De var inviteret til bryllup samme eftermiddag og det var ikke noget Karl så frem til. "Jeg ville hellere bruge dagen derhjemme," protesterede han med en lidt fornærmet stemme, mens han sad ved køkkenbordet og kiggede sultent efter sin mor der gik rundt i køkkenet. Evas niece, Karls kusine, Klara, skulle giftes, og ceremonien skulle finde sted på en stor herregård i nærheden. Klara havde altid været en af Evas favoritter blandt niecerne, og Eva følte en særlig stolthed over at se hende tage dette store skridt i sit liv. Eva rystede på hovedet med et fast udtryk i ansigtet. "Karl, vi skal naturligvis afsted," understregede hun bestemt. "Det er vigtigt for familien, og Klara vil gerne have os der. Desuden bliver det en smuk dag, og vi kan altid have vores tid sammen senere." Karl sukkede modvilligt, og han vidste at der ikke var nogen vej udenom.
Senere på dagen ankom de til herregården. Den klare blå himmel strakte sig uendeligt over landskabet, kun brudt af et par hvide, dunede skyer, der drev dovent forbi. Solens varme stråler badede det gamle landsted i et gyldent lys, der fik de røde mursten til at gløde. En let brise susede gennem de høje træer, hvis blade raslede som en blid melodi, og sendte en duft af blomstrende jasmin og lavendel gennem luften.
Landstedet var en lille perle med sine velplejede haver og charmerende, gamle bygninger. Den store græsplæne foran huset var blevet omdannet til en eventyrlig bryllupslokation, hvor hvide telte var sat op, dekoreret med guirlander af blomster og lys. Lange borde var dækket med hvide duge og pyntet med buketter af vilde blomster i alle regnbuens farver. Ved enden af plænen, under en stor, majestætisk egetræ, var der sat en smuk blomsterbue op, hvor ceremonien skulle finde sted.
Gæsterne var begyndt at ankomme, og deres latter og samtaler fyldte luften med en livlig, festlig stemning. Mændene var klædt i elegante jakkesæt, og kvinderne bar farverige kjoler, der svajede let i vinden. Der var en følelse af forventning og glæde i luften, som om selv naturen deltog i fejringen af denne særlige dag.
Karl og Eva ankom til landstedet i Evas bil, som Karl havde kørt. Da de holdt ind på den grusbelagte parkeringsplads, slukkede Karl motoren og vendte sig mod Eva. Han gav hendes hånd et lille klem og deres hænder lå sammenflettede et øjeblik, før Karl gav slip og steg ud af bilen.
Karl var klædt i et mørkt jakkesæt, der fremhævede hans figur, og hans hvide skjorte skinnede næsten i sollyset. Hans hår var omhyggeligt sat, og han havde en rolig udstråling. De udvekslede et kort blik, før de begyndte at bevæge sig mod haven med en diskret afstand mellem dem. Eva var en smuk i sin tætsiddende, knælange sorte kjole med trekvartlange ærmer og plisseret skørt, der fremhævede hendes atletiske figur. Kjolen havde en pæn halsudskæring, der dog stadig afslørede lidt af hendes kavalergang. Det plisserede skørt dækkede hendes knæ og svingede let omkring hendes ben, hver gang hun tog et skridt, og gav en ungdommelig anstrøj til hendes ellers sofistikerede fremtoning.
Om hendes hals bar hun et stilfuldt silkeskærf med små, broderede pink roser, der elegant draperede ned foran og tilføjede et ekstra touch af raffinement til hendes ensemble. Hendes lange, mørke hår var omhyggeligt stylet, men alligevel naturligt, med et par løse lokker, der faldt blidt omkring hendes ører. Hun havde fundet et par knæhøje, skinnende sorte læderstøvler med en let hæl, der komplimenterede hendes kjole og gav hende en rank og yndefuld holdning. Støvlerne havde dekorative spænder på siden, der tilføjede et diskret, men stilfuldt detaljering til hendes samlede look.
Karl og Eva bevægede sig gennem haven og blev hurtigt opsnappet af Evas søster Anne og hendes mand Jens, som kom dem i møde med brede smil og åbne arme.
