Prolog
Der er en særlig kunst i at finde sin egen seksualitet. Det er ikke bare et spørgsmål om at vide, hvad man tænder på, men om at turde gå der hen, hvor fantasierne peger – også når de skræmmer lidt.
Det handler om at prøve sig selv af. At lytte til kroppen, til de små signaler, der hvisker under hudens overflade. Om at lade blikket dvæle lidt for længe, hænderne søge lidt tættere på, og mærke den elektriske sitren, der afslører, at her er noget, der kan blive stort.
For mange kommer det ikke som et lyn fra en klar himmel, men som en langsom opdagelsesrejse. Et møde, en berøring, en stemme i mørket. Et øjeblik, hvor tiden stopper, og man mærker, at nu er der åbnet en dør, der ikke kan lukkes igen.
Og måske er det netop dér, den sande frihed ligger – i at give slip på frygten og i stedet gå ind i rummet, hvor lysten, nysgerrigheden og modet står og venter.
Dette er Jons historie. Historien om at finde vej.
Novellen
Jon sad ved vinduet i sin lille lejlighed og stirrede ud på regnen, der silede ned ad ruden i tynde striber. Han havde slukket lyset, så han kunne gemme sig lidt i halvmørket, og alligevel føltes det, som om hele verden kunne se lige igennem ham. 25 år, single, og med et sexliv der… ja, måske fungerede, men aldrig helt tændte den gnist, han længtes efter.
Han havde haft kærester. Kvinder, søde og smukke. Nogle af dem endda vilde i sengen. Men når han lå bagefter og kiggede op i loftet, var der en mærkelig tomhed i kroppen, som om noget vigtigt manglede.
De sidste par år var tankerne begyndt at snige sig ind: billeder af mænd, blikke han fangede i omklædningsrummet, den stille elektriske fornemmelse, når en skulder strejfede hans. Han havde altid slået det hen – ’Det er bare nysgerrighed’ – men nysgerrigheden var begyndt at fylde mere end selve lysten til kvinder.
Han kunne ikke tale med sine venner om det. Ikke engang sin bedste ven, der ellers kendte alle hans hemmeligheder. I stedet bar han det rundt som en lille, varm sten i lommen – noget, der både tyngede og trak i ham på samme tid.
Og nu, denne fredag aften, sad han igen alene, med telefonen i hånden, og scrollede gennem profiler, han aldrig ville turde skrive til. Mænd med smil, der fik hans mave til at knuge sig sammen. Mænd, han ikke vidste, om han ville kysse eller bare stirre på.
En besked tikkede pludselig ind. Kort, enkel: “Er du ude i aften?”
Jon stirrede på beskeden. Nummeret var ikke gemt, men han vidste godt, hvem det var fra: Mikkel, en bekendt fra et fælles arrangement med vennerne for nogle måneder siden. Mikkel, med det mørke hår, de smalle hofter og det skæve grin, der dengang havde fået Jon til at glemme, hvad de overhovedet havde talt om.
Han skrev tilbage uden at tænke: “Hvor?”
Svaret kom næsten med det samme: “Baren på hjørnet. Kom forbi.”
Jon kiggede på sig selv i spejlet i entreen. Han havde stadig den slidte T-shirt på, som han havde haft hele dagen. Han overvejede at skifte, men stoppede. Måske skulle han bare… gå. Uden forberedelse. Uden at overtænke.
Luften udenfor var kølig og fugtig, og hans hjerte bankede hurtigere end det burde for en tur på bare fem minutter. Da han trådte ind på baren, fangede han straks Mikkels blik. Han sad i en af de lave sofaer, lænet tilbage med en øl i hånden, som om han havde ventet hele aftenen på, at Jon skulle komme.
“Du kom,” sagde Mikkel, med den slags smil der næsten er en berøring.
Jon satte sig, og de talte lidt om ingenting. Men det var ikke ordene, der fyldte – det var blikkene, pauserne, de små, næsten usynlige skub med knæet under bordet.
Efter en øl sagde Mikkel: “Vil du med videre?”
Jon spurgte ikke hvorhen. Han nikkede bare.
De gik gennem de stille gader, og da de nåede Mikkels lejlighed, holdt Mikkel døren åben, så Jon kunne gå ind først. Der var varmt indenfor, dæmpet lys, en svag duft af røgelse.
