BRØDRENES NÆRHED
PROLOG
Det begyndte som et venskab.
Vi spillede fodbold sammen. Drak øl. Grinede. Delte små historier om byen og pigerne og hvad der nu ellers rørte sig i vores liv. Eirik og Heine – to brødre, forskellige i krop og temperament, men begge uimodståeligt tiltrækkende. Jeg? Jeg var bare fyren, der altid havde en lejlighed klar, et kortspil på bordet og en sofa, man kunne falde i søvn på, hvis det blev sent. Vi var bare tre fyre, der holdt af hinandens selskab.
Men under det hele ulmede noget andet. Noget jeg længe havde mærket, men aldrig turdet håbe på.
De var til piger. Jeg var kun til mænd. Alligevel voksede der en intimitet mellem os, som ikke kunne forklares med ord. Måden vi så på hinanden, den ubesværede kropskontakt, grinene der blev lidt dybere, lidt mere elektriske. Nætterne hvor én af dem sov over, og vi vågnede tæt. Kroppene varme. Udtørrede grænser.
Jeg troede aldrig, det ville blive andet end det.
Men én aften – en dør på klem, en hånd om en pik, et blik der ikke veg – begyndte noget, som hverken de eller jeg kunne bremse. Noget vildt. Noget smukt. Noget fuldstændig uforudsigeligt.
Det blev starten på vores treenighed.
Et venskab, der voksede til noget lystfuldt, kompromisløst og ægte.
Dette er fortællingen om os – om liderlighed, latter, kærlighed og tre mænd, der fandt hinanden uden at lede.
Og aldrig så sig tilbage.
NOVELLEN: BRØDRENES NÆRHED
Det begyndte uskyldigt. Eller… det føltes i hvert fald uskyldigt dengang. Vi spillede fodbold sammen, drak bajere efter kampene og sad ofte halvsovende og gaggede over gamle videoer og Champions League på mit lille fjernsyn i stuen. Eirik og Heine var næsten som brødre for mig – ja, altså, ud over at de faktisk var brødre. Eirik, den ældste, lidt bredere skuldre, kraftigere lår og med et grin, der altid fik mit mellemgulv til at spænde. Heine var mere adræt, hurtig i vendingerne både på banen og i hovedet, og havde en glat, glidende måde at bevæge sig på, som man kun opnår, hvis man både har kontrol over sin krop – og nyder, at andre lægger mærke til den.
De var begge til piger. I hvert fald i første omgang. Og jeg… jeg var kun til mænd. Havde været det hele mit liv. Jeg holdt mig for mig selv med den del. Ikke fordi jeg skammede mig, bare fordi… sådan var det nemmere. Især med dem. Jeg havde min egen lejlighed i byen, og de boede hver for sig på klubværelserne ude ved stadion. Men det var oftere og oftere, at de endte med at overnatte hos mig. Når vi havde haft kortaften og bajere, eller når den ene havde en ny kæreste og den anden derfor ikke kunne være hjemme. De sov i stuen på sofaen eller i gæstesengen – og af og til i min seng, når det bare var lettere.
Jeg elskede de aftener, hvor jeg hørte deres dybe åndedræt i mørket. Når Eirik lå tungt og varmt kun få meter fra mig og snorkede let. Eller når Heine, en smule mere rastløs, skiftede stilling hele tiden, og hans dyne gled ned, så jeg kunne ane hans bare ryg og lænd i det svage gadelys, der trængte ind bag gardinet. Jeg havde vænnet mig til at lade tankerne løbe. Fantasere uden at røre. Bare føle begæret i stilheden, gemt under min egen dyne.
Men så var der den aften, hvor det begyndte at ændre sig.
Heine havde været hos en eller anden ny pige, og Eirik kom alene. Vi havde begge været trætte, men alligevel åbnede vi en flaske rødvin, og han smed sig i sofaen uden at tage skoene af. Hans bukser var stramme om lårene, mudrede fra træningen, og jeg kunne ikke lade være med at stirre lidt for længe. Han så det ikke. Eller måske gjorde han. Da jeg gik ud i køkkenet for at hente glas, fulgte han efter.
“Det er sgu hyggeligt, det her,” sagde han, mens han lænede sig op ad dørkarmen. Hans blik gled ned over mig. “Du er god at være hos, ved du godt det?”
Jeg smilede. Prøvede at tage det som en venlig bemærkning. Men noget i hans tone havde ændret sig. Den var dybere. Langsommere.
“Du og Heine… I kunne jo bare flytte ind,” sagde jeg og grinede lidt.
“Så skulle vi jo dele dig,” sagde han – og det var først, da han sagde det, at jeg forstod, at han kiggede på mig på en ny måde.
Eirik tog et bad, som han plejede, når han havde overnattet hos mig efter træning. Jeg kunne høre bruseren, det rytmiske fald af vand mod fliserne, og forestillingerne begyndte straks at løbe af med mig. Det var ikke første gang, jeg havde tænkt på ham sådan. Men det var første gang, jeg fik lyst til at se.
Jeg listede ud i gangen og lukkede døren til stuen, som jeg plejede, men i stedet for at gå i køkkenet drejede jeg mod badeværelset. Døren stod på klem. Dampen sivede ud, varm og tæt. Og dér, gennem sprækken, kunne jeg se ham.
