Stilhed. Kun lidt puslen i de visne blade i skovbunden fra smådyr og fugle kan høres i den ellers tavse skov. Derfor synes jeg også, at min vejrtrækning overdøver alt, som et element der slet ikke burde forstyrre skoven så tidligt om morgen. Kun en svag kølig brise kærtegner mine bare ben, hvilket får gåsehuden til at bryde frem, og en ubemærket skælven går igennem min krop.
Hvorfor står jeg i en skov kl. 6 en søndag morgen? Det er jo ikke ligefrem tidspunktet for en skovtur. Hvorfor sagde jeg ja til at komme? Der var jo egentligt ikke muligt at sige nej, da budet kom. Det lå ligesom implicit at det skulle jeg bare.
Jeg står og lytter, afventer et eller andet, men ved ikke helt hvad. En pludselig lyd til venstre fanger min opmærksomhed, og ubevidst holder jeg vejret. Men kort efter lader jeg den tilbageholdte luft langsomt undslippe dens fængsel mellem mine let adskilte læber.
Hjernen er tom for tanker, og jeg føler lige nu, at jeg mest er et hylster, der ikke har noget formål og bare kan vente. Langsomt begynder tankerne alligevel at komme igen. De kan ikke lade være, for tankerne vil have deres vante plads. De forlanger det.
Føler mig så uendeligt forladt i den stille skov, men jeg ved, Herren står derude et sted, observerer og sikrer sig, at jeg ikke gør noget, Han ikke vil have. Han er der altid, selvom jeg hverken kan se eller høre Ham. Herren passer altid på tøsen, når Han sender hende i skoven. Men jeg frygter også lidt, hvad skovturen indebærer. De sidste par gange, jeg har været sendt på skovtur, har det været fordi jeg ikke har opført mig, som Herren ønskede det, og skulle straffes for mine fejltagelser.
Jeg har stadigvæk mærker på højre balde, efter en omgang jeg fik med læderbæltet på en af de skovture. Tre mørke aftegninger i huden. De ligner lidt små flade spidse pile. Det var ikke med vilje, at jeg fik dem. Herren kommenterede efter at have gennemset alle mærker, at Han virkelig håbede, at de mærker forsvandt, for det var ikke meningen, at jeg skulle mærkes permanent.
Før en afstraffelse har Herren indfanget mig på en af skovstierne, men jeg er altid blevet ført hen til den sammen fordybning i skovbunden, som jeg nu står ved siden af.
Nu jeg tænker efter, så er det ret fjollet, at det kan tænde at blive ´overfaldet´, når det er aftalt på forhånd. For jeg vidste jo det ville ske, men det giver et lige stort sus hver gang.
Den ene gang jeg lå bundet i fordybningen, blev jeg hvisket i øret, at det ikke var sikkert, at Herren ville slippe mig løs igen. Så kunne jeg ligge der og blive brugt af de cykelryttere, der bruger skoven til træning. Måske der kom 1 eller 10, der kunne forlyste sig med mine huller, nu jeg ikke kunne gøre modstand. Jeg tiggede om, at det måtte Herren ikke gøre. Det havde fået Ham til at grine lidt, og huske mig på, at der havde tøsen slet ikke noget at skulle have sagt. Men Han havde sluppet mig løs, da Han var færdig. Jeg var så lettet, ved ikke hvad jeg ville have gjort, hvis Herren bare var gået, og uden skrupler havde overladt mig til tilfældige mænd. Han havde siden da prikket et par gange til det scenarie, at det vil blive straffen, hvis jeg var for meget på tværs. Ville Han nu gøre alvor af den trussel? Men jeg kan ikke komme på, at jeg havde modsat mig noget Herren ville have, der kunne drive Ham til det. Og jeg har endda styret min spørgelyst og trang til diskussion, der har været de primære grunde til mine ture ´over knæet´.
Og jeg bliver jo heller ikke overfaldet denne gang, men står pænt og venter på “noget”.
Prøver at berolige mig selv med, at Herren ikke ønsker at overskride mine grænser. Og dette er en af dem. Men hvad hvis en tilfældig forbipasserende ser mig stå her og får gode ideer? Vil Herren kunne nå at gribe ind i tide, så der ikke sker mig noget? Hold nu op, parkeringspladsen var jo tom, da jeg kom. Hvem er også så tosset at gå i skoven kl. 6 en søndag? Og stedet ligger et godt stykke fra de mest benyttede stier, men der er jo stadig nogen, som bruger denne del af skoven.
En lille stemme kommer med: Herren ønsker jo ikke at dele tøsen. Men mine egne dommedagstanker ignorerer den, og de fortsætter med alt der kan ske.
Fordybet i mine egne paniske tanker, opfatter jeg ikke en svag raslen i de visne blade. Først idet jeg hører en gren knække, rives jeg ud af mine tanker. Jeg står og hiver efter vejret. Hvor mange er der? Har de set mig? Er lige ved at skrige, men få stoppet det i sidste øjeblik.
Jeg har mest lyst til at rive mit blindfold af, men jeg har fået besked på, at jeg ikke må fjerne det, før Herren giver lov. Men vil Han se, at jeg bare lige løfter i den ene side, for at sikre mig det hele er okay? Nu tænker du ikke klart, Han ser ALT. Det har du jo fået bevist et par gange.
Jeg lytter, men det eneste jeg kan høre, er mit eget hjerteslag der hamrer i mine ører, over at jeg ikke har været opmærksom, og en panik der er ved at snige sig ind over mig på grund af situationen. Prøver at få overbevist mig selv om, at det nok bare var et dyr der kom gennem skoven, jeg hørte. To dybe vejrtrækninger, hvor jeg lader hagen synke ned og hvile mod brystet. Mærker roen indfinde sig lidt, for Herren vil aldrig lade nogen eller noget skade mig. Det er egentligt mærkeligt med alle de tanker, der kan fare igennem ens hoved, når man står der helt alene, og intet kan se. Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af, og tro på Herren har styr på det? Den lille stemme fra før kommer og blander sig igen: Det ved du jo godt hvorfor, for det er normalt dig som har styr på alt. Åh suk, jeg ved det godt.
