13. del - Officeren
Officeren havde helt naturligt undret sig, da hun ikke var kommet op på kommandobroen for at tilbyde sig på den mørke kommandobro, og endnu mere, da hun ikke var i kahytten, da han kom ned fra vagt kl. 2. om natten. På dette tidspunkt havde hun som regel fri, men det kunne også nemt forholde sig anderledes, noget kunne være dukket op. Mange af gæsterne levede jo mere om natten end om dagen, og de skulle også serviceres.
Først da han næste dag kom tilbage fra sin eftermiddagsvagt fandt han hende i sin suite. Han bemærkede straks, at hun ikke helt var sig selv, hun var meget stille, søgte meget usædvanligt, ikke at understrege, at hun var til rådighed. Inden længe greb han om hende og trak hende ned til sig i salonens sofa, mens den lille dragt gled op og afslørede hendes baller, der stadig bar tydelige tegn efter inspektørens behandling. Da hun mærkede hans chokerede reaktion var det som om al´ rådvildheden, skammen og usikkerheden over hvad det var, der var ved at ske med hendes seksualitet, vældede op i hende igen, og hun begyndte at græde stille og ulykkeligt.
Han løftede hende sidelens op på skødet, så hun kunne græde ud i hans favn, og strøg med den ene hånd hendes hår og ansigt mens han med den anden blidt kærtegnede de skamferede baller.
Lidt efter lidt fortalte hun hvad der var sket, og om sin intense lyst ved ydmygelse og smerte, og om sin usikkerhed overfor sine egne følelser. Hun så op på ham med store våde øjne, og sagde, "det er vist helt galt fat med mig."
Efterhånden slappede hun lidt mere af, og han spurgte, "Hvem var det? Men hun nægte at svare, sagde bare, at det var en kunde der fik hvad han havde krav på, og at det jo ikke altid var lige til at forudsige hvad der kunne ske.
"Men hvorfor kom Serviceafdelingen ikke, de ved da, at du ikke giver de ydelser? Fortsatte han. Og inden længe var hun nød til at fortælle ham hele sandheden og alt hvad der var sket.
Han kastede hende til side på sofaen og rejste sig med et sæt, som for straks at opsøge inspektøren og stille ham til regnskab, for dette brud på etiketten.
Han havde fortalt Mona om deres rivaliseren, og hun vidste, at han ville blive vred, men havde ikke nogen ide om hvordan hun skulle håndtere denne situation.
"Nej, nu må du ikke blive vred på ham, han kunne jo ikke vide, at vi er sammen, lad det hellere gå ud over mig, hvis du har brug for at afreagere. Han ved jo ikke noget om os, og gjorde kun hvad enhver mand gør: Kræver at kvinden er der for ham. Hvis du gør noget dumt, risikerer du måske at ødelægge alt det vi har arbejdet for."
Det betød noget for hende, og hun vidste, at han ville ødelægge det, også for sig selv, hvis han gav efter for sit temperament, men han vendte sig fra hende og tog retning imod døren.
"Vent!" næsten skreg hun, og han vendte sig imod hende samtidig med, at hun flåede dragten op i et hurtigt tag.
"Se på mig." Kommanderede hun. Med en følelse af både vrede og væmmelse, men også med det begær synet af hendes velskabte krop altid vakte i ham, betragtede han hende, nøgen fra knæstrømperne og op. Hun havde mærker flere steder på kroppen og så lille og sårbar ud. Hun lignede virkelig en der trængte til omsorg, noget bristede i ham, og han lagde armene om hende og trak hede blidt og beskyttende ind imod sig.
"Det er bare sådan det er. Det var nok lidt over stregen, men det var ikke noget personligt, det er bare hvad jeg gi´r en hver mand, der vil have mig, men lige nu trænger jeg til at du er lidt sød ved mig." Sagde hun stille og greb forsigtigt om hans lem gennem bukserne.
"Nej, ikke nu." protesterede han, og fjernede hendes hånd.
"Jo, jeg er altid til rådighed for dig, og intet glæder mig mere end når du gør brug af mig, og lige nu har jeg brug for, at du viser mig, at dette ikke forhindrer dig i at bruge mig." Hun rakte igen hånden ned imod hans lem, denne gang bremsede han hende ikke, og kort efter sad hun på hug med hans lem i munden. Han satte sig på sofaen og hun fulgte ham lydigt slikkende.
