Det har været de længste måneder i mands minde. Julen, nytåret og de endeløse familieforpligtelser har holdt os adskilt. Jeg har passet mit job som socialrådgiver, smilet til borgerne og ladet som om, alt var normalt, men indeni har jeg hungret. Min krop har skreget efter din berøring, din tyngde og din kontrol. Hver gang min telefon har vibreret, har jeg håbet, det var dig. Og nu er vi her endelig.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Vallø Slot. Det er en kold, klar aften, og slottets røde mure tårner sig op mod den mørke himmel. Jeg når knap nok at stige ud af taxien, før du står der. Du siger ikke hej. Du griber mig bare om nakken, trækker mig ind til dig og kysser mig hårdt og krævende. Det er ikke et kys af romantik, men af ejerskab. Du tjekker, om jeg stadig smager af din.
“Jeg har savnet dig, min pige,” knurrer du mod mine læber, men dine øjne er mørke og seriøse. “Men nu skal du mindes om, hvem der bestemmer farten.”
Vi begynder at gå ind i slotsparken. Gruset knaser under vores støvler. Der er enkelte andre mennesker – en hundelufter langt nede ad stien, et kærestepar på en bænk – men du er ligeglad. Du går et halvt skridt bag mig. Din hånd hviler tungt i min nakke, fingrene flettet ind i mit hår tæt ved hovedbunden. Det ser måske kærligt ud på afstand, men grebet er fast. Du styrer mig. Hvis jeg går for hurtigt, strammer du grebet. Hvis jeg tøver, skubber du mig fremad.
Vi går langs voldgraven, hvor det mørke vand spejler de nøgne træer. Stilheden er intens, kun brudt af vores åndedræt og lyden af mine hæle.
Pludselig strammer du grebet markant. “Stop.”
Jeg standser øjeblikkeligt.
“Frys,” kommanderer du lavmælt. “Ikke en muskel.”
Jeg bliver stående, som jeg landede. Det ene ben er lidt foran det andet, som i et fastfrosset skridt. Min krop spænder op. Jeg ved, hvad legen går ud, og min puls stiger. Jeg er din dukke.
Du slipper min nakke og går langsomt rundt om mig. Du mønstrer mig oppefra og ned, som om jeg er en statue, du overvejer at købe – eller kassere.
“Dine ben,” siger du kritisk. “De står for samlet.”
Du sparker let til indersiden af min støvle. “Spred dem.”
Jeg flytter foden.
“Mere,” befaler du.
Jeg står nu bredstående midt på stien i den pæne park. Det føles vulgært og udstillet.
“Bøj dig forover. Hænderne på knæene. Og kig væk. Du ser ikke på nogen, medmindre jeg siger det.”
Jeg adlyder. Jeg bukker mig forover, lægger hænderne på lårene og stirrer ud i mørket mod voldgraven. Min bagdel er skudt i vejret, direkte mod dig. Kulden bider i mine kinder, men varmen stiger nedefra.
Jeg hører lyden af din lynlås. Så mærker jeg din hånd. Du løfter min frakke op, og derefter min kjole, så den ligger oppe på min lænd. Den kolde aftenluft rammer mine nøgne lår og min baller – jeg har, som altid efter din ordre, ingen trusser på.
“Sådan,” hvisker du tilfreds. “En smuk udsigt til slottet.”
Du stiller dig helt tæt bag mig. Jeg kan mærke varmen fra din krop, men du trænger ikke ind i mig. I stedet lader du dine fingre glide ned gennem min revne, leger med mine kønslæber, åbner mig op, så den kolde luft trænger helt ind.
“Skat...” gisper jeg. “Der kan komme nogen.”
“Og hvad så?” svarer du køligt, mens en finger glider ind i mig. “Så må de se, hvordan du ser ud, når du kender din plads.”
Du øger tempoet med fingrene. Jeg skal kæmpe for at stå stille, for at ´fryse´ i stillingen, mens du sender stød af lyst gennem mig.
Pludselig hører jeg det. Skridt i gruset. Og stemmer.
Det er ikke langt væk. To personer, der taler sammen, nærmer sig rundt om svinget. Panikken griber mig. Jeg vil rette mig op, trække kjolen ned, gemme mig.
“Bliv stående,” hvæser du ind i mit øre. Dit greb om min hofte strammer til. “Du rører dig ikke ud af flækken.”
Skridtene kommer tættere på. Jeg kan høre, det er et ældre ægtepar. De er måske tyve meter væk. Ti meter. Jeg står med bar røv, foroverbøjet, med din hånd mellem mine ben. Mit hjerte hamrer så hårdt, at jeg tror, jeg besvimer. Det er den ultimative risiko.
Du bliver ved. Du nyder min frygt, nyder at tvinge mig til at blive i det ubehagelige. Lige indtil det øjeblik, hvor de er så tæt på, at de vil kunne se alt i detaljer.
