Tilbage på hotellet gik han i bad, slog et håndklæde om sig og lagde sig på sengen. Hans hoved værkede og dagens begivenheder hvirvlede rundt i tankerne på ham. Langsomt men sikkert forsvandt han ind i drømmeland.
Han vågnede med et sæt, badet i sved, af en ubehagelig og alt for livagtig drøm med flashbacks fra hans tidligere missioner. Der blev banket på døren... eller gjorde der? Jo - der blev banket igen.
“Mr. Mycroft?” Han genkendte stemmen. Det var stuepigen fra i går.
“Kom ind”. Hun låste sig ind og lukkede døren bag sig. Han slap sin pistol under puden.
“Håndklæder igen?” spurgte han hende. Hun rødmede.
“Øh, ja hvis ikke der er andet.”
“Hvad hedder du?” spurgte han venligt.
“Lucia” svarede hun stille, nærmest undskyldende. Hun var almindelig af bygning, slank, men med former og havde sit sorte hår sat op i en stram knold. På hovedet bar hun et hvidt blondet bånd, bundet med et lyseblåt silkebånd, som en del af uniformen. Hun havde flade sko på, men til forskel fra i går, var hendes nylonstrømper sorte i stedet for hudfarvede.
“Hvor gammel er du Lucia?”
“Jeg er 24”. Hendes accent var brasiliansk gættede han på.
“Jamen, du kan jo starte med håndklæderne”. Hun hentede de brugte håndklæder på badeværelset og skiftede dem med nye fra sin linnedvogn ude på gangen. Han fuldte hende med øjnene og bemærkede, at hun bevægede sig påfaldende feminint og da hun samlede det håndklæde op fra gulvet han havde haft om sig i aftes, vendte hun enden mod ham og bukkede sig langsomt ned næsten uden at bøje i knæene. Resultatet mærkede han med det samme - små insisterende trækninger i sin manddom.
“Skal jeg trække gardinerne fra Mr. Mycroft?”
“Nej, det behøver du ikke” svarede han, men i stedet for at høre efter, gik hun langsomt over til vinduet, tog sine sko af, trådte op i lænestolen og trak fra. Hun vendte sig om og så på ham og et lille smil strøg over hendes læber.
“Jeg synes der skal lidt lys ind” sagde hun henkastet. Det gik op for ham, hvad det var hun gerne ville og han rejste sig langsomt. Synet af hans nøgne krop, fik hende til et øjeblik at tøve.
“Du er jo uartig Lucia!” Han standsede et par meter fra hende og stillede sig med letspredte ben og hænderne samlet på ryggen.
“Kom herned” sagde han bestemt. Lucia trådte ned fra lænestolen og kom forsigtigt hen til ham. Han gik langsomt rundt om hende. Da han stod bag hende, hviskede han i hendes øre
“Er du en slem pige Lucia?” Hun nikkede og hviskede
“Ja, jeg er en slem pige”.
“Hvad sker der, når man har været en slem pige?” Hans læber strejfede blidt hendes øre og hun gispede let.
“Man får smæk” hviskede hun. ‘Som du vil’ tænkte han og satte sig på sengekanten.
“Kom her” befalede han. Hun gik hen til ham.
“Læg dig over mit knæ”. Igen gjorde hun som der blev sagt. Han trak hendes nederdel op og der afslørede sig den dejligste faste brasilianske røv man kan forestille sig. Lucia måtte have håbet dette ville ske, for hun havde g-streng og selvsiddende nylonstrømper på, hvilket han gættede ikke var en stuepiges standard valg.
“Nu få du fire smæk i røven, to på hver balle og jeg vil ikke høre en lyd. Forstået?” Lucia nikkede igen.
“Ja”. Der lød et højt klask da hans hånd ramte hendes ene balle og selv om hun forsøgte at holde det tilbage, undslap et lille gisp hendes mund. Han ventede præcis så længe med at give hende det næste klask, at hun lige nåede at undre sig over hvor det blev af. Det tredie, som var på den anden balle, kom til gengæld så hurtigt, at hun blev ligeså overrasket. Det fjerde og sidste klask var for symmetriens skyld. Lucia’s baller rødmede og da han nænsomt strøg dem med hånden, strammede hun dem.
