Alma gik ofte tur i skoven. denne sommerdag var ekstra varm og hun havde derfor valgt at tage en let sommerkjole på. hun havde undladt undertøj. det var lige meget, hun mødte jo sjældent andet en råbende moutainbikere, der drønede forbi hende.
Alma var lettet. for et år siden, var hun blevet skilt fra en mand, der tydeligvis ikke interesserede sig for kvinder. I mange år havde de bare boet sammen som venner, men Alma kunne ikke mere. hun trængte til lidenskab og passion. Ikke nødvendigvis med en ny mand. Det ville tiden vise.
Hun standsede ved en lysning. Her var der et gammelt træ, hvor grenene hængte lavt. Det var et sted, hun kendte godt. Hun sad ned med ryggen støttet af stammen og spredte benene let. Solen varmete hendes køn og hun lukkede øjnene. Mærkede varmen.
Pludselig hørte hun en lyd. en gren, der knækker. Hun åbnede øjnene og fik øje sin unge nabo Søren. De kendte hinanden rimelig godt. Søren var bror til hendes søster mand. De havde aldrig været nære, men mange års familiesammenkomster, havde dog gjort at de
kendte hinanden rimelig godt. For nogle år siden kom søren alvorligt til skade i en arbejdsullykke. Det resulterede i at han blev lam fra brystet og ned. Derfor sad han I kørestol. Alligevel udstrålede han en enorm selvsikkerhed og ro. Søren var ivrig jæger og havde en jagthundekennel. I dag havde han en stor ruhåret hønsehund med i skoven. Hun kunne ikke huske, hvad den hed. men vidste at søren ofte havde den ude ved andre kenneler for at lade den bedække tæver i løbetid. Hun kunne ikke undgå at smile lidt. Tanken slog hende. Den store hanhund løb glad rundt og snusede i græsset. Pludselig stoppede den op. dens hoved drejede sig fra side til side, mens den nøjsede lugten i luften. Søren rullede hen til Alma. "Hej Alma," sagde han med sin rolige stemme. "Hvad har du gang i? Er du ved at tagesolbad?"
Hej Søren," svarede hun, og mærkede en varme stige op i kinderne, som ikke kun kom fra solen. "Det kan du sige." Hun forsøgte at holde stemmen afslappet. Hans øjne føltes som vægt på hendes bare hud. "Jeg nød bare stilheden og varmen. Indtil du ankom med din firbenede ven." Hun tilføjede et grin for at bryde den spænding, der pludselig hang mellem dem. "Hvad med dig, jager du efter vildt eller bare frisk luft?"
Hunden, Balder , havde nu fundet kilden til den interessante lugt og begyndte at nærme sig Alma, med snuden peget direkte mod hendes skød.
Sørens øjne fulgte hunden, men hans ansigt udtrykte ingen overraskelse. Tværtimod var der en næsten umærkelig glød i hans blik. "Balder har en utroligt god lugtesans," sagde han lavt. "Især når det kommer til... interessant duft." Ordene hang i luften mellem dem, ladet med en betydning, som Alma ikke kunne overse.
Balder nåede frem til hende og begyndte forsigtigt at snuse op ad hendes inderside af benene. Hans næse var varm og våd, og hvert pust sendte små vibrationer gennem hendes hud. Alma mærkede, hvordan hendes puls hurtigede, og det blev sværere at trække vejret roligt.
"Normalt er han meget fokuseret på jagt," fortsatte Søren, "Men nogle gange vælger han at undersøge andre ting. Ting, der fanger hans interesse på en... mere personlig måde."
Pludselig stak Balder hovedet op under kjolen. "nej Balder" sagde søren bestemt. Hunden lystrede med det samme og løftede hovedet. Hundens hoved løftede kjolen, så Søren fik et kort glimt at hendes fisse.
"Undskyld," sagde Søren, men i hans øjne så Alma et glimt af noget, der lignede beundring. "Han er normalt så velopdragen."
"det er fint " sagde Alma " jeg vil gerne snakke med ham. og han må gerne snuse"
Sørens mund bøjede sig til et lille smil. "Er du sikker på det? Balder kan være... meget grundig." Han så på hende med et intenst blik, som om han vurderede hendes reaktion.