Han stod foran spejlet med håndklædet viklet løst om livet. Hans hånd bevægede sig rytmisk. Hans pik var stiv og tung, han holdt om den med et fast greb, blikket rettet mod sit eget spejlbillede. Jeg vidste ikke, om det var noget, han plejede at gøre – men han var så opslugt, at han ikke lagde mærke til, at jeg trådte ind.
“Skal jeg ikke hjælpe dig?” sagde jeg stille, næsten drillende.
Han fór sammen og vendte sig halvt mod mig, grebet om sig selv slap instinktivt, og hans blik var først chokeret – så lidt flakkende.
“Shit… Jeg troede ikke, du… jeg skulle bare lige… få lidt ro på.” Han grinede nervøst og tørrede en hånd mod håndklædet, som nu sad faretruende løst.
Jeg sagde ikke noget. Bare stod og kiggede. Hans pik var stadig stiv. Tung og ubehageligt ærlig. Jeg mærkede, at min egen krop reagerede. Jeg gik et skridt tættere på, langsomt.
“Jeg kan da godt give dig et blow,” sagde jeg lavt. Det var ikke en joke. Det var ikke flirt. Det var bare det, jeg ville.
Eirik så på mig. Han sagde ikke noget med det samme. Han trak vejret lidt hurtigere. Håndklædet gled ned, og hans pik stod stolt frem, våd af damp og præcist så uimodståelig, som jeg altid havde forestillet mig.
“Du siger ikke noget til Heine,” sagde han så. Stemmen var hæs.
Jeg rystede på hovedet.
Han lagde hånden på min skulder, blidt, nærmest som en tilladelse, og jeg sank ned foran ham, langsomt, mens hans krop sitrede. Jeg kunne høre hans åndedræt forandre sig allerede, da jeg lod mine læber glide hen over skaftet, mærkede varmen, spændingen, pulsen mod min tunge. Han støttede sig til væggen, og da jeg kiggede op på ham, så jeg det – han havde lukket øjnene og overgav sig.
Det var der, det begyndte med Eirik.
Og vi sagde ikke noget om det. Hverken bagefter eller senere. Det var bare… mellem os.
Heine vidste intet. I hvert fald ikke endnu.
Det var nogle uger senere, en sen fredag. Heine havde sovet hos mig alene den nat – Eirik havde fundet en ny pige, som han var helt opslugt af, og vi havde egentlig bare spillet FIFA og drukket lidt vin, som vi plejede. Ikke noget særligt. Ikke før vi begge var kommet i seng, og mørket lagde sig som et tæppe over værelset.
Jeg lå og stirrede op i loftet. Kunne høre Heine vende sig, dyne mod lagen, et blødt suk. Så stilhed. Og så hans stemme.
“Er du vågen?”
“Ja,” svarede jeg, lavt.
“Jeg tænker nogle gange over, hvordan det er,” sagde han. Stemmen var dæmpet, næsten hviskende.
“Hvad mener du?” spurgte jeg, selvom jeg godt fornemmede det.
“Det der… med fyre. Med dig.”
Mit hjerte slog lidt hurtigere. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tage det som nysgerrighed, som flirt – eller bare som endnu en af de der sene snakke, man aldrig vender tilbage til næste morgen.
“Det er svært at forklare,” sagde jeg. “Det er ikke så anderledes, bare mere ærligt måske.”
Der gik et par sekunder. Så: “Synes du jeg er lækker?”
Jeg vendte hovedet mod ham i mørket. Kun konturerne af hans krop var synlige – men jeg havde set ham tusind gange, både i omklædning, hjemme i lejligheden, i bar overkrop, i boxershorts… og i mine fantasier. Ja. Jeg syntes han var lækker. Uimodståelig, faktisk.
“Ja,” sagde jeg.
Han rejste sig halvt og satte sig på kanten af min seng. “Det må du ikke sige til Eirik, vel?”
Jeg satte mig også op. “Selvfølgelig ikke.”
Så lænede han sig frem, som om han skulle sige noget mere. Men i stedet lod han bare sine læber ramme mine. Blidt først. Så mere krævende. Jeg blev overrumplet. Ikke fordi jeg ikke havde håbet – men fordi det var Heine. Den adræt, skarpe, hurtige Heine, der altid havde en ny pige, og som nu kyssede mig, som om han havde tænkt over det længe.
Han havde stadig boxershorts på, men jeg kunne mærke, hvordan hans krop spændte, da jeg lod mine hænder glide ned over hans ryg. Han trak vejret tungt.
“Jeg vil prøve,” sagde han hæst.
Og jeg prøvede ikke at tænke. Ikke på Eirik. Ikke på løfter. Ikke på, hvor indviklet det hele ville blive. For Heine smagte af lyst og varme, og hans hænder fandt mine hofter, som om han havde vidst hele tiden, hvor de skulle hen.
Da vi lå svedige og stille bagefter, sagde han det igen.
“Du må ikke sige noget til Eirik.”
Jeg nikkede.
Men indeni var det både morsomt og… lidt belastende. For nu havde jeg været sammen med dem begge. De to brødre. Hver for sig. Ingen af dem måtte vide noget, og jeg havde lyst til dem begge.
Det gjorde det hele mere intenst. Og mere kompliceret.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det.