Mikkel trådte tæt på ham. “Jeg har tænkt på dig, siden vi mødtes,” sagde han lavt.
Jon mærkede sit åndedræt blive tungere. Han ville sige noget, men Mikkels hånd på hans nakke lukkede munden på ham. Læberne mødtes, først tøvende, så sultent.
Jon mærkede for første gang, hvordan det var at blive kysset af en mand – blødere, men alligevel mere insisterende, som om Mikkel vidste præcis, hvad han ville have, og ikke havde tænkt sig at give slip.
Jon kunne mærke varmen fra Mikkels krop helt ind gennem stoffet på sin T-shirt, og kysset var alt det, han havde forestillet sig… men også mere. Det var måske for meget. For intenst. Tankerne fór rundt: Hvad laver jeg her? Hvad nu hvis…?
Han trak sig tilbage, lige en anelse for hurtigt. “Undskyld… jeg tror… jeg skal hjem. Jeg har… øh… tidligt op i morgen.” Hans stemme lød forkert, som om ordene var lånt af en anden.
Mikkel hævede øjenbrynene. “Okay… hvis du siger det.” Han lød hverken sur eller skuffet, bare neutral. Og netop det gjorde det værre.
De sagde hurtigt farvel. Ingen kram, ingen aftale om at ses. Bare et kort nik, og så stod Jon igen ude i den kølige nat.
På vej hjem gik han med hænderne dybt i lommerne og et bankende hoved. Han kunne stadig mærke smagen af Mikkel på sine læber, men lysten, der havde brændt i ham tidligere på aftenen, var blevet til en knude af irritation – rettet mod ham selv.
Hvorfor stoppede jeg? Hvorfor prøvede jeg ikke bare? Han havde drømt om noget som dette i månedsvis, ja måske endda i årevis og da muligheden endelig var der, havde han stukket halen mellem benene.
Hjemme i sin mørke stue satte han sig tungt i sofaen. Telefonen lå på bordet. Han stirrede på den, overvejede at skrive noget – Undskyld, jeg blev nervøs – men gjorde det ikke. Hvad nu hvis Mikkel bare havde misforstået det hele, og det slet ikke var ment som et forførende møde? Og hvis det var, ville Mikkel så nogensinde tage ham seriøst igen? Åh, hvor han tænkte meget over tingene.
Han lænede hovedet tilbage, lukkede øjnene og sukkede. Han vidste kun én ting: Hvis han ikke snart fandt modet til at gå længere end til sine fantasier, ville han blive ved med at sidde her, alene, og hade sig selv en lille smule mere hver gang.
Telefonen lyste op på sofabordet, og Jon greb den med en blanding af håb og frygt.
En ny besked: “Du så bange ud. Det var ikke meningen at skræmme dig.”
Jon stirrede på skærmen. Hans mave snørede sig sammen – både af lettelse og af skam. Han svarede ikke med det samme, men læste beskeden igen og igen. Der var ingen bebrejdelse i ordene, ingen passiv-aggressiv tone. Kun… omsorg?
Han tastede langsomt: “Undskyld. Jeg blev nervøs. Jeg er ikke så vant til… det her.”
Svaret kom næsten med det samme: “Det er okay. Vi kan tage det i dit tempo. Eller bare drikke en øl. Ingen forventninger.”
Jon lænede sig tilbage og mærkede en svag varme brede sig i brystet. Det var ikke den samme febrilske lyst, han havde følt tidligere – men noget andet, noget roligere. En følelse af, at han måske ikke havde ødelagt det hele.
“Måske vi kan mødes en dag i næste uge?” skrev han.
Mikkel svarede: “Jeg vil gerne. Du siger bare hvornår.”
Jon lagde telefonen fra sig og smilede svagt for sig selv. Måske var det her ikke slut – måske var det først begyndelsen. Og næste gang… måske ville han ikke trække sig.
De mødtes den efterfølgende onsdag aften på en lille café, hvor lyset var varmt og dæmpet, og regnen udenfor kun gjorde det endnu mere intimt. Denne gang var Jon ikke nervøs på samme måde – han havde besluttet, at han ville være til stede, mærke efter, og ikke tænke så meget.