Anna var lidt højere end Eva og havde en fyldigere bagdel samt større bryster, som hang smukt på hendes lidt kraftige krop. Hun var iført en flydende, lysegul kjole, der udstrålede en let og sommerlig stemning. Kjolen havde en dyb V-udskæring, som blev fremhævet af flæsebesatte brede skulderstropper, hvilket tilføjede et romantisk præg til det samlede look. Overdelen var tætsiddende med en rynket talje, der faldt ned i en lang, løs nederdel og skabte en yndefuld silhuet over hendes brede hofter. Stoffet så let og luftigt ud – perfekt til det varme vejr.
Anna var en livlig kvinde med en smittende latter, smilede imødekommende til Karl, der et øjeblik havde svært ved ikke at kikke lidt for længe på Annas dybe udskæring, som gav et meget klart udsyn til hendes flotte kavalergang. Hun fangede hans opmærksomhed mens hun udvekslede et sigende smil til sin søster: "Karl, hvor er du blevet en flot ung mand! Det må du have fra din mors side,". Karl rødmede let og mumlede en tak, mens han forsøgte at finde noget at sige.
Jens, en lidt grov mand med en overdreven selvsikker attitude, ignorerede Karl og rettede sin opmærksomhed mod Eva. "Eva! Hvor er det godt at se dig," sagde han med en overbevisende stemme og trak hende ind i en tæt omfavnelse. Hans hænder hvilede lidt for længe på hendes talje, mens hans arme pressede sig mod hendes bryster. Karl mærkede et stik af vrede over synet af Jens´ hænder på hans mor. Hans knytnæver strammede sig ufrivilligt sammen mens Eva smilede anstrengt og trak sig forsigtigt fri med en afværgende latter. "Tak Jens," mumlede hun nervøst. "Det er altid dejligt at se jer." Karl sendte et surt blik i retning af Jens som ikke så ud til at lade sig gå på af situationen. Anna gled ind foran sin mand og tog sin søster under armen. "Fortæl mig så alle detaljerne om dit datingliv," kvidrede hun muntert og trak Eva ned gennem haven. "Der er vist ikke meget at fortælle," sagde hun med et skævt smil mens hun over skulderen kastede et sidste blik på sin søn med let rødmende kinder.
Karl bevægede sig gennem mængden af gæster, indtil han fandt sin kusine Klara. Hun stod strålende i sin smukke brudekjole, omgivet af venner og familie, der alle ønskede hende tillykke. Karl ventede tålmodigt, indtil han fik hendes opmærksomhed, og trådte så frem med et varmt smil. "Tillykke med brylluppet, Klara," sagde han med en imødekommende stemme og gav hende et kærligt kram. "Tak for invitationen. Det er virkelig en smuk dag, og du ser fantastisk ud."
Klara lyste op og gengældte krammet. "Tak, Karl! Det betyder meget for mig, at du og tante Eva kunne komme. Jeg håber, I nyder dagen." Efter at have udvekslet et par flere ord med Klara, fortsatte Karl sin vandring gennem haven. Han fandt hurtigt sine fætre, som allerede havde samlet sig i en lille gruppe under et stort egetræ. De stod med glas i hænderne og snakkede livligt om alt fra fodboldkampe til gamle minder. Karl sluttede sig til dem med et grin og blev hurtigt en del af samtalen.
Timerne fløj af sted, mens de delte historier og latter. Solen kastede lange skygger over græsplænen, da eftermiddagen skred frem. Fuglesangen blandede sig med lyden af samtaler og lejlighedsvis latter, hvilket gav haven en levende og festlig atmosfære.
Karl besluttede sig for at lede efter sin mor. Han gik rundt i haven og passerede grupper af gæster, indtil han nåede den lille havepavillon bagest i haven. Der, i skyggen af pavillonen, sad Eva sammen med sin mor. De sad ved et veldækket kaffebord i den lille pavillion og talte sammen.
Eva så op og smilede varmt, da hun fik øje på Karl. "Hej skat," sagde hun med en kærlig tone og vinkede ham hen til dem. "Kom og snak med mormor." Hun rykkede lidt til siden og klappede på stolen ved siden af sig.
"Det er så dejligt at se dig, Karl," sagde hans mormor med et venligt smil. "Hvordan går det?"