Lige der, i sidste sekund, trækker du hånden til dig. Du lader min kjole falde ned og dække mig, og med en glidende bevægelse træder du ind foran mig. Du stiller dig med ryggen til mig, bred og beskyttende, og skærmer mig fuldstændig fra de fremmede.
Du tager din telefon frem og lader som om, du tager et billede af slottet, mens du roligt nikker til parret, der går forbi få meter fra os.
“God aften,” siger du med din dybe, rolige stemme.
“Godaften,” svarer manden og går videre uden at ænse, at kvinden bag dig står rystende, forpustet og med en drivvåd fisse.
Du venter, til de er forsvundet ind i mørket. Så vender du dig om mod mig. Jeg puster ud, lettelsen skyller ind over mig som en bølge. Du reddede mig. Du kørte mig helt ud til kanten, men du lod mig ikke falde.
“Se,” siger du og tager min hage i din hånd, tvinger mig til at se dig i øjnene. “Jeg har styr på det. Du skal bare give slip.”
Jeg læner mig ind mod dig, begraver ansigtet i din jakke og mærker trygheden. Jeg har ikke set dig i måneder, men på ti minutter har du mindet mig om præcis, hvem jeg er, og hvem du er.
“Kom,” siger du og lægger armen om mig, denne gang beskyttende. “Lad os gå dybere ind i parken. Jeg er ikke færdig med dig endnu.”
Vi forlader grusstien og bevæger os ind i det tætte mørke under de gamle træer. Herinde er måneskinnet kun svage striber, der kæmper sig gennem de nøgne grene. Jorden er blød og fugtig under støvlerne, og duften af muld og vinterkulde er intens.
Du fører mig med sikker hånd, men siger ikke et ord. Jeg kan ikke se meget, kun dine skuldres silhuet foran mig, og jeg snubler næsten over en rod. Du griber mig med det samme – ikke for at trøste, men for at korrigere.
“Løft fødderne,” kommanderer du lavt.
Vi standser ved et enormt, gammelt egetræ, der står lidt for sig selv. Stammen er bred og furet. Du vender dig om og presser mig op ad den ru bark. Jeg gispede, da kulden fra træet trænger igennem min frakke, men du giver mig ikke tid til at vænne mig til det.
“Armene op,” siger du.
Jeg løfter armene over hovedet. Du tager dine læderhandsker af og finder et tørklæde frem fra din lomme – eller er det mit eget? I mørket kan jeg ikke se det. Du binder mine håndled sammen og fæstner dem til en lavtsiddende gren over mit hoved. Jeg er strukket ud, forsvarsløs, med ryggen mod træet og fronten mod dig.
“Nu tager vi synet fra dig,” hvisker du og trækker min hue ned over mine øjne, så jeg intet kan se.
Nu er jeg kun lyd og følelse. Jeg hører vinden i toppene, en ugle der tuder langt væk, og lyden af dit åndedræt tæt på.
Du åbner min frakke. Kulden rammer min brystkasse som et piskeslag, og mine vorter bliver øjeblikkeligt stive og ømme. Du lader dine varme, bare hænder glide op over min mave, op under min bluse og griber fat om mine bryster. Kontrasten mellem den frysende luft og dine varme hænder får mig til at stønne højt.
“Shhh,” hvisker du tæt ved mit øre. “Skoven lytter. Vil du have, at nogen finder os sådan her?”
Truslen om opdagelse er der stadig. Tanken om en vildfaren hundelufter, der lyser på os med en lygte, får adrenalinen til at pumpe.
Du går ned på knæ foran mig. Jeg mærker dine hænder skille mine lår ad. Du løfter mit ene ben op og lægger det over din skulder. Jeg er vidt åben.
“Du er så våd,” konstaterer du, da dine fingre finder mig igen. “Selv i denne kulde.”
Du slikker mig. Lange, varme strøg med tungen, der står i skarp kontrast til den iskolde vind. Jeg vrider mig op ad træstammen, barken kradser min ryg gennem tøjet, men jeg er ligeglad. Nydelsen og kulden smelter sammen til en feberlignende tilstand. Jeg bider mig i læben for ikke at skrige ud i natten.
Pludselig rejser du dig. Jeg mærker dig famle ved dit bælte. Lyden af metallet, der klirrer.
“Jeg har ventet på det her siden jul,” knurrer du.
Du løfter mig op. Jeg griber instinktivt fast om din nakke med mine bundne arme, og du presser mig ind mod træstammen, så jeg hænger der. Og så trænger du ind i mig. Hårdt, dybt og uden varsel.
Det er voldsomt og primal. Vi er pakket ind i vintertøj, men lige der, hvor vi er forenet, er der ild. Du støder ind i mig med tunge, rytmiske bevægelser, og for hvert stød presses jeg hårdere ind mod den ru bark.
“Hvem er du?” spørger du stakåndet mellem stødene.