Mens jeg står med hovedet vippet fremad, hører jeg blade knase under skosåler, når de sættes i skovbunden. Og der går ikke længe, før jeg kan mærke en velkendt duft i mine næsebor. Herren. Den duft er sart, men samtidig tydelig. Ikke overvældende kraftig, men behagelig og pirrer mine sanser. For hvad dufter den egentlig af? Jeg kæmper stadig med at finde ud af det. Men hvad duften så end er, så er duften Herren.
Der kommer den velkendte rislen fra nakken, ned langs rygraden til mit skød, over den duft.
Det føles, som der går lang tid, uden der sker noget. Og jeg er begyndt at tænke, om Herren driver gæk med mig. Føler mig fjollet over at stå her og vente, mens jeg tydeligt kan fornemme, at Han er her. Eller jeg tror i hvert fald, det er Herren. Langsomt løfter jeg hovedet for at ville sige noget, men en lav stemme kommer mig i forkøbet.
“Så tøsen er vågen,” lyder det et sted foran mig, og jeg synes, der er en skjult latter i stemmen.
Selvom der intet er sket, og det kun er ord, får de mig til at hive en enkelt gang efter vejret. For den stemme tilhører Herren. Og jeg får bidt mig let i underlæben, før jeg kan svare. For jeg skal underligt nok lige tænke over, hvad jeg skal svare på det meget simple spørgsmål. “Ja tak. Jeg er vågen,” siger jeg mens min puls stadig stiger.
Hvad skal der ske nu? Bare jeg kunne tage det blindfold af. Hvorfor gør jeg det ikke? Det er bare at række hånden op og så fjerne det. Men…
En ny raslen i bladene, og jeg kan fornemme, at der står nogen helt tæt på. Der er en varme, uden at jeg fysisk kan mærke den anden person.
Det er så forfærdeligt, at stå her uden at kunne se. Kun fornemme. Jeg holder meget af kontrollen. At have overblikket. Se. Registrere. Alt sammen kombineres og giver mig facit til, hvordan projektet skal føres videre. Det er nødvendigt i mit daglige arbejde. Men jeg har overgivet den kontrol for en stund. Prøver at lade hjernen få ro, bare gøre som jeg får besked på - uden spørgsmål!
Duften er tydeligere nu. Jeg prøver ubemærket at trække vejret dybt ind. Lader mig omsvøbe af duften, for derefter at synke ned i den. Ro. Fred. Ugens stress bliver skyllet ud af kroppen. Her skal jeg ikke tage mig af noget, bare gøre som der bliver sagt.
Herren er her for at passe på tøsen.
Et ryk i min hestehale får mit ansigt til at vippe op ad. Mærker en varm ånde mod mit øre, og en kontakt med min højre arm. Igen den lave stemme der forlanger, jeg lytter. “Hvad laver tøsen i skoven?”
Ved godt at det virker mærkeligt, men jeg havde faktisk glemt, at jeg ikke længere var alene. Det pludselige træk og den varme ånde får mig til at gispe. Der bliver trukket i hestehalen igen. “Kan tøsen ikke svare?” Selvfølgelig kan jeg det, det var dog fjollet at spørge om, men…
Åndeløst får jeg svaret: “Jeg er her for at møde Herren.”
Det pusler lidt mere i bladene, og jeg mærker, at en krop kommer tættere på min. Kan næsten føle det granskende blik, der må kigge på mit ansigt. Varm ånde mod mine læber, der får dem til at skilles. Har den største lyst til at flytte hovedet lidt, så jeg kan komme i kontakt med læberne, som må være så tæt på, at de næsten rører mine. Men jeg står bare, for jeg ved, at det ikke er mit valg, om der skal komme det kys, alt i mig skriger på gerne må komme. Det faste tag i mit hår forhindrer mig også i at gøre noget.
Mine læber strejfes blidt af en tungespids, før jeg mærker bløde læber, der stilfærdigt rammer mine. Den varme ånde der rammer kanten af læberne, før den strømmer hen over min tunge. En gang. To gange, mærker jeg den varme ånde, før berøring af en tunge får mig til at skille mine læber lidt mere, og jeg byder tungen velkommen. Jeg ved ikke om det er okay, men Herren irettesætter mig ikke, så jeg lader tungen ramme igen.
Forsigtigt. Langsomt. Nydende. Tungerne danser rundt om hinanden, som var der alt den tid der skulle være. Det rolige og langvarige kys opsluger mig. Igen bliver min hjerne tom for tanker, og min krop reagerer på den beskedne, men meget intime kontakt, ved at sende en summen rundt i hele kroppen, der forplanter sig til min hud, så den opfanger selv den mindste ændring.
I en langsom glidende bevægelse trækker Herren sig helt væk fra mig, og jeg kan høre på bladene, at Han flytter sig et par skridt væk. Hvorfor gjorde Han nu det? Var Herren ikke tilfreds? Jeg kan mærke, at jeg sitrer i kroppen ved tanken om, at have skuffet Herre så hurtigt.
“Spred benene, og bøj dig ned,” lyder ordren.
Det gibber i mig, men uden tøven spreder jeg mine ben, og bøjer mig fremover, hvor jeg griber fat omkring mine ankler. Kan fornemme at kjolestoffet strammer over numsen, og at kjolen nu er gledet op til lige under balderne.