Han vendte sig mod hunden. "Balder, fri," sagde han med en rolig, men bestemt stemme.
Balder tøvede ikke. Med et snuptag stak han hovedet tilbage op under kjolen. Denne gang var hans snusing mere målrettet. Alma kunne mærke hans varme vejrtrækning direkte mod hendes mest intime område, og en bølge af spænding skyllede gennem hende. Hans tunge kom frem, og hun mærkede den våde overflade glide hen over hendes skamlæber. en gysen løb gennem hendes krop.
Hun kiggede på Søren, der fulgte hende med et intenst blik. Hans øjne var mørke af lidenskab, og hun så, hvordan hans hånd blev knap så roligt i skødet.
"du skubber ham bare væk, hvis du synes at han bliver for nærgående" sagde han med en ru stemme, der afslørede hans egen ophidselse.
Alma svarede ikke med ord. I stedet åbnede hun lidt mere op, inviterede hunden dybere ind. Det var en frigørende følelse. For første gang i mange år følte hun sig i live, vågen og pirret. Aldrig i sine vildeste fantasier havde hun forestillet sig, at hun ville opleve noget sådant - og endda med en tilskuer, der tilsyneladende nød showet lige så meget som hende. For første gang i mange år føltes det ikke forkert eller skamfuldt, men naturligt og spændende.
Balder blev mere insisterende. Hans ru tunge arbejdede nu med en metodisk rytme, og Alma mærkede, hvordan hendes køn begyndte at reagere på hundens insisterende slikken. " ej" sagde hun og skubbede let til hunden " den er vist ikke beregnet for hunde den her" sagde hun med et grin og pegede på sin fisse.
Søren lo, en dyp, rumlende lyd, der vibrerede gennem Almas brystkasse.
"Jeg tror, han vil mere end bare at snuse," fortsatte Søren og hans stemme var lav, næsten en hvisken. "Han har været hos en tæve for nylig, og han har ikke fået lov til at fuldføre... sit arbejde. Han er lidt ophidset."
Alma mærkede en blanding af frygt og spænding. Hun havde aldrig før overvejet noget sådant. Tanken var chokerende, men også utroligt spændende. Hun kiggede på Balder, der nu sad helt stille, med øjnene fastlåst på hende, og hun så den røde pik, der stak frem på maven af ham.
"det var da også synd for ham" sagde Alma
"Det er det," sagde Søren, og hans øjne flakkede mellem hende og hunden. "Han er en fremragende avlshund. Meget begavet i sit fag.
Han holdt pausen, ladet med uudtalte tilbud. "Men han er aldrig faldet for et menneske før. Faktisk har jeg aldrig set ham så fokuseret. Du må have noget helt specielt ved dig, Alma."
Hans ord var som blid påvirkning, og Alma mærkede, hvordan hendes nysgerrighed vandt over den indledende modvilje. Hvad nu hvis? Tanken var skandaløs, forbudt, men alligevel fristede den. For første gang i mange år føltes det ikke forkert eller skamfuldt, men naturligt og spændende. Hun var træt af at være den fornuftige, den forsigtige. I dag ville hun være den, der tog chancer.
"det er da nok fordi jeg ikke har undertøj på" sagde Alma og gav efter for et smil
Søren smilede tilbage. "Det er bestemt en del af forklaringen," sagde han. "Men jeg tror, der er mere. Hunden har instinkter, Alma. Ren, ufiltreret intuition. De kan mærke lyst, åbenhed... og jeg tror, han mærker det hos dig."
Han kiggede på hende med et intenst blik, som om han så direkte ind i hendes sjæl. "Har du nogensinde tænkt over... at prøve noget helt andet? Noget, der bryder med alle regler?"
Hendes puls bankede mod hendes hals. Hun kunne mærke en vådhed sprede sig, der intet havde at gøre med hundens spyt. "nej" sagde hun og stemmen var knap en hvisken.
"Balder ved præcis, hvad han laver," fortsatte Søren, hans stemme blev dybere, mere hypnotisk. "Han er erfaren. Tålmodig. Og han kan give en glæde, som et menneske sjældent kan matche."