“Jeg er din!” hiver jeg efter vejret. “Jeg er din dukke... din tøs!”
“Du er mit Pindsvins legetøj,” retter du mig og bider mig i halsen, netop der hvor pulsen hamrer.
Skovbunden er glat, og du må kæmpe for fodfæstet, hvilket kun gør det mere intenst. Det er beskidt, det er koldt, og det er fuldstændig perfekt.
Da du nærmer dig klimaks, strammer du grebet om mine baller, så dine fingre borer sig ind i kødet.
“Vær stille,” kommanderer du, selvom du selv stønner dybt. “Jeg kommer nu.”
Du tømmer dig i mig med kraftige ryk, mens jeg kramper om dig, hængende i grenen som et slagtet dyr, fuldstændig overgivet til din lyst.
Du bliver stående lidt, holder mig oppe, mens vores åndedræt danner hvide skyer i mørket. Langsomt sænker du mig ned, indtil mine fødder rører jorden igen. Mine ben ryster så meget, at jeg knap kan stå.
Du løsner tørklædet fra grenen og mine håndled, trækker huen op fra mine øjne og lukker min frakke omhyggeligt. Du knapper hver en knap, retter på min krave og børster barkstykker af min ryg.
“Sådan,” siger du blidt og kysser mig på panden. Øjeblikket af vildskab er forbi, og nu er du beskytteren igen. “Nu kører vi til hotellet og får varmen.”
Jeg læner mig op ad dig, mens vi går tilbage mod stien. Mørket føles ikke længere truende. Det føles som vores hemmelighed.
Vi går tilbage mod bilen i tavshed. Skovbunden slipper sit greb i mine støvler, og vi rammer grusstien igen. Jeg ryster en smule, dels af kulden, der har sat sig i knoglerne, dels af efterdønningerne fra orgasmen op ad træet.
Da vi sætter os ind i bilen, tænder du motoren, og varmen fra blæseren rammer os som en mur. Duften af sex, fugtig jord og vinterkulde fylder kabinen. Jeg læner hovedet tilbage og kigger på dig. Jeg ved, at du egentlig burde køre mod motorvejen, mod din forstad, dit hus og din kone.
Men du drejer rattet den modsatte vej.
“Vi er ikke færdige,” siger du roligt, mens din hånd finder mit lår og klemmer det fast. “Jeg skal ikke hjem endnu. Jeg har stjålet natten.”
Mit hjerte slår et ekstra slag. Det er den ultimative gave – at du risikerer freden derhjemme for at være sammen med mig.
Vi kører til et diskret hotel, ikke langt derfra. Det er et sted med diskretion og tykke tæpper, hvor ingen stiller spørgsmål. Du beder mig blive i bilen, mens du går ind og tjekker ind. Jeg ser dig gennem ruden; høj, bredskuldret, autoritær. Du betaler kontant, naturligvis. Ingen spor på fælleskontoen.
Da du kommer tilbage, rækker du mig nøglekortet uden et ord. Vi tager elevatoren op. Du står bag mig, ser mit spejlbillede i metalvæggene, mens du retter på min krave, der stadig sidder lidt skævt efter skoven.
På værelset er der ingen tid til at smide sig på sengen.
“Ud på badeværelset,” kommanderer du. “Smid tøjet. Det er beskidt.”
Jeg adlyder. Støvlerne er mudrede, min frakke dufter af mos. Jeg skræller lagene af mig, indtil jeg står nøgen på de kolde fliser. Du bliver stående i døråbningen, fuldt påklædt, og betragter mig.
“Gå ind under bruseren,” siger du.
Jeg tænder for vandet. Det varme vand er en velsignelse mod min kolde hud. Jeg ser mudder og barnåle skylle af mig og forsvinde i afløbet. Du træder derud, stadig med sko på, og rækker mig sæben.
“Vask dig grundigt. Vask skoven af dig. Jeg vil have min pæne socialrådgiver tilbage nu.”
Du rører mig ikke. Du nyder bare synet af mig, der skrubber mig ren for dig, mens dampen fylder rummet. Det er en anden slags intimitet – praktisk, men stadig fuld af din dominans. Da jeg er færdig, rækker du mig et stort håndklæde.
“Gør dig lækker,” siger du og tjekker hurtigt din telefon, der ligger på vasken. En besked hjemmefra? Du ignorerer den. “Læg makeuppen igen. Sæt håret op. Tag den sorte kjole på, du havde med i tasken. Men ingen trusser. Vi skal ud at spise.”
Du smider bilnøglen på skrivebordet med et klirrende bump.
“Bilen bliver stående her,” konstaterer du tørt. “Jeg vil have rødvin til maden. Og når vi skal hjem i nat, gider jeg ikke koncentrere mig om trafikken. Jeg vil have mine hænder frie til dig på bagsædet af en taxi.”