Jeg kæmper med at få vejrtrækningen under kontrol, for jeg kan mærke, at jeg hiver efter den. Jeg ved, om lidt vil det tynde lag af stof blive fjernet, og jeg vil være fuldt blottet. Selvom det ikke er sket, er jeg allerede pinligt berørt. Ikke mindst fordi Herren vil kunne se, hvor påvirket jeg er over hele situationen. Mit skød er allerede varmt og vådt.
Det føles som timer, før jeg mærker en hånd der glider henover det tynde stof på balden og ned til kanten. Hvor et par fingre glider ind under, og langsomt trækker stoffet op, så mit skød er frit tilgængeligt. Den kølige brise, der før kun kærtegnede mine bare ben, smyger sig nu ufortrødent over min blottede våde fisse. Det får mig til at gispe.
Denne fornemmelse af ikke at være i kontrol hader jeg, men samtidig er det tabet af kontrollen der gør, at jeg kan slappe af, og give mig helt hen til Herren. For jeg ved, at Han har sin opmærksomhed på mig.
De blide fingre, der på et splitsekund kan ændres til at straffe, glider i et spiralmønster henover balderne, og slutter med at lægge sig fladt mod min lænd. Fuck hvad nu? Tavsheden bliver en del af skoven, og det virker ikke længere til, at dette tidlige besøg skaber ufred.
Hånden der roligt ligger mod min hud, sender varme stråler ud i hele min krop. Skaber ro i mit sind, og langsomt falder mit åndedrag til normal hastighed og styrke. Selvom jeg er blindfolded, lukker jeg øjnene og bevæger mig ind i den ro, jeg føler.
Den lave stemme siger igen noget: “Du har opført dig pænt, og det fortjener du en belønning for, tøs. Den får du i dag.”
Mens der bliver snakket, er hånden på min lænd begyndt at bevæge sig igen. Denne gang i et vilkårligt mønster. Hånden strejfer kanten af den ene balde, og forsvinder igen. Der går måske kun et par sekunder fra talestrømmen er afsluttet, før et par fingre glider ind mellem mine ben, men det føles som minutter.
Ufrivilligt undslipper der mig et suk, idet de to fingre rammer min våde indgang og glider ind.
“Husk nu at være stille tøs,” lyder det lavt bag mig.
“Ja tak, jeg skal nok være stille, Herre,” lyder mit ligeså stilfærdige svar.
Fingrene er rutineret og ved lige præcis, hvor de skal ramme, for at opnå den reaktion Herren ønsker. Jeg kæmper med mig selv for ikke at stønne højt, og presser læberne hårdt sammen for at undgå det. Jeg vrider i hofterne, for at få fokus væk fra det Herren har sat sig for. Prompte rammer et slag min venstre balde.
“Stå stille tøs, eller det bliver værst for dig selv.”
Det får mig til at stivne. Og mit eneste svar er et lavt piv, da jeg er bange for, at hvis jeg åbner munden, så bliver det et støn der kommer, og det er ikke et fornuftigt svar lige nu.
Jeg bruger vejrtrækningsrytmen til at holde orgasmen på afstand, for jeg har fået indprentet, at det ikke må ske uden tilladelse. En - træk vejret ind. To - pust langsomt ud. Tre - træk… Længere når jeg ikke i min remse, før et par fingre niver i min klitoris, og mangedobler den brusende fornemmelse fingrene i fissen fremkalder. Det kommer bag på mig, og jeg kan ikke tilbageholde orgasmen. Den ruller fra mit skød, og ud i hver en fiber af min krop, hvor forløsningen efterlader en svag skælven. Og mod min vilje, undslipper der mig et højt støn.
Øjeblikkeligt stopper Herren sit forehavende, og trækker hænderne til sig. Og jeg står godt nok hivende efter vejret, men med en flad følelse af, at orgasmen ikke er fulgt helt til døren.
“Havde tøsen fået lov til at komme? Og du larmede, så hele skoven kunne høre det, tøs.” Et hårdt ryk i hestehalen får mig tvunget op at stå, og jeg er lige ved at miste balance. Jeg kan mærke Han står tæt på, og selvom Herren signalerer, at Han er skuffet over mig, vidste Han jeg ville reagere på den måde. For Herren har gjort det før, og ved hvordan jeg reagerer på forskellige påvirkninger. Selvom jeg kæmper for at holde balancen, kommer tanken alligevel, at det var formålet, at få mig til komme uden at få lov.
“Hvad er straffen for ikke at adlyde?” lyder det fra Herren, mens Han trækker mere og mere i hestehalen, og tvinger mig bagover.
Med armene ud til siden prøver jeg, at bevare balancen i den tilbagebøjede stilling.
“Det er ti slag, Herre,” siger jeg med en skælvende stemme, for jeg kan mærke at jeg er lige ved at falde bagover. Og det vil ikke være rart at vælte rundt i skovbunden med bare ben. For var der ikke brændenælder lige i nærheden? Jeg syntes, at jeg så nogen, da jeg kom, men kommer nu i tvivl. Det vil ikke gøre det mindre ubehageligt, at vælte rundt i sådan en klynge.
Halvhårdt bliver der klappet på min kind, mens det lyder over mit hoved: “Det er rigtigt. Og du har pådraget dig 2, tøs. Både for at komme uden at får lov, men også fordi du larmede.”
Endelig bliver taget i håret sluppet, og jeg kommer op at stå. Trækker vejret dybt ind, før jeg svarer: “Ja tak, Herre. Jeg har forstået, at jeg ikke har gjort, som du har forlangt.”
Med armene ned langs siden står jeg afventede for at høre, hvordan Herren vil eksekvere straffen. Dog er jeg stadig skuffet over, at Han kunne finde på at bruge det trick, når dette åbenbart skulle være en belønningstur. Lige nu føles det ikke som meget belønning.
“Træk kjolen op, og stil dig på samme måde som før. Så afregnes første forseelse nu, tøs,” siger Han i en hård tone.
