Jeg har været sammen med Kajsa i fem måneder. Vi er blevet meget glade for hinanden, selvom vi skulle skyde os lidt ind på det i starten. Nu har jeg lært at elske hendes uregerlige opførsel, hendes uforskammethed, måden hun spiller op på, gør sig ud til bens. Og den skamløse lyst der ligger bag. Lysten til at blive sat på plads, disciplineret, betvunget, og elsket. Jeg troede slet ikke at jeg havde den slags i mig. Men jeg har lært hvad der skal til. Lært at aflæse hendes signaler. Hvad hun har behov for, og hvornår. Og hun elsker mig for det. Tror jeg nok. I hvert fald har hun været længere sammen med mig end med nogen anden nu. Og hun fortsætter sin frejdigt uforskammede opførsel når trangen melder sig.
Vi besøger mine forældre her i weekenden. Hun har været sød, og kærlig og artig i et stykke tid nu. Det er vel snart to uger siden at hun sidst fik sig en glohed tur over knæet. Idet vi går op ad trappen til hoveddøren, og jeg trykker på ringeklokken, håber jeg at det holder weekenden over. Ville have snakket med hende om det, men fik det ikke gjort. Det ville ærlig talt være lidt pinligt hvis vi skulle til at køre vores små spil overfor vores forældre. Men mon ikke det går? Hun plejer trods alt at holde det mellem os to.
"Heeej! Så dejligt I kunne komme." Mor åbner døren med et stort smil på. "Kom indenfor, og smid jakkerne. SÅ godt at se dig igen, Kajsa!" Hun krammer hende høfligt. "Selvfølgelig!" siger Kajsa selvsikkert, smider jakken på gulvet, og går fra entreen videre ind i gangen, uden at tage skoene af. Det giver mig en ubehagelig forudanelse. Kajsa vender om efter et par skridt, ser undskyldende på mor. "Undskyld. Jeg er bare ikke så vant til at færdes de fine steder." Hun kommer tilbage i entreen og tager skoene af. Mor griner bare. "Så fine er vi vist heller ikke. Kom ind i stuen, jeg har te og småkager." Jeg prøver at slå optrinet hen for mig selv, mens jeg hænger min og hendes jakker på bøjler. Måske var det bare en forglemmelse.
Vi sætter os i stuen, hilser på far. Mor skænker te, og vi tager for os af de hjemmebagte småkager. Kajsa tager tre fra starten, gumler og smasker højlydt. "Mmm! De er gode. Ikke lige så gode som min mors, men det er også umuligt." Hun siger det med den sidste småkage i munden, krummerne drysser ned over hendes t-shirt, ned på gulvet. Kajsa for helvede.
"Hvordan går det med Jag´en?" spørger jeg min far, prøver at styre opmærksomheden lidt væk fra Kajsa. Han har købt en gammel E-type i dårlig stand, og arbejder på at renovere den. Han er en haj til den slags.
"Det skrider fremad. Jeg har fået motoren helt i orden. Havde den på teststanden den anden dag, den yder en smule over fabriks-specs nu. Jeg mangler nogle dele til ophænget fortil, men de kommer. Og så skal jeg i gang med lakken."
"Det lyder som et stort arbejde?" siger Kajsa, i et lidt skeptisk tonefald.
"Det er et dejligt arbejde. Jeg elsker at rode med gamle biler. Få dem til at spinde igen."
"Ja, det er vel en god måde at komme igennem midtlivskrisen på!" For hulan, hun spiller op nu. Hvad fanden tænker hun på? Og hvad gør jeg? Hvordan får jeg hende stoppet på en diskret måde, uden at det bliver pinligt? Heldigvis tager far det pænt, med et lille forsorent smil.
"Hvad siger du?" spørger Kajsa, henvendt til min mor. "Bliver du ikke jaloux på den gamle bil?"
Mor smiler stadig uforstyrret. "Jeg har mine metoder til at få hans opmærksomhed."
"Småkager?"
"Blandt andet."
"Ja, Martin skulle i hvert fald ikke prøve at disse mig for en gammel bil!"
"Nej, du kræver vel din opmærksomhed?" Mor smiler stadig, men der er krøbet et eller andet ind i smilet. Noget.. ikke ondsindet. Men ildevarslende.
"Synes du måske ikke jeg skulle det?"
"Selvfølgelig, søde." Mor kigger over på mig. "Det er virkelig en skøn kæreste du har fået dig. Men det er synd og skam at du sjusker sådan med hendes vedligehold."
