Sneblind
Prolog
Jeg havde ikke planlagt, at det skulle blive en rejse, jeg aldrig glemte. Egentlig skulle det bare være en uges skiferie - lidt motion, lidt vin, lidt ensom fred midt i sneen. En pause fra alt det velkendte. Fra byens tempo, fra forventningerne, fra mig selv.
Men allerede da toget gled ud af Genève, og bjergene begyndte at rejse sig omkring mig som frosne kæmper, mærkede jeg noget ændre sig. Som om luften déroppe var anderledes. Klarere. Friere. Og som om noget i mig vidste, at jeg ikke bare skulle stå på ski — jeg skulle opdage noget, jeg havde savnet længe.
Jeg sad i kupeen med en kop kaffe, så mit eget spejlbillede i ruden, og tænkte:
Hvad nu hvis jeg lod mig føre af stedet – og ikke af planen?
Jeg vidste ikke, at skæbnen allerede havde pakket noget helt andet end sne og skiløb i min bagage. Noget, der ventede på mig højt oppe i Verbier — i form af to fremmede mænd, et forkert hotel, og en nat, der skulle komme til at brænde sig ind i min hud.
Men det skulle jeg snart finde ud af.
Novellen
Jeg havde glædet mig i ugevis. Skiferie i Verbier – bare mig, bjergene og friheden. Efter en lang, svingende bustur fra Genève trådte jeg endelig ud i den knirkende sne foran hotellet. Lugten af fyrretræ og varm chokolade hang i den kolde bjergluft, og solen glimtede i de snedækkede tinder. Det hele var perfekt… lige indtil receptionisten kiggede op fra computeren med et forlegent smil.
“Desværre, monsieur… vi har ingen reservation i Deres navn.”
Jeg grinede usikkert. “Der må være en fejl – jeg har en bekræftelse her.” Jeg viftede med min mobil, men hun rystede venligt på hovedet. “Vi er fuldt booket. Måske et andet hotel?”
Jeg sank en klump. Det var højtid i Verbier. Alt ville være fyldt. Lige da panikken begyndte at tage fat, hørte jeg to stemmer ved siden af mig.
“Det lyder ikke godt,” sagde den ene, en fyr med krøllet hår og et lidt for charmerende smil. “Men hey, du kan da bare bo hos os. Vi har masser af plads.”
Den anden, høj og muskuløs med skarpe kindben og et glimt i øjet, nikkede. “Ja, vi har et ekstra værelse. Og vi laver en djævelsk god fondue.”
Jeg tøvede, men situationen virkede håbløs. Og de så jo venlige nok ud. “Det er virkelig sødt af jer. Det ville redde min ferie.”
De smilede begge. Men da jeg begyndte at trække min kuffert gennem igennem foyeren, fangede jeg et hurtigt blik, de sendte hinanden. Et blik der var alt for hurtigt til at være tilfældigt – og alt for mørkt til kun at handle om venlighed.
Vi gik i tavshed et stykke tid. Jeg trak vejret dybt i den kolde luft, stadig lidt rystet over hotelrodet, men også lettet. De to fyre præsenterede sig som Marc og Julien – begge schweizere, begge snowboardere, begge med det der selvsikre glimt i øjet, som folk har, når de er vant til at få, hvad de vil have.
Lejligheden lå lidt fra hotellets reception, oppe ad en stejl, sneglinsende vej. Det var et moderne chalet med store vinduer og varm belysning indenfor. Marc skubbede døren op og grinede: “Velkommen til Casa Ménage-à-trois.”
Jeg lo – nervøst. De hjalp mig med kufferten ind, og jeg kom straks ind i varmen og duften af noget stærkt og krydret. Der var allerede tændt op i pejsen, og vinflasken stod åben på bordet. De var snart kun i undertrøjer
, svedpletter fra dagens løb på pisterne markerede stoffet ved brystet og ryggen. De så godt ud. For godt.
Julien skænkede et glas vin og rakte det til mig. “Så, mon ami… vi er jo ikke ligefrem nogen Airbnb. Men vi tænkte, vi kunne finde en mere… alternativ måde at betale husleje på.”
