Larmende stilhed (Dominans)
Erotiske noveller skrevet af  MestersTøs

Udgivet: 08-05-2022 00:01:06 - Gennemsnit: 4,75  Udskriv
Kategori(er): Gruppesex | Tvang - Frivillig | Almindelig sex | Oralsex | Dominans | Offentlig | Spanking
Antal tegn:17451





Hun stoppede og drejede hovedet inden hun gik ind på den private grusvej. Solen var ikke helt gået ned og hun var nervøs for om nogen så hende gå ind på privat grund og spørge til hendes ærinde. Nerverne sad allerede uden på tøjet, og hendes vejrtrækning var kort og overfladisk. Hun var spændt. Tændt. Han havde virket så opsat på at se hende, så hun havde ikke stillet spørgsmålstegn ved lokationen. De havde begge brug for at mærke spændingen. Skubbe grænserne. Mærke suset af tilfredstillelse og den groteske tillid der var imellem dem.

Noget havde gjort at han ikke bare kørte til hende - hvad, vidste hun ikke, men hun stolede på ham. Hun ville mærke ham. Så hun lystrede. Som hun altid gjorde. Hun havde taget den lille sorte sommerkjole på, som han havde bedt om, og gik nu ned af grusvejen. Hun kunne mærke den lune sommerbrise kærtegne hendes nøgne lår og underliv under kjolen.

I hånden knugede hun det lille blindfold, som han havde bedt hende tage med. Han vidste at det højnede hendes oplevelser, og gjorde det nemt for hende at overgive sig fuldstændig til ham. Ikke at det normalt var et problem. Alene lyden af hans autoritære stemme gjorde hende blød i knæene og rollen som tøs faldt hende skræmmende meget naturligt. Hvad var det han havde gjort ved hende? Hvordan kunne en tilsyneladende fremmed mand have ramt noget i hende der tilsidesatte alt hun stod for og troede på, alene ved lyden af hans stemme i hendes øre?

Da de mødtes første gang, knap halvandet år tidligere, havde hun på under 5 minutter lagt sig på knæ med hans store pik i munden. Den måde han havde taget fat i hende, hans intense første kys og det faste greb i hendes hår havde øjeblikkeligt fanget hende. Hun tvivlede aldrig på hans ordrer fra den dag. Det var kemi i ordets sande forstand.

Hun gik ned af vejen med en knude i maven. Spænding, nervøsitet og lyst blandede sig i hende og gjorde hendes skridt lidt tøvende mens hendes kinder blussede som hun gik der og forestillede sig hvad der skulle ske. Det kunne være alt i begge ender af skalaen. Normalt havde hun altid en lille fornemmelse for hvad han havde i tankerne, hun kendte ham efterhånden ret godt, men den her gang var der noget der stak meget ud i forhold til hans vante rutiner og ideer. Og hun kunne ikke sætte en finger på det. Han havde bedt hende forberede sig mentalt. Det betød at han ville presse hendes grænser. Udfordre hendes sind. Tvinge hende til at kontrollere sine følelser og mærke tilliden til ham.

Hun stillede sig i udkanten af den store lysning og tog blindfoldet for øjnene som han havde befalet. Hun havde kigget rundt inden hun lukkede lyset ude. Hun vidste udemærket godt hvor hun var, selvom stedet var helt nyt for hende. Hun vidste at han kendte det bedre end sin egen lomme, så hun vidste også at han kunne være hvor som helst. Han kunne sagtens stå og betragte hende tæt på, uden hun vidste det.

Det, der føltes som lange minutter, var i virkeligheden nok kun få sekunder før hun hørte noget pusle mellem træerne. Fodtrin der forsigtigt men hurtigt og målrettet krydsede skovbunden. Helt sikkert i retning mod hende. Men der var noget over lydende der fangede hendes opmærksomhed. Hun var klar over at det var ham. Hvem kunne det ellers være. Selvom blindfold normalt gav hende ro og tryghed var følelsen i kroppen stadig anspændt. Hun stod blottet og udsat et fremmed sted, og selvom hun havde ubetinget tillid til ham, så var de grænseoverskridende setups altid noget hun gik ind i, med en hvis ærefrygt.