Jeg glipper med øjnene. Hvad fanden snakker hun nu om?
"Hvad mener du?" spørger jeg usikkert. Hendes smil bliver en smule bredere, og lidt mere ildevarslende.
"Jeg mener, at din skønne kæreste sidder og tigger dig om at få sig en ordentlig, brandvarm endefuld over dit knæ. Og du ignorerer hende bare. Istedet for at sidde her og drikke te og spise småkager, hvad så med om du tog hende en tur op på dit værelse, og gav hende den omgang hun trænger til? Og så kan I komme ned igen når hun er bragt i orden."
Jeg kan se Kajsas tabe underkæben, så hendes læber danner et stort, spørgende O. Det her havde hun alligevel ikke regnet med. Det havde jeg ærlig talt heller ikke. Jeg tøver, situationen føles monster pinlig, men jeg føler at jeg er nødt til at tage kontrol over den.
"Det kan vel vente til vi kommer hjem? Jeg vil da ikke ulejlige jer med.."
"Sniksnak! Der går ikke noget af os fordi du tager dig lidt tid til at opdrage din kæreste. Vi har masser at give os til, og I har god tid til aftensmaden!"
"Undskyld mig!" bryder Kajsa ind, har overvundet sin umiddelbare overraskelse. "Er det faldet jer ind at jeg måske kunne have noget at skulle have sagt her?"
Mor kigger på hende, aldeles uforstyrret, men med en lidt strengere mine nu.
"Du har vist allerede fået sagt hvad du havde brug for at sige. Se nu bare at komme afsted med jer. I skal ikke genere jer for os."
Kajsa gør mine til at protestere, men jeg rejser mig op, og griber fat om hendes håndled. Situationen er allerede så pinlig at det ikke kan blive meget værre.
"Du hørte mor!" siger jeg, prøver at gøre mit tonefald strengt. "Op på værelset med dig!" Jeg begynder at trække hende afsted mod trappen. Hun stritter imod, halvhjertet, som sædvanlig.
"I kan sgu da ikke mene at vi skal.. at du skal.."
"Jo, det er præcis det vi mener."
"Det her er fandeme da for.. weird. For pinligt. I dine forældres hus?"
"Det kunne du jo have tænkt over lidt før. Du bad selv om det her, og nu får du det." Jeg trækker hårdere i hende, og hun begynder modvilligt at følge med op ad trappen, trækkende en strøm af beklagelser efter sig. Jeg får hende op på overetagen, og nærmest skubber hende ind på værelset. "God fornøjelse, Kajsa!" hører jeg mor kurre nede fra stuen, lige før jeg smækker døren i.
Kajsa har vendt sig mod mig, sender mig sit mest forargede blik.
"Hvad fanden sker der for jer? Du kan sgu da ikke mene at du vil give mig smæk her! I dine forældres hus! I dit gamle værelse. Det er simpelthen.."
"Det er hvad du selv indbød til! Kajsa, hvad fanden havde du forestillet dig? Sidder og taler til mine forældre på den måde."
"Jeg opførte mig så pænt som jeg overhovedet kan!"
"Sludder og vrøvl. Du kan opføre dig MEGET pænere end det. Mor havde ret. Jeg har forsømt dit vedligehold. Men der er tid til at rette op på det. Og vi begynder nu. Vil du selv tage dine bukser af, eller skal jeg?"
Hun ser trodsigt på mig, men jeg kan se rødmen i hendes kinder, og glimtet i hendes øjne. Det vokser på hende nu. Forventningen, ophidselsen. Trangen til at stritte imod, og blive overvundet. Hun kan heller ikke gå tilbage fra det nu.
"Mine bukser bliver siddende hvor de sidder!"
"Det er vi to om at bestemme!"
Jeg griber hende om livet, vender ubesværet bunden i vejret på hende samtidig med at jeg sætter mig på sengen, og lægger hende på tværs over mine lår. Hun har været forudseende nok til at iføre sig de frække, stramme jeans, der åbnes med en lynlås bagtil. Jeg trækker ned i den med den ene hånd, samtidig med at jeg holder hende tilbage med den anden. Begynder at skrælle bukserne ned, hun spjætter og stritter imod, men efter lidt tid får jeg dem hele vejen ned om anklerne. Indenunder har hun kun en sort g-streng, som forsvinder lokkende mellem de faste, struttende balders hvide halvkugler. Den vil ikke være i vejen for noget. Jeg lægger en hånd på hendes venstre balde, lader den forme sig efter kurven. Hun kigger trodsigt op på mig.