“Ja tak Herre,” svarer jeg, mens jeg får trukket kjolen op over røven, og bukker mig fremover. Jeg griber igen om mine ankler. Den besked om, at jeg har pådraget mig en straf, burde måske få mig til at frygte, hvad der skal ske. Men jeg ved, hvad straffen består af. Smæk med flad hånd på mine blottede balder.
Det første slag rammer med et højt klask i den fredelige skov. Jeg puster langsomt ud, for at absorbere den kortvarige svien kontakten har skabt. Derefter afløses smerten af en prikkende varme. Slagene falder med en fast rytme, og ramme skiftevis højre og venstre balde. Der går ikke længe, før jeg står med en numse der summer, hvilket forplanter sig med små signaler til mit skød, og får den til at svømme mere.
Jeg har talt med i hovedet, så jeg ved, at nu mangler der kun ét enkelt slag af den første straf. Men i stedet for at ramme venstre balde, som jeg forventer, kommer slaget nede fra og rammer direkte på klitoris. Dette er helt uventet, og får mig til at komme med et gisp af ren overrumpling, fordi slaget får fissen til at trække sig spontant sammen. Og sender en impuls af forventning gennem hele kroppen.
“Rejs dig op, og saml hænderne bag nakken,” siger Han, efter jeg har fået lov til at stå flere sekunder, hvor mine tanker kredset om, hvorfor denne ændring i rytmen? Hvad har Herren tiltænkt mig? Og hvorfor har Herren ikke givet mig de næste ti slag, så straffen bliver fuldført? Der plejer ikke at være pause, når straffen ikke er større.
Mine fingre løsner sig fra deres greb om mine ankler, og jeg rejser mig langsomt op. Hele tiden prøver jeg at finde ud af, hvorfor der er denne afvigelse fra, hvad der normalt sker. Så slemt var min brud på ordren heller ikke, og jeg begyndte heller ikke at argumentere, hvorfor det er forkert at straffe mig, for noget Herren godt vidste, jeg reagerer kraftigt på. Jeg må virkelig kæmpe med mig selv for ikke at begynde en diskussion, hvorfor det er uretfærdigt at ligge skylden på mig. Jeg har allerede alle argumenterne på plads.
Stop det, tænker jeg. Det bliver kun værre, hvis du begynder.
Jeg sørger for, at mine albuer er i linje med mine skuldre. Ved denne stilling bliver mine bryster presset fremad, og kan tydeligt anes gennem stoffet. Det er virkelig flovt at skulle udstilles på den måde, for jeg synes mine bryster er alt for store, og vil helst skjule dem. Men her er Herrens ord lov, og jeg må bide skammen i mig.
Over lyden af min hivende åndedræt, kan jeg fornemme blade knase, og at lyden skifter retning højre rundt om mig. Hvilket må betyde, at Herren bevæger sig rundt om mig.
Lyden forsvinder, og igen står jeg så det føles, at jeg kun er omgivet af skovens lyde.
Det er egentligt utroligt, så mange forskellige lyde skoven har så tidligt om morgen. Er det en s…
En skarp smerte fra mine brystvorter, hiver mig ud af mine tanker. I refleks trækker jeg armene ind mod kroppen, for at afværge smerten.
Der lyder kun et ord som respons på min reaktion: Plads. Og jeg reagerer prompte ved at få armene på plads igen, mens jeg siger: “Ja tak Herre, skal ske.”
Der bliver holdt omkring mine bryster, indtil mine arme er på plads. Igen kan jeg mærke, at fingrene finder de tydelige aftegnede brystvorter. Jeg trækker luften ned i lungerne i samme langsomme tempo, som der bliver knebet om vorterne. Et kort øjeblik bliver presset holdt, det udnytter jeg til at puste luften ud, men jeg når ikke at blive færdig, før der bliver trukket op ad. Jeg gisper, over den smerte der stråler fra mine hårdt prøvede brystvorter. Der kommer et ekstra træk, som får mig til at bide tænderne sammen. Min hjerne skriger på at få smerten til at stoppe. Jeg prøver på at tænke på noget andet - skubbe smerten i baggrunden. Meget smerte jeg kan ignorere til en vis grad, men når det gælder mine bryster, er det umuligt. Det eneste jeg kan gøre, er, at prøve at holde ud.
I dag er jeg heldig, for Herren slipper hurtigt. Og jeg kan igen trække vejret normalt, men jeg kan godt mærke, at brystvorterne er blevet ømme. Og jeg kan næsten se for mig, hvordan brystvorterne må pege tydeligt fremad, og at det er med til at sætte fokus på brysterne, hvilket jeg allerhelst vil undgå.
Hvad der mærkes som en finger, glider henover først den ene og så den anden brystvorte. Jeg må virkelig kæmpe med at tilbageholde det gisp af smerte, den lette berøring frembringer.
“Den sidste straf skal foregå på alle 4, så du skal hen og ligge på tæppet, tøs,” siger Herren, mens Han tager fat i min højre arm, og fører mig hen til tæppet, jeg har lagt nede i fordybningen.
Selvom jeg godt ved, der ikke er mere end 4 skridt, er jeg alligevel nervøs for at falde, nu jeg intet kan se.
Herren beordrer mig ned på tæppet, så jeg ligger med skuldrene ned, spredte ben og svajen i ryggen, hvilket får min røv til at stritte tydeligt op ad. Mens jeg mærker, at min kjole bliver skubbet op på ryggen, tænker jeg, at nu kan Herren ikke undgå at ramme numsen. Og Han må kunne se direkte op i min våde fisse. Det er så pinligt, at intet er skjult.