Mikkel smilede, da han så ham. “Godt at se dig igen.”
Jon smilede tilbage. “I lige måde.”
De talte længe om alt muligt – musik, rejser, gamle forhold – og Mikkel holdt sig til sin egen aftale: ingen pres. Men alligevel var der hele tiden små berøringer. En hånd, der strejfede Jons, når han rakte ud efter sin kop. Et knæ, der blev stående mod hans under bordet.
Da de gik, var gaderne stille. Mikkel lagde hånden let på Jons skulder, da de stod foran hans dør. “Vil du med op? Bare lidt. Vi kan sidde i sofaen.”
Jon tøvede et øjeblik, men nikkede.
Inde i lejligheden satte de sig tæt, og samtalen fortsatte i lavere stemmer. På et tidspunkt lænede Mikkel sig lidt frem, som om han ville sige noget – men i stedet lod han sine læber strejfe Jons kind, så mundvigene mødtes i et forsigtigt kys.
Jon mærkede straks en varme skylle gennem kroppen. Han besvarede kysset, langsomt først, så lidt mere sikkert. Mikkels hånd fandt hans nakke, trak ham nærmere, og kysset blev dybere.
Jon kunne mærke sin egen krop reagere – en hård, insisterende spænding pressede mod stoffet i bukserne, som et klart signal om, at han var på rette vej. Han lagde en hånd mod Mikkels bryst, mærkede varmen under skjorten, og de blev ved med at kysse, som om tiden udenfor var sat på pause.
Denne gang føltes det ikke skræmmende – det føltes rigtigt.
Mikkels hænder blev liggende på Jons overarme et øjeblik, mens de kyssede. Så gled de ned langs hans sider, til hofterne, hvor de hvilede, som om Mikkel ville give Jon tid til at sige stop. Jon sagde ikke noget – han trak bare vejret dybere.
Deres kroppe var tæt sammen, bryst mod bryst, og Jon kunne mærke Mikkels varme gennem lagene af stof. Fingrene begyndte at bevæge sig op igen, denne gang langsomt, undersøgende, ind mellem de øverste knapper i Jons skjorte. Bløde strejf mod huden, først ved kravebenet, så længere ned.
Jon sank en klump. Det var grænseoverskridende – men også som at gå ind i et rum, han havde kigget ind i hele sit liv uden at turde træde over tærsklen.
Han mærkede Mikkels hånd glide ind under skjorten, fingerspidserne let mod maven, op til brystkassen. Et gys løb gennem ham, og kysset blev mere sultent.
Så lød den dæmpede lyd af lynlåsen, der blev trukket ned. Jon stivnede et sekund, men da Mikkels hånd gled ind bag buksekanten, var det som om al modstand forsvandt.
Hans hjerte hamrede, blodet brusede, og han mærkede Mikkels hånd mod ham – fast, varm – og det føltes pludselig ikke forkert overhovedet. Tværtimod føltes det, som om han endelig stod præcis det sted, han havde længtes efter.
Mikkels hånd bevægede sig roligt, som om han vidste præcis, hvor meget Jon kunne klare lige nu. Fingrene strøg op og ned langs skaftet, først over stoffet i underbukserne, så ind under, helt tæt på huden. En andens mand hånd holdt om pikken.
Jon trak vejret tungt. Fuck… det føltes anderledes… Ikke bare fysisk – men i hele kroppen. Der var en tyngde i berøringen, en ro og en selvsikkerhed, der fik hans muskler til at slappe af, selv mens hans pik var stiv og pulserende.
Han kunne mærke varmen fra Mikkels håndflade, de faste, lidt ru fingre, og en bølge af lyst skød gennem ham, så han næsten måtte klynke i kysset. Han kunne ikke huske, hvornår han sidst har været så liderlig.
Mikkel trak ham tættere, hofte mod hofte, så Jon mærkede ham gennem bukserne – hård, tung, tydelig. Tankerne flimrede: Sådan føles det… fra mand til mand…
Mikkels anden hånd fandt vejen op under Jons skjorte igen, strøg over det let behårede bryst, lod tommelfingeren lege kort over en brystvorte. Jon mærkede sin krop reagere som på ren refleks – ryggen buede let, et suk slap ud.
