Det var fredag sidst på eftermiddagen, og tæt på lukketid. Faktisk var der kun 5 minutter til, og hun havde den største lyst til at gå hen og låse døren, så hun kunne få gjort kassen op og komme hjem. Hjem til sin dejlige mand og deres lille søn. Hun havde lyst til sex og håbede, at han var oplagt, når den lille var puttet. Hun havde barberet ben og mis under bruseren inden hun tog på arbejde. Faktisk havde hun været så tændt, at hun lige måtte give sig selv en lille orgasme med bruseren, men det havde slet ikke hjulpet på hendes lyst, tværtimod.
Nu stod hun der i det tøj, som hun vidste ville tænde ham allermest. En kort stram nederdel, og en figursyet hvid skjorte, som fremhævede hendes barm. Det var september måned, så hun havde endnu bare ben under nederdelen. På fødderne en sort Prada med en lille hæl, som gav hende en vuggende gang med svaj i hofterne. Inderst havde hun en hvid blonde bh med en diskret push up effekt, samt en hvid g-streng. Hverken nederdelen eller skoene var specielt praktiske, når man som hende arbejdede i en skobutik, og mange gange i løbet af dagen skulle ned på hug for at hjælpe kunderne. Men det var hun ligeglad med i dag, hun var sikker på, at det betalte sig, når hun kom hjem.
Når hun trak maven ind kunne hun lige præcis få en hånd ned i nederdelen. Skjult bag kasseapparat og disk kunne hun diskret få en hånd ned i trusserne og lade en finger finde klitten. Åh, hun var allerede lidt fugtig. Hun lukkede øjnene, mens hun bevægede fingrene, men blev i det samme revet tilbage til virkeligheden, da den høje lyd fra dørklokken indikerede, at der var kunder i butikken.
En mand kom imod hende. Han var høj, vel omkring de 190cm, og velproportioneret. Hun skød ham til at være godt 40 år gammel, ca. 10 år ældre end hende. "Undskyld, har du lukket?", lød det fra manden, som talte med en behagelig dyb stemme. Hun ænsede nu, at hun fortsat stod med hånden begravet i trusserne, og skyndte sig at tage den op, mens hun forfjamsket udbrød, at hun skam stadig havde åbent. Hun rettede hurtigt på sit tøj og gik så manden i møde med blussende kinder. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" fik hun spurgt, mens hun stadig kæmpede lidt med åndedrættet.
Manden var vel klædt i det man ville kalde "smart casual", et par jeans, og en lyseblå skjorte. Han kunne godt arbejde i banksektoren eller et ministerium, men var måske en smule for afslappet klædt. På fødderne havde han et par sneakers fra Paul Smith, og hun gættede på, at her var grundlag for en god handel. "Jeg låser lige døren, så skal jeg være der", hun fortsatte smilende forbi manden imod døren, hvor hun drejede låsen, og vendte skiltet, så der nu stod "LUKKET" ud imod gaden. "Bare rolig, du skal altså nok blive lukket ud igen", fortsatte hun, og greb sig selv i at anvende et let flirtende tonefald, som hun normalt kun anvendte over for sin mand. Manden smilede til hende, og greb flirten, "jeg har nu ikke travlt med at blive lukket ud, det ser jo ud til at jeg er i godt selskab". Han havde stillet sig over til reolen med de håndsyede italienske herresko. De var hundedyre så hendes antagelse om, at en god handel var under opsejling holdt stik indtil videre. "Jeg vil gerne se på et par sko, men det har du vel næsten regnet ud", kom det fra manden.
Nu hvor hun var tæt på ham, kunne hun konstatere, at han duftede godt. Han brugte after shave, men ikke for meget. Hun kunne godt lide mænd som duftede godt. Endnu engang blev hun revet ud af sine dagdrømme. Manden havde sagt noget til hende, som hun ikke havde fået fat i, og stod nu og viftede med en sko foran hende. "Undskyld, den skal jeg lige have igen", hun rødmede let. Han smilede til hende. "Lang dag? Jeg spurgte såmænd bare, om du havde denne i en str. 45".
Hun tog skoen, og gik i retning af lageret. Hun kunne mærke, at hun havde fået farve i kinderne. Ved at kigge i butikkens spejle kunne hun se, at han betragtede hende, mens hun gik, så hun svajede lidt ekstra i hofterne, mens hun smilede for sig selv.