"Det går rigtig godt," svarede Karl med en stemme fyldt med oprigtig glæde. "Det er skønt at være her sammen med mor." Han lagde en hånd på hendes lår og mærkede straks hendes varme gennem stoffet. Mens han talte, lod han sin hånd bevæge sig næsten umærkeligt på Evas lår. Hans fingre kærtegnede hendes hud gennem kjolens stof, og han kunne mærke en blid sitren under sin håndflade.
"Det har været en travl tid," fortsatte han, mens han langsomt begyndte at trække kjolen opad. "Men jeg har lært meget og føler virkelig, at jeg gør fremskridt."
"Det lyder som om, du har travlt," sagde hans mormor med et smil. "Men husk også at tage dig tid til at slappe af og nyde livet. Det er vigtigt at finde balance."
Karl nikkede og smilede tilbage til sin mormor. "Det har du helt ret i, mormor. Jeg prøver også at finde tid til at slappe af og tilbringe tid med familien." Mens han sagde dette, gled hans hånd lidt højere op ad Evas lår, og han kunne mærke hendes muskler spændes let under hans fingerspidser. Han trak kjolen lidt højere op, afslørede mere af hendes solbrune hud. Evas åndedræt blev en smule hurtigere, men hun forsøgte at skjule det ved at tage en dyb indånding.
"Det er godt at høre," sagde hans mormor med et tilfreds nik. "Familien er noget af det vigtigste i livet."
"Ja, mormor," svarede Karl med en stemme fyldt med oprigtig taknemmelighed. "Jeg har også tænkt meget over fremtiden. Jeg vil gerne have børn en dag, opbygge en stor familie."
Mens han talte, lod han forsigtigt sine fingre glide lidt længere op ad Evas lår. Hans hånds varme kærtegn fik hendes hud til at prikke af forventning, og hun kunne mærke en let sitren skyde gennem hendes krop. Han pressede forsigtigt hendes ben fra hinanden, og hun følte en blanding af spænding og nervøsitet ved hans dristige bevægelse. Mens hans hånd fandt vej til kanten af Evas trusser. Han kunne mærke hendes åndedræt blive lidt hurtigere, men hun formåede at holde sit ansigt roligt og afslappet. Hans fingerspidser kærtegnede blidt det tynde stof, og han kunne mærke varmen fra hendes skød stråle gennem trusserne. Hans hånd gled lidt længere ind under hendes kjole, og han kunne nu mærke de små blonder på hendes trusser. Hendes skød var varmt og indbydende, og hans fingerspidser begyndte langsomt at udforske den delikate kant af stoffet.
"Det lyder som en vidunderlig drøm," sagde hans mormor med et varmt smil. "At have børn og opbygge en familie er en af livets største glæder." Karl lyttede opmærksomt og indimellem bidrog til samtalen. Hans hånd forblev skjult under Evas kjole, hvor den forsigtigt kærtegnede hendes trusser og sendte små bølger af nydelse gennem hendes krop. Han lod sine fingre strejfe Evas skamlæber gennem det tynde stof af hendes trusser. Hendes krop reagerede øjeblikkeligt på hans berøring, og han kunne mærke hende spænde let under hans fingerspidser. Karl fortsatte sin diskrete udforskning af hendes intime område. Hans fingerspidser gled langsomt frem og tilbage over hendes skamlæber, kærtegnede hende blidt gennem trusserne. Hans fingre gled forsigtigt langs kanten af Evas trusser, og han kunne mærke hendes åndedræt blive lidt hurtigere ved hans berøring.
Mormor kiggede på sin datter med et varmt smil og sagde, "Eva, glæder du dig ikke også til at få små fødder i huset igen? Børn bringer altid så meget glæde."
Eva forsøgte at holde sit ansigt roligt og afslappet, selvom hendes krop reagerede intenst. Hendes kusse dunkede længselsfuldt, hver lille bevægelse fra Karls fingre sendte bølger af nydelse gennem hendes krop. Hun trak vejret dybt og forsøgte at skjule den voksende lyst, der truede med at overmande hende.