Alma så på Søren, og så ned på Balder, der stadig sad og ventede. Hendes indre kamp var tydelig at aflæse på hendes ansigt. Men da hun mødte Sørens blik igen, vidste hun, hvad hun ville. Hun ville give slip. Give efter for nysgerrigheden. For spændingen.
Hun rakte en hånd frem, lod sine fingre strejfe Balders pels. Han reagerede med et sagte knurren, ikke af vrede, men af anspændt forventning. Alma mærkede en magt over hende, hun ikke havde følt i årevis. Hun var ikke et passivt offer for omstændighederne; hun var den, der traf valget.
"Jeg ved ikke, hvad det er, du foreslår, Søren," sagde hun, og hendes stemme var mere stabil nu, "men jeg er åben for at finde ud af det."
Søren smilede, og det var ikke bare et smil af velvilje, men af gensidig forståelse. Han rullede tættere på hende. "Præcis det," sagde han lavt. "Åbenhed. Det er alt, hvad Balder har brug for.".
Alma nikkede eftertænksomt.. så åbnede hun sine ben helt så Søren frit kunne kigge op under kjolen. "hvorfor ikke" hviskede hun.
Det var som om et løfte blev brudt mellem dem. Søren bevægede sig ikke, men hans øjne var låst fast på hende, og han var en del af øjeblikket, ligeså meget som hun selv. "Han er din nu, Alma," sagde han. "Lad ham vise dig."
Balder behøvede ingen opfordring anden gang. Med et spring var han hen ved hendes side, hans tunge fandt med det samme vej tilbage til hendes varme, åbne kød. Denne gang var hans bevægelser mere målrettede, mere insisterende. Hans tunge dykkede dybere, og Alma mærkede, hvordan en bølge af ren nydelse skyllede gennem hende. Hun lænede sig tilbage mod træstammen, lukkede øjnene og gav slip.
"Du skal bare mærke," lød Sørens stemme, der nu lød meget tæt på. "Lad ham tage styringen. Han ved, hvad han laver."
Den ru tunge gled over kønslæberne. Hun mærkede hvordan tungen træk dem med sig. Hun stødte bagdelen lidt længere frem, så hundens tunge også kunne nå hendes bagerste hul.
"Han kan smage din lyst, Alma," hviskede Søren. "Det driver ham vanvid. Han vil have dig. Hele dig."
Hans ord var som brændstof på ilden. Alma mærkede, hvordan hendes krop spændtes, og en bølge af varme bredte sig fra maven og ud i fingrene og tæerne. Hun gispede efter vejret, da hundens tunge fandt hendes klitoris og begyndte at arbejde med en vedholdende, ekspertmæssig rytme. Den hårde gentagelse af hundens tunge over hendes fisse var overvældende.
"Han vil gerne have dig til at komme for ham, Alma," sagde Søren, hans stemme ru af ophidselse. "Lad ham høre det. Lad ham mærke det."
Og så kom det. En bølge af orgastisk intensitet, der rullede gennem hendes krop som et tordenbrag. Hun skreg, et lydløst skrig, mens hendes krop rystede i ufrivillige sammentrækninger. Hun kunne mærke, hvordan Balders tunge fortsatte sit arbejde, som om den ville hive hver eneste dråbe nydelse ud af hende.
Efter et øjeblik faldt hun sammen mod træet, rystende og udmattet. Balder løftede hovedet, hans snude var dækket af hendes safter, og han så på hende med et tilfreds, næsten stolt udtryk.
"Første omgang er overstået," sagde Søren med et lavt grin. "Men jeg tror ikke, Balder er færdig med dig endnu."
Alma kiggede ned på hunden, og så så hun den igen. Den lyserøde spids, der stak ud af hylsteret.
"det kan man da ikke" sagde hun stønnende til Søren.
"det kan man sagtens" sagde Søren. "og Balder har prøvet det mange gange før" fortsatte han.