Mens hun ledte efter skoene i baglokalet kørte hendes hjerne kørte på højtryk. Hvad var der med hende? Hvorfor flirtede hun på livet løs med en fremmed mand, når hun, en lykkelig gift kvinde, havde en sød og kærlig mand derhjemme, som gav hende alt? Hun tog en dyb indånding, nu måtte hun tage sig sammen og gå ind og ekspedere manden færdig, hurtigt og professionelt, så hun kunne få lukket butikken og komme hjem.
På vej tilbage til manden var det bare ligesom hendes krop ikke rigtigt havde forstået beskeden fra hendes hjerne, for hendes kinder blussede, og hun kunne mærke en varm, kriblende følelse i underlivet. Fremme ved manden begyndte hun at sætte snørebånd i, så han kunne prøve skoen. Siddende på hug foran ham var hun bevidst om, at han nok kunne se hendes kavalergang, og hun håbede, at han kunne lide hvad han så. Hun førte skoene langsomt på hans fødder, først den ene, så den anden. Dette gjorde hun normalt kun ved gamle damer, som havde problemer med fysikken, men hun ville gerne trækket øjeblikket lidt ud og mærke ham. Manden kommenterede hendes assistance med et "uh, sikken service", og sendte hende et varmt smil, mens han rejste sig og gik lidt rundt i butikken for at prøve skoene. Nu var det hendes tur til at dyrke hans røv, mens han gik. Den var god, fast, og lige til at bide i. Hun var godt i gang med at klæde ham af med øjnene, da hans dybe stemme endnu engang bragte hende tilbage i butikken. "Jeg ved ikke rigtigt, synes de er mere feminine end elegante, men hvad synes du?". Han havde fuldstændig ret, skoen så fimset ud på hans fod, og hun blev helt glad ved tanken om, at ekspeditionen ikke var slut endnu.
Hun rejste sig op, og kom på en eller anden måde til lige at stryge sig selv ned over brysterne, mens hun rettede på sit tøj. Vorterne var stive. Hun havde "det lange lys på", som hendes mand kaldte det. Hun kunne se det, og det kunne han også, men hun følte sig ikke synderligt pinlig ved tanken, tværtimod steg varmen en tak i hendes underliv. "Ja", sagde hun, "de dur ikke. Vi må finde noget til en rigtig mand som dig. Vent her, så finder jeg nogle, som jeg tror, er lige noget for dig." Hun smilede, og begyndte at gå imod en reol i den anden ende af lokalet. De sko hun havde i tankerne var en lækker sort støvlet i det blødeste læder. Hun vidste udmærket godt, at de ikke stod i den reol hun havde kurs imod, men manden ville få god tid til at se hende, mens hun gik rundt. Da hun kom til reolen bøjede hun sig langt forover, og rakte imod den nederste hylde, så hendes bagdel pegede lige imod ham, mens hun "ledte".
Hun lod som om, hun talte højt til sig selv mens hun satte i vrikkende gang imod udstillingsvinduet, hvor hun vidste at skoen i virkeligheden stod. Hun skulle heldigvis forbi ham på vejen, og hun sendte ham et stort smil, idet hun passerede. Henne ved vinduet kunne hun gentage sit lille trick med bagdelen, inden hun langt om længe kom tilbage med skoene. Manden havde under hele hendes lille optræden tålmodigt siddet og ventet, mens han havde dyrket hendes krop i smug. Hun kunne se, at han faktisk også havde fået lidt farve i kinderne, og hun synes at kunne ane en lille bule i bukserne, eller var det bare ønsketænkning fra hendes side?
Hun gik på hug foran ham, og begyndte at give ham skoen på. Det var ikke let, for det var lidt en smal model, og han havde en bred fod. Heldigvis betød det også, at hun kom til at røre mere ved ham, mærke hans nærhed, dufte ham. Skoen var altså for lille, konstaterede hun lidt skuffet, men kom så i tanke om, at den fandtes i en lidt bredere model, som de vist havde ude på lageret. Idet hun ville rejse sig for et hente dem, fik hun overbalance og faldt med overkroppen ind imod manden. Selv om hun nåede at tage lidt fra med hænderne, ændrede det ikke ved, at hun ramte med ansigtet direkte ned i skridtet på ham. Hun havde set rigtigt, han var stenhård!