"Jo, mor," svarede Eva med en stemme, der kun let rystede. "Karl bliver sådan en vidunderlig far," sukkede hun, "Han er så omsorgsfuld..." Mormor nikkede tilfreds og tog en slurk af sin te. "Det er godt at høre, Eva. Børn vil elske at tilbringe tid med dig."
Karl lod sine fingre glide langs Evas skamlæber, som nu var blottet for trussernes barriere. Hendes varme og fugt mødte hans fingerspidser, og han kunne mærke hendes dirren gennem hendes krop. Langsomt begyndte han at udforske hendes folder og hans fingre gled langsomt frem og tilbage over hendes skamlæber, kærtegnede dem med en næsten ærbødighed. Han kunne mærke hendes safter flyde, og varmen fra hendes krop fyldte hans hånd. "Jeg håber bare min drømmekvinde vil have mig," sagde han med et drømmende smil, mens hans fingre fandt hendes klitoris og begyndte at massere den blidt. Karl kunne mærke hendes reaktioner under hans fingers blide kærtegn, og han fortsatte med at stimulere hende hendes klitoris i små cirkler.
Eva lænede sig lidt tættere på Karl med et kærligt blik i øjnene. "Karl vil gøre sin drømmekvinde meget, meget lykkelig," sagde hun fyldt med varme og kærlighed. Hun lænede sig let tilbage og førte ubemærket sin hånd ned til hans, sprede sine ben og førte en af hans fingre op i sit skød hvor hun holdt om ham. Karl kunne straks mærke den intense varme og fugtighed fra hendes kusse omslutte hans finger. Hendes skede krammede blidt om hans finger og trak den længere ind i hendes dyb. Hendes muskler klemte rytmisk omkring ham og den silkebløde væg føltes varm og pulserende mod hans hud.
Mormor smilede. "Det lyder som en vidunderlig idé,". Eva lukkede øjnene et øjeblik og nød Karls finger i sit skød, mens hun forsøgte at holde samtalen i gang. "Ja, det ville være dejligt," sagde hun med en stemme fyldt med skjult længsel mens hendes kusse strammede omkring Karls finger som om den forsøgte at suge ham dybere ind i sig selv. Væggene klemte og kærtegnede hans finger mens varme safter sivede ud gjorde hans hånd glat og våd.
Karl kunne mærke spændingen i Evas krop, og han massere hendes klitoris med blide, rytmiske bevægelser mens fingeren bevægede sig langtsomt ind og ud. "Jeg vil nyde hver eneste øjeblik," sagde han lavmælt, mens hans fingre gled dybere ind i hendes skød. Eva følte en bølge af intens nydelse skylle gennem sin krop. Hendes åndedrag blev hurtigere, og hun kunne mærke, hvordan orgasmen byggede sig op dybt inde i hende. Hun bed sig i læben for ikke at stønne højt, men hendes krop kunne ikke skjule den stigende spænding. Med en sidste, dyb indånding overgav hun sig fuldstændigt til fornemmelsen.
Eva udstødte et lavmælt gisp, da orgasmen ramte hende som en eksplosion af varme og nydelse. Hendes krop skælvede, og hun måtte læne sig krampagtigt fremover bordet for ikke at miste balancen. Hendes fingre greb kanten af bordet, knoerne hvide af anstrengelse, mens hendes ansigt blev rødt af både nydelse og anstrengelse for at holde lydene inde.
"Undskyld mig," sagde Eva med en rystende stemme, mens hun prøvede at få kontrol over sin krop. "Jeg har haft lidt ondt i maven." Hun forsøgte at smile beroligende til sin mor, men hendes øjne var stadig blanke og hendes åndedrag hurtigere end normalt.
Mormor kiggede bekymret på hende. "Du ser lidt varm ud, Eva. Har du feber?" spurgte hun og rakte hånden frem for at føle på Evas pande. Eva trak sig lidt væk og rystede på hovedet. "Jeg tror bare, jeg skal have lidt frisk luft," undskyldte hun sig og rejste sig fra stolen på usikre ben. "Jeg går lige en tur." Karl rejste sig hurtigt og kiggede på sine mormor med et alvorligt blik. "Jeg hellere må se efter hende," sagde han. Mormor nikkede forstående, "Tag dig godt af hende."
Erotiske noveller skrevet af MrJay