Fredag aften lå endnu en gang som et løfte i luften. Stuen lignede sig selv – dæmpet belysning, et par vinflasker var allerede åbnet. Stemningen var afslappet, men også tung af forventning.
Han var sat i stævne lidt senere end kvinderne. De skulle lige rette an og komme i stemning. Da døren gik op, blev samtalen dæmpet som ved en usynlig berøring. De vendte sig mod ham næsten samtidig, som om de havde ventet netop på dét øjeblik. Hans blik mødte venindens først. Der var et glimt mellem dem, en fortrolig varme, som de andre straks fornemmede. Men han lod blikket glide videre – over Vibekes afslappede positur i sofaen, Kirstens halvt skjulte smil, Lises intense øjne. De så på ham med en sult, de ikke længere gjorde noget for at skjule.
“Du kom,” sagde Vibeke blødt, og hendes smil bredte sig, varm og næsten taknemmelig.
Han nikkede, hængte jakken over en stol og lod bevidst bevægelserne være langsomme, tunge af betydning. Han vidste, hvad de håbede på. Og han mærkede sin egen krop reagere allerede ved deres blikke alene.
Veninden skænkede ham et glas vin og lod fingrene strejfe hans hånd kortvarigt – en stille påmindelse om deres bånd, men også en tilladelse: Gør det. Vi ønsker det alle.
Stemningen i rummet var anderledes end sidst. De talte lavt, grinede stadig, men hver eneste berøring – når de rakte ud efter en vinflaske, når deres knæ strejfede hinanden – var ladet med noget mere. En forventning.
Så kom øjeblikket.
Hans veninde ryddede lidt plads på gulvet, og Kirsten satte musikken på. En stemningsmættet rytme, blødere denne gang, langsommere. Og ingen hæs vokal fra Joe Cocker. Kun stemningsfuld instrumentalmusik. Han forstod straks invitationen, men blev stående et øjeblik – mærkede forventningen samle sig om sig som en kriblen i hans fingre og mere centralt i kroppen.
Han begyndte at bevæge sig. Først sagte og vuggende, imens han en for en løsnede knapperne i skjorten. Han drejede en halv omgang og med ryggen mod dem, lod han langsomt skjorten glide af. Han fornemmede deres blikke, men udover musikken, var der stilhed i stuen.
Han vendte sig igen mod dem, imens han løsnede sit bælte og lynede buksernes lynlås langsomt ned. I vrikkende bevægelser, trak han langsomt bukserne ned, og idet han trak dem helt af, tog han sokkerne af i samme bevægelse med en næsten drilsk langsomhed.
Kvinderne fulgte hver eneste bevægelse intenst. Ingen forsøgte at skjule deres stirren. Veninden smilede til ham, opmuntrende, men holdt sig ellers i baggrunden – det var deres tur nu.
Da han stod i underbukser, holdt han pause. Så deres blikke samle sig som hænder om hans krop. Han kunne mærke varmen brede sig, pulsen dunke lavere i maven. Han mærkede den sitrende fornemmelse af sin begyndende rejsning.
Han så på dem, én efter én – lod sig fylde af deres åbne beundring – og mærkede reaktionen komme, tung og uundgåelig. Lise sank en klump. Kirstens blik blev mørkere. Vibeke bed sig i læben, næsten umærkeligt.
Han vidste, hvad de ønskede. Og denne gang ville han ikke nægte dem noget. Sidste gang, havde han været en smule tilbageholdende, og ville ikke presse situationen mere end, hvad han forestillede sig, de kunne lide. Denne gang vidste han, at de ville se ham. Se alt.
Han vendte dem igen ryggen. Med en lille, næsten drilsk bevægelse skubbede han underbukserne ned over hofterne, trådte ud af dem, og blev stående. Hans tiltagende rejsning strittede i modsat retning af kvinderne, som han stod der. Han sendte dem et blik over skulderen. Deres velmenende smil og varme blikke, fortalte ham, at han havde deres accept. Åben. Ubeskyttet. Og meget, meget tydelig i sin reaktion på deres blikke, drejede han igen mod dem.
Ingen sagde noget i starten. Men det var heller ikke nødvendigt. Blikkene, den måde de åndede tungere på, sagde alt.
Veninden satte sig til rette i sofaen og lod en finger glide dovent hen over vinglassets kant, men hendes blik var stolt. Som om hun sagde: Se, hvor smuk han er. Se, hvad han giver jer.
Han stod der, stadig roligt, stadig selvsikkert – men nu med hjertet hamrende af noget vildere. Noget farligere.
Og kvinderne? De nød det. Åbent, frygtløst. Som kvinder, der vidste præcis, hvad de ville have.
Han blev stående midt i rummet, kroppen afslappet, men hans blik var intenst, som om han nød hver eneste brøkdel af sekundet, de betragtede ham. Deres blikke var fæstnet til hans erigerede manddom.
Kvinderne sagde intet. Stemningen var så tæt, at han næsten kunne høre deres åndedrag mod væggene.
Han begyndte at bevæge sig langsomt, næsten dansende, som en kat, der smidigt smyger sig. Med ro og en selvfølgelighed, der gjorde hans nøgenhed endnu mere slående, gik han et par skridt rundt i stuen – en blid cirkel omkring dem.
Deres blikke klæbede til ham.
Vibeke, som fulgte ham med øjne, der næsten blev mørke af begær. Lise, hvis mund var let åben, som om hun havde glemt, at hun åndede. Kirsten, som lænede sig en anelse frem, ubevidst, sultent.
Og veninden – hans veninde – som holdt blikket roligt, men med en varme, de andre kunne mærke fra hvor de sad.
Han standsede et øjeblik foran hver af dem, lod dem drikke synet af hans krop ind, mærkede hvordan spændingen steg i rummet, hver gang han kom tættere på. De sagde stadig intet. Men der var små lyde nu – en skælvende indånding, en lav latter, der hurtigt døde ud, en klirren fra et vinglas, der blev sat lidt for hurtigt fra sig. Så standsede han foran Kirsten.
Hun løftede blikket til hans, dristigt, med et smil, der spillede i hendes øjenkroge.
Langsomt – så langsomt at han knapt mærkede berøringen først – lod hun sin pegefinger glide fra lige under hans brystben og ned ad hans mave.
Han stod bomstille. Musklerne spændte let under hendes bløde strejf. Hendes finger passerede forsigtigt over hans let markede mavemuskler. Og da hendes finger nåede kanten af hans kønsbehåring, standsede hun, lod fingeren hvile der som i et uendeligt øjeblik.
Kirsten så op, søgte hans venindes blik. Et spørgsmål, tyst og uden ord.
Veninden smilede svagt og nikkede næsten umærkeligt – en tilladelse, en gave.
Med et lille, drilsk suk lod Kirsten sin finger fortsætte nedad. Hun strejfede hans rejsning, let og næsten undersøgende, som om hun ville mærke, om han virkelig var så hård, som øjnene havde fortalt hende.
Han lukkede øjnene kort. Mærkede den sitrende varme fra hendes berøring trække lyn gennem hele kroppen. Kvindernes åndedræt ændrede sig omkring ham – tungere vejrtrækning og intens iagttagelse. De var ikke længere kun tilskuere. De var en del af det.
Erotiske noveller skrevet af CamenB