Jeg satte glasset ned og hævede øjenbrynene. “Alternativ?”
Marc smilede skævt og lænede sig op ad køkkenbordet. “Vi har én regel her i hytten: ingen bor gratis. Men hvis du er åben… så kan vi sagtens finde en løsning, der gør alle tilfredse.”
Han lod hånden glide ned mod sit bælte. Julien så undersøgende på mig, som om han læste hver eneste reaktion i mit ansigt.
Jeg mærkede varmen stige op i kroppen – ikke kun fra pejsen.
Marc trak gardinet til side og pegede ud mod terrassen. “Kom, vi hopper i spaen. Der er ikke noget bedre efter en dag på bjerget.”
Jeg nikkede, stadig lidt rundtosset af den hurtige udvikling – og måske en anelse beruset af både vin og deres tilstedeværelse. Uden skam begyndte de at klæde sig af midt i stuen. Trøjerne røg over hovedet, sokkerne blev sparket af, bukserne gled ned – og da de smed underbukserne, gjorde de det med en naturlighed, som om nøgenhed bare var en del af gæstfriheden.
Jeg kunne ikke lade være med at kigge. Marc havde en slank, muskuløs krop, med et smil, der ikke forlod hans læber, mens han bøjede sig for at samle et håndklæde op. Julien var større, mere massiv, med markerede skuldre og mørkt hår, der fortsatte ned ad brystet og maven – og længere endnu. Begge var i den slags form, man kun får af at leve i bjergene. Og de lod til at vide præcis, hvordan de virkede på mig.
“Du kan komme som du er,” sagde Marc, og blinkede. “Men vi har altså nøgen-zone i spaen.”
Jeg tøvede et sekund. Så nikkede jeg, tog en dyb indånding og begyndte at klæde mig af. Kulden udenfor skar i huden, men det varede kun et øjeblik – for da vi gled ned i det dampende, boblende vand, forsvandt alt andet. Himlen var sort og stjerneklar over os. Sneen lå i bløde driver omkring kanten af spaen. Og i vandet sad jeg, nøgen, mellem to mænd, der begge havde vendt sig mod mig med varme blikke.
Marc rykkede lidt tættere på. Hans lår strejfede mit under vandet. “Du ser ud, som om du nyder det.”
“Det gør jeg også,” mumlede jeg, lidt for ærligt.
Julien lagde sin arm op bag mig og lænede sig ind mod mit øre. “Så lad os gøre det endnu bedre.”
Jeg mærkede hans hånd glide ned i vandet. Og Marc lænede sig ind og kyssede mig – blidt, først, men med en stigende varme. Jeg gispede let mod hans læber, da Juliens hånd gled op ad mit inderlår, og så begyndte legen for alvor.
Marc kyssede mig med en sult, som om han havde ventet længe på netop det øjeblik. Hans læber var varme og bløde, og hans hånd fandt min hofte under vandet. Ved min anden side var Julien – større, tungere, og med et blik, der flakkede mellem mig og Marc, som om han tændtes af at se os sammen. Så lænede han sig frem og lod sin mund finde min hals, mens hans hånd gled mere beslutsomt ned mellem mine ben.
Jeg stønede lavt og lænede mig tilbage mellem dem. Der var ingen skam i deres bevægelser, ingen tøven. De havde prøvet det her før – dét mærkede jeg med det samme – og de nød hvert sekund. Men jeg havde bestemt ikke tænkt mig at være passiv tilskuer.
Jeg vendte mig halvt mod Julien, lod min hånd glide ned over hans mave, videre under vandet, hvor jeg fandt ham allerede tung og spændt. Han trak vejret skarpt ind og stirrede på mig med et overrasket, tændt blik. “Du ved, hvad du laver,” mumlede han, og hans hånd fandt min nakke.
Marc lo lavt. “Det kan jeg se, han gør. Mmmh… det her bliver godt.”
Snart bevægede hænder sig frit. Vandet skvulpede omkring os. Vi rørte ved hinanden, kyssede, åndede tungt i den kolde bjergluft, mens dampen steg op fra vandet som røg fra et bål. Det var dyrisk, men også ømt. Der var ingen jalousi mellem dem – kun begær, og lysten til at dele mig.