“Du er lækker sådan her,” hviskede Mikkel mod hans øre, før han trak sig en anelse væk og kiggede ham i øjnene. “Bare slap af. Jeg tager mig af dig.”
Og Jon gjorde, som han sagde. Han lod Mikkel føre ham længere ind i det ukendte, mens varmen, pulsen og lysten voksede, til han ikke længere tænkte på, hvad han burde – kun på, hvor meget han ville have mere.
Mikkels hånd fandt et roligt, sikkert tempo. Ikke for hurtigt, ikke for langsomt – bare lige præcis, så Jon kunne mærke hver eneste bevægelse, hver lille friktion mod den følsomme hud.
Jon havde lukket øjnene. Han ville gemme sig i fornemmelsen, lade den fylde ham helt. Der var noget råt over det – en maskulin styrke i grebet, som alligevel var blid nok til at få ham til at synke længere ned i sofaen.
Fuck… det var så anderledes… Han kunne mærke varmen fra Mikkels lår mod sit eget, kunne mærke hans åndedræt tæt ved, og hele tiden den faste, insisterende hånd, der trak ham tættere og tættere på.
“Bare giv slip,” hviskede Mikkel.
Jon nåede ikke at svare. Kroppen overtog, hofterne skød frem, og et tungt, dybt støn forlod hans mund, da han kom. Varme pulser sendte rystelser gennem ham, og han mærkede Mikkels hånd blive liggende, mens han tømt gled tilbage i sofaen, helt udmattet.
Der var stille et øjeblik. Jon åbnede øjnene og kiggede på Mikkel. Han ville sige noget – måske spørge, om de kunne fortsætte, udforske mere – men Mikkel smilede bare blidt og slap grebet.
“Det er nok for i aften,” sagde han stille. “Vi har masser af tid.”
Jon nikkede, men indeni boblede en ny slags uro. Han havde lyst til mere, meget mere. Men måske havde Mikkel ret – måske var det bedst at tage det i små skridt.
På vej hjem kunne han stadig mærke varmen i kroppen, en rest af Mikkels hånd, som om den stadig holdt fast. Og han vidste, at næste gang… ville han ikke nøjes.
Hjemme i lejligheden smed Jon tøjet i en bunke og satte sig på sengen. Han kunne stadig dufte Mikkels hud på sine hænder, og det satte gang i en lav, tung varme i maven.
Han lænede sig tilbage og lod hånden finde vej mellem benene. Først langsomt, næsten forsigtigt, mens han lod tankerne male billederne frem: Mikkel, der stod i døren med det skæve smil. Den måde hans fingre havde åbnet skjorteknapperne én for én. Den faste, maskuline berøring, der havde fået ham til at glemme, at han egentlig var nervøs.
Han forestillede sig, hvordan det ville være, hvis Mikkel denne gang ikke var stoppet efter orgasmen. Hvordan de ville kysse længe, liggende på sofaen eller i sengen, mens Mikkel lod hænderne vandre længere ned, længere ind.
”Du er smuk sådan her, Jon… bare giv slip”, hørte han Mikkels stemme i sit hoved, og det var som om fantasien fik egen puls. Han så for sig, hvordan Mikkel ville guide ham – roligt, men uden at spørge for meget – bare tage ham med hele vejen ind i noget, Jon aldrig havde prøvet før.
Hans hånd bevægede sig hurtigere nu. Han forestillede sig Mikkels vægt ovenpå ham, den varme hud mod hans egen, en tung erektion mod hans lår. Måden Mikkel ville tage hans hånd, føre den ned, lade ham mærke.
Jon stønnede lavt, og kroppen spændte. Fantasien foldede sig helt ud: Mikkel, der trak ham ind i sengen, pressede ham ned i lagnerne, og viste ham alt det, han havde frygtet – og ønsket – på én gang.
Han gned ivrigt, og orgasmen ramte ham hårdt, med et dybt suk, der fyldte det stille værelse. Han blev liggende et øjeblik, med hånden over maven, våd af sperm og et halvt smil på læben.
Ja… næste gang… næste gang skal jeg være klar.