Hun havde brugt mange timer på at prøve at forstå hvordan hun kunne finde på at kaste sin tillid så ubetinget på en mand hun dårligt kendte, hvis liv og historie hun egentlig ikke kendte ret meget til. Hun sagde aldrig nej. Hun ville ikke sige nej. Hun KUNNE ikke sige nej. Der var noget tillidsvækkende over hans person helt generelt. Han fremstod altid i fuld kontrol, og når de var sammen havde hun følelsen af at der ikke fandtes noget i verden, han ikke kunne kontrollere eller overskue.

Noget uvirkeligt tiltrak hende til ham som en kraftig magnet, og selvom hun, i langt de fleste af deres grænseoverskridende setups havde en knude i maven, så kunne hun aldrig sige nej til ham. Spændingen, forventningerne og den enorme forløsning hun altid følte når hun havde gennemført. Og fået ros. For det fik hun altid. Hans balance, hans nærvær og hans beskyttelse overfor hende virkede overnaturlig, og selvom hun faktisk ofte var nervøs når han udtænkte de mere udfordrende setups, så havde hun altid tillid. Og han havde aldrig svigtet den tillid. På uvirkelig vis havde han altid en fantastisk indfølingsevne og kendte hendes evner og grænser som havde de været sammen i 20 år. Og hun vidste at var han det mindste i tvivl, så sørgede han altid for at tjekke ind om hun var ok. I hendes øjne havde han aldrig fejlet. Aldrig svigtet.

Hun mærkede hans hånd på sin skulder. Det gav et sæt i hende selvom hun havde hørt ham komme. Han førte hånden ned ad hendes ryg, rundt om hendes hofter og han lod hurtigt en hånd glide op under kjolen og konstaterede at hun kom uden trusser som han havde ønsket. Med et lille kys i nakken genfandt hun roen og trygheden og med hendes hånd i hans, førte han hende fremad. De gik langs kanten i lysningen og han tog fat om hendes liv da han førte hende ind i skovbunden. Han var musestille. Der var ikke en lyd, ikke et ord. Det lignede ham ikke. Han var normalt ikke den stille type. Han forblev stille da han ledte hende dybere ind i den lille skov, hvor de bevægede sig i skovbunden over små grene og rundt om træerne. Det føltes som om de gik langt og længe, og hun blev en smule desorienteret da hun stadig intet kunne se. Han stoppede op og hun fornemmede at han vendte sig mod hende. Han var ikke typen der kyssede hende ofte på munden, hun havde altid haft fornemmelsen af at kys var noget han gjorde for at glæde hende. Det gav hende altid en følelse af samhørighed og tryghed. Idag kyssede han hende slet ikke.

Stilheden ramte hende, og da hun mærkede han vendte hende væk fra sig uden et kys, trak hendes mave sig sammen. Det gav hende en følelse af en kølig stemning. Den sædvanlige intense fornemmelse af sex og lyst var usædvanlig svag i hende. Han kærtegnede hendes baller under kjolen og tog fat i hendes lille hestehale. Hun blev holdt fast mens hans hænder gik på opdagelse på hendes krop. Hun kunne tydelig mærke at han nød at beskue og befamle hvad der i øjeblikket var hans. Under kjolen, over brysterne der strittede under det tynde stof, op i håret og med et fast greb om hendes nakke bukkede han hende fremover. Hun rakte instinktivt hænderne frem og fandt en stor træstamme hun kunne støtte sig på. Han skubbede hende frem så hun hvilede overkroppen på træstammen.