Hun fik rejst sig, noget uelegant, og helt rød i hovedet. "Blev du svimmel, er du ok?", spurgte han. Hun skulle lige til at svare, at hun havde det fint, men så var det som om at hendes lystfølelse tog fuldstændig over for den smule fornuft og rationale, hun havde tilbage. "Jeg føler mig faktisk lidt svimmel, måske du kunne hjælpe mig ud i baglokalet, så jeg kan få et glas vand?", kom det ud af hendes mund. Manden rejste sig og tog forsigtigt armen om livet på hende. Hun overvejede et øjeblik, om hun også skulle fake en let forstuvning i anklen men tænkte, at det nok alligevel var at stramme den.
Selv om der maksimalt var tyve skridt ud til det lille baglokale, nød hun hvert et skridt, de tog sammen. Han trak hurtigt en stol ud, og hjalp hende ned at sidde. "Vi har et lille tekøkken, der kan du hente vand.", sagde hun, mens hun forsøgte at gøre stemmen lidt svag. Så snart han havde ryggen til havde hun fingrene i sin taske, som stod i baglokalet. Hurtigt fandt hun sin telefon, og begyndte at skrive en sms. Hun kunne høre vandhanen løbe i baggrunden, han ville snart være tilbage. Fingrene arbejdede på højtryk på skærmen for at få sms´en færdig: "Hej skat. Bliver forsinket, alarmen vil ikke slå til, venter på servicemand. Kys". Hun nåede lige at droppe telefonen i tasken igen, så var han der med vandet.
"Værsgo" sagde han og smilede. Han havde også taget et glas til sig selv. Nu løftede han det let imod hende som til en skål. "Christian", sagde han. Hun smilede til ham og svarede "Sugar". Manden, som hun nu vidste hed Christian, smilede igen; "Sugar, det er et usædvanligt navn, men det passer på dig". Hun rødmede, og så ned i bordet, "jeg hedder også noget andet, men er blevet kaldt Sugar, siden jeg var lille". Christian smilede til hende igen, og tog en slurk vand. "Det ser ud, som om du er ved at få farve i kinderne igen, hvordan har du det?", spurgte Christian. "Jeg har måske lidt hovedpine…" forsøgte hun. Inden hun kunne nå fortsætte rejste han sig, og gik om bag ved hende. "Må jeg?", sagde Christian og uden at vente på svar begyndte han blidt at massere hendes hovedbund. Hun lukkede øjnene og nød hans varme fingre imod hendes hår og pande. Hun kunne mærke, at brystvorterne var stenhårde, og temperaturen i trusserne var hastigt stigende. "hmm", hun nød hans omsorgsfulde massage. Han måtte så meget, meget mere.
"Skal jeg give din nakke og skuldre en omgang også", lød det bag hende fra Christian. Hun sad med lukkede øjne. Han skulle give hende en ordentlig omgang skulle han, og ikke kun nakke og skuldre. "Hmm, må du meget gerne massere mig noget mere, jeg spænder sådan i nakken", kom det ud af hendes mund. Hun åndede tungt, spændingen i det lille baglokale var så intens, at den nærmest kunne skæres ud.
"Så bliver jeg nok nød til at bede dig om at tage skjorten af, så jeg bedre kan komme til Sugar". Sagde han det? Sagde han virkelig det? Bad han hende lige om at tage skjorten af? Hun vidste, at NU var det absolut sidste chance for at bakke ud. Hvis hun tog skjorten af, ville resten også ryge ret kort tid efter, i det mindste hvis hun fik lov at bestemme.
Inden hun kunne nå at svare, blev hun afbrudt af ringetonen fra sin telefon. Nødtvunget tog hun den op, og kiggede i displayet. Pis, det var ham derhjemme, hun blev nød til at tage den. Christian havde desværre sluppet hende, og var trådt et skridt tilbage. Hun var alene, med sin ganske vist meget søde, men lige nu meget forstyrrende mand i telefonen. "Hej søde", startede hun med sin allersødeste stemme. Han spurgte til, om servicemanden fra vagtselskabet var kommet. "Nej, jeg venter stadig, så i må bare begynde at spise". Hun forbandede lige nu, at hun havde giftet sig med en ingeniør, for han spurgte nu interesseret ind til detaljer ved alarmanlægget, som hun naturligvis ikke kunne svare på. Hun forsøgte at få lukket samtalen ned, men det var indlysende, at Christian kunne regne ud, at hun sad og løj for sin mand, alene på baggrund af det som kom ud af munden på hende. Efter hvad der føltes som evigheder, fik hun endeligt afsluttet samtalen. Hun var blevet rød i hovedet, ikke kun af lyst men også af flovhed. Hun kunne simpelthen ikke se Christian i øjnene nu. Hun smed telefonen på bordet foran sig, og lod skuldrene hænge, det var SÅ pinligt det her.