En let berøring af min ene balde, sender et kuldegys gennem min krop, og får mig til at bevæge mig lidt. En hånd presses let mod min nakken, og Herren siger: “Du skal ligge helt stille, og ikke sige en lyd, tøs.” Det bliver ikke sagt højt, men har den tone i stemmen, der ikke tåler den mindste modsigelse, og jeg er så fortrolig med den, at jeg ved, at det kun bliver værst for mig selv, hvis jeg vælger at sætte spørgsmålstegn ved ordren.
Lige nu hvor kjolen er trukket helt op i nakken, er jeg glad for, at jeg er smurt ind i mygge- og flåtspray, for ellers ville min krop hurtigt være dækket af stik og bid fra alverdens småkravl.
Hvordan kan mine tanker kredse omkring at blive stukket, når jeg ligger blindfolded og uden kontrol? Der kunne stå 20 personer og betragte mig, uden at jeg vidste det. Jeg piller lidt ved mit blindfold, for trangen til at tage det af er tilbage.
Hånden i nakken presser mit ansigt ned i tæppet, mens Herrens anden hånd kærtegner mine balder. Et par gange strejfer de mine skamlæber. Det får mig til at gispe, og en illing løber til min allerede dunkende fisse. Hele min krop summer over den langsomme pirrende behandling. Jeg sukker halvt i lettelse og halvt af skuffelse, da Herrens hånd forsvinder, men i næste øjeblik rammer hånden min blodfyldte klitoris med et højt klask. Det uventede slag får mig til at skrige ned i tæppet, og jeg samler benene.
Den hånd der holder mig nede, slipper og tager fat i min hestehale, og trækker mit hovede op. “Jeg sagde, du skulle være stille tøs. For at du kan forstå alvoren bag ordren, må straffen vist ændres, tøs,” siger Herren med en hård og skuffet tone.
Uden at vente på mit svar, slipper Herren håret, så mit hoved falder ned på tæppet.
Det var ikke godt, at jeg kom til at larme, fordi jeg blev overrasket over det uventede slag.
Hvad vil der nu ske? Hvilken straf har Han i tankerne? Min vejrtrækning ændres ved tanken om det, der eventuelt venter mig. Jeg ligger lyttede for at få en fornemmelse af, hvad der vil ske. Men jeg opfatter blot blade der knaser under sko, en gren der knækker, vinden i træerne, og fuglenes triller.
Det er forfærdeligt, når der sker ændringer, for den smule kontrol jeg alligevel føler, jeg har over situationen forsvinder, og efterlader mig med en uvished, der er svær at håndtere.
Det føles som uendeligt længe, før der bliver sagt noget: “Læg dig som før, med røven oppe og spredte ben. Så får du 20 slag, som du har gjort dig fortjent til, tøs. Og når jeg holder pause, fortæller du, hvor mange slag der er tilbage. Forstået tøs?” Jeg lytter opmærksomt, for jeg vil være sikker på, at jeg har forstået alt der bliver sagt. “Ja tak, Herre. Jeg har forstået alt,” svarer jeg med skælvende stemme.
Kun skovens lyde høres de næste sekunder, før jeg opfatter lyden af noget, der suser gennem luften.
SWISH.
KLASK.
Kontakten med genstanden der rammer, får mig til at give mig lidt, mens jeg tager en dyb indånding. Den meget intense svien på mine balder fortæller mig, at Herren har fundet en pind til formålet.
Igen kommer lyden af noget der svinges gennem luften, og en ny svien kommer næsten oven i den første. De to linjer dunker om kap, mens det tredje slag bliver tilføjet. Den pulserende smerte er konstant til stede, i hvad der føles som et bælte henover min røv, fordi slagene er lagt så tæt. Den sviende, dunkende smerte er værst, hvor spidsen har ramt. De næste 7 slag falder mod min rødstribede røv i et hurtigt tempo. Jeg bider tænderne sammen for at undgå at skrige, og griber fat i tæppet for at undgå at gnide mine smertende balder. Det er ikke muligt at fortrænge smerten, for jeg må tælle hvert slag der falder, og det gør næsten smerten værre, at jeg skal være opmærksom. Hvert nyt slag bidrager med ekstra svien og en stikkende smerte, der ikke når at forsvinde, før næste slag rammer.
Det er kun ved ren viljestyrke, at jeg ikke gnider det dunkende, sviende område efter det 10. slag. Men så kommer pausen endelig, og jeg puster ud. Den intense smerte optager hele min bevidsthed. Så det er først, da pinden bliver gnedet henover min dunkende røv, at jeg bliver så nærværende, at jeg hører, at Herren spørger: “Hvor mange slag har tøsen fået?”
Jeg må lige bruge et sekund på at samle mig. “Jeg har fået 10, Herre.” Pinden fortsætter med at bevæge sig over min sitrende røv. “Det er du helt sikker på tøs?” Nu kommer jeg i tvivl. Har jeg talt forkert? Jeg prøver at huske om det skulle være tilfældet, om jeg skulle være blevet distraheret for meget undervejs, men jeg synes det ikke. “Ja Herre. Jeg er sikker.” Da jeg svarer, kan jeg godt høre, at jeg ikke har min normale selvsikkerhed i stemmen.
Pinden bliver erstattet af en varm forsigtig hånd, der langsomt glider over mine smertende balder. Jeg stønner svagt over den blide berøring. Den er nænsom, og får hele min krop til at gennemstrømmes af elektriske udladninger. Og de forenes i min fisse, der håber på samme behandling.
Efter en tid forsvinder hånden, og en raslen i bladene fortæller mig, at Herren har flyttet sig væk igen.
“Så er du halvvejs igennem din straf, og du tager den jo meget pænt tøs.” Pludselig hører jeg igen den svirpende lyd fra pinden. Jeg er bedre forberedt denne gang, og puster ud i samme øjeblik den rammer min røv med et højt klask. Det føles næsten, som om huden brænder. Så falder næste slag. Smerten er nu nået op på et niveau, hvor jeg kommer til at pive lavt. Det virker som om mine smerteudbrud, opildner Herren. For det virker som om slagene falder hurtigere nu. Og jeg må virkelig anstrenge mig, for ikke at skrige op.