Der var stadig helt stille. Kun lyden af vejen i det fjerne og den stille brise der førte fuglesang henover dem var tydelig. Selvom hun var i hans vold ænsede hun stadig omgivelserne, og hun kunne ikke give slip, hun kunne ikke slippe fornemmelsen i maven. Hun nød hans berøring rundt om på kroppen og det var som sædvanlig nok til at hun kunne mærke at hun blev våd så let som ingenting. Han stod bøjet henover hende og pressede sig op imod hende, så hendes lår skrabede mod den ru træstamme. Hun mærkede tydeligt at hans pik var spændt i hans jeans. Men han blev stående uden at åbne sine bukser. Det undrede hende at det føltes som om han trak tiden, når de var så udsat for omgivelsernes øjne. Han holdt hende tæt og fast mens hans hænder var skiftevis under kjolen på de faste små bryster og kærtegnede først kærligt hendes våde mis, så mere grådigt. Hun nød hans varme hænder og blev mere afslappet og kunne tage imod og slå hovedet fra.

Det gav et ryk i hende da hun hørte mere puslen i skovbunden. De havde kun stået stille i et kort øjeblik, og pludselig hørte hun lyden der umiskendeligt var et ekstra sæt fodtrin. Han sagde stadig intet. Tanken om stille intimitet havde altid tiltrukket hende, men det var normalt ikke deres ting at være stille sammen. Tværtimod. Der var altid frække ord, kommandoer, ros og verbal dominans og underkastelse. Så det var helt uvirkeligt at den intimitet hun altid havde troet stilheden ville bidrage, nu bare larmede i hendes hoved.

Det her havde hun slet ikke ventet. Hun havde talt med ham tidligere på aftenen, og havde på ingen måde fået indtrykket af, at han ikke var alene. Men det var han så tydeligvis ikke. Hun anede ikke hvem der var på vej mod dem. Var det aftalt spil? Var noget gået galt i hans planlægning? Da fodtrinnene var så tæt på at hun vidste de var tiltænkt det aktuelle selskab, vidste hun at det var en del af hans plan, for han sagde stadig ikke en lyd. Hun fornemmede der var stille kommunikation mellem de to mænd, og der stod nu en på hver side af træstammen hun lå foroverbøjet henover.

Et ekstra sæt hænder strøg ned af hendes ryg og løftede op i hendes kjole så vinden også strøg hendes balder og skød. Han kærtegnede hendes nakke og skuldre. Rakte ned i kjolen og greb fat om hendes ene bryst. Selvom blodet pumpede helt vildt i hende, og hendes vejrtrækning var ekstrem kort og overfladisk, så lukkede hun øjnene bag blindfolded og nød berøringerne fra de to mænd. Ingen sagde et ord, og selvom hun ikke selv var typen der var bleg for at tage bladet fra munden, så forblev hun tavs. Det var som om stemningen havde forstummet hende. Det var kun når hænderne på hendes krop ramte de rigtige steder at hun udtrykte sin tilfredshed med en undertrykt stønnen.

Hun følte at de strakte tiden, hænder overalt. Flere gange mærkede hun ham bag sig presse sig op mod hendes underliv, hun fornemmede hans lyst og hans bævrende hænder der nu havde et fast tag rundt om hendes hofter, mens gæsten fik lov at gå på opdagelse på hendes krop. Kjolen var trukket helt op, og hun stod med helt spredte ben. Lidt puslen og de to mænd byttede plads. Han tog fat i hendes hænder nu han stod foran hende. Holdt hende fast i én hånd mens den anden masserede grådigt på hendes bryster og nakke. Hun kendte ham godt nok til at vide at når han begyndte at ryste på hænderne, så var han tæt på at være overtændt, og lyden af hans velkendte korte tunge åndedrag fik hende endelig til at slappe mere af.