"Du VOVER.."
Jeg lader hende ikke tale ud, sætter bare et fast, kontant klask på balden. Hun gisper, den hvide hud tager allerede en svagt lyserød farve. Jeg lægger et nyt klask på den højre balde, så den ikke bliver misundelig.
"STOP det der!" protesterer hun.
"Næh, nej! Du ved udemærket godt hvad du har fortjent. Og nu kommer det. Lig så stille!"
Jeg begynder at klaske hende kontinuerligt, faste svidende slag. Først langsomt, så hun kan tage det ind, og lade varmen brede sig i balderne. Så gradvist hurtigere og hurtigere, så den svidende smerte kan bygge sig op fra slag til slag. Hendes protester bliver til klynken, hvin, og så højlydte demonstrative skrig. De lydelige klask som regner ned over hendes bagdel blander sig med skrigeriet, fylder rummet ud. Mon lyden når hele vejen ned i stuen, til mine forældre? Jeg prøver at skyde tanken væk. De ved jo godt hvad der foregår. Min egen håndflade svider og brænder, jeg må stoppe ind imellem for at ryste det af. Men jeg trækker endefulden ud, længe, ved at hendes skrig og protester og spjætten er en del af spillet. På det her niveau af intensitet kan jeg blive ved i rigtig lang tid. Og jeg vil gøre det. Lige indtil jeg mærker hende slappe af, og synke ned i den tilstand af tryg, hjernetom, overgiven underkastelse som hun længes efter, og som det hele handler om.
Efter et stykke tid, jeg ved ikke rigtig hvor længe, hører jeg skridt på trappen, og stopper instinktivt mine slag. Det gibber i mig da min mor åbner døren uden at banke på, med en bakke i hænderne. Kajsa drejer hovedet bagud, kigger op på mor med et forvirret, smådesperat udtryk i ansigtet. Hendes kinder er næsten lige så røde som hendes balder.
"Hej med jer. Det skrider godt fremad, kan jeg se. Jeg tænkte at I måske blev tørstige af alt det klasken og skrigeri. Så jeg ville lige komme med lidt vand til jer." Der står en flaske og to glas på bakken. Hun sætter den på mit gamle skrivebord.
"Jeg tog også min bedste hårbørste med. Hvis I nu skulle få brug for den." Hun ser på Kajsa med et drilsk smil iden hun siger det, men venter ikke på et svar. Vender bare om, går ud af værelset og lukker døren. "Held og lykke, Kajsa!" siger hun som afskedssalut.
Kajsa kigger forbløffet op på mig, med sit rødmossede ansigt indrammet af kulsort hår som hænger tjavset, uordentligt. Hun var fuldstændig mundlam mens min mor var herinde, en helt ukarakteristisk attitude for hende.
"Det her.. I.. det er simpelthen for meget!"
Jeg er faktisk enig, men prøver at holde masken så godt jeg kan. Mors hårbørste! Hvordan i alverden er hun kommet på den ide? Vi har ikke engang selv prøvet sådan noget endnu.
"Så kan du jo lære at opføre dig ordenligt overfor mine forældre. Vi tager en pause nu, og så gør vi dig helt færdig bagefter. Rejs dig op, og hent noget vand til os."
Hun rejser sig langsomt, lidt modvilligt, hendes ildrøde balder med g-strengen imellem sig kommer tæt på mit ansigt et kort øjeblik. Jeg fornemmer varmen, den skælvende, sitrende ophidselse i hende. Det tænder mig. Men vi er ikke færdige endnu. Slet ikke. Hun skænker vand i glassene til os begge, rækker det ene til mig. Drikker selv stående, den glohede bagdel trænger nok til frisk luft. Hun kigger nervøst, stjålent mod hårbørsten, igen og igen. Jeg kommenterer det ikke, kan ikke rigtig tage stilling til det. Da vi har drukket ud af glassene ser jeg strengt på hende, klapper med en hånd på mit ene lår.
"Så er det tid for runde to, søde!"
Kajsa kigger skiftevis på mig, og på hårbørsten. Den er firkantet, i massivt poleret træ, ser tung og solid ud. Mors bedste. Bedste til hvad? Jeg kan stadig ikke hitte ud af hvad jeg skal stille op med den.