Jeg havde været sammen med dem begge. Først Eirik, tung og intens, med hans hæse støn og faste greb i nakken. Så Heine, mere forsigtig, men med en glubende nysgerrighed, der næsten gjorde det mere ophidsende. Begge havde de ladet mig komme tæt på, begge havde de mærket mig. Og jeg havde nydt det. Meget mere end jeg ville indrømme – selv over for mig selv.
Jeg tænkte på det hele tiden. Når jeg sad alene. Når jeg spillede fodbold med dem. Når vi drak øl i sofaen. Jeg forestillede mig, hvordan det ville være at have dem begge på én gang. At mærke deres hud mod min, deres pik mod min tunge, mod hinanden, deres åndedrag smeltende sammen. Det blev en fantasi, jeg ikke kunne slippe. Jeg onanerede til den næsten hver nat. Og det blev for meget.
Så jeg smed min seng ud.
Den var alligevel for lille. For trang, hvis en af dem skulle overnatte. I stedet købte jeg tre store madrasser og lagde dem ud på gulvet i mit ekstra værelse. Jeg indrettede det med dæmpet belysning, bløde puder, mørkegrå lagner og et par gamle plakater på væggene. Jeg kaldte det mit hobbyrum, når de spurgte. Og de grinede bare og syntes, det var fedt. Nu kunne vi alle tre sove der, når vi havde spillet kort og drukket lidt for meget.
Men det, jeg ikke vidste dengang, var, at de to også havde været sammen.
Jeg havde hele tiden tænkt, at det var mig, der bar på hemmeligheden. At jeg var den eneste, der havde været i begge lejre. Men så kom den aften.
Vi havde drukket for meget. Jeg havde åbnet en flaske portvin, som jeg havde gemt til noget særligt, og Eirik og Heine sad i hjørnet af madrasserne og grinede og puffede til hinanden, lidt for tæt, lidt for længe. Jeg lå på ryggen og mærkede alkoholen varme i kroppen. Så sagde Heine noget.
“Det minder mig om den gang ude i klubben – du ved godt, Eirik – efter vi havde været i bad…”
Eirik prøvede at afbryde ham. “Shhh, hold kæft, mand.”
“Nej nej, det er sjovt,” sagde Heine og grinede. “Det var første gang jeg mærkede en fyrs pik mod min… og det var din, bro!”
De brød sammen af grin. Jeg grinede med. Men mit hjerte hamrede.
De havde været sammen. De havde været sammen, og de havde ikke sagt noget. Ligesom jeg ikke havde sagt noget. Og pludselig gik det op for mig, at vi alle tre gik rundt og bar på hver vores del af samme historie. Den samme lyst, den samme nysgerrighed. De havde rørt ved hinanden. Og mig. Og nu lå vi her, alle tre, i mit hobbyrum – og latteren blev hængende lidt for længe.
Der blev stille et øjeblik. Eirik så på mig. Heine så væk. Så tilbage. Jeg rejste mig lidt op på albuen.
“Så… det var første gang?” sagde jeg, stille.
Heine nikkede, lidt mere seriøst nu. “Ja… men ikke den sidste.”
Eirik lo, men lavere. “Fuck, vi siger for meget.”
“Tror du?” sagde jeg med et skævt smil. “Måske siger I endelig lige præcis nok.”
Stilheden blev tung. Ikke ubehagelig – bare fyldt med noget andet. Noget, vi alle tre havde gået rundt med. Heine så på Eirik. Eirik så på mig. Og i det øjeblik kunne jeg mærke det – der var ikke langt igen.
Der var kun ét skridt tilbage.
Heine var alene hos mig den aften. Eirik havde meldt afbud i sidste øjeblik, noget med en middag med svigerfamilien, så det blev bare os to, rødvin og resterne af en lasagne, vi delte direkte fra fadet i sofaen. Vi småsnakkede og grinede, som vi plejede, men der var noget i hans blik, en rastløshed, som jeg havde lært at genkende.
Han rejste sig og gik ind i det andet rum. Hobbyrummet. Jeg kunne høre, hvordan han gik rundt derinde, puffede lidt til en pude, trampede i madrassen som for at teste den.
“Altså…” lød hans stemme. “Det her er fandme ikke et hobbyrum. Det er jo et bollerum.”
Jeg kom grinende ud til ham og lænede mig op ad dørkarmen. “Ja, du har gennemskuet mig.”
Han vendte sig mod mig, løftede et øjenbryn. “Seriøst?”
“Ja,” sagde jeg, og mærkede ærligheden strømme frem. “Jeg kan godt lide sex med flere. Jeg har været med i nogle bollegrupper og det bliver hurtigt trængt og kikset på en lille seng eller gulvet. Her er der plads. Til at nyde. Til at give sig hen.”
Heine grinede lavt. Men ikke forlegent. Han lod sig dumpe ned på madrasserne og klappede på pladsen ved siden af sig.
“Kom. Vis mig, hvad man ellers laver i et bollerum.”
Jeg tøvede et øjeblik. Så gik jeg hen til ham.
Han væltede mig bagover, og i næste sekund lå vi tæt sammen på madrasserne, hans krop varm og tung over min. Han grinede stadig, men det forsvandt, da vores læber mødtes. Hans mund var insisterende, sulten, og han åbnede sig for mig med en overraskende intensitet. Tungen dansede mod min, hans hånd gled ind under min T-shirt, trak den op og af. Og jeg gjorde det samme med hans. Hans overkrop var glat og spændt, musklerne bevægede sig under huden, og jeg lod mine hænder køre ned over hans mave, til jeg nåede elastikken i hans bukser.