Endelig falder det 20. slag. Hele den øverste del af min røv føles brændende hed. Jeg må bide tænderne sammen for ikke at tænke på den dunkende smerte.
Det trækker i min krop, da en hånd berører min brændende numse, men den er nænsom, og under den blide kontakt, foretager smerten sig langsomt, og den falder til et tåleligt niveau, som en dump prikkende smerte. Og min vejrtrækning falder til et normalt leje.
Den blide berøring skaber blandede signaler i kroppen. Smerten og en fornemmelse af lyst, der får mine nerver til at vibrere. Jeg vil have mere.
Den legende hånd flytter sig ned over baldens runding, og får det til sitre voldsomt i mit skød. Fingerspidserne kommer i kontakt med mine ydre skamlæber, før venusbjereget rammes, og snart finder de frem til den følsomme tap. Der leges krævende med klitten, og får mit allerede våde skød til at sejle. Jeg prøver at være stille, men der kommer alligevel små piv og støn fra mig, over den virkelige behagelige påvirkning. Uden at kunne forhindre det, vrikker jeg med røven, så jeg gnider klitten mod Herrens finger. Det er Herren ikke tilfreds med, og et slag falder mod den varme rødstribede balde. Det får mig til at gispe højt, idet den brændende smerte kort vækkes til live igen. Jeg stopper straks med at bevæge mig, for jeg ønsker ikke en ny afstraffelse af mine balder.
Den legende hånd ved den hårde lystknop, får selskab af Herrens anden hånd, der glider rundt langs kanten til den oversvømmet indgang, og et par fingre glider ind og rammer lige der.
Åh. Ja. Mmmm.
Jeg kan ikke lade være med, at løfte mit hoved og skuldre i ren nydelse, over den fornemmelse fingrene mod mit g-punkt frembringer.
Men hånden, der har taget sig kærligt og krævede af min klitoris, forsvinder, og bliver sat mod min nakke, så jeg bliver tvunget ned igen, og må ligge helt stille.
Den konstante pirring af g-punktet bliver hurtigt for meget, og jeg må overgive mig til den første orgasme, der skyller gennem min krop. Det får min fisse til at klemme hårdt omkring fingrene, der fortsætter med at bearbejde det sensitive punkt. Hele min krop sitrer over, at orgasmen ikke får lov til at slippe sit tag, men holdes i live. Mit åndedræt er overfladisk, og jeg må virkelig kæmpe for ikke at stønne og klynke højt.
For at fokusere på noget andet, sparker jeg fødderne ned i jorden. Men det giver mig kun en kort pause, fra den vidunderlige sansning som fingrene i min fisse frembringer. Den næste orgasme kommer rullende gennem mit skød, og ud til hver en del af kroppen. Forløsningen føles som et tordenvejr. Jeg kæmper med, at holde mig stående på knæene, men må til slut opgive, og kommer ned at ligge på maven, men Herren følger med, og giver mig ikke et sekunds ro.
Tempoet reduceres, og jeg kommer til mig selv, mens jeg hiver efter vejret. Et prik på låret minder mig om, at jeg skal op på knæ igen. Uendeligt langsomt kommer jeg op. Jeg føler mig mat i hele kroppen, men langsomt bygges en ny orgasme op. Da den ruller igennem min krop, piver jeg over at kroppen så hurtigt igen afkræves en orgasme. Igennem min tågede hjerne hører jeg, at Herren siger: “Stille tøs.”
Den næste stykke tid gennemløbes min krop af en række små orgasmer. Hver af dem får mig til at glide længere og længere ned på maven.
Herren bliver ved med at påvirke min fisse, og til sidst er jeg så afkræftet over den endeløse række af små eksplosioner i min krop, at jeg bare ligger på maven med spredte ben, helt tømt for tanker.
Pludseligt mærker jeg en varm bølge, der rammer mine lår, i det hele kroppen spænder kraftigt op igen, så det næsten gør ondt. Jeg hæfter mig ikke videre ved den varme bølge, for Herren fortsætter, og snart kommer der en ny bølge, der glider varmt og kærtegnende ned af mine inderlår. Hele min krop kramper sammen, og jeg har svært ved at få luft. Det bliver kun til små overfladiske gisp.
Det vare lang tid før orgasmen klinger af, og efterlader mig helt slap på tæppet. Min krop reagerer ikke længere på Herrens ihærdige arbejde. Kroppen er helt tappet for kræfter. Han har opfattet, at grænsen er nået, og fingrene fjernes fra mit skød.
Jeg er helt udkørt. Jeg har ikke en gang kræfter til at samle mine ben. Eller få skubbet kjolen lidt ned, så min røv bliver dækket.
Langsomt vågner jeg op af min tåge, og bliver lidt mere nærværende på mine omgivelser. Flytter lidt på mig, for der er noget som stikker.
Herren prikker til mig og siger: “Op på alle 4, tøs.” Mens jeg langsomt får samlet benene, svarer jeg: “Ja tak.” Med besvær kommer jeg op på alle 4.
Jeg mærker, at det render fra min fisse, nu jeg står på knæ igen, og jeg er våd overalt. Jeg føler på tæppet, og mærker at det er drivvådt. Hvordan og hvornår er det sket?
Jeg rives ud af mine tanker, da jeg opfatter at Herren er tæt på mig igen. Før jeg kan spekulere mere over alt det våde, mærker jeg en hånd mod min lænd. Herrens pik bliver trukket frem og tilbage i min våde revne, før Han sætter den mod den savlende indgang.
Mens pikken leger kun lige i indgangen. Jeg bliver helt nærværende igen. Selvom jeg troede, at jeg havde fået nok, begynder det at snurre i min fisse igen.