Marc rejste sig lidt op i vandet, så hans krop trådte tydeligt frem i det dunkle lys fra terrassens lamper. Vandet løb ned over hans mave og lår, og han rakte hånden ud mod mig. “Du skal ikke bare sidde der og blive forkælet.”
Jeg tog hans hånd, rejste mig op – og mærkede både hans og Juliens øjne glide op og ned ad min nøgne krop. Jeg nød det. Følelsen af at være ønsket, begæret, midt i damp og kulde, midt i bjergene, som en hemmelig, hed leg der kun tilhørte os tre.
Der blev studeret. Vi stod nu alle op, og vi var vist alle tre ret begejstrede. Tre hårde pikke i den kolde frostklare luft. Vi smilede til hinanden. De kunne ikke vente længere.
Marc trak mig tæt ind til sig og kyssede mig igen, hårdere nu, med en insisterende tunge og hænder, der gled ned ad min ryg.
Julien stod nu bag mig og lod sin krop glide op mod min – varm, tung og uimodståelig. Hans hænder fandt vej til mine hofter, og jeg mærkede ham presse sig mod mig bagfra, mens Marc allerede havde fat foran, hans hånd om mig, hans blik dirrende af begær.
“Du er så fræk, mon beau,” hviskede Marc, og han gled ned, lod læberne følge mit bryst, mine mavemuskler, videre… samtidig med at Julien bøjede mig let frem, pressede mig mod kanten af spaen, hvor sneen dampede af varmen.
Og så var de der. Marc foran, Julien bagved. De tog mig som i en rytme, to mænd der kendte hinanden – og nu kendte mig. Julien trængte ind bagfra med en langsom, dyb bevægelse, mens Marc lod sin mund lege med min, hans hænder rundt om min krop, støttende, krævende. Jeg gispede, rystede næsten af lyst og kulde og varme på samme tid. Og alligevel ville jeg have mere.
Julien stønnede bag mig og greb hårdt fat i mine hofter. “Mmm… du er perfekt. Så modtagelig.” Hans stemme var hæs, og hans bevægelser blev mere rytmiske, fastere, dybere. Marc tog fat om mit ansigt og kyssede mig, åbnede mig, holdt mig, mens han også pressede sig mod mig – lod vores kroppe støde mod hinanden i våde, dampende bølger.
Jeg havde ikke regnet med dét, da jeg stod fortabt ved receptionsskranken. Men nu var jeg midt i det. To sultne, varme mænd, damp og stjernelys, sne og hud og hænder, der greb, holdt, kærtegnede. Og jeg nød det i fulde drag. Jeg ville ikke bytte den slags husleje for noget i verden.
Vi kom ind fra kulden, våde, stive af sne og damp, men brændende indvendigt. Jeg nåede knap at lukke døren, før Marc skubbede mig op mod væggen i entréen og kyssede mig, hans læber endnu varme og smagende af vin og mig. Julien smækkede døren bag os og kastede håndklædet over en stol, helt nøgen og med et blik, der sagde vi er ikke færdige endnu.
Marc og jeg nåede kun et par skridt ind i køkkenet, før han bøjede sig ned bag mig og lod tungen glide over min rygsøjle. Jeg støttede mig mod bordpladen, mens Julien kom op på siden af mig, hans store hånd gled over min brystkasse, videre ned, og han fnyste lavt, da han mærkede hvor klar jeg stadig var.
“Mon dieu,” mumlede han med et skævt grin. “Du holder virkelig ikke igen.”
Jeg så ham i øjnene, vendte mig lidt mod ham, så mine hofter støttede mod kanten af bordet, og sagde stille: “Jeg håber ikke, I regnede med at få en genert husgæst. Hvorfor tror I jeg er alene på skiferie?”