Forvandlingen tager en halv time. Da jeg træder ud fra badeværelset, er skovtrolden væk. Tilbage står en elegant kvinde i en tætsiddende kjole og høje hæle. Men under stoffet er jeg stadig din. Min fisse er renvasket, men den husker stadig din pik.
Vi tager en taxi og finder en restaurant i byen med dæmpet belysning og hvide duge. Da vi træder ind, lægger du en besiddende hånd på min lænd. Du fører mig gennem lokalet med en selvfølgelighed, som om vi var et ægtepar på date. Men jeg mærker din årvågenhed. Du scanner rummet. Er der nogen, du kender? Risikoen hænger i luften som en elektrisk ladning.
Tjeneren viser os hen til et bord i hjørnet og rækker os menukortene.
Vi sidder lidt i stilhed og studerer retterne. Her giver du mig plads. Du ved, at jeg nyder god mad, og selvom du styrer min krop, respekterer du min smag. Det er en fin balance.
“Jeg tror, jeg tager kyllingebrystet,” siger jeg og ser op på dig.
Du nikker godkendende over kanten af dit kort. “Godt valg. Jeg napper det samme. Og vi skal have en flaske vin til.”
Da tjeneren kommer, afgiver jeg selv min bestilling med et smil. Jeg agerer den selvstændige, voksne kvinde. Det er en rolle, jeg mestrer til perfektion i min hverdag, og du nyder at se mig spille den, velvidende at det kun er en facade, når jeg er sammen med dig.
Mens vi venter på maden, falder roen over os. Vi taler lavmælt sammen, fingrene fletter sig ind i hinanden på den hvide dug. For de andre gæster ligner vi to mennesker i dyb, fortrolig samtale. De ser ikke lænkerne.
“Sidder du godt?” spørger du med et lille, skævt smil.
“Ja,” svarer jeg og tager en slurk af vinen.
“Godt,” siger du. Din hånd slipper min på bordet og glider ned i skødet.
Dugen skjuler alt. Din hånd lander på mit knæ, glider langsomt op ad indersiden af mit lår. Jeg stivner med glasset halvvejs oppe mod munden. Huden er følsom deroppe, hvor strømpekanten slutter.
“Du ser så pæn og ordentlig ud,” hvisker du, mens dine fingre finder vej ind mellem mine ben. “Ingen herinde ville gætte, at du for en time siden hang i et træ med spredte ben. Og de ville slet ikke gætte, at jeg burde være hjemme og se nyhederne lige nu.”
Jeg rødmer og ser mig nervøst omkring. Et par ved nabobordet griner af noget. De aner intet.
“Slap af,” siger du lavmælt, mens din finger glider ind i mig. Jeg er allerede våd igen. “Nyd det. Nyd, at jeg vælger dig. At jeg tager den her risiko for at røre dig lige her.”
Jeg bider mig i læben og klemmer lårene let sammen om din hånd, mens tjeneren kommer med maden. Jeg må tvinge mig selv til at smile høfligt og nikke, mens din finger bevæger sig inde i mig. Det er en tortur af lyst. At sidde her, pæn og civiliseret, mens du ejer mig under bordet.
Da vi har spist, og du har betalt regningen, trækker du mig med ud i byens natteliv. Vi finder en bar med mørke kroge og musik, der er høj nok til at drukne samvittigheden.
Vi bestiller drinks i baren. Du stiller dig bag mig, din krop presset tæt ind mod min ryg, så jeg kan mærke, at du er hård igen. Du hvisker ting i mit øre, beskidte løfter om, hvad du vil gøre ved mig, når vi kommer tilbage på hotelværelset.
“Se på dem,” siger du og nikker mod de andre gæster, der danser og griner. “De skal hjem til hverdagen. Jeg burde også være på vej hjem nu. Men jeg kan ikke slippe dig. Ikke endnu.”
Vi danser lidt, tæt og intimt. Jeg lægger hovedet på din skulder og lukker øjnene. Lige nu findes din kone ikke. Lige nu findes mit job ikke. Der findes kun os, musikken og visheden om, at når vi går herfra, skal vi tilbage til hotellet, hvor natten først lige er begyndt.
Musikken pumper gennem gulvet og op i mine ben. Vi står midt på det tætpakkede dansegulv. Luften er tyk af sved, billig parfume og alkohol. Du står bag mig, dine hænder hviler tungt på mine hofter, og du styrer mine bevægelser. Du presser mig tilbage mod dig, så jeg kan mærke din stive pik mod min lænd gennem det tynde stof i min kjole.
Jeg ved, du nyder det her. At stå her, midt i mængden, som en gift mand med sin hemmelige elskerinde, og lade mig gnide mig op ad dig.
“Mærk,” hvisker du ind i mit øre, og bider mig let i flippen. “Mærk, hvad du gør ved mig.”
Du lader den ene hånd glide fra min hofte og ned over min mave. Du samler kjolens stof op, centimeter for centimeter, indtil din håndflade rammer mit bare lår. Du ved, jeg ingen trusser har på. Det ved de andre omkring os ikke.