“Nu skal tøsen få sin belønning.” I et enkelt hårdt stød presser Herren sig i bund. Der lyder en tilfreds brummen bag mig. Jeg stønner selv over at få lov til at mærke Herren.
I et roligt tempo begynder Han i seje træk at støde i min sjaskvåde fisse. Jeg må virkelig kæmpe for ikke at klynke højt, for jeg er så overfølsom. Hver gang pikken glider i mig, trækkes små lyn gennem min fisse. De får musklerne til at trække sig sammen i missen, så fornemmelsen bliver forstærket. Den konstante påvirkning trækker en lille sødmefyldt orgasme, der gør jeg har mest har lyst til at spinde, som en kat der bliver kælet.
Jeg er i min egen verden igen. Nyder Herrens varme hænder mod mine ømme balder, og det som Hans pik gør ved min fisse.
Der falder pludseligt et klask mod min ømme røv, hvilket få mig ud af min døs af liderlighed. Jeg opfatter en svag brummen, der bliver ført ind under mig. I et kort øjeblik stopper Herren med at kneppe mig. Jeg er klar nok i hovedet til, at opfatte, at lyden tilhører min Lelo. Jeg når knapt at tænke tanken til ende, før jeg mærker massageapparatet mod min spændte blodfyldte klitoris. Lelo’en berøring udløser umiddelbart en sammentrækning i fissen.
Roligt begynder Herren igen at bevæge sig. Efter et par stød siger Han: “Hold den på plads, tøs.” Jeg flytter min hånd ned mellem mine ben, og tager fat i håndtaget på Lelo’en. Små udbrud af tilfredsstillelse begynder deres march igennem min krop. De forener sig til en kæmpe vulkansk energiudladning.
Hænder har taget fat omkring mine hofter, for at kunne afbøde den kraft, der bliver sendt mod min overophedede fisse. Kraften og hastigheden følger mig på vej mod det uundgåelige mål.
Lige inden en lammende orgasme opfatter jeg, at Herrens brummen bliver til lave støn. Min vejrtrækning stopper, selvom jeg gerne vil have luft. Jeg ser lysende prikker bag de lukkede øjenlåg. Alt i min krop kramper, og det er så voldsom en forløsning at det smerter.
Endelig kan jeg kan få luft igen, og min fisse begynder at malke pikken, der stadig glider i min krampende fisse. Gispende efter luft ligger jeg på alle 4, mens orgasmen stadig raser gennem min krop. Den bliver forstærket og forlænget af Lelo´en, der lystigt vibrerer kærtegnende mod min følsomme klit, samt af Herren der gennemknepper fissen.
Det føles som om, der går flere minutter, før jeg kan give slip på Lelo´en. Den falder brummende ned på tæppet. Hele min krop sitrer af overanstrengelse. Alle nerver råber højlydt, at nu har kroppen fået nok.
Jeg opgiver at få styr på mine tanker, og nyder blot den totale tilfredsstillelse, der strømmer gennem min krop
Det piv der lige er ved at forlade mig, holder jeg tilbage, da Herren trækker sig ud. Jeg ved godt, at jeg har en sidste opgave, jeg skal klare. Men lige nu har jeg bare lyst til, at blive liggende i min vidunderlige tågede tilstand. Jeg er mættet i sådan en grad, at jeg ikke har lyst til mere.
“Kom her tøs. Du skal gøre rent efter dig.”
Jeg vidste godt, at den ordre ville komme, men jeg har ikke lyst til at flytte mig. Jeg er lige ved at bede Herren lade mig være. Heldigvis har jeg stadig en smule fornuft i behold, så jeg får sat mig op på knæ. Med det samme bliver pikken lagt mod mine læber. Uden at tænke videre over det, åbner jeg munden.
I rolige og kontrollerede bevægelser med munden og tungen, får jeg slikket mine safter af Herren. Bagefter lægger jeg en hånd omkring roden.
I små cirkler leger tungespidsen henover det blottede hoved og i revnen. Jeg kan smage noget salt. Tungen tager en turen langs glansen, før den pirrer den følsomme streng på bagsiden af pikhovedet. Det har sin effekt, for pikken spjætter og dunker.
Behersket tager jeg pikken til roden, og holder den i bund, mens tungen leger rundt om skaftet. Til sidst må jeg trække pikken lidt ud, for at kunne få luft. Herren tager fat i min hestehale, og holder mig tilbage. Nu begynder Han at kneppe min mund, som Han lige har brugt min våde fisse. Helt i bund hver gang. Jeg kæmper med vejrtrækningen. Prøver at undgå at gag´e.
Mens jeg sidder på knæ, mærker jeg, at det begynder at løbe ned ad mit lår. En langsom strøm der fortsætter ned til mit knæ.
Herren stopper sin brug af min mund, og det er et signal til mig om, at jeg igen skal overtage. Igen begynder min tunge at danse henover pikken. Hver gang jeg rammer en af de følsomme steder, giver det et ryk i pikken.
Jeg fokuserer nu min opmærksomhed på det blodfyldte hoved. Med blød tunge og våde læber pirres hovedet, og snart begynder Herren at stønne lavt. Jeg kan mærke, at pikken vokser og bliver mere hård - og snart rammer den første salte stråle min tunge.
Af ren refleks prøver jeg at trække mig væk, men Herren holder fast i min hestehale. Så snart smager jeg mere salt og varmt. Jeg kæmper med at få slugt den tykke sperm, mens den sprøjter ud i min mund.
Først da den sidste klæbrige stråle er slugt, slipper Herren mit hår, og trækker pikken ud ad munden.
Afventede sidder jeg på mine knæ, mens jeg stadig kan smage Herren i munden.
Hvad ønsker Herren nu, tænker jeg.
“Fjern blindfoldet tøs,” siger Herren med rolig stemme.