Alma kiggede fra hunden til Søren og tilbage igen. Hendes puls var stadig høj, og en blanding af chok og uudgrundelig spænding voksende i hende. Dette var en grænse, hun aldrig havde overvejet at krydse. At stille sig til rådighed for et dyr på den mest fundamentale måde. Det var forbudt, det var skørt, og alligevel...
"Balder er ikke bare et dyr, Alma," sagde Søren, som om han læste hendes tanker. "Han er en intelligent, følsom væsen. Og han elsker det, han laver. Se på ham."
Balder sad nu helt stille, hans krop spændt som en bue. Hans øjne var fastlåst på hende, ikke længere bare nysgerrige, men dybt, dybt begærlige. Hun kunne se et par dråber , der hang fra hans pik, en tegn på en vildskab, der ventede på at blive sluppet løs.
"hvad skal jeg gøre" spurgte hun åndeløst.
Søren lo lavmælt. " ja der er jo en grund til at der er en stilling, der hedder doggytyle"
Alma smilede, et nervøst, anspændt smil. "det er jo fordi... hunde..." hun begyndte, men kunne ikke fuldføre sætningen. Tanken var alt for absurd, alt for pirrende.
"Præcis," sagde Søren. "Naturen ved, hvad den laver. Kom, gå på alle fire. Vend ryggen til ham."
Hun tøvede et kort øjeblik, hendes fornuft kæmpede en sidste, desperat kamp. Men hendes krop skreg på mere. Hun ville fyldes. Med rystende hænder og knæ flyttede hun sig, vendte sig om og satte sig på alle fire foran træet, med sin bare bagpart vendt mod hund og mand.
Hun føltes sårbar, fuldstændig udsat. Vinden kildede hende mellem benene, og hun kunne høre sit eget hjerte hamre. Hun ventede.
"træk kjolen op over dein bagdel, så han kan komme til" sagde søren roligt
Hun gjorde som han sagde.
Balder var ikke langsom. Hun mærkede hans vægt mod hendes lår, da han hoppede op. Hans poter fandt vej til hofterne, og hun mærkede den varme, spidse hundepik mod sine inderlår. spermen løb allerede ud af den, og hun mærkede tydeligt den krildrende fornnemmelse der løb ned over hendes opsvulmede fisse. Han søgte med et par hurtige stød, og ramte hendes bagerste hul, hvorefter han trak sig tilbage og igen forsøgte.
"rolig nu, Balder" sagde Søren og rullede hen til hende. med den ene hånd guidede han hundens pik ind i hendes varme, glatte fisse. Hun udstødte et gisp da pikken trængte ind i hende. Det var ikke som en mands pik. Den var varmere, og den føltes anerledes inde i hende. Mens Balder begyndte at støde hurtigt og rytmisk, forandrede den sig. Den blev større, svulmede op inde i hende, fyldte hende helt ud.
Åh, gud. Det var overvældende. Den vilde, ubestridelige energi. Hvert stød var dybt og næsten smertefuldt intenst. Hun kunne mærke, hvordan hans krop arbejdede mod hendes, hvordan hans åndedræt kom i korte, hæse pust ved hendes øre.
Han stødte så hård og hurtigt at de svimlede for hendes øjne.
"vil du have knuden" spurgte søren hektisk " for hvis ikke, skal du nok sige det nu" " for den kommer ind, og den kommer ikke ud, før den er faldet sammen"
Hun var ikke i stand til at danne et sammenhængende svar. Et støn var det eneste, der slap ud. Hendes krop tog over, og hendes krop skreg ja. Hun skubbede ryggen, tog imod, åbnede sig endnu mere.
Det var alt det svar, Balder behøvede. Han stødte og stødte i voldsomt hurtige bevægelser. Pludselig mærkede hun noget større presse mod indgangen. Inden hun nåede at reagere, var det som om verden forsvandt omkring hende. Hun blev fyldt ud til bristepunktet da den store hanhun, hamrede knuden indenfor i hendes ømme fisse. Hun skreg, ikke af smerte, men af en ren, intens ekstase, der fik hendes krop til at ryste i voldsomme kramper.
Balder gik i stå. Hans krop spændtes, og hun mærkede en varme, der skyllede ind i hende, bølge efter bølge, mens han tømte sig dybt inde i hende.