Der er to fyre lidt til venstre for os. De er yngre, måske i starten af tyverne, fulde og aggressive i deres energi. De har stirret på os længe. De har set, hvordan du holder mig, hvordan jeg adlyder dine mindste vink. Jeg kan mærke deres blikke brænde på min hud.
Din hånd glider højere op, ind mellem mine lår. Du finder min klit med to fingre og begynder at gnide den, lige der midt på dansegulvet. Jeg gispede højt og læner hovedet tilbage mod din skulder.
“Hold kæft,” knurrer du, men jeg kan høre smilet i din stemme. “Vær en god pige og tag imod.”
De to fyre ser det. Deres øjne bliver store, og de skubber lidt til hinanden. De rykker tættere på, tiltrukket af lugten af sex og grænseoverskridelse.
Du mærker dem også. Din krop spænder op. Det tænder dig, at andre mænd begærer det, der er dit.
Pludselig griber du mig hårdt i armen.
“For meget larm,” siger du kort. “Kom med.”
Du trækker mig væk fra dansegulvet, gennem mængden, mod en nødudgang i hjørnet. Jeg snubler i mine høje hæle, men du holder mig oppe. Du sparker døren op, og vi rammer den kølige natteuft i en smal, mørk baggyde bag klubben.
Lyden af musikken bliver dump, men erstattes af lyden af byen; en sirene i det fjerne, flasker der klirrer i en container. Det lugter af gammel øl, urin og fugtig beton.
Du presser mig op mod den ru murstensvæg. Du spilder ikke tiden. Du flår min kjole helt op til livet, så jeg står med bar underkrop mod de kolde mursten.
“Spred benene,” befaler du.
Jeg gør det med det samme. Du lyner dine bukser ned. Du er utålmodig nu. Risikoen for at blive opdaget herude er enorm, og det puster kun til ilden.
Døren bag os går op igen.
De to fyre fra dansegulvet træder ud. De stopper op, da de ser os. Mig, presset mod muren med kjolen oppe. Dig, med ryggen til dem, klar til at tage mig.
De tøver et sekund. Det er en farlig situation. Men du vender dig langsomt om. Du ser på dem med et blik, der kunne fryse helvede til is. Du er ikke bange. Du er alfahannen her.
“Hvad glor I på?” spørger du med din dybe stemme.
Den ene fyr, den højeste af dem, træder et skridt frem, opmuntret af sin ven og alkoholen. “Vi... vi ville bare se, hvad der foregik.” Hans blik er låst fast på min fisse, der er blottet i mørket.
Du ser fra dem til mig, og så tilbage igen. Et ondt smil breder sig på dine læber. Du har fået en idé. En beskidt, risikabel idé.
“Kan I lide hende?” spørger du. “Min lille socialrådgiver?”
De nikker begge to, stumme af liderlighed.
“Kom herhen,” siger du. Det er en ordre.
De nærmer sig tøvende. Du træder et skridt til siden, så jeg er helt blottet for dem.
“Hun trænger til at blive brugt,” siger du til dem, som om jeg var en ting, du lånte ud. “Hun har været uartig. Jeg tager mig af den ene ende. I tager jer af den anden.”
Mit hjerte hamrer, så det gør ondt i brystet. Vil du virkelig lade fremmede mænd røre mig her i en gyde? Men jeg kender blikket. Du tester mig. Du tester min underkastelse.
“På knæ,” siger du til mig.
Jeg synker ned på de beskidte brosten. Kulden bider i mine knæ.
“Sut dem,” kommanderer du. “Og gør det godt, ellers straffer jeg dig på hotellet.”
De to fyre kan næsten ikke tro deres eget held. De fumler med deres bælter. Den første træder frem, hiver sin halvslappe pik frem. Jeg tager den i munden, begynder at arbejde med den, smager sved og billig vodka.
Samtidig træder du om bag mig. Du griber fat i mit hår med den ene hånd og tvinger mit hoved ned over den fremmedes pik, mens du med den anden hånd styrer din egen stive pik ind i min fisse bagfra.
“Sådan ja,” knurrer du. “Tag os alle sammen.”
Det er kaotisk, beskidt og overvældende. Jeg bliver kneppet af dig i en gyde, mens jeg sutter to fremmede mænd på skift. Muren skraber min ryg, gruset gnaver i mine knæ. Jeg er reduceret til huller, til kød, der bliver brugt i mørket.
Jeg kan høre dig stønne, højere og højere. Følelsen af at eje mig så totalt, at du kan dele mig med tilfældige fremmede, skubber dig ud over kanten.
“Nu!” brøler du og tømmer dig dybt i mig.
De to fyre kommer kort efter, sprøjter ud over mit ansigt og mine bryster, før de trækker sig tilbage, gispende og pludselig nervøse over, hvad de lige har været med til.