Jon havde ikke planlagt at møde Mikkel den dag. Han kom gående fra arbejde, lidt træt, lidt mentalt tom, da han pludselig så ham på den anden side af gaden. Et hurtigt smil, et vink, og før Jon vidste af det, stod de overfor hinanden.
“Skal vi tage en kop et sted?” spurgte Mikkel.
Jon nikkede. “Ja… det vil jeg gerne.”
De satte sig på en lille café, vinduesplads, med regndråber på ruden og duften af friskmalet kaffe omkring dem. Samtalen gled let, men under bordet lå deres knæ næsten hele tiden mod hinanden. Jon kunne mærke varmen fra berøringen, den stille, selvsikre energi i Mikkels blik.
Efter kaffen sagde Jon: “Vil du med hjem til mig? Bare… sidde lidt.”
Mikkel svarede med et smil, der fik Jons puls til at stige. “Ja. Bare sidde lidt.”
Hjemme i lejligheden var der stille. Jon lukkede døren bag dem, og inden han nåede at tage skoene af, stod Mikkel tæt. Et kys, først blidt, så med mere vægt. Jons hænder fandt automatisk vej til Mikkels hofter, og han mærkede den velkendte spænding i kroppen bygge sig op – men denne gang var der ingen tøven.
De satte sig i sofaen, kyssede, lod hænderne udforske udenpå tøjet. Jon kunne mærke, hvordan Mikkels erektion pressede sig mod hans lår, og det sendte et jag af lyst gennem ham. Han lod sine fingre glide op under Mikkels skjorte, mærkede den varme, faste brystkasse, brystvorterne, der reagerede under hans berøring.
Mikkel tog styringen, åbnede Jons skjorte knap for knap, før hans hænder atter engang gled ned til bukselinningen og trak lynlåsen ned. Jon trak vejret tungt, men denne gang sagde han ikke noget.
Mikkels hånd gled ind, fandt ham hård og spændt, og begyndte at bevæge sig i et rytmisk, fast tempo. Jon mærkede en sitrende varme sprede sig, hans hofter bevægede sig automatisk mod grebet, og tankerne flød væk. Fuck, det er præcis her, jeg vil være.
Han gengældte berøringen, fandt vej til Mikkels pik, mærkede vægten, varmen, pulsen. De sad tæt, pande mod pande, mens hænderne arbejdede, hurtigere nu, med små støn og hvisken mellem kys.
Orgasmen ramte Jon først – kraftigt, som en bølge der skyllede gennem hele kroppen. Spermen sprøjtede op over maven, dryppede ned over Mikkels fingre, og synet alene fik Mikkel til at spænde i hele kroppen og komme hårdt, varm og tung i Jons hånd.
De blev siddende et øjeblik, åndede tungt, mens varmen fra deres kroppe blandede sig med den fugtige, klistrede fornemmelse mellem dem.
Mikkel kyssede ham på halsen. “Vi er slet ikke færdige, Jon. Ikke endnu.”
Og Jon vidste, at han havde ret – det her var kun begyndelsen på alt det, han havde drømt om.
De sad længe i sofaen efter orgasmen, halvt omfavnende, halvt smilende til hinanden i stilheden. Jon kunne mærke, hvordan varmen fra Mikkel stadig lå i hans krop – ikke kun den fysiske varme, men den ro, der kom af at vide, at han ikke havde holdt sig tilbage denne gang.
“Bliver du?” spurgte Jon lavt.
Mikkel nikkede. “Hvis du vil have mig til det.”
De gik ud på badeværelset sammen, skyllede sig hurtigt under bruseren, grinede lidt, da deres hænder hele tiden fandt hinanden. De var begge liderlige, det var der ingen tvivl om, og de vidste begge hvad der ventede forude. Tilbage i soveværelset krøb de under dynen, nøgne, hud mod hud.
Mikkel kyssede ham igen – langsomt, næsten undersøgende – mens hans hænder gled ned langs Jons krop. “Vi tager det stille og roligt,” hviskede han.
Jon nikkede, men indeni bankede hans hjerte. Han havde onaneret til tanken mange gange, men nu… nu lå han her, og Mikkel var lige foran ham.
