Regnen trommede sagte mod ruden, mens byen udenfor var pakket ind i tåge og dæmpede gadelygter. I den varme stue duftede der af rødvin og pebermynte, og bløde jazztoner flød fra højttalerne. Sofie sad med benene trukket op i den dybe lænestol, iført en løs skjorte og bare lår, mens hendes øjne fulgte hver eneste bevægelse, Emma lavede i køkkenet.
Emma lo lavmælt, da hun greb endnu et glas og satte det på bordet foran Sofie. Hendes hår var sat op i en sjusket knold, og hun havde en næsten uhyggelig ro over sig, der altid fik Sofie til at føle sig mere nøgen, end hun egentlig var.
“Du stirrer,” sagde Emma, og hendes blik mødte Sofies med et smil, der bar antydningen af noget langt mere dristigt.
“Kan du bebrejde mig?” svarede Sofie og lod hånden glide ned ad sin egen lår. “Du ser ud som om du ved præcis, hvad du gør.”
Emma satte sig ned ved siden af hende, så tæt at deres hofter rørte hinanden. Hun lod en finger følge kanten af Sofies skjorte og åbnede langsomt den øverste knap. “Måske gør jeg også det,” sagde hun stille, næsten som en hemmelighed, der kun var ment for natten og dem alene.
Sofies hjerte bankede hårdt, da Emmas fingre gled ind under skjorten og fandt vej til hendes varme hud. De kyssede — først blidt, forsigtigt, som om de begge ville mærke efter, hvad der var gemt i det øjeblik. Men snart blev kysset dybere, mere krævende, og Sofie kunne mærke en bølge af varme skylle op gennem hendes krop.
De bevægede sig sammen mod soveværelset, hånd i hånd, og tøjet faldt fra dem stykke for stykke, som efterårsløv i vinden. Lyset var dæmpet, men deres øjne fandt stadig hinanden. Emma lod fingerspidserne glide ned over Sofies ryg, langs rygraden og videre ned, mens hendes læber aldrig slap forbindelsen.
Sengen tog imod dem som en hemmelig verden, hvor kun berøringer talte. Der var ingen hast, kun en rolig udforskning af hud, suk og støn, der blandede sig med nattens musik. Hver bevægelse, hver kærtegn, var som en sætning i et digt, kun de kunne forstå.
Sofie gispede, da Emmas læber fandt hendes inderside af låret, og hendes krop spændte under hende. Der var noget dybt trygt i at overgive sig, lade sig føre — og alligevel føle sig magtfuld i den måde, Emma så på hende. Som om hun var den eneste, der nogensinde havde eksisteret.
Natten blev lang. Fyldt med hvisken, latter, varme hænder og sultne kys. Og da regnen stilnede af udenfor, lå de tæt sammen, nøgne og forpustede, med fingrene flettet ind i hinanden.
Emma kyssede Sofies skulder. “Du smager af noget, jeg aldrig vil glemme.”
Sofie smilede og lod sine læber finde Emmas pande. “Bliv her i nat.”
“Altid,” svarede Emma.
Sofies fingre hvilede stadig på Emmas nøgne ryg, da hun vendte sig i sengen og trak hende tættere ind til sig. Deres kroppe gled sammen, hud mod hud, bryst mod bryst, og varmen mellem dem voksede som gløder under tæppet.
“Jeg vil smage dig,” hviskede Sofie, stemmen lav og hæs af begær.
Emma svarede kun med et støn og lod sig falde tilbage mod madrassen, benene let spredte, åndedrættet allerede hurtigere. Hendes bryst hævede og sænkede sig, og hendes mørke øjne brændte, da hun så Sofie glide ned mellem hendes lår.
Sofies læber begyndte ved hoften, dryppede kys ned over Emmas mave, inden hun lod tungen glide langs den indre kant af hendes lår. Emma spjættede let og greb fat i lagenet, hendes vejrtrækning blev dybere, tungere.
“Du er allerede våd,” mumlede Sofie med et smil og gled en finger op ad Emmas fugtige køn.
“Det er dig,” gispede Emma. “Det har hele tiden været dig.”
Sofies tunge fandt hendes klit med det samme — cirklende, pirrende, langsomme bevægelser, der fik Emma til at stønne lavt og ryste på lårene. Fingrene gled ind i hende, først én, så to, og hendes krop spændte i nydelse.
“Åh… Sofie…” Emmas stemme knækkede, da bølgerne begyndte at bygge sig op i hende. Hendes ryg løftede sig fra sengen, hun greb fat i Sofies hår, trak hende tættere på, dybere.
Det var råt og ærligt, men også kærligt. Som om hver bevægelse sagde: “Jeg kender dig. Jeg vil dig. Jeg elsker dig.”
Emma kom med et skælv, hendes krop vred sig under Sofie, og et hæst støn fyldte rummet. Hun holdt sig ikke tilbage. Hun ville ikke holde sig tilbage med hende.
Da Emma var faldet sammen, stadig sitrende, trak Sofie sig op langs hendes krop og kyssede hende, smagte sig selv på hendes læber.
“Min tur,” hviskede Emma med et lumsk blik og rullede Sofie ned under sig.
Og natten begyndte igen.
Erotiske noveller skrevet af Capt.JackHistorien er rettet af Capt.Jack