske også længes efter at udforske mig.

Og samtidig... vil jeg forkæle dig.
Med min hånd.
Med min mund.
Få dig til at miste kontrollen en lille smule.
Få dig til at overgive dig.
Ikke til noget hårdt.
Men til det, jeg giver dig.
Til mig.

Og jeg vil nyde hvert sekund.
Det lyder måske grænseoverskridende.
Måske uartigt.
Men det er netop det, det handler om, ikke?
At turde ønske.
Turde skrive det.
Og en dag… måske turde gøre det.

Din,
Petra ??


Erotiske noveller skrevet af  PetraDk83



Del 
12


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(2)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Lazze(M) 08-09-2025 10:20
Helt anderledes end de fleste andre tekster her på siden. Men det er så befriende og velskrevet, og det griber og omfavner.

Kort men godt.




CyBeR666dk(m) 31-08-2025 14:16
Frække tanker fra en Dagbog, ja jeg følger da med hvis der kommer mere




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer2
Gennemsnits stemmer4,5
Antal visninger1681
Udgivet den06-09-2025 00:01:01