Du retter dig op, lukker dine bukser og ser på dem med foragt.
“Skrid,” siger du koldt. “Før jeg ombestemmer mig.”
De snubler nærmest over hinanden for at komme væk, tilbage ind i klubbens larm.
Vi er alene igen i gyden. Jeg sidder stadig på knæ, rystende, med sæd i ansigtet og din sæd løbende ud af mig. Du ser ned på mig. Dit blik er en blanding af stolthed og en mørk tilfredsstillelse.
Du rækker mig hånden og trækker mig op. Du tørrer mit ansigt nødtørftigt med dit lommetørklæde.
“Kom,” siger du, og din stemme er nu helt rolig igen. “Nu tager vi på hotellet. Jeg skal have vasket de andre af dig, så du kun lugter af mig igen.”
Vi går ud af gyden, ud på gaden og prajer en taxa, som om intet var hændt. Men vi ved begge to, at grænsen er flyttet igen i aften.
Vi prajer en Mercedes-taxa på hjørnet. Chaufføren er en midaldrende mand med tyk nakke og trætte øjne, men de lyser op, da han ser os. Eller rettere: da han ser mig. Min makeup er udtværet, mit hår er uglet, og min kjole sidder stadig skævt efter turen i gyden. Jeg lugter langt væk af sex og fremmede mænd.
Vi sætter os ind på bagsædet. Du trækker mig helt hen til dig, spreder mine ben og lægger din hånd tungt over mit skød. Du gør intet for at skjule, at jeg ingen trusser har på. Tværtimod. Du sørger for, at lyset fra gadelamperne rammer mig lige der, hvor jeg er mest åben.
Chaufføren kigger i bakspejlet. Igen og igen. Hans blik flakker fra vejen til min blottede fisse.
“Kan du koncentrere dig om vejen?” spørger du tørt, men med et underliggende smil.
Chaufføren rømmer sig nervøst. “Undskyld, chef. Det er bare... damen...”
“Damen er en tøs,” afbryder du ham køligt. “Og hun kan godt lide, at du kigger. Er det ikke rigtigt?”
Du klemmer mig hårdt i låret.
“Jo,” hvisker jeg, mens skammen og lysten brænder i kinderne.
“Ved du hvad,” siger du pludselig, som om du får en indskydelse. “Hun trænger faktisk til at gøre lidt nytte, mens vi kører. Hvor langt er der til hotellet?”
“Ti minutter,” svarer chaufføren, hans stemme ryster let.
“Fint. Så kan hun nå det.”
Du griber mig i nakken og tvinger mit hoved fremad, ind mellem de to forsæder.
“Luk op for ham,” beordrer du.
Chaufføren ser chokeret ud et øjeblik, men liderligheden vinder. Han løsner sit bælte med én hånd, mens han styrer bilen med den anden. Han hiver sin slatne, tykke pik frem.
“Sut,” kommanderer du bagfra.
Jeg læner mig ind over midterkonsollen. Det er akavet og farligt. Bilen kører gennem byens gader, og jeg har munden fuld af taxachauffør. Han stønner og glemmer at holde øje med farten. Bilen slingrer let.
Lige da jeg mærker ham vokse i min mund, sker det.
Et skarpt, blåt lys flænser kabinen bagfra. Sirenen hyler kort.
“Lort!” råber chaufføren og bremser hårdt op. “Det er politiet!”
Jeg forsøger at trække mig tilbage, men du holder mig fast.
“Bliv der,” siger du roligt. “Lad den blive i munden på dig.”
“Men...” stammer chaufføren. “Vi skal stoppe! Jeg mister kørekortet!”
“Hold ind til siden,” siger du bare. “Og lad være med at pakke den væk. Jeg tager mig af snakken.”
Chaufføren holder ind til siden i en mørk sidegade. De blå blink fra patruljevognen bagved kaster uhyggelige skygger ind over os. Det pulserende lys gør scenen surrealistisk: Mig, foroverbøjet med en fremmed mands pik i munden, og dig, der sidder tilbagelænet som en konge på bagsædet.
En betjent stiger ud. Han er ung, bredskuldret og ser streng ud. Han banker hårdt på ruden.
Du ruller ned.
“Godaften,” siger du, før betjenten når at åbne munden.
Betjenten lyser ind i bilen med sin lygte. Lyskeglen rammer chaufførens åbne bukser, min mund omkring hans pik, og min bare røv, der stritter i vejret på bagsædet.
Han bliver stille. Helt stille.
“Hvad foregår der her?” spørger han, men hans stemme er ikke vred. Den er tyk. Han har set det.
“Chaufføren havde lidt svært ved at styre bilen,” forklarer du roligt. “Min... kollega... forsøger at hjælpe ham med at slappe af.”
Betjenten lader lyset vandre over min krop. Han ser min kjole, der er trukket helt op, og sædresterne på mine lår fra gyden.