Det tændte dem. Marc stillede sig bag mig igen, og hans hænder gled op over mine sider, mens Julien allerede havde lagt sig halvt op på køkkenbordet, lod sin pik hvile mod min mave og trak mit hoved ned til sig med fast hånd i nakken. Hans kys var langsomt og dybt, tungerne dansede, og jeg lod min hånd finde hans længsel, mens Marc pressede sig tættere bagfra, berørte mig, åbnede mig igen med fingre, der vidste, hvad de lavede.
Jeg havde hovedrollen, og det vidste jeg nu. De ville mig, begge to, og jeg nød at spille med, tage imod, give tilbage – ikke bare være deres gæst, men blive deres midtpunkt. Mænd, der ellers syntes sikre og dominerende, begyndte at se på mig med en ny respekt – en lyst, der blev blandet med overraskelse. Som om de havde inviteret mig ind for at dominere mig, men nu opdagede, at de selv blev forført.
Marc trængte ind i mig igen, nu med mere kraft, mens Julien lagde sig bagover på køkkenbordet og nød min mund omkring sig, med et støn, der rungede mellem de varme trævægge.
Vi var tre kroppe, i rytme, i sult, i dampen fra både os og kaffemaskinen i hjørnet, der stadig blinkede 00:00. Det var midnat, men natten var langt fra slut.
Efter det første, hede møde i køkkenet var der en kort pause. Nok til at trække vejret, grine lavt, udveksle svedige håndklæder og sultne blikke. Men spændingen imellem os var kun vokset. Jeg kunne mærke det på deres kroppe, deres øjne – og min egen umættelige lyst, som nu bankede med en klar vilje: Nu er det min tur.
Jeg greb fat i Marc først, pressede ham op mod væggen, hans blik blev pludselig overrasket – og tændt. Jeg tog hans håndled og førte dem op, lod ham mærke styrken i mit greb, og han adlød med et støn. Min krop gled ind mod hans, og jeg kyssede ham hårdt, tog mig af ham, som han før havde taget mig. Julien stod og betragtede os, hans pik allerede på vej op igen, hans bryst hævede sig tungt.
Jeg vendte mig mod ham og smilede. “Nu er det jer, der skal tage imod.”
Julien lo – lavt, tændt, og nikkede. “Oui. Lad den nordiske viking vise os, hvad han kan.”
Det gjorde jeg.
Jeg førte dem begge ind i soveværelset, hvor der stadig var tændt op i pejsen. Varme skygger dansede over væggene, og Marc lå allerede med benene let spredte, klar. Jeg gled mellem hans lår og lod ham mærke mig – langsomt, fast, med en rytme der blev dybere, tungere. Han greb i lagenet og stammede mit navn, overrasket, som om han ikke havde forventet at blive taget sådan, så intenst, med min krop der krævede mere end bare tak.
Julien stod bag mig og kyssede min nakke, gled sine hænder ned over min ryg, og da jeg trak mig ud af Marc, vendte jeg mig mod ham og pressede ham ned på kanten af sengen. Jeg kravlede op over ham, tog styringen, mærkede ham spænde op under mig, mens jeg lod min pik finde vej ind i ham med en kontrolleret kraft, og så red jeg ham – fast, målrettet, mens jeg lænede mig ned og stak tungen i hans mund.
De var vant til at være i kontrol – men nu var de mine. Jeg brugte min krop, min pik, min rytme, min vilje, og de gav sig hen. Tog imod mig med hæse støn og kløende fingre. Og jeg var ikke færdig.
Resten af natten var en parade af varme, sved, bytte, rytmer og skift. Jeg lod dem begge mærke mig, to, tre gange. De kom, skreg, pustede, bønfaldt om mere – og jeg gav det til dem. For jeg var ikke bare deres gæst. Jeg var den, de ville have igen. Den, der fik dem til at miste fodfæstet, igen og igen.
Da vi endelig lå i sengen, alle tre – nøgne, brugte, men stadig med hænder der søgte hinanden i søvnen – vendte Marc sig mod mig og smilede træt.
“Det var… mere end vi havde regnet med. Du er ikke en helt almindelig logerende.”
Jeg trak ham ind til mig, og nikkede. “Det var kun første nat, og det her er jo heller ikke et helt almindeligt pensionat.”