Hun lå der med bagdelen i vejret og Balder hængende ind over sig. Hun mærkede den tydelige pulseren af den store hundepik, der blev ved og ved at komme dybt oppe i hende.
"du er nødt til at ligge stille nu" sagde søren "han rykker dig i stykker, hvis han trækker sig ud nu"
hun gjorde som han sagde. blev bare liggende med kinden i græsset og nød fornemmelsen.
***
Hundens pust var varmt mod hendes nakke. Hun mærkede hans vægt, ikke som en byrde, men som et anker i et ocean af sansekaos. Tiden strakte sig, hver sekund var en evighed af fyldt varme. En ro lagde sig over hende, en dyb, dybmæssig træthed blandet med en velvære, hun aldrig før havde kendt.
"det tager et par minutter" sagde Sørens stemme blidt, lige ved siden af hende. "Hans krop skal nå at falde til ro."
Hun kunne høre ham rulle fremad, høre suset fra hans kørestolsdæk i det høje græs. Hun var overladt til ham, til hund og mand.
"Det er smukt at se," fortsatte Søren, hans stemme var lav. "Måden I to hænger sammen på. Som om I var skabt til det."
Alma lukkede øjnene og lod ordene vaske over hende. Skabt til det. Efter nogle minutter begyndte Balder at blive urolig. Hans krop begyndte at gynge let, og han løftede den ene bagpote. Han trak sig forsigtigt tilbage, og Alma mærkede knuden glide ud af hende med et saftigt sug.
Et øjebliks tomhed fulgte, før en strøm af varm væde løb ned ad hendes inderlår. Balder gik et par skridt væk, gik sig en tur og begyndte at slikke sig selv. Hans arbejde var færdigt.
Alma blev liggende på alle fire, udmattet og dækket af hans og hendes safter.
"det var vildt" sagde hun stemmen var dæmpet og lidt hæs.
Søren rullede hen til siden af hende. "Det var det," sagde han, og der var dyb respekt i hans stemme. "Men du var ikke bange. Du gav slip. Det er sjældent, Alma. Meget sjældent."
Hun vendte hovedet og kiggede op på ham. Hans ansigt var roligt, hans øjne klare. Hun rødmede. "det var ikke lige det jeg havde regnet med, da jeg begyndte min gåtur" indrømmede hun.
"Jeg tvivler på, nogen kunne have regnet med det," sagde Søren med et lille smil. "Men skoven er fuld af overraskelser." Han bøjede sig frem, og med en fold af et stykke stof, han havde i en lomme på hans kørestol, tørrede han forsigtigt hendes inderlår. Hans berøring var blid, omsorgsfuld. Ikke seksuel. Ligesom et plejende, venneligt blik. Alma kiggede på ham. For første gang så hun ham ikke som sin søsters svoger, men som en mand.
"Har du... har du gjort det her før?" spurgte hun tøvende.
"Set det? Ja. Hjulpet til? Ja," sagde han ærligt. "Naturen følger sin eget kurs. Nogle gange har den bare brug for et lille skub i den rigtige retning. Det handler om tillid. Mellem dyret og den, der modtager."
Han stoppede med at tørre hende, men lod hånden hvile på hendes lår. Hans hud var varm. "Balder valgte dig, Alma. Det er ikke noget, jeg kan tvinge. Han mærkede noget i dig. En åbenhed, et savn, måske. Noget, der matchede hans eget instinkt"
Hun lænede sig lidt ind mod hans hånd. "Jeg har savnet... Noget. Jeg ved ikke hvad. Men det her... Det føltes... rigtigt."
Han løftede hånden op og strøg hende blidt kinden. "Det er, fordi det var rigtigt," sagde han stille. "Der er ingen skam i at finde glæde, hvor man kan. Især ikke, når det er ærligt."
Alma sad langsomt op, trak kjolen ned over sine ben. Hun føltes tom, men på en god måde. Renset. Balder kom hen til hende, lagde hovedet i hendes skød og kiggede op på hende med store, trofaste øjne. Alma kløed ham bag ørerne.
"Han er ikke bare din jagthund, er han?" spurgte hun Søren.