"Mener du alvorligt at vi skal.." Hun skæver til hårbørsten, kan ikke fuldføre sætningen, er tydeligt nervøs.
"Hvad synes du selv?"
"Hvad mener du?"
"Jeg mener, at hvis du vil, så kan du lægge dig til rette over knæet nu, og så får du resten af din omgang med min gode gamle hånd som du kender alt til. Men så forventer jeg også sød og naturlig og ordentlig opførsel af dig resten af weekenden. Ellers kommer du i meget store problemer, og det bliver lige for øjnene af mine forældre. Så tænk dig godt om nu. Har du behov for at mærke hårbørsten, eller har du ikke?"
Hun står tøvende, ubeslutsomt, et stykke tid. Stirrer intenst på hårbørsten der ligger stille på bakken, som en tavs trussel, eller invitation. Hun er ægte nervøs ved den, det er åbenlyst. Men hun er også nysgerrig. Måske nervøs for sig selv. Hvad hun kan finde på senere i weekenden hvis hun ikke får hvad hun skal bruge nu. Og hun trænger. Den snurrende varme følelse i hendes numse smager af mere, så meget ved jeg. Hun tager langsomt hårbørsten op, vender og drejer den, mærker dens vægt, slår den prøvende ned i sin håndflade. Så går hun ganske langsomt hen foran mig, rækker mig hårbørsten, tager sit ansigt helt tæt på mit.
"Forsigtig, ikke?" hvisker hun, nøgent, sårbart, uden spil eller forstillelse. Jeg fastholder hendes blik, nikker en enkelt gang. Så lægger hun sig til rette i mit skød, flytter på sig indtil bagdelen præsenterer sig perfekt indbydende for min hånd, og hårbørsten i den.
Jeg mærker selv en gang på hårbørsten, dens glatte, brede flade som vil dække en god del af hendes numse. Dens tyngde. Ingen tvivl om at den kan svide meget voldsomt hvis den bliver brugt for hårdt. Jeg må være hundrede procent opmærksom på Kajsas reaktioner nu.
Jeg sætter et forsigtigt klask med børstens glatte flade på den fjerneste af hendes balder. Registrerer det lille sæt det giver i hende, og det minimale gisp der undslipper hende. Det var OK. Jeg sætter et tilsvarende slag på den nærmeste balde. Og så begynder jeg at smække hende kontinuerligt, rytmisk, hurtigere og hurtigere, men uden at gøre slagene for hårde, for dybe. Vil give hende en fin rød numse, men ikke blå mærker. Med hårbørsten kan jeg klaske hende lige så hurtigt og længe jeg vil, uden at skulle tage hensyn til min egen hånd. Hun kommer til live under mig igen, klynker, skriger, spjætter, spræller, mens jeg lader endefulden fortsætte og fortsætte. Så begynder hendes modstand, hendes spjætten at ebbe ud, hun lader sig falde baglæns ind i smerten, ydmygelsen og underkastelsen, skrigene bliver til tung, rytmisk stønnen, kroppen slapper af. Hun er i mål. Vi er i mål. Jeg stopper slagene, lægger hårbørsten til side. Hendes numse er farvet fuldstændig jævnt, i skrigende rød, hendes yndlingsfarve.
"Tak!" mumler hun, stadig en smule stakåndet. "Tak, min skønne dejlige kæreste! Det var.. det bedste jeg har prøvet endnu. Vi skal ud at se på hårbørster når vi kommer hjem!" Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes ene balde, skal lige til at gnubbe og kærtegne den forsigtigt, da jeg igen hører skridt udenfor døren. Mor åbner den, også denne gang uden at banke på. Kajsa drejer vantro hovedet bagud.
"Sikke et flot syn!" udbryder mor spontant ved synet af Kajsas ildrøde numse. "Den farve klæder dig bare SÅ godt Kajsa. Og dit hår har aldrig siddet bedre."
Kajsas hår hænger uordentligt ned over hendes ildrøde kinder. Men jeg må indrømme at det er et smukt syn. Mor rækker mig en tube et-eller-andet.
"Jeg tænkte at I lige skulle have denne her. Det er en Aloe Vera-creme, perfekt til varme og svidende numser. Sørg nu for at give hende en rigtig god og grundig efterbehandling, Martin. I har mindst halvanden time til der er aftensmad."