“Det er ulovligt at udføre den slags under kørsel,” siger betjenten og læner sig længere ind ad vinduet. Han burde arrestere os. Han burde skrive en bøde. Men han gør ingen af delene. Han slikker sig om munden.
“Vi holder stille nu,” siger du. “Måske betjenten vil sikre sig, at alt foregår efter reglerne?”
Du nikker mod bagsædet ved siden af dig. En invitation.
Betjenten tøver et sekund, ser sig over skulderen for at sikre, at gaden er tom. Så åbner han bagdøren og sætter sig ind ved siden af mig. Nu er bilen helt fyldt. Lugten af uniform og autoritet blander sig med lugten af sex.
“Sæt dig tilbage,” siger betjenten til mig.
Jeg slipper chaufførens pik – som ser skuffet ud – og sætter mig tilbage mellem dig og betjenten. Jeg er klemt inde mellem to magtfulde mænd.
“Hun ser brugt ud,” konstaterer betjenten og lader en handskeklædt hånd køre ned over mit bryst. Læderet føles koldt og hårdt mod min hud.
“Hun har haft en travl aften,” svarer du. “Men hun mangler lige det sidste. En autoritetshåndhævelse.”
Betjenten griner lavt. Han lyner sin gylp ned. Han har ingen intentioner om at lade chaufføren få fornøjelsen. Han tager sin knippel frem fra bæltet – ikke for at slå, men han presser enden af den hårdt ind mod min klit.
“Hvis jeg ikke skal tage kørekortet fra ham foran,” siger betjenten og nikker mod den rædselsslagne chauffør, “så skal du vise mig, hvor dygtig du er.”
Han presser mig ned i skødet på sig selv.
“Rid mig,” beordrer betjenten. “Her på bagsædet. Mens han ser på.”
Han peger på chaufføren.
“Kig på hende!” brøler betjenten til chaufføren. “Vend dig om og se, hvordan man knepper en tøs ordentligt.”
Jeg kravler op på betjenten. Hans uniform er grov mod mine lår. Han trænger op i mig, hårdt og effektivt. Han knepper ikke med følelser; han knepper med lovens lange arm.
Du sidder ved siden af og betragter det hele. Du holder din hånd på min nakke, styrer min rytme, så jeg rider betjenten præcis, som du vil have det.
“Sig tak til betjenten,” hvisker du i mit øre, mens betjenten støder hårdt op i mig.
“Tak... tak hr. betjent!” stønner jeg.
Chaufføren sidder på forsædet og gokker den af, mens han stirrer på os i bakspejlet, badet i det blå blinkende lys udefra.
Det er fuldstændig vanvittigt. Vi bliver kneppet af ordensmagten i en taxa, mens chaufføren ser på. Grænsen er ikke bare overskredet; den er udslettet.
Da betjenten kommer, holder han mig fast i et jerngreb og tømmer sig i mig. Han skubber mig af sig, lukker sine bukser og retter på uniformen, som om det var en rutinekontrol.
“Kør pænt herfra,” siger han tørt til chaufføren, der hurtigt gemmer sin pik væk.
Betjenten stiger ud, banker to gange på taget af bilen og går tilbage til patruljevognen.
Vi sidder tilbage i mørket, da de blå blink slukkes. Stilheden er øredøvende.
Du læner dig tilbage, trækker mig ind til dig og kysser mig på panden.
“Se,” siger du tilfreds. “Selv loven ved, hvem du tilhører. Han lånte dig bare.”
Du nikker til chaufføren. “Kør. Hotellet. Nu.”
Vi træder ind på hotelværelset. Døren smækker tungt bag os og lukker verden ude. Larmen fra taxaen, neonlysene, de fremmede mænds hænder og blikke – alt forsvinder. Herinde er der stille. Kun den svage brummen fra airanlægget bryder tavsheden.
Jeg læner mig udmattet op ad døren. Min krop føles tung, brugt og gennemsyret af en sær blanding af skam og eufori. Jeg er klar til at falde om, klar til at blive holdt.
Men du er ikke færdig.
Du tænder ikke lyset i loftet, kun den lille lampe ved skrivebordet, der kaster et gyldent, dunkelt skær over rummet. Du går hen til mig, tager min taske og smider den på gulvet.
“Tjeneren, fyrene på klubben, taxachaufføren, betjenten...” tæller du lavmælt op, mens du begynder at knappe min kjole op i ryggen. “Du er blevet fyldt op af halvdelen af byen i aften.”
Kjolen falder til gulvet. Jeg står nøgen i mine stiletter og strømper. Du træder et skridt tilbage og mønstrer mig. Du ser de røde mærker på mine knæ fra gyden. Du ser de lette sugemærker på min hals. Du ser resterne af sæd, der er tørret ind på mine lår.
“De har brugt dig,” konstaterer du tørt. “Men der mangler noget.”