Hans følelser var stadig splittede, og trods Monas ihærdige anstrengelser kneb det med hans rejsning. Han løftede forsigtigt hendes ansigt op og trak hende op så sofaen, lagde et tæppe om hende og kærtegnede hende ømt både gennem og under tæppet. Hun lagde sig bedre til rette ind imod ham, og spredte samtidig benene lidt, så han bedre kunne komme til.
"Det er jo ikke kun ham, eller ham og dig, det er jo også det, at du ta´r sådan nogle chancer. Det må du altså ikke." Forklarede han mens han beskyttende lagde en varm hånd imellem hendes ben.
Hun svarede ikke straks, men spredte bene lidt mere, og spurgte så efter en kort betænkningstid, "Hvad mener du med det?"
"Det er da meget enkelt, jeg vil ikke ha´, at du risikerer at komme til skade."
"Betyder det så, at jeg nu tilhører dig?"
"Tilhører mig, hvordan det?"
"Jo, hvis du bestemmer hvordan andre mænd må bruge mig, så må det jo være fordi jeg tilhører dig."
Nu var det hans tur til at tøve lidt inden han svarede, "Sådan har jeg ikke tænkt på det. Men i princippet har du vel ret. Det må jeg tænke lidt over." Og efter nogle øjeblikkes pause, "Ønsker du da at tilhøre mig?"
Tanken var egentlig ny for hende, og hun tænkte sig lidt om, inden hun, uden helt at vide hvor det kom fra, svarede: "Ja, jeg vil gerne tilhøre dig, være din ejendom."
Igen måtte han tøve lidt, inden han kunne svare, "Det er et alvorligt spørgsmål, som jeg ikke lige kan ta´ stilling til. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår hvad det betyder."
Hun forholdt sig tavs og greb igen forsigtigt om hans halvslappe lem med den ene hånd, mens hun lagde den anden hånd på hans, der stadig lå imellem hendes ben.
Sådan sad de en lille stund, inden hun, stadig uden helt at forstå hvor det kom fra, sagde, "Det betyder, at du bestemmer over mig og må gøre med mig som du vil, bruge mig som du vil, sælge eller gi´ mig til andre mænd, som jeg betjener efter dine instruktioner, og hvis jeg ikke behager dig, som for eksempel ved at lade inspektøren og hans assistent bruge mig, så må du straffe mig."
Han svarede ikke, men mærkede hvordan hun blev mere våd samtid med, at der begyndte at komme lidt mere liv i hans eget lem, som Mona blidt masserede. Og efter en kort pause fortsatte hun, "Det var måske en god ide hvis du straffede mig nu. For li´som at få det ud af systemet, så du bedre kan gøre brug af mig."
"Straffe dig, hvordan skulle jeg kunne gøre det?" bemærkede han lettere vandtro, samtidig med at han ikke kunne fortrænge, at tanken tydeligvis ophidsede dem begge.
"Det bestemmer du, hvordan og hvor meget og hvornår. Jeg har gjort dig vred og fortjener det. Du skal ikke spørge eller ta´ hensyn til mig, jeg tilhører dig, og har somme tider brug for en fast hånd."
"Godt. Du burde ha´ vidst, at jeg ikke ville lade ham bruge dig." Sagde han bestemt som efter en pludselig indskydelse, og vendte hende rundt så hun lå over hans knæ med enden op. Det gav et stik i ham da han så de velformede baller med deres tydelige mærker af inspektørens pisk og hårdhændede behandling. Men Mona lagde sig lydigt til rette, og løftede endda de bare baller lidt op imod ham, i forventning om de slag der måtte komme. Og han lod hånden falde igen og igen.
Snart glødede hendes hud og hun vred sig instinktivt, som for at undvige slagene, så han måtte holde hende med et fast greb, mens han fik afløb for sin vrede.
Da han standsede afstraffelsen var han først passiv, mens Mona hurtigt satte sig overskrævs på ham, takkede ham og kyssede ham dybt og inderligt, inden hun førte hans nu fuldt erigerede lem op i sin drivende skede, og red ham henført.