Heller ikke denne gang venter hun på et svar, trækker sig bare baglæns ud af værelset og lukker døren. Jeg er lamslået. Hvad fanden ved min mor om Aloe Vera, og røde numser, og efterbehandling? Hvad fanden ved jeg egentlig om min mor?
Kajsa kigger vantro på mig, men et lille smil spiller i hendes mundvige.
"Din mor.. hun er simpelthen for vild. Jeg har ikke noget at komme efter her. Hun vinder. Jeg skal være hendes søde og artige lille svigerdatter fra nu af og hele resten af weekenden, så hun aldrig har set noget lignende."
Hun fjerner sig fra mit skød, krøller sig sammen i den fjerne ende af sengen. Jeg rejser mig, så hun kan lægge sig udstrakt på maven. Jeg tager mit eget tøj af, trækker t-shirten og g-strengen af hende. De struttende røde balder er virkelig et flot syn. Jeg lægger nogle klatter af Aloe-Vera cremen på dem, og begynder meget forsigtigt at smøre den ud, gnubbe den ind. Hun sukker, langtrukkent, nydende, mens jeg gnider den svidende smerte ud af hendes bagdel, og erstatter den med varm, blød nydelse.
Jeg begynder at massere hende, skuldrene, ryggen, lår, lægge. Mærker hvordan hun slapper helt af under mig. Vender tilbage til numsen til sidst, kæler for den, pirrer den. Lader to fingre cirkle lige der hvor udspaltningen begynder. Mærker hendes afslappede nydelse blive til dirrende forventning. Lader fingrene glide nedefter, ind i spalten. Kilder hende. Glider længere ned, finder hendes lystne fugtighed. Begynder at bearbejde den. Mærker lystbølgerne i hendes krop. Bløde, dæmpede. Så stærkere, heftige, grådige. Hun vrider sig omkring mine fingre, som nu er langt oppe i hende. Stønner tungt, arbejder sig frem mod orgasmen, den er dump, intens. Så slapper hun af, men dirrer stadigvæk af ophidselse. Jeg lægger mig ovenpå hende, er forsigtig med ikke at få for meget vægt på hendes numse. Omslutter hendes krop med armene, tager hendes bryster i mine hænder, klemmer dem. Lægger mit hoved ved siden af hendes, kysser hende blidt på øreflippen, puster lidt i hendes øre. Jeg ved det ophidser hende.
"Kom ind i mig!" stønner hun, tungt, heftigt. "Kom ind i mig lige nu. Jeg trænger SÅ meget til at mærke dig!"
Min pik ligger stiv som en planke mellem hendes højrøde balder. Jeg tager den ind under hende, hun løfter sig en smule op, rækker ned under sig selv, og fører den ind hvor den skal være. Helt i bund, hvor hun gerne vil have den. Hun lægger sig igen fladt på madrassen, og jeg lægger mig over hende, lader hende mærke min tyngde. Hun er fuldstændig afslappet og veltilpas i situationen nu. Vrider sig forsigtigt under mig, for at få mig ud i de gode hjørner. Jeg lader hende gøre det et stykke tid, mærker hendes lyst bygge sig op. Så begynder jeg at støde i hende, forsigtigt, og så hårdere. Hun skælver, klynker, stønner, jeg kan mærke at hun kommer frem mod en ny, og voldsommere orgasme. Jeg prøver at følge hendes bevægelser, tager hende fremad indtil hun stønner hektisk, abrupt, og hele hendes krop skælver voldsomt under mig.
"Kommer du med?" stønner hun, kan næsten ikke få forståelige ord frem.
"På tre!" hvisker jeg, det kilder voldsomt ude i spidsen af pikken nu.
"Okay. En. To. Tre!" Jeg støder hårdt op i hende, orgasmen brister i mig, en intenst kildende fornemmelse hele vejen ned gennem pikken og ud i kroppen. Men det er ingenting mod den orgasme der går igennem hende da hun mærker mig sprøjte i hende. Et jordskælv, en eksplosion, et langtrukkent jamrende skrig der flænser gennem hele huset. Så klasker vi sammen, stakåndede, dybt tilfredsstillede begge to. Jeg ruller af hende, i flere minutter ligger vi bare tavst ved siden af hinanden, har ikke behov for at sige mere, tilfredsstillelsen og velværet er komplet. Så hører vi pludselig min mors stemme fra bunden af trappen.
"Der er mad om fem minutter hvis I er klar!"
Erotiske noveller skrevet af Anonym