“Ja tak, Herre,” svarer jeg, mens jeg løfter op i bindet for mine øjne. Jeg misser med øjnene. Der går lidt tid, før jeg ser alt klart.
Herren tårner sig op over mig, som jeg sidder der i skovbunden.
“Jeg er tilfreds, tøs. Du har fået mig til at komme to gange indenfor kort tid.”
Jeg hører godt, hvad Herren siger. Men to gange? Forvirringen må have været tydeligt, for Han fortsætter: “Ja, en gang i fissen og en gang i munden.”
Stadig uden at sige noget, rækker jeg ned og lader en finger glide gennem de safter, som løber på mit lår. Mens Herren fastholder mit blik, løfter jeg fingeren og smager. Smagen afslører med alt tydelighed, at det ikke kun er mine safter, som har gjort mig våd.
“Jeg er imponeret,” siger jeg.
“Det er en kompliment til tøsen over hendes evner.”
Jeg mærker en våd plet på kjole, og tænker på, hvor alt det våde kommer fra. Jeg ser på Herren igen, og siger: “Hvor kommer alt det våde fra?” Der er et smil på Hans mund. “Det er fra tøsen selv. Det rendte bogstavelig talt ud af dig, tøs.” “Der kan man bare se,” siger jeg halvt fraværende.
På usikre ben får jeg rejst mig op. Min krop er stadigvæk påvirket af den heftige omgang, den har været udsat for. Jeg kigger ned af mig selv, og ser de store våde pletter.
“Det er vist meget godt, jeg har en anden kjole i bilen.” Mit praktiske svar viser, at jeg er nærværende igen.
Roligt begynder jeg at rydde op efter vores lille leg. Lelo´en og tæppet kommer tilbage i posen. Herren er selv kommet i tøjet igen, og står nu og betragter mig. Mit blik afsøger skovbunden, mens jeg siger: “Så skulle der være ryddet op efter os.”
“Har du det okay?” Herren kigger indgående på mig. Forbløffende nok, har jeg det helt okay. “Ja, det har jeg,” siger jeg med et smil. “Kom her, tøs.” Jeg flytter mig de tre skridt, så jeg står foran Herren. Han kigger mig dybt i øjnene, før Han tager om mig og kysser mig dybt. Det er så meget mod reglerne, men det sker helt af sig selv. Jeg tager om Ham, og begynder stille at nusse ned over ryggen. Jeg forventer, at Herren vil stoppe mig, men intet sker.
Kysset trækker ud, og jeg kan mærke, at jeg kommer helt til mig. “Tøs du skal afsted nu,” siger Herren, da vi stopper. “Ja tak, det ved jeg godt,” lyder mit svar, mens jeg finder min taske og pose med tingene. Idet jeg går forbi Ham igen, for at gå min vej, bliver jeg igen trukket ind til et nyt hedt kys. Tasken og posen glider ud af mine hænder, før de søger op og tilslutter sig øjeblikket.
“Gå så, tøs.”
Jeg kan ikke helt lade være med at smile, for det var jo Herren, som afbrød min afgang.
“Ja tak,” siger jeg, mens jeg igen samler alt op. “Vi skrives ved,” lyder det fra Herren. Da jeg vender mig for at gå, giver Han mig et klask i røven. “Den er øm,” kommer det fra mig, mens jeg gnider balden. Herren smiler, men siger intet, for Han ved godt.
Roligt går jeg igennem de visne blade, og når frem til en af skovstierne. Det knaser og rasler for hvert skridt. Der går lidt tid før jeg når frem til stien, som fører mod parkeringspladsen.
Jeg kommer ud på en af de mest benyttede stier i skoven, og får straks øje på en løber der kommer imod mig. Varmen stiger op i mine kinder, og jeg bliver flov, over det blik han sender mig. Jeg sænker automatisk blikket. Det må være tydeligt, hvad jeg har lavet. En kvinde der kommer gående med en stor pose med ting, håret lettere uglet og en påklædning der ikke er den mest praktiske, til en skovtur. Jeg har mest lyst til at holde hånden for øjnene, for de våde pletter på min kjole må være tydelige. Men jeg går videre, og prøver at lader som ingenting.
På resten af turen til bilen møder jeg ingen. Men jeg kan mærke, hvordan mine lår bliver mere og mere våde af de safter, som stadig render fra min fisse.
Heldigvis er p-pladsen næsten tom. Lettet får jeg låst bilen op, og placeret mine ting på bagsædet. Fra en anden pose får jeg fundet en ren og tør kjole samt et par trusser. Mine ballerinaer, som har stået på gulvet, sætter jeg ud på jorden.
Alt det våde på mine lår, får jeg tørret væk med et håndklæde. Det er utroligt, at det kan blive ved med at dryppe så meget fra mig.
Et hastigt blik rundt afslører, at jeg stadig er alene. Hurtigt får jeg den våde kjole af og trukket en ren på. Lige idet jeg får kjolen helt på plads, hører jeg støj fra skoven. Det er løberen fra før, der kommer tilbage.
Han begynder at lave strækøvelser ved sin bil. Jeg erkender, at jeg kommer til at køre hjem uden trusser, for jeg har ikke lyst til at skulle trække i dem nu.
Med et irriteret suk, tager jeg mine kondisko og ankelstrømper af, før jeg smutter i ballerinaerne.
Mens jeg sætter mig ind, og kører af sted, begynder min hjerne at lave en liste over de arbejdsopgaver, der skal følges op på, når jeg kommer hjem: 1) Færdiggøre rapport. 2) Gennemgå de nye data angående optimering af ny proces.
Listen fortsætter, men den er blevet mere velovervejet, nu hvor hjernen har fået en pause, og er blevet tilfredsstillet på en måde, den normalt ikke bliver.
Erotiske noveller skrevet af Hende den Stille