“Hvad siger man så?” spurgte han stille.
“Tak” svarede hun.
“Velbekomme Lucia. Tag nu dit tøj af og læg det pænt på stolen. Og giv dig god tid”. Hun rejste sig og tog langsomt sit tøj af del for del, lagde det sirligt sammen og lagde det i en fin lille bunke på lænestolen. Han fuldte hver eneste af hendes bevægelser, hvordan hendes bryster gyngede og hendes røv vuggede. Da hun var færdig, vendte hun sig mod ham.
“Dygtig pige. Nu skal du sutte min pik”. Lucia kom over og knælede ned foran ham. Han lænede sig bagover på sine albuer, så han kunne se hvad hun lavede. Lucia tog forsigtigt om hans lem og sugede pikhovedet ind i munden. Den var varm og hendes tunge kærtegnede blidt hans glas. Følelsen var skøn og han voksede i rekordfart. Hun var virkelig god og det varede ikke længe før han måtte standse hende, for ikke at skuddet skulle gå for hurtigt.
“Slå dit hår ud” hviskede han. Hun tog sit hårspænde ud og hendes lange sorte bølgende lokker fejede ned over hendes skuldre.
“Stil dig nu på alle fire på sengen, med hovedet mod mig”. Hun gjorde som befalet. Han greb om hendes hoved og førte sin pik ind i munden af hende igen og begyndte at mundkneppe hende. Han kom så langt ned i halsen på hende, at hun fik vand i øjnene. Lyden var vanvittig fræk og inden længe, måtte han igen stoppe for ikke at komme.
“Vend røven til mig, Lucia”. Hun smilede forventningsfuldt og vendte sig så hendes frække, stadigt røde røvballer strittede inviterende op mod ham. Han spredte hendes skamlæber og stødte resolut op i hende. Hun gispede af fryd. Så trak han sig helt ud igen og stødte ind igen. Dette gentog han flere gange og hver gang kvitterede Lucia med et frydefuldt dybt suk, indtil hun sitrende faldt ned på albuerne i en intens orgasme. Så greb han fat om hendes hofter og begyndte at kneppe hende i rytmiske dybe stød. Han nosser klaskede mod hendes opsvulmede klit og Lucia jamrede sig i liderlig nydelse. Han øgede langsomt tempoet, indtil hun igen måtte overgive sig til sin krop og rystende faldt ned på maven i endnu en kraftig orgasme.
“Nu vil jeg kneppe dit lille stramme røvhul Lucia”.
“Ja! Ja, knep mit røvhul!” svarede hun forpustet. Han trak hende op på alle fire igen. Så greb han om sin pik, fugtede pikhovedet og pressede det mod hendes stjerne. Hun pressede igen og han gled langsomt ind. Hun var stram og han måtte fugte et par gange mere, men så gled han i bund. Lucia stønnede højt og knyttede hænderne i dynen. Langsomt begyndte han at bevæge sig ind og ud i hendes røv. Synet var fantastisk. Hans store stive pik i hendes stramme hul mellem de rødmende baller. Han havde rigtig godt fat om hendes hofter og stødte til. Tempoet blev hurtigere og han kunne mærke, at han snart ikke hverken kunne eller ville vente længere. Da Lucia pludselig skreg og fik en sprøjteorgasme ud på hans nosser, måtte han give efter. Med en dyb dyrisk brummen pressede han sig så dybt ind han kunne og sprøjtede sin varme sæd op i hendes røv igen og igen. Han sitrede over hele kroppen og det rykkede i alle muskler i flere sekunder. Så sank han sammen over hende og rullede ned ved siden af hende.
“Hold nu kæft, det var godt!” sukkede han.
“Si. Tak Mr. Mycroft” svarede Lucia. Så rejste hun sig, tog sit tøj på og gik. Han konkluderede, at det måtte være hendes fetish, at ‘lokke’ mænd på hotellet til at have sex med sig, for hun ville ikke have penge og han så hende ikke igen.