“Vil du have den?” spurgte han lavt, hans pande mod min.
“Ja. Nu.”
Han rejste sig på knæ og trak sine bukser og boxershorts ned i én glidende bevægelse. Hans pik sprang fri, tyk, hård og svulmende, allerede stiv. Den var smuk – rank og tung, som jeg havde forestillet mig den så mange gange. Jeg rakte ud og tog om den, mærkede varmen, pulsen, og han stønnede svagt, lod hovedet falde lidt tilbage.
“Fuck, det er frækt det her,” mumlede han.
Jeg trak mine egne bukser af i en fart, og da han lagde sig over mig igen, var det hud mod hud. Han gned sig op ad mig, hans pik mod min, vuggende, friktionen ubeskrivelig. Men jeg ville mere.
Jeg vendte mig halvt, lagde mig på knæ, og så på ham over skulderen. Et stille, ordløst tilbud. Han forstod det med det samme.
“Vil du have min pik?” spurgte han hæst.
“Ja. Jeg har længtes efter den.”
Han kom hen bag mig, placerede sig, og hans hænder greb om mine hofter, fast, med begær og beslutsomhed. Jeg mærkede hans pik mod mig, blød mod spændt hud, så presset – og langsomt gled han ind. Jeg gispede, hele kroppen tændt, åben, klar. Han stødte langsomt, tålmodigt, og da han var helt inde, blev han stående et øjeblik.
“Shit…” hviskede han. “Du er så varm. Så stram.”
Han begyndte at bevæge sig. Lange, glidende stød. Hans hænder på min ryg, ned over min numse, hans åndedræt hurtigt, intenst. Jeg stønnede mod madrassen, tog imod alt, åbnede mig mere og mere for ham. Det var ikke bare sex – det var frigørelse, begær, længsel der endelig fik krop. Han tog mig hårdere nu, fastere, hans hofter mod mine, rytmen perfekt. Jeg mærkede hans sved dryppe ned på min ryg, hans støn nærme sig et brøl.
“Jeg kommer snart,” stønnede han. “Vil du ha’ det?”
“Ja. Ind i mig. Giv mig det.”
Han greb fastere om mine hofter, hev mig tættere på, stødte helt i bund, og med et dybt, hæst brøl kom han. Jeg mærkede det hele – hvordan hans krop spændte, hvordan han pumpede varm sperm ind i mig, hvordan hans støn blandede sig med mit.
Han blev liggende over mig et øjeblik, tung, varm, svedig.
Så sank han sammen ved siden af mig og smilede.
“Okay. Det er et godt bollerum.”
Vi lå stadig på madrasserne, svedige og udmattede, Heine med et sløvt smil og sin hånd hvilende over min mave. Hans sperm var stadig varm i mig, og jeg kunne mærke det sive, hver gang jeg rørte mig bare en smule. Vi sagde ikke så meget – det var ikke nødvendigt. Vi havde været dér, helt tæt på hinanden, og det føltes stadig som om luften sitrede.
Så lød døren.
Vi nåede ikke at rejse os, ikke at trække noget over os. Døren gik op, og Eirik stod dér – halvfuld, småforvirret og tydeligvis ikke forberedt på synet foran ham.
“Ligger I og knepper?” sagde han med et halvt grin. “Uden mig?”
Heine og jeg kiggede på hinanden. Og så begyndte vi at grine. Uden skyld. Uden skam. Bare grin, som om det var det mest naturlige i verden.
Eirik trådte ind, lukkede døren bag sig og begyndte at knappe sin skjorte op.
“Jeg troede, I bare spillede kort,” sagde han, mens han smed skjorten på gulvet og trak T-shirten over hovedet. “Min kæreste blev hos sine forældre, og jeg var sulten. Men jeg tror… jeg fandt noget bedre her.”
Han smed hurtigt tøjet. Underbukserne røg sidst – og hans pik svang sig fri, allerede halvstiv, med et udtryk i øjnene, jeg kendte alt for godt.
Han kastede sig ned til os på madrasserne og landede tæt op ad sin bror. “Så,” sagde han og smilede bredt. “Skal vi dele?”
Heine rakte ud og greb om hans pik, nærmest automatisk, og Eirik stødte sit skridt frem, som for at vise, hvor klar han var. Jeg havde aldrig set dem røre hinanden sådan før – men det så ud, som om det var noget, de kendte. Der var ingen tøven, ingen forlegenhed. Kun begær. Og krop.
De kyssede.
Det var første gang, jeg så det – deres læber mod hinanden, tungerne mødes, hænderne på skuldre og hofter. Det var ikke brødre, det var elskere. Lystne, vilde elskere. Jeg lå og så på dem, min pik var stiv igen, kroppen tændt helt ind i rygraden.
Heine lagde sig ned og åbnede sig, og Eirik krøb op over ham, styrede sig selv ind med en lav stønnen. Jeg så hans pik glide ind i Heine – og Heines ansigt fortrække sig i intens nydelse. Det var vildt. Flot. Groft. Og ophidsende på en måde, der næsten var for meget.