Mikkels hånd fandt ham igen, gjorde ham ekstra hård, mens hans egen krop pressede tæt ind til Jons. Så skiftede han langsomt position, gled mellem Jons lår og lagde sig til rette. Jon kunne mærke spidsen af Mikkels pik mod sig, og han trak vejret dybt.
“Bare slap af,” sagde Mikkel blidt. Hans hånd strøg over Jons hofte, maven, brystet. Det var som om berøringerne var nøje koreograferet – hver en bevægelse fik spændingen til at slippe lidt mere.
Da Mikkel trængte ind, var det langsomt, tålmodigt, med blikke der hele tiden mødtes. Jon gispede, mærkede strækket, varmen, fylden – og til sin egen overraskelse også en bølge af lyst, der var endnu stærkere end tidligere.
De fandt en rytme, rolig og dyb, med kys og hænder der hele tiden holdt fast. Jon kunne mærke, hvordan hans krop begyndte at svare igen, hofterne bevægede sig i takt med Mikkels, og små, ufrivillige støn fyldte rummet.
Det byggede sig op i ham, langsomt men ustoppeligt. Mikkel kyssede ham hårdt, og da Jon kom, var det med en intensitet, der næsten tog pusten fra ham. Straks efter mærkede han Mikkel stivne, trække vejret tungt, og tømme sig dybt inde i ham.
De blev liggende længe, uden at sige noget, kun med hjertet mod hjertet og åndedræt i samme rytme. Jon vidste, at han aldrig ville glemme den nat – og at han nu for alvor havde krydset grænsen mellem fantasi og virkelighed.
Solen sneg sig ind mellem sprækkerne i gardinet, og Jon vågnede langsomt til lyden af regndråber mod ruden. Han lå på siden, med Mikkels arm tungt over sig, og kunne mærke den stille varme fra den krop, der havde holdt ham tæt hele natten.
Han lå et øjeblik og mærkede efter – der var ingen tvivl. Han følte sig fyldt på en måde, han aldrig havde prøvet før. Ikke kun fysisk, men også mentalt, som om en låge var åbnet i ham, og han ikke ville lukke den igen.
Mikkel rørte på sig, kyssede ham i nakken og mumlede: “Godmorgen.”
Jon vendte sig om, så de lå ansigt til ansigt. “Godmorgen,” svarede han med et smil, der ikke kunne skjules.
“Hvordan har du det?” spurgte Mikkel.
Jon tøvede ikke. “Som om jeg gerne vil mere.”
Mikkel lod fingrene glide ned over hans bryst, videre over maven. “Det tænkte jeg nok. Jeg ved godt, hvad næste træk er.”
Jon løftede et øjenbryn. “Næste træk?”
Mikkel lænede sig frem og kyssede ham – blidt, men med den slags varme, der sætter gang i blodet. “Jeg vil varme dig op … og så vil jeg ride din lækre hårde pik. Jeg vil se dig i øjnene hele vejen, mens vi begge nyder det.”
Billederne flød straks ind i Jons hoved: Mikkel ovenpå ham, bevægende sig langsomt, mens deres blikke var låst sammen. Bare tanken fik hans krop til at reagere.
Mikkel kunne mærke det. Han trak dynen væk, lod hånden glide ned og fandt Jon halvhård, begyndte at kærtegne ham i et roligt tempo. “Vi har ikke travlt,” sagde han lavt. “Jeg vil have, at du nyder hvert sekund.”
Jon sukkede, lukkede øjnene og mærkede, hvordan varmen begyndte at bygge sig op igen. Han vidste, at endnu en sejr ventede – ikke kun for Mikkel, men især for ham selv.
Mikkel havde fjernet resten af dynen og sat sig på knæ ved siden af Jon. Han kyssede ham igen – dybere nu – og Jon mærkede en velkendt summen brede sig i brystet og ned i underlivet. Der var ingen hastværk, ingen nervøsitet denne gang, kun en rolig, tung forventning.
Mikkel gled nedad, kyssede sig vej hen over Jons bryst, mave og hofter, inden han kort tog ham i munden – ikke for at få ham til at komme, men bare for at gøre ham stiv, helt stiv. Den varme fornemmelse sendte små stød gennem Jon, og hans hænder fandt automatisk vej til Mikkels skuldre.