Morgenen efter, fandt han det memorycard frem, hvorpå optagelserne fra Max Nimbus’ suite var. Han satte det i sin computer og begyndte at lede efter telefonsamtalen om den forestående levering. Det tog en times tid at stykke det hele sammen, men bortset fra det præcise klokkeslæt, havde han alle de informationer han havde brug for - dato, sted, hvem der kom i hvilke køretøjer og hvad de fragtede. Der var tale om en stor sending af kokain, som var blevet fragtet med skibscontainer til Tampa via Mexico. Herfra ville den blive kørt østover med lastbil til TA Travel Center, to en halv times kørsel nord for Miami på 20th St. i Vero Beach. På sin computer havde han, gennem KASIC, adgang til livefeed fra diverse satelitbilleder af stort set hele kloden og han kunne se, at det var en mindre p-plads for truckere, med tankstation og en diner. Parkeringspladsen var omgivet af et tæt læhegn af træer på tre sider og man ville kunne foretage udvekslingen stort set uden risiko for at blive set. Han købte en billig mobil telefon med taletidskort og gav politiet et anonymt tip. Så smed han telefonen i en affaldscontainer og fløj tilbage til Miami, kørte ud til Key Biscayne, hvor båden stadig lå i Bill Baggs Cape. Lin blev meget lettet over at se ham og faldt ham hulkende om halsen.
På vejen tilbage til båden havde han købt lidt ind og tidligt morgenen efter, lettede de anker og sejlede ned til Key West, hvor de lagde sig i Gate harbour. Her lejede han et værelse på The Perry Hotel, så Lin kunne se noget andet end indersiden af båden. Om aftenen fik han arrangeret et hjørne i hotellets restaurant; The Barrel House, hvor de kunne sidde så ingen umiddelbart kunne se dem.
“Hvorfor vil du ikke fortælle mig, hvordan det gik i... hvor du end var!?” spurgte Lin nærmest desperat.
“Fordi det ville bringe dig i yderligere fare Lin” svarede han og fortsatte
“Men du skal vide, at i løbet af få dage er det overstået og ingen vil lede efter dig længere”. Lin så på ham med slet skjult skepsis.
“Hvordan kan du vide det??” Hendes ansigt lyste af mistro og samtidig var der en snært af håb i hendes stemme - et håb hun modvilligt og alligevel stædigt klyngede sig til.
“Fordi jeg har alt under kontrol Lin. Alt der er sket, er sket som jeg har forudset det og jeg mangler kun at lukket ét hul, så vil du aldrig skulle se dig over skulderen længere!” Lin var ikke 100% overbevist, men Thom havde ikke overdrevet eller snydt hende indtil nu, så hun følte sig en smule bedre tilpas alligevel.
Da kartellet ikke var klar over hvem Lin var, var det vigtigt at få fat på William Claire-Murdoch, inden både myndighederne og det colombianske kartel. I modsat fald, var der risiko for, at de ville finde frem til Lin’s identitet. Derfor lejede Thom en bil i Key West og kørte op til Miami igen og fløj til Californien, hvor Claire-Murdoch havde sin faste bolig i det eksklusive kvarter omkring Huntington Harbour. Den nemmeste og sikreste måde at komme tæt på Claire-Murdoch’s imponerende villa, var fra vandsiden. Da det var vigtigt ikke at efterlade sig spor, måtte han improvisere.
Han tog en taxi ud til Long Beach Marina, som kun ligger knapt 10 kilometer nordvest for Carousel Lane, hvor Claire-Murdoch havde adresse. På havnens parkeringsplads fik han øje på en store hvid varevogn med påskriften Mike’s Powerboat Service. Han gik hen til bilen, sikrede sig at der ikke var nogen der så ham og åbnede skydedøren på siden. Bilen var fyldt med værktøj og reservedele der lå særdeles velorganiseret på hylder og i kasser. På en af hylderne lå der en stak hvide engangs-kedeldragte med Mike’s Powerboat Service logo på brystet og på ryggen. Thom valgte det værktøj han skulle bruge, lagde det i en blå plastik kasse med hank og tog en kedeldragt. Så lukkede han døren igen og gik hen og satte sig på en bænk, hvorfra han kunne se varevognen. Efter godt tre kvarter, kom en ung mand i hvid kedeldragt gående fra marinaen. Han satte en værktøjskasse ind bag i varevognen og satte sig ind og kørte. Thom ventede endnu tyve minutter, så tog han kedeldragten på og gik ud på marinaen. Klokken var halv fem, så der ville gå nogle timer inden det blev mørkt, så han måtte finde den båd han skulle bruge og vente. Han valgte en Skater 438, en båd at typen amerikanerne kalder en High Performance Speedboat, som har topfart på over 100 kilometer i timen, nogle helt op til 250 kilometer i timen. Han håbede ikke at få brug for farten, men den var rar at have, hvis det blev nødvendigt.