Jeg kravlede tættere på, lagde mig ved siden af dem og lod min mund finde Heines pik, der stod hård og spændt, mens han blev kneppet af sin egen bror. Jeg slikkede ham, sugede ham dybt ind, mens Eirik stødte i bund igen og igen, og jeg kunne høre deres støn blande sig – dybe, rytmiske, ekstatiske.
Vi var én krop nu. Én strøm af liderlighed, kød, pik og sved.
Eirik greb fat i mit hår og trak mit hoved op til sig, kyssede mig vildt, mens han kneppede Heine. Så skubbede han mig ned igen, og jeg adlød, gladeligt. Jeg ville smage dem begge. Ha’ dem begge.
Og da Eirik trak sig ud, slap sin bror for en stund, vendte Heine sig om og pressede sig mod mig igen. Og Eirik… Eirik lagde sig bagved mig.
To pikke. To brødre. Min fantasi var blevet til virkelighed – og virkeligheden overgik alt.
Vi faldt i søvn, alle tre, nøgne og brugte, kroppene viklet ind i hinanden på de brede madrasser i bollerummet. Jeg lå i midten, stadig varm af det, vi lige havde gjort, stadig stiv, selv i søvnen. Heines ben hvilede tungt over mine, og Eiriks hånd lå hen over min brystkasse, som om han instinktivt ville holde mig dér – mellem dem.
Men kroppen faldt ikke til ro. Jeg kunne ikke sove.
Jeg lå og legede med mig selv. Stille. Mine fingre gled ned over min mave og fandt min stive pik, som bankede af begær. Jeg begyndte at onanere, langsomt, mens jeg lå dér mellem dem. Deres varme, deres duft, deres kroppe tæt op ad mig… det var umuligt ikke at blive tændt igen.
Jeg troede, de sov.
Men pludselig hørte jeg Heines stemme, lav og kornet i mørket, hans mund tæt ved mit øre.
“Ligger du og onanerer?” hviskede han, med et grin i stemmen. “Hvorfor? Du har jo to liderlige brødre lige ved siden af.”
Jeg smilede, genert og liderlig på én gang, men svarede ikke. Hans hånd gled ned ad min mave og lagde sig oven på min. “Du skal ikke klare det alene,” sagde han. Så vendte han sig halvt og puffede til Eirik.
“Hey,” hviskede han. “Vores ven trænger til hjælp.”
Eirik brummede først bare, men så åbnede han øjnene og så, hvad der foregik. Hans blik gled ned, og da han så min pik – stiv og glinsende – vågnede han hurtigt helt.
“Så du ligger og piller ved dig selv,” sagde han og grinede. “Det kan vi gøre bedre.”
Og så begyndte det igen.
Heine lænede sig ned og tog min pik i munden. Varm, blød, vild. Han sugede, slikkede, gled hele vejen ned, mens hans hånd kørte op og ned ad skaftet. Jeg stønnede højt – det var mere end jeg kunne rumme. Samtidig kom Eirik bagfra, hans hænder på mine baller, skilte dem ad, og jeg mærkede hans tunge, pludselig, blød og krævende mod mit hul. Han slikkede mig, åbnede mig, gjorde mig klar, mens Heine suttede mig dybere og dybere.
“Du er så liderlig,” sagde Eirik hæst. “Så klar.”
Og så gled han ind. Langsomt, men beslutsomt. Hans pik trængte ind, og jeg gispede højt, rystede næsten af nydelse. Heine slap min pik med munden og kravlede op over mit ansigt.
“Gør det,” sagde han bare. “Tag mig i munden. Jeg vil ha’ din tunge.”
Jeg åbnede munden, og hans pik gled ind. Tung, varm, salt af sved og begær. Nu var jeg fuldkommen fyldt: Eiriks pik bagfra, pumpende ind og ud af mig, og Heines pik i min mund, glidende mod min tunge, mod min hals. Mine hænder kørte op og ned ad deres kroppe, muskler, hud, varme – jeg var midt i et krydsfelt af mand, begær og kraft.
Vi fandt rytmen. Eirik stødte hårdt og dybt, mens han holdt om mine hofter og stønnede mit navn. Heine knælede over mit hoved og brugte min mund, hans pik gled frem og tilbage, og hans hænder greb fat i mit hår, da han mærkede, jeg tog ham dybt. Jeg kunne ikke se noget – bare mærke, smage, høre. Vi var ét, flydende mellem lyst og overgivelse.
Eirik begyndte at stønne højere.
“Fuck… jeg kommer snart…”
Hans stød blev mere uregelmæssige, dybere, og så kom han – dybt i mig – med et brøl, en eksplosion af varme og kraft. Jeg kunne mærke hans sperm sprøjte op i mig, fylde mig, og det fik mig selv tættere på kanten. Samtidig trak Heine sig ud af min mund, greb sin pik, og med et gisp og et støn sendte han sin sperm ud over mit ansigt, mine læber, min hals.
Jeg lå dér, fyldt, dækket, badet i deres begær – og så eksploderede jeg selv. Min pik pumpede, og min egen sperm sprøjtede ud over Heines mave, Eiriks hånd, madrasserne under os. Vi lå alle tre og rystede i kroppen, overvældet, stønnende, svedige.
Så sank vi sammen. Et virvar af lemmer, pik og åndedræt.
Der var intet at sige. Kun en stilhed, tung og mættet af opfyldt lyst.