Så rejste Mikkel sig og placerede sig over ham, på hug. Jons blik blev fanget af Mikkels øjne – intense, rolige – og han følte sig næsten hypnotiseret. Han kunne se, hvordan Mikkel styrede sig selv nedad, mærkede varmen omslutte ham centimeter for centimeter.
Jon gispede lavt. Det var tæt, varmt, levende – anderledes end noget, han havde prøvet før. Han blev overvældet af følelsen af at give sig hen, men samtidig have Mikkel helt tæt på.
“Se på mig,” hviskede Mikkel, og Jon gjorde det.
De begyndte at bevæge sig sammen. Først langsomt, som om Mikkel ville lade ham mærke hver eneste bevægelse. Så en anelse hurtigere, med små stød, der fik Jons vejrtrækning til at blive tungere.
Jon mærkede hvordan rytmen byggede sig op, hvordan hans krop reagerede instinktivt. Han kunne mærke Mikkels muskler spænde omkring ham, hvordan det trak ham tættere på grænsen for hvert sekund.
“Det er så godt…” fik Jon fremstammet.
Mikkel smilede. “Jeg ved det. Bare giv slip, når du er klar.”
De holdt øjenkontakten hele vejen, som om de delte en hemmelighed, der var større end ord. Da Jon nåede toppen, føltes det som en eksplosion – ikke bare i kroppen, men helt inde i ham. Han kom hårdt, spermen fossede ud, og med et suk der blev til et halvkvalt støn, mens Mikkel red ham gennem det hele, indtil pulseringen langsomt ebbede ud.
Jon blev liggende, stadig inde i varmen, og mærkede hvordan alt i ham var mættet – ikke kun fysisk, men følelsesmæssigt. Mikkel lænede sig frem, kyssede ham blidt og lagde sig ned over ham.
Jon tænkte ikke på, hvad han burde eller ikke burde. Han vidste bare, at han ville have mere – ikke nødvendigvis lige nu, men igen og igen.
Efter badet satte de sig ved køkkenbordet, stadig nøgne, med dampende kaffe og ristet brød foran sig. Sollyset faldt ind gennem ruden og tegnede lyse felter hen over deres bare skuldre og lår. Jon kunne mærke, hvordan hans krop stadig var tung af nydelse, men samtidig let, som om noget i ham var blevet løsnet.
Mikkel spiste langsomt, smilende, og Jon kunne ikke lade være med at gengælde det. Det var ikke et overfladisk smil – det var det slags smil, der sad dybt i kroppen. Han havde fundet en vej, han ikke havde turdet tro fandtes for ham.
De sagde ikke meget, men det var heller ikke nødvendigt. Den ro, de sad i, talte for sig selv.
Da de senere gik hver til sit og forsvandt ind i hver deres arbejdsdag, begyndte beskederne at tikke ind. Først små, antydende ord. Så billeder – uskyldige for en udenforstående, men med en understrøm af noget, kun de to kunne mærke.
Jon kunne næsten mærke varmen fra Mikkels hænder, når han læste dem. Det var lidt heldigt, at ingen kolleger kom for tæt på hans telefon.
Der var mere på vej, det vidste de begge. Og Jon mærkede en stille sitren af forventning hele dagen – ikke bare i tankerne, men dybt i kroppen.
Epilog
Det var ikke kun en nat eller en morgen. Det var begyndelsen på noget, Jon havde savnet, uden at han vidste det.
Dage blev til uger, uger til måneder, og selvom livet udenom stadig krævede sit – arbejde, aftaler, alt det praktiske – så lå der hele tiden en strøm under overfladen. En strøm af blikke, beskeder og møder, hvor virkeligheden blev sat på pause, og alt handlede om lyst, nærhed og mod.
Jon opdagede, at der var mere i ham, end han havde turdet udforske. Mere nysgerrighed. Mere lyst. Mere mod. Og Mikkel, med sit rolige blik og sit sikre greb, havde åbnet døren.
Måske ville deres vej sammen fortsætte længe, måske ville den en dag forgrene sig. Men uanset hvad, så vidste Jon nu, at han havde fundet sin retning.
For når han lukkede øjnene om aftenen, kunne han stadig mærke hænderne. Læberne. Pusten mod huden. Og den følelse af at være præcis, hvor han skulle være.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980