Luften i soveværelset var tung af sved, røg fra pejsen og brugt sex. Vi lå spredt på lagenet i den store seng, deres kroppe mod min, trætte men stadig ulmende. Jeg kunne mærke det – det var ikke ovre endnu. Ikke for mig. Noget i mig ville vise dem mere. Noget større. Mere intenst.
Jeg satte mig op og lod hånden glide ned over min mave, videre ned til den, der igen var hård – stadig sulten. De så det. Deres blikke blev mørkere igen. Jeg så fra den ene til den anden og sagde lavt:
“Har I nogensinde prøvet at tage en fyr begge to – samtidig?”
De kiggede hurtigt på hinanden. Julien løftede øjenbrynene. Marc smilede skævt, men hans pupiller udvidede sig straks.
“Non… aldrig,” sagde Julien. “Men bare tanken… fuck.”
Jeg rejste mig, gik roligt hen til natbordet og fandt glidecremen. Mine bevægelser var kontrollerede, rolige, men med en intensitet, de begge mærkede. Da jeg vendte mig mod dem igen, var deres åndedræt allerede tungere.
“Så gør jer klar,” sagde jeg. “Jeg vil have jer begge. Samtidig.”
De adlød. Som i trance.
Marc lagde sig først på ryggen, med benene let trukket op. Julien lagde sig over ham, med blikket mod mig og en sult, der blandede nysgerrighed og overgivelse. Jeg satte mig på sengen, smurte mig godt ind, tog mig god tid – og så stillede jeg mig bag dem.
Jeg pressede mig langsomt, beslutsomt ind – først i Julien, mens han støttede sig mod Marc, stødte nedad og tog ham i sig, så de lå smeltet sammen i ét. Og da jeg begyndte at bevæge mig, dybt, fyldende, dobbelt, skælvede de begge under mig.
Julien stønnede højt og vred sig, mens Marc under ham klynkede af fryd. “Merde…” hviskede Julien. “Du fylder os begge. Fuck… jeg troede ikke, det kunne føles sådan.”
Jeg greb fat om hans hofter og tog dem begge i et fast, rytmisk greb. Varmen, presset, følelsen af at eje dem begge i ét bevægelsesmønster… det var råt, vildt, grænseløst.
De stødte mod hinanden, deres kroppe dirrede, og jeg holdt rytmen. Drev dem til støn, rystelser, et punkt hvor selv deres vejrtrækning blev én puls. Jeg mærkede min egen orgasme bygge sig op – en dyb, brændende kraft, der voksede i takt med deres lyde, deres hengivelse.
Og da jeg kom, gjorde de det næsten samtidig, i én uendelig bevægelse af kroppe, sved, sæd og skrig.
Vi faldt sammen, våde og forbundne, som ét væsen med tre hjerter. Jeg kyssede dem begge, blidt nu. Mæt, men stadig elektrisk indvendig.
Marc vendte sig mod mig, hviskede hæst: “Det dér… det glemmer jeg aldrig.”
Og Julien: “Du kom som en gæst… men du er noget helt andet. Hvor længe bliver du? Huslejen er allerede betalt.”
Vi lå dér, svedige, brugte og overophedede, men ingen af os havde fået nok. Noget i luften dirrede stadig. Jeg mærkede det i min krop – en længsel, dybere end før. En lyst til at give slip helt og lade dem tage mig, begge to… på én gang.
Jeg så på dem, mens jeg lå mellem dem, stadig med min krop sitrende. “Har I nogensinde… været inde i én – sammen?”
Marc stirrede. Julien åbnede munden, men sagde ikke noget med det samme. Så: “Non… aldrig. Du mener… begge?”
Jeg nikkede. Og smilede. “Jeg vil have jer begge. Ind i mig. Samtidig.”
Marc tog en skarp indånding. Julien blev helt stille. De havde ikke prøvet det – men de ville. Det var tydeligt. Der var noget råt og elektrisk ved tanken, noget forbudt og dybt, som tændte dem begge med ét.