Du rækker ud og griber fat i min hofte, vender mig hårdt omkring, så jeg står med ryggen til dig. Du lader hånden glide ned over min højre balle. Den er blød, hvid og... uberørt.
“Ingen har mærket dig,” hvisker du, og din stemme bliver mørkere. “De har taget for sig af retterne, men ingen har sat sit navn på værket. De har glemt, hvem der ejer lærredet.”
Du løsner dit bælte. Lyden af læderet, der rutscher gennem stropperne på dine bukser, er en skarp lyd i stilheden. Jeg gyser. Jeg ved præcis, hvad der skal ske, og min røv spænder instinktivt op i forventning.
“Hen til bordet,” kommanderer du.
Jeg går hen til det tunge skrivebord.
“Læn dig ind over. Helt ned med overkroppen. Røven i vejret. Og spred benene, så jeg kan se, hvor åben du er.”
Jeg lægger overkroppen på den kølige bordplade, griber fat i kanten med begge hænder og skyder bagdelen tilbage mod dig. Jeg hører dig folde bæltet en enkelt gang.
“Jeg efterlader dig med et minde, min pige,” siger du bag mig. “Noget, der vil svie, når du sidder på kontoret på mandag. Noget, der vil minde dig om mig, hver gang du sætter dig ned, mens jeg er hjemme hos min kone.”
Det første slag falder uden varsel.
SMÆK!
Læderet bider sig ind i min venstre balle. Jeg gisper og sparker ud med det ene ben. Det svier som ild. Det er ikke den tunge, dumpe smerte fra en håndflade; det er en skarp, præcis smerte, der tegner en streg på min hud.
“En,” tæller du roligt.
SMÆK!
“To.”
Du finder en rytme. Du slår ikke i vrede, men med en kirurgs præcision. Du dækker mine baller med striber. Røde, brændende striber, der krydser hinanden. Smerten renser mig. Den brænder følelsen af de fremmede mænds hænder væk. Hvert slag skriger: “Min. Min. Min.”
Jeg begynder at klynke ned i bordpladen. Tårerne presser sig på, ikke af sorg, men af intensiteten.
“Tak,” hvisker jeg mellem slagene. “Tak, Pindsvin.”
“Sig det højere,” knurrer du og slår hårdere. “Hvem tilhører den røv?”
“Den er din!” skriger jeg, netop som bæltet rammer det ømmeste punkt lige under ballen.
Da min røv lyser rødt og pulserer af varme, smider du bæltet på gulvet. Du griber fat i mine hofter med begge hænder, dine fingre borer sig ind i de friske mærker, og jeg skriger af smerteblandet lyst.
“Nu tager jeg, hvad der er mit,” siger du.
Du trænger ind i mig bagfra. Du er stor, hård og ubarmhjertig. Du knepper mig ind over bordet, mens mine baller brænder mod dine lår. Det er den ultimative kontrast – smerten på ydersiden, nydelsen på indersiden.
Vi kommer sammen denne gang. Du brøler min titel – “Min tøs!” – ind i min nakke, mens du tømmer dig dybt i mig, dybere end nogen af de andre kunne nå. Du forsegler mig.
Da du trækker dig ud, falder jeg sammen. Mine ben kan ikke bære mig længere. Du griber mig, før jeg rammer gulvet.
Og nu... nu sker skiftet.
Lige så brutal som du var for et øjeblik siden, lige så blid er du nu. Du løfter mig op i dine arme, bærer mig ind på badeværelset og sætter mig ned på den lukkede toiletkumme.
Du tænder for bruseren, tjekker temperaturen mod dit håndled, så den er perfekt. Du hjælper mig derind. Du tager en blød vaskeklud og sæbe.
Med uendelig ømhed begynder du at vaske mig. Du vasker min ryg, mine ben, og meget forsigtigt dupper du de røde, hævede striber på min bagdel.
“Undskyld, det gør ondt,” hvisker du og kysser mig i panden. “Men det er smukt. Du er smuk.”
Du vasker mig ren indvendigt og udvendigt. Du fjerner sporene fra natten, indtil der kun er dine mærker tilbage.
Da vi er tørre, bærer du mig ind i den store, bløde hotelseng. Du lægger dig bag mig, trækker dynen op om os begge. Du lægger din arm om min talje og trækker mig helt ind til dig, så min ryg hviler mod din brystkasse. Din hånd hviler beskyttende på mit bryst.
“Kan du mærke det?” hvisker du ind i mit øre, mens din hånd stryger mig over hoften og strejfer de brændende baller.
“Ja,” svarer jeg søvnigt. “Det brænder.”
“Godt,” siger du og kysser mig i nakken. “Så er du ikke i tvivl, når du vågner alene i morgen. Jeg er med dig.”
Jeg lukker øjnene, tryg og gennembanket, og falder i søvn i armene på den mand, jeg ikke må have, men som alligevel ejer mig fuldstændigt.
Erotiske noveller skrevet af FantasyHunter