Hun anede stadig ikke hvem der stod bag hende, men det var tydeligt at hvem det end var, så vidste han hvad han lavede. Med stor indføling, omend sultent og lystent, lod han to fingre glide ubesværet henover missen og op over hendes nu spændte klit. Han legede med hende og lyttede efter som hendes åndedræt blev mere ubesværet og lysten og nydelsen ikke var til at tage fejl af. Han holdt sig lige på grænsen, legede drilsk med hendes våde skamlæber, den følsomme klit, og masserede lystigt på hendes baller indtil hun til sidst begyndte at skyde sit underliv ud mod ham. Hun mærkede hans bukser mod de bare balder, og følte idet samme det stramme greb om hestehalen trække hende frem igen. Kontrollen var ikke hendes. Idet hun mærker to fingre trænge sulten op i hende falder der et slag på den ene balle. Han kender hende så godt. Den brændende følelse, den varme smerte fra slaget, det faste tag i håret, og de to fingre i missen fik hende til at udbryde et lille skrig af nydelse. Hun blev holdt fast, og mens den frække gæst fingerkneppede hende med teknik og kraft, blev hun holdt og smækket præcis som han vidste fik hende udover kanten. Hun fortrak en mine da hun hørte gæsten udbryde et halvkvalt grin da hun sprøjtede udover ham. Men han fortsatte. Den intense orgasme fik ikke et sekund til at klinge af. De holdt hende i den, og hendes nydelse var nu så intens og overvældende at hun ikke kunne holde igen. Hun faldt sammen over træstammen og lod dem lege og bruge hendes krop. Trods konflikterne i hendes hoved så kunne hun ikke modstå trangen til at overgive sig som den tøs hun var når han havde magten.

Setuppet i hendes hoved, den rå magt, det udsatte sted og den larmende stilhed stod i så grotesk en kontrast til hendes nydelse, at det svimlede for hende. Blodet brusede i kroppen, og strøg til hendes hoved der hang i bøjet nakke nedover den store rå træstamme. Hun lå der med følelsen af at de var der udelukkende for hendes nydelse. Det gav hende en kæmpe forløsning. De arbejdede sammen og effektivt for at få hende til at komme igen, og igen, og igen. Han vidste godt at tøsen i hende ikke kunne benægtes når hun først blev sluppet løs. Og han vidste præcis hvordan han skulle finde hende frem. Kombinationen af magten, fastholdelsen, de insisterende hænder i missen og de faste slag på balderne var en sikker vinder hver gang.

Før hun ved af det har de to mænd igen byttet plads. Lynhurtigt har han fået åbnet sine bukser og hun mærker varmen fra hans store vel-vinklede pik, da han presser sig hårdt imod hendes underliv. Hun gisper og mærker hvordan det banker og dunker i hele kroppen, safterne løber ned af hendes ben og selvom nydelsen de har givet hende buldrer rundt i hendes krop, så er det en forløsning uden sammenligning, endelig at mærke hans nøgne hud mod hendes. Den fremmede mand foran hende står tæt ved hendes hoved og kærtegner hendes skuldre, ryg og ansigt. Den ene hånd der kærligt kører fingrerne gennem hendes korte blonde hår og den anden der hjælper hans stive pik ind i hendes mund. Få øjeblikke slikker og sutter og smager hun sultent på den. Hun er pirret ved spændingen og den fremmede smag.

Hun mærker hvordan han, bag hende, holder igen. Selvom hun står åbent og tilgængelig og i den grad våd, klar og med røven skudt helt ud mod ham, så holder han igen. Pirrer hende. Tirrer hende. Han pirrer sin egen lyst. Han nyder at se hende præstere for ham. Han nyder synet af den fremmede pik i hendes mund. Han presser den hårde spændte pik op mod hende. Alt i ham dirrer for han vil allerhelst kneppe hende dybt og hårdt lige der. Han har svært ved at kontrollere sig selv når han ser tøsen i hende. Hendes underdanighed tænder ham som intet han nogensinde har oplevet. Når hun overgiver sig til ham, adlyder hans ordre, lader ham tage hende og bruge hende i alle hans halvforskruede fantasier. Alle de ting han aldrig troede han ville kunne føre ud i livet. Alle de beskidte fantasier, magten, den overdrevne liderlighed. Som han står der og nyder sin magt, tænder på sin magt, lader han pikken få en forsigtig smag af den smukke våde mis. Det lange forspil er noget af det han nyder allermest. Spændingen. At vide at han er i hendes hoved. Når han presser hende, og ser hende have tillid og stadig overgive sig til ham.