Hele forløbet, straffen og Monas voldsomme reaktion og hengivenhed ophidsede ham på en måde, som overraskede ham selv. Han lagde hænderne under hendes glødende baller, og løftede hende med bemærkningen, "Du er for våd", vendte hende og lagde hende på sofaen, skilte hendes baller og trængte hårdt og krævende op i hendes bagerste åbning.
Mona løftede sig imod hans hårde, insisterende stød, der trængte længere og længere op i hende, mens smerten bredte sig fra både åbningen og fra de læderede, brændende baller. Hun var lykkelig over, at de havde overvundet krisen, og følte til fulde tilfredsstillelsen ved at være fuldt og helt til rådighed for officerens voldsomme, krævende og smertende begær. Hun ænsede knap sine smerter mens hun rakte hænderne tilbage, greb om og skilte sine baller, for om muligt at give ham bedre adgang og mulighed for at trænge endnu længere op i hende.
Med en krævende hånd om hendes skulder trak officeren til gengæld hele hendes slanke krop ned imod sit indtrængende lem, med et ryk for hvert stød op i hendes skælvende krop.
Mona stønnede og jamrede, og tårerene strømmede fra hendes øjne, mens hun som i en manisk rus, og med en overraskende kraft kastede sin svedige krop tilbage imod officerens lem, der som en pæl bankede op i hendes underliv, så hun følte sig fuldt og helt udnyttet. Hun gav sig helt og aldeles, var fuldkommen til rådighed for ham og ikke kendte nogen højere lykke, end når han udnyttede denne ret.
Hun mærkede, at han reducerede takten i sine stød, der til gengæld blev tungere og om muligt endnu dybere, samtidig bredte der sig en let skælven i hans krop, og da han med et brøl og en række lange dybe stød, tømte sig dybt inde i hende, og hun følte varmen fra hans sæd brede sig i hendes krop, gav også hun efter i en voldsom orgasme, der i løbet af nogle øjeblikke bredte sig og tog magten fra hende, så hun næsten ikke magtede at løfte enden og tage imod hans sidste stød.
De sank sammen som de lå, og det var som om hun kun var delvist ved bevidsthed mens orgasmens efterskælv, smerterne, sæden, der føltes som en balsam i hendes glødende underliv og følelsen af hans allerede nu bløde lem, der stadig var dybt oppe i hende, samt den følelse af tryghed det gav hende at tilhøre officeren, kulminerede i en ikke helt bevidst fornemmelse af fuldkommen lykke og tilfredsstillelse.
Samme aften rekvirerede inspektøren igen Monas tilstedeværelse, men fik meddelelse om, at hun desværre ikke måtte og derfor ikke kunne være til rådighed for ham, men at man kunne foreslå andre egnede emner. Dette afslog han vredt med en bemærkning om den elendige service på Fønix.
Næste morgen var der et de briefing møde, inden inspektøren skulle forlade skibet ved middagstid. Her skulle han overfor skibsledelsen gøre rede for hvilke emner han ville lægge vægt på i sin rapport. Han mente at have fundet klare beviser for, at den nye strategi i Glædesafdelingen var baseret på naivitet og var en eklatant fiasko.
Som skæbnen ville det, havde rederiets øverste ledelse netop gennemført en hemmelig kundetilfredshedsundersøgelse, og resultatet indløb netop under mødet. En sådant initiativ fra den øverste ledelse var naturligvis af overordentlig stor interesse for mødedeltagerne, så mødet blev indstillet mens deltagerne læste om undersøgelsen og de konsekvenser man mente den skulle have.
Det fremgik her, at Fønix præsterede langt bedre resultater end rederiets øvrige skibe, at dette var synligt i de økonomiske resultater, i form at øget kundesøgning og højere belægningsprocent på Fønix. Resultatet udløste ekstraordinære bonusser og man ville tilføre yderligere resurser i form af mere personale i Glædesafdelingen.
Endvidere fremgik det, at strategien nu skulle rulles ud i hele rederiet, og at denne opgave fortrinsvis skulle forestås af Fønix SDS officer, der fik en stor del af æren for succesen. I første omgang skulle han udarbejde sin egen revision af strategien samt en implementeringsplan for hele rederiet.
Inspektøren, der blev mere og mere rød i ansigtet mens han læste notatet, rejste sig efter endt læsning og forlod mødelokalet uden et ord.
Erotiske noveller skrevet af Alex Canyon