Vi fandt glidecremen, og jeg stillede mig på alle fire på sengen, mens varmen fra pejsen dansede over min ryg. Jeg kunne mærke mine egne hjerteslag i hele kroppen. Spændingen, forventningen. De gik forsigtigt til værks, kyssede mig, kærtegnede mig, gjorde mig klar.
Først gled Marc ind, langsomt, som tidligere – med varme, med kendt rytme. Han holdt fast i mine hofter, stødte dybt. Jeg stønnede lavt og bøjede ryggen mere, gjorde plads. Julien lagde sig tæt bag os, og jeg mærkede hans hånd mod min lænd, hans åndedræt mod min nakke.
“Er du sikker?” hviskede han.
“Kom,” sagde jeg bare. “Jeg vil mærke jer begge.”
Han pressede sig tættere, lod sin spids finde plads ved siden af Marc – og så, med en blanding af vilje og forsigtighed, begyndte han at trænge ind. Jeg stønnede dybt, kroppen spændt og åben på samme tid. Trykket. Fylden. Deres varme. Deres pik side om side i mig. Det var mere, end jeg troede muligt. Og det var vidunderligt.
De begyndte at bevæge sig – i rytme. Først langsomt, så lidt hurtigere. Mine fingre krøllede i lagnet, min ryg spændte, og jeg gispede af ren, overvældende lyst. Jeg var fyldt til bristepunktet, og jeg elskede det. Elskede at de tog mig sådan, som ét væsen med to hjerter og to pikke, som ville mig helt og fuldt.
Julien stønnede bag mig. “Mon dieu… det føles… helt sindssyg.”
Marc grinede lavt, men stemmen rystede. “Han holder os fast. Han… fuck…”
De greb fat, kyssede mig, holdt mig, mens de kneppede mig i en dobbelt rytme. Jeg mærkede alt – hvordan deres bevægelser ramte mig forskudt, hvordan deres kroppe fyldte mig, pressede sig mod mine vægge, mod hinanden. Og hvordan min egen orgasme byggede sig op, vild og uundgåelig.
Da jeg kom, skreg jeg deres navne – og det udløste dem begge. De tømte sig i mig, dybt, hårdt, som i en eksplosion, og vi faldt sammen som ét dyr med én puls.
Jeg rystede stadig, da Marc hviskede: “Det dér… det var større end sex.”
Julien tilføjede med et hæst grin: “Du er ikke bare gæst. Du er en revolution.”
Epilog
Morgenen i Verbier var stille. Sneen faldt i langsomme fnug udenfor, og de første solstråler gled over bjergene som gyldent støv. Inde i hytten lå vi stadig sammen. Tre kroppe, et rod af tæpper, varme og åndedræt.
Marc lå med hovedet på min skulder, hans hånd hvilende på mit bryst. Julien sad i vindueskarmen med et tæppe om sig og kiggede ud mod de sneklædte tinder. Ingen sagde noget. Der var ikke behov for ord.
Jeg vidste, at noget var ændret. Ikke bare i os, men i mig. De to havde inviteret mig ind af ren tilfældighed, og jeg havde åbnet noget i dem – og i mig selv – som ingen af os havde set komme.
Julien vendte sig om og mødte mit blik. Han smilede, det der rolige, tilfredse smil, man kun får efter en nat, hvor intet er blevet holdt tilbage.
“Tror du, du bliver her en nat mere?” spurgte han.
Jeg lo stille, rakte hånden ud og trak ham tilbage i sengen. “Det afhænger af jer,” svarede jeg.
Han lagde sig ned mellem os, og uden et ord lod vi os glide sammen igen – ikke med sult, men med den ro, der følger efter noget. Uden roller. Uden forventninger. Kun tre mænd, der havde delt noget ægte, midt i sneen.
Udenfor begyndte skisæsonens lyde igen – lifte, latter, ekko af bjergene. Indenfor var der kun varme.
Og i det øjeblik vidste jeg, at selv hvis jeg rejste videre, ville noget af den nat altid blive hos mig.
Og hvis jeg nu siger at vi holdt ferie sammen i alle 10 dage, og at vi også fik tid til skiløb - hvad tror du så vi lavede resten af tiden?
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980