Han presser sin store stenhårde pik helt i bund i hende, og hun udstøder et kvalt skrig med en pik i munden. Han mærker hvordan hele hendes krop spænder op og den våde fisse kramper vildt omkring hans pik og det løber ned over hans pik og ned af hendes inderlår. Han kæmper med begge hænder på hendes hofter for at holde sig oppe i hende mens hun kommer eksplosivt. Han lader hende ikke slippe. Manden foran hende trækker sig ud af hendes mund og han er nu hendes helt alene. Hun åbner øjnene bag masken og ser stadig kun mørke. Hun mærker hvordan hans tag i hende bliver hårdere og da han smækker hende taktfast bliver de begge overstrømmet af liderlighed og i løbet af ganske få øjeblikke kulminerer hans tænding og han kan ikke modstå sin liderlighed og eksploderer oppe i hendes, mens hun sulten skubber sig helt tæt på så hun mærker ham dybt.

Før hun ved af det er følelsen af ham væk. Kjolen er trukket ned over hendes varme balder og manden foran hende virker som forvundet. Hun rejser sig op og mærker benene ryste under sig. Han står bag hende og griber hende da hun falder et halvt skridt tilbage. Kontrasten mellem hans hårdhed for få sekunder siden og hans blide tag omkring hende nu, sender kuldegysninger igennem hendes krop og det tager et øjeblik før hun genvinder balancen. Han er stadig stille. Helt stille. De bevæger sig ud af skovbunden og hun står omtumlet på en fastere underlag. Han har ført hende tilbage til lysningen, og mens hun venter på han vil tage hendes blindfold af og bryde tavsheden, mærker hun blot et strejf på armen og hører ham gå væk.

Det tager hende et par minutter før hun er kommet til sig selv. Da hun får blindfoldet, af er det blevet tusmørke, hun misser med øjnene og kigger sig omkring. Han er væk. Uden et ord. Hun mærker hvordan hendes ben ryster og ryggen værker. Hovedet snurrer og hun føler sig svimmel. Lårene er stadig våde, og både kinder og balder blusser af varme som hun går ud af lysningen og ned grusvejen på vej væk. Hun er brugt.

Den velkendte følelse af at være brugt op, udfordret og tilfredsstillet er larmende fraværende. Hun kan stadig mærke ham bag sig, mærke hvordan den store pik føltes indeni hende, men på trods af at hendes hoved i den grad er blevet udfordret så føler hun sig ikke færdig… pludselig bliver den varme bankende tilfredsstillende følelse af en succes oplevelse afløst af tvivl.. var han gået over grænsen denne gang? Havde den larmende stilhed brudt hendes grænse. Var HUN gået over grænsen? Havde hun ikke mærket efter? Havde hun ikke stolet på ham? Var hun pludselig i tvivl om hun havde ladet sig misbruge? Så ringer hendes telefon i lommen…















Erotiske noveller skrevet af  MestersTøs





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(3)
(8)
(3)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

årgang1964(K) 08-05-2022 20:48
En dejlig gennemført fortælling, hvor jeg er med hele vejen. Smukt fortalt, som at være der selv.




Anjapigen(K) 08-05-2022 10:17
Tak for den dejlige novelle, så lækkert at nyde den.

Anja


Fingernem(M) 08-05-2022 07:31
En flot gennemført fortælling, som kun en rigtig tøs eller en, der kender en rigtig tøs indgående kan skrive.
Lige nu er skoven grøn og fantastisk og myggene er endnu ikke aktive, så har man disse lyster, er det kun at komme derud.


Elev(k) 08-05-2022 01:41
Lækker beskrivende fortælling, der giver mig lyst til at tage i skoven, du havde mig med hele vejen 🌳🌳🪵🌳🌳




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer8
Gennemsnits stemmer4,75
Antal visninger7902
Udgivet den08-05-2022 00:01:06