" nej, han er min makker. vi hjælper tæver med at få hvad de trænger til"
Hans ord hang i luften. "tæver" gentog hun stille.
Han smilede et hemmelighedsfuldt smil. "Nogle gange er det ikke kun hundehunde. Nogle gange er det... kvinder, der ved, hvad de vil have. Kvinder, der er trætte af mænd og deres komplekser. Kvinder, der søger noget... rent. Ufiltreret."
Hun kiggede på ham, på manden i kørestolen, der åbnede en dør til en verden, hun aldrig havde anet eksisterede. En verden af accept, instinkt og en slags glæde, der var så grundlæggende, at den næsten var skræmmende. "Er der flere som mig?" spurgte hun næsten hviskende.
"Et par stykker," sagde Søren. "Det er et lille, diskret fællesskab. Vi mødes ikke på den måde. Det handler om dyrene og deres behov. Og kvindernes. Men ja. Du er ikke alene."
Hun tænkte på sit ægteskab, på årene med følelsesmæssig tomhed.
" jeg tror at jeg gerne vil prøve igen en anden gang.... Har Balder nogensinde taget en tæve i røven?" spurgte hun og mærkede hvordan kinderne igen blev varme.
Søren lo, et varmt, forstående grin. "Det har han. Men det kræver noget helt andet. En anden forberedelse. En anden tillid. Det er ikke noget, man bare kaster sig ud i." Hans øjne blev alvorlige. "Men for nogen er det den ultimative form for overgivelse."
Hun rystede på hovedet, ikke som et nej, men som et tegn på vantro over for, hvor samtalen var havnet. Over for, hvor hun var havnet. "Det er så meget at tage ind," sagde hun lavt.
"Tag det i dit eget tempo," sagde Søren blidt.
Han tilbød hende en flaske vand fra sin taske på kørestolen. Hun tog et par store slurke, og det kølende væske føltes som en velkomst tilbage til den virkelige verden. En virkelighed, der pludselig så helt anderledes ud.
"Vi må hellere komme hjemad" sagde Søren " jeg har på fornemmelsen at vi snart ses " igen grinede han
Alma nikkede, stadig lidt forpustet. Hun gav Balder et sidste klap på nakken og rejste sig op. hendes ben føltes usikre, men jorden under fødderne føltes fast og ægte.
Sammen gik de tilbage gennem skoven, Søren rullede stille ved siden af hende, og Balder løb foran dem. Ingen sagde noget. Behøvede ikke. Stilheden var ikke akavet, men fyldt med en fælles, utrolig hemmelighed.
Da de nåede til skovbrynet, hvor stierne delte sig, stoppede Søren. "vi drejer af her" sagde han.
Alma stod et øjeblik og så på ham. På manden, hun havde kendt i årevis som sin svogers bror, men som nu var en fuldkommen fremmed. Og alligevel følte hun en forbindelse til ham, der var dybere end noget, hun havde oplevet før. "Tak, Søren," sagde hun og mente det.
Han smilede.
"vi ses" sagde han og drejede sin kørestol ned ad stien.
Alma gik den modsatte vej. Hun mærkede en blid strøm af undens klistrede sperm ned ad indersiden af sine lår. Det var et fysisk bevis på oplevelsen. Hun gik ikke lige hjem. Hun fortsatte en omvej gennem landskabet, lod eftermiddagssolen bade hendes ansigt, mærkede vinden i sit hår. Hun føltes anderledes. Lettere. Som om et tungt slør var blevet løftet fra hendes sind.
Hendes hus føltes tom, da hun lukkede døren. Men det var ikke en ulykkelig tomhed. Det var et rum fyldt med muligheder. Hun gik direkte ind på badeværelset, tog kjolen af og trådte ind under bruseren. Vandet var varmt, og mens hun vaskede sig, lukkede hun øjnene. Hun så lyset trænge gennem trækronerne, hun kunne mærke Balders varme krop mod sin, høre Sørens rolige stemme.
Det havde været en god tur i skoven. Hun var sikker på at hun gerne ville møde Balder igen.
Erotiske noveller skrevet af Trilleren94