Det blev en rytme. En rytme af hud, varme, sved og støn. En rutine, som aldrig blev rutine – fordi lysten voksede hver gang, fordi vi kendte hinanden bedre og bedre. Fordi vi ikke holdt noget tilbage længere.
Ofte kom én af dem forbi alene. Heine dukkede op i løbet af eftermiddagen, stadig i træningstøj, og smed sig på sofaen med et skævt smil og stiv pik gemt dårligt under shortsene. Jeg skulle bare se på ham, så var vi i gang. Andre gange kom Eirik forbi sent, efter en tur i byen, med blikket tændt og hænderne utålmodige – som om han havde holdt sig hele aftenen bare for at kunne give sig hen til mig.
Men bedst var det, når de kom sammen. Når de trådte ind ad døren, og jeg allerede kunne mærke spændingen i luften. En slags stiltiende aftale. Blikke. Kroppe. Et lille grin. Og så smed de jakkerne, og en af dem tog mig om nakken og trak mig ind i et kys. Det var ikke længere nyt. Det var nødvendigt.
De forlod aldrig min lejlighed, uden at vi alle var kommet.
Vi badede sammen om morgenen. Nøgne kroppe, sæbe på hud, hænder der gled for længe over hinanden, pikker der stivnede igen allerede inden håret var blevet skyllet ud. Vi spiste morgenmad sammen bagefter, stadig halvnøgne, med røde mærker og trætte, tilfredse smil. Det var venskab. Og det var sex. Og det var noget midt imellem, som ingen af os havde ord for.
Når vi spillede fodbold sammen, svedige og koncentrerede, vidste vi alle tre, hvad der ventede bagefter. Et hurtigt bad i omklædningen, måske en hurtig udveksling af blikke, et løftet øjenbryn. Og så hjem til mig. Til bollerummet. Til madrasserne. Til os.
Det blev bedre og bedre. Mere frækt. Mere frit. De kendte min krop ud og ind. Jeg kendte deres bevægelser, deres lyde, deres rytme. De kneppede mig, sammen eller hver for sig, med en blanding af råhed og hengivenhed, og jeg tog imod alt – med åben mund, åben røv og et hjerte, der bare ville mere.
Også selvom de var i byen. De fik stadig fisse – skiftende piger, weekendflirts, gamle kærester. Men de vendte altid tilbage til mig. Som om de havde været ude at samle appetit. Som om deres kroppe længtes efter min. De kunne være fulde, stønnende og sultne, når de kom ind ad døren og fandt mig på madrasserne. Så kastede de sig over mig, én i munden, én bagfra, og jeg levede for det. For deres kroppe, deres pikker, deres liderlighed og deres kærlighed forklædt som venskab.
Min røv blev deres faste holdepunkt.
Min seng var blevet bred nok til det hele.
Og hver gang vi kiggede på hinanden – i køkkenet, i badet, på fodboldbanen – så steg liderligheden. En gnist, et smil, en tanke. Og vi vidste alle tre, hvad der ventede. Hvad vi ville.
Hvad vi havde sammen.
Det begyndte i køkkenet.
Heine stod lænet op ad bordpladen, barfodet og iført en løs tanktop og shorts, mens han åbnede en flaske rødvin med rutinerede bevægelser. Eirik rodede i skuffen efter en oplukker og grinede, da han til sidst bare hev proppen op med tænderne og sagde: “Der. Mande-metoden.”
Jeg stod ved komfuret og rørte i en pastaret, og bare det at høre deres stemmer fyldte rummet med noget trygt og varmt. De var afslappede. Afklædte. Smilende. Som om aftenen allerede havde givet dem noget – og som om de vidste, den ville give mere.
Vi spiste i stuen. Drak, talte lavmælt, grinede højt, og indimellem gled deres blikke over mig, lingerede lidt for længe. Som om vi allesammen godt vidste, hvor vi ville ende. Det behøvede ikke engang blive sagt længere. Stemningen byggede sig op, trin for trin – ikke som en larmende opstemthed, men som noget, der trak os indad og tættere sammen.
Heine rejste sig først. Han strakte sig, hans trøje gled op og afslørede maven, musklerne, den lille streg hår der løb ned mod elastikken. Han rakte en hånd ud mod mig. “Kom. Jeg vil mærke dig.”
Jeg rejste mig. Eirik fulgte efter uden et ord.
Vi gik ind i hobbyrummet, og som så mange gange før kastede vi os ned på madrasserne. Vi havde ikke tøj på længe. Det var blevet en slags ritual – hurtige grin, hænder der trak, flænsede, greb. Og så var vi der, nøgne og stive, kroppene klar, blikkene tændte.
Heine kyssede mig først. Længe. Hans hænder om min nakke, hans tunge mod min, og da han trak sig væk, var det Eirik, der tog over. Hans kys var dybere, mere målrettede, som om han ville smage alt på én gang. Vi væltede rundt, grinede, stødte hovederne mod hinanden og lo, men samtidig voksede varmen. Liderligheden. Den der elektriske tråd, der gik fra pik til brystvorte til læber og tilbage igen.