Hun sank en klump. "Christian, vil du ikke nok være sød at gå", sagde hun med lav stemmeføring, mens hun med tomt blik kiggede ud i lokalet. Hun registrerede bevægelse bag sig, så kunne hun mærke Christians varme hænder på hendes skuldre, og fortrød hvad hun lige havde sagt. Hun mærkede et par varme læber, som flygtigt kyssede hende på halsen. Så han slap grebet om hendes skuldre og forsvandt. Sekunder efter hørte hun dørklokken, han var væk.
Forstenet sad hun tilbage i baglokalet, og havde lyst til at tude. Hun følte, at hun havde forrådt sig selv og alle de værdier, hun synes betød noget for hende. Og for hvad, en flirt med en tilfældig mand, en tilfældig kunde. Men det værste var, at hun havde følt sådan en lyst, eller nok nærmere et begær efter ham. Samtidig havde alle de fornuftsrelaterede tanker også hamret løs inde i bolden på hende. Om hvor forkert det hele var, og om hvor dum og letsindig hun var, at begynde at flirte på den måde. Hun blev afbrudt af det høje Ping fra en sms. Det var fra manden, "Status?" stod der. Hun rejste sig. Skrev hurtigt tilbage, at hun netop låst døren, og var på vej imod metroen. Fokuseret skyndte hun sig at gøre kassen op, ikke tænke mere over det som lige var sket, bare se at komme hjem.
På vej ud af butikken fik hun øje på skoene, som Christian havde prøvet kort forinden. Hun burde sætte dem på plads, så de ikke stod og gloede i morgen tidlig, når hun mødte ind igen, men orkede det ikke. I stedet proppede hun dem i sin taske og forlod butikken.
På vej hjem i S-toget ville tanken om det som lige var foregået ikke slippe taget i hende. Selv om hun godt vidste, at hun havde taget den rigtige beslutning ved at afvise ham, føltes det hele rigtig dumt nu. Hun greb sig selv i at sidde og fingerere med de sko, som kort forinden havde forbundet hende og Christian. Størrelse 45. Det brugte hendes mand også. Han kunne godt bruge et par lækre sko som disse, men ville aldrig bruge så mange penge på et par sko, selv ikke når hendes personalerabat var fratrukket. Det måtte være en gave fra hende. Hun mærkede et stik af dårlig samvittighed. En afladsgave.
Da hun trådte ind af døren blev hun ikke, som vanligt, mødt af lyden fra hendes søns små ben, der som trommestikker tumlede hen over trægulvet for at komme hende i møde. I stedet var det duften af varm mad, og lyden af blød jazz, som mødte hende. Inde i køkkenet tog hendes mand imod hende, gav hende et stort knus, og rakte hende et glas rødvin. Han havde dresset op, havde jakkesæt på. Hun elskede en velklædt mand, og vidste at han havde gjort det for hendes skyld. "William er hos mine forældre", sagde han, for ligesom at forklare sønnens manglende tilstedeværelse. "Undskyld jeg ringede og stressede dig, mens du lukkede, men ville jo gerne have dig hurtigt hjem, trænger sådan til noget alenetid med dig". "Du er tilgivet", sagde hun, og kyssede ham inderligt.
Hun havde lyst til ham nu, mærke den fysiske bekræftelse af, at de to hørte sammen, men besindede sig. Hun trak en stol ud. "Sæt dig, så henter jeg en overraskelse til dig", bad hun ham. Hurtigt var hun ude i sin taske, og tilbage med skoene. Hun satte sig på hug foran ham. Langsomt pressede hun skoen på først den ene fod, så den anden, mens hun kærtegnede hans ankel og vrist. De passede. Perfekt.
Erotiske noveller skrevet af CarstenN