Da det blev mørkt, kortsluttede han båden og lagde fra. Han undlod at tænde lanternerne og sejlede roligt ud af Alamitos Bay gennem den lange kanal. Så drejede han mod bagbord og satte farten op. Det tog ikke mange minutter, så var han nede ved indsejlingen til Shore Anaheim Bay. Det er altid nemmere at finde en indsejling i mørke, da de er afmærket med lys, mens det om dagen kan være svært at skille bygninger, molehoveder og andet fra hinanden. Han satte farten ned igen og sejlede ned gennem Anaheim Bay til Huntington Harbour, hvor han i god afstand langsomt passerede Claire-Murdoch’s villa. Der var ingen sikkerhedsfolk permanent på vandsiden, så han lagde til ved husets private bådbro. Herfra listede han sig op til det store hus og selvom der var flere vagter der patruljerede omkring huset, var det let at slippe forbi de dårligt uddannede sikkerhedsfolk.
Sikkerheden i et hus, er direkte proportionelt med, hvor alvorligt ejeren tager risikoen og selvom Claire-Murdoch efter alt at dømme, havde brugt titusindevis af dollars på de bedste sikkerhedssystemer, havde han med sin fremtræden og opførsel vist sit sikkerhedspersonale, at der ikke var noget at frygte. Det havde gjort dem afslappede, sløsede og uopmærksomme. Selvom han et par gange måtte standse og gemme sig i bevoksningen, tog det relativt kort tid at komme fra bådbroen op til terrassedøren som stod på vid gab. Netop som han skulle til at snige sig ind, ringede en telefon inde fra stuen. Han gemte sig hurtigt under nogle buske lige udenfor. Claire-Murdoch kom ind i stuen og tog telefonen.
“Ja? ... HVAD!? ... Hvordan fanden kunne det ske!? ... Hva - nej, jeg ordner det... Det siger jeg jo!” Så blev der øjensynligt ringet af i den modsatte ende af opkaldet og Claire-Murdoch stod lidt og prustede. Så kylede han telefonen mod væggen, så den blev smadret i stumper og stykker. En høj mørkhåret mand i lyst jakkesæt kom ind i stuen.
“William dog! Hvad sker der?” Thom gættede på at det var Claire-Murdoch’s privatsekretær Edward.
“Politiet har lige busted alle i Vero og konfiskeret både penge og sending!”
“Fuck!” svarede Edward med bekymret mine. Netop som Claire-Murdoch skulle til at svare, blev Edward’s hoved kastet bagover af kuglen fra Thom’s Hackler & Koch. Inden Claire-Murdoch nåede at reagere, stod Thom foran ham.
“H-hva... hvem er du??” spurgte han med en blanding af forvirring og frygt.
“Lin siger hej” svarede Thom. Claire-Murdoch’s ansigt blev fuldstændigt ligblegt. Så lød det velkendte pop fra Thom’s lyddæmpede pistol og Claire-Murdoch så langsomt ned af sig, hvor der begyndte at løbe lidt blod ud fra et hul midt i brystet.
“Lin?” var alt han nåede at sige, inden han sank sammen på gulvet. Thom så sig hurtigt om for, at sikre ingen havde set ham. Så sneg han sig hurtigt tilbage til båden og lagde fra. Omkring 100 meter ude kunne han høre råb inde fra Claire-Murdoch’s villa, men der havde mørket og baggrundsbelysningen omsluttet ham. Han sejlede roligt tilbage til Long Beach Marina, hvor han lagde båden på plads uden at blive opdaget. Så tog han en taxi til Long Beach Airport og steg på det første fly til Miami. Da Lin vågnede, sad han og ventede på hende i bådens salon.
Erotiske noveller skrevet af Sue Ku-Rads and Tom SenerHistorien er rettet af iLeed