Eirik lagde sig ned, halvt siddende op ad puderne, hans pik hård og spændt. Jeg krøb over til ham, tog ham i munden, mens Heine lagde sig bag mig og begyndte at kysse min ryg, min lænd, min røv. Hans fingre gled langsomt ind i mig, og jeg stønnede, mens jeg tog Eiriks pik dybt i halsen. Heine gjorde mig våd og åben, blød og tændt – og da han gled ind i mig, var det med en rytme, der fik mig til at glemme alt andet.
Jeg var fyldt. Forbundet. Smagen af Eirik. Stødene fra Heine. Og så skiftede vi.
Heine kom op foran mig, hans pik dunkede mod min kind, og jeg tog ham i munden, sultent. Eirik trængte ind i mig bagfra, hans hænder om mine hofter, hans vejrtrækning tung og stødvis. Deres lyde blandede sig med mine – et kaos af lyst og støn, en verden kun for os.
Vi vendte og byttede. De kneppede hinanden. Jeg så på, rørte ved mig selv, og det var vildt smukt – Eirik, der lå på ryggen, og Heine, der red ham langsomt, intenst, med blikket låst i hans. Det var ikke bare sex. Det var noget mere. Noget vi ikke sagde højt. Noget der lå i måden deres hænder blev liggende på hinandens bryst, også efter stødende.
Jeg krøb over til dem, og vi endte i en tæt klynge. Mine ben over Heines, min mund om Eiriks pik, og deres hænder overalt på mig – de kærtegnede, holdt, greb. Varmen steg. Vores pikker var hårde, svulmende, og så, som om det var planlagt, men helt spontant, kom vi næsten samtidig.
Eirik kom i min mund, med et brøl, og jeg tog det hele – varmen, smagen, pulsen. Heine kom ud over min mave, hans sperm ramte min brystkasse og dryppede ned på Eirik, som bare grinede og tørrede det væk med hånden. Og jeg selv kom i en vild, rystende orgasme, mens deres hænder holdt mig, kærtegnede mig gennem det hele.
Vi lå på de våde pletter bagefter. Pustende. Smilende. Klæbrige af hinanden.
Der var sperm på lagnerne, på vores maver, i mit indre. Det flød mellem os som beviset på alt det, vi delte.
Og da Heine lagde en hånd på mit bryst og sagde: “Du ved godt, vi elsker det her, ikke?” – så vidste jeg, han mente mere end bare sex.
Jeg havde ikke bedt om det. Ikke forventet det. Men vi var begyndt at høre sammen.
Ikke som kærester. Ikke som almindelige elskere.
Men som noget, man kun forstår, når man har ligget nøgen i mørket og mærket både pik og følelser glide ind på samme tid.
Det skete næsten uden vi lagde mærke til det. Først begyndte de at tage mere og mere tøj med. En T-shirt her, nogle strømper dér. En ekstra deodorant på badeværelseshylden. Så en ekstra hårtrimmer, fodboldstøvler i entreen, og pludselig stod der tre tandbørster i glasset og tre kroppe i min bruser hver morgen. Vi lavede mad sammen, vaskede tøj sammen, og delte seng hver eneste nat.
Så vi flyttede officielt sammen.
Vi fandt en mindre lejlighed med ét soveværelse – men det passede os fint. Vi kaldte det stadig for hobbyrummet, også selvom det nu var stedet, hvor vi både sov, bollede, og hviskede til hinanden i mørket, når begæret blussede midt om natten.
Eirik lo, da vi skrev os alle tre på postkassen. “Det bliver sjovt at forklare det til udlejeren,” sagde han. Heine trak bare på skuldrene og sagde: “Vi er jo nærmest en husholdning.” Og det var vi. En husholdning af tre mænd, tre kroppe, tre lyster, én seng.
Det var Eirik, der først nævnte det for vennerne. Vi var ude med holdet, og snakken faldt på bolig og flytning. Nogen spurgte, hvem han egentlig boede med nu, og han svarede med det spermvanlige smil i mundvigen:
“Jeg bor sammen med min bror og vores bedste ven. Vi har kun ét soveværelse – vi kalder det hobbyrummet.”
Der blev grinet. Men flere af dem så på os med et blik, som afslørede, at de vidste mere end de sagde. Vi havde talt over os før. Kommet til at nævne en detalje for meget. Et mærke. En kommentar. En duft, der blev siddende. Og måske også fordi… vi strålede, når vi var sammen. Det var svært at skjule.
De fik stadig fisse. Ikke så tit, og sjældnere med tiden. Men det virkede mere som rutine end lyst. Som om det var noget, de gjorde for at holde et eller andet billede kørende – men de kom altid hjem til mig. Til os. Til min krop, som de kendte bedre end nogen anden. Til min røv, som de delte, elskede, fyldte. Til madrasserne, som aldrig var helt tørre. Til morgenkaffe med tre kopper og hæse grin over, hvem der havde knaldet hvem natten før.
Det var en afhængighed, og vi vidste det. Jeg af deres pikker – forskellige, men begge perfekte. Og de af mig. Ikke bare min røv, men måden jeg åbnede mig, tog imod dem, suttede dem stive, holdt om dem, selv når de sov. Der var en rytme, en dybde, der gik ud over sex. Vi havde noget, man ikke bare går ud og finder igen.
Vi lå ofte i ske. Ikke altid i midten – det skiftede. Nogle nætter holdt Eirik om Heine bagfra, mens jeg lå foran og kyssede hans bryst. Andre gange havde jeg dem begge, én i munden og én i mig, til vi alle tre kom og lå og klæbede til hinanden i den varme, klistrede stilhed bagefter.
Og når vi stod op, og sollyset strømmede ind gennem vinduet og ramte os – nøgne, trætte, tilfredse – var der ingen, der skulle noget andet. For vi havde fundet det, som andre måske kun drømmer om: en hjemløs kærlighed, der ikke behøvede regler. En livsform. Et fællesskab bygget på lyst, tryghed – og tre liderlige mænd, som ikke kunne lade hinanden være.
Vi havde fundet rytmen. Vores rytme. Og vi lod den køre.
Vi kneppede som kaniner – og vi elskede det. Det var ikke bare liderlighed, det var vores sprog. Vores måde at mærke hinanden på, hver dag, hver nat. Der var ikke noget rollespil, ikke noget skjult. Kun vores tre kroppe, tre pikker, én sult.
Vi begyndte at eksperimentere mere. Det startede som en joke – Heine fandt et par manchetter i en sexbutik og sagde: “Skal vi ikke prøve noget med ham?” og pegede på mig med det smil, jeg ikke kunne sige nej til. Og jeg sagde selvfølgelig ja. For jeg stolede på dem. De kendte min krop. Min lyst. Mine grænser. Og jeg elskede at give mig hen.
Snart blev det en leg, vi ikke kunne undvære. Jeg blev bundet til sengen, hænderne over hovedet, benene spændt ud, mens de to brødre gik i gang med mig – langsomt, intenst, liderligt. De kyssede mig over hele kroppen, slikkede mig åben, og når jeg endelig fik en pik i munden, var det altid med den anden bag mig, klar til at trænge ind.
Og så kom den dag, hvor vi prøvede det hele på én gang.
Dobbelt penetration.
Jeg lå på alle fire, lænede mig ned over puden, og de greb om mig – én foran, én bagved. De koordinerede sig, langsomt, tålmodigt, og jeg åbnede mig, spændt, svedig, rystende. Og så gled de begge ind. Samtidigt. Deres pikker fyldte mig helt, pressede sig mod hinanden dybt i mig, og jeg stønnede højt, ukontrolleret. Det var alt for meget – og fuldkommen vidunderligt.
Jeg havde aldrig følt mig så forbundet. Så elsket. Så brugt og samtidig holdt. De stødte i takt, med blikkene på hinanden og hænderne på mig, og da vi alle tre kom, var det som en eksplosion. Spermen sprøjtede – ud over lagnerne, over min ryg, ned ad Heines mave, Eiriks lår. Vi var våde, beskidte, lykkelige.
Og bagefter lå vi dér, i et sammenfiltret virvar af kroppe og pletter, og lo stille, mens vi trak vejret ind i hinandens hud.
Vi havde ikke brug for at ændre det.
Der var ingen jalousi. Ingen skænderier. Ingen løfter. Kun nærhed, begær og tillid. De fik stadig fisse en gang imellem, jeg samlede stadig inspiration i byen – men vi vendte altid hjem til hinanden. Til hobbyrummet. Til madrasserne. Til det eneste sted, hvor vi kunne være helt os selv.
Vi var tre. En enhed. En trekant med bløde kanter og hårde pikker. Tre mænd, tre venner, tre elskere, der havde fundet noget, som hverken kunne eller skulle forklares.
Vi havde vores egen kærlighed. Og vi kneppede den levende. Hver eneste dag.
Epilog
Årene gik, men vi ændrede os ikke.
Eller – selvfølgelig gjorde vi det. Vores kroppe blev lidt tungere, skæggene lidt tættere, og tempoet lidt mere roligt. Men begæret? Det døde aldrig. Tværtimod fandt vi nye lag, nye dybder, nye måder at være sammen på. Det blev ikke kedeligt. Det blev klogere.
Vi flyttede til en lidt større lejlighed, stadig med ét soveværelse – selvfølgelig – men med bedre plads til både fælles middage, fodboldaftener og et bollerum, som nu havde både spejle, gynger og en lille kommode med legetøj, vi aldrig ville have turdet købe dengang vi startede.
Nogle venner kaldte os familien. Og det var, hvad vi var blevet. En lille, selvvalgt enhed med grænseløs tillid og liderlighed som cement. Vi elskede stadig at kneppe som kaniner, stadig at overraske hinanden, stadig at give os hen. Og vi kunne stadig få hinanden til at komme som teenagere – eksplosivt, højt og med grin bagefter.
De fik mindre og mindre lyst til andre. Og jeg fik mindre og mindre behov for at lede udenfor. Ikke fordi vi skulle være monogame – men fordi vi havde det, vi havde brug for.
Nogle nætter, når vi lå i sengen, tæt og trætte, med pletter af sperm på lårene og et dæmpet grin i mørket, kunne én af dem hviske:
“Kan du huske dengang, det bare var lidt hygge på madrasserne?”
Og så svarede jeg, med hånden på deres pik:
“Det er det stadig. Bare med mere kærlighed.”
Vi blev gamle sammen, tror jeg. Ikke nødvendigvis i alder, men i tryghed. I viden om, at vi havde valgt hinanden. Ikke med vielsesringe eller kontrakter, men med støn, kys og daglige orgasmer.
Vi havde fundet vores hjem. Og vi passede godt på det.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980