Jarlens kollegium
Virum, forår 1963
Der var noget særligt over Viggo Jarl Kollegiet. Noget, man ikke kunne sætte ord på, men som sad i væggene. I den måde dørene stod en anelse på klem. I den måde mænds blikke mødtes lidt for længe i spejlet på gangen.
Der blev ikke sagt noget højt. Ikke dengang. Men vi vidste det. Vi mærkede det. At her boede mænd, der søgte mænd – ikke bare venskab, men hud, varme, vilje.
Stuerne var stille, sagde man. Men det var ikke hele sandheden. For bag den lukkede dør til fælleskøkkenet, i badet, på gangen, i haven, selv i mørket under trapperne, skete der noget andet. Noget mere ærligt. Mere råt. Mere levende.
Vi var unge og liderlige og sultne efter hinanden – og i en verden, der stadig ville have os til at skjule os, havde vi fundet en lomme af frihed. En parentes, hvor alt var tilladt. Og hvor vi tog hinanden – med ømhed, med hænder, med pik og mund og blik.
Dette er historien om den tid. Om kroppenes sprog. Om ritualer, latter, sperm og længsel.
Om Mathias. Og om det, vi gjorde i stilheden.
De høje bøgetræer kastede skygger over de mørke mursten, og duften af nyklippet græs sneg sig ind gennem de åbne vinduer på Viggo Jarls Kollegium. Der var stille, som der næsten altid var. Kun lyden af en knirkende trappe, et dæmpet klaver fra opholdsstuen eller en bog, der blev slået op med en blød lyd, brød roen. Her boede kun mænd. Det havde fundatsen bestemt. Og ingen talte højt om hvorfor.
Men mellem værelserne, mellem bøgerne, mellem blikke, skete der noget. Man lærte hurtigt at aflæse hinanden – de små pauser i samtalen, de hænder der blev liggende en anelse for længe på en skulder, den måde nogen kiggede væk på, netop fordi det var for meget at se.
Jeg flyttede ind i april. Værelse 7, nordfløjen, med udsigt til den lille dam. Jeg var lige fyldt 22, læste klassisk filologi og bar stadig de sidste rester af min ungdoms uskyld, som et lag støv over huden. Jeg anede ikke, at jeg kom til at miste den samme sommer.
Min nabo Johannes
Min nabo var Johannes. Filosofistuderende. 26 år. Rygede pibe og gik altid i striktrøje med albuelapper. Der var noget langsomt og opmærksomt over ham, som om han lyttede til en indre stemme, jeg ikke havde adgang til. Men han så mig. Det forstod jeg hurtigt.
En aften, hvor regnen piskede mod vinduerne, og de fleste var rejst hjem til påske, bankede han på min dør. Jeg havde kun min undertrøje og et par løse bukser på. Han stod med en flaske rødvin og to glas og sagde stille:
“Du virker lidt ensom og alene.”
Jeg lukkede ham ind.
Han satte sig på sengen, som knirkede under hans vægt. Hænderne var store og rolige, glasset han rakte mig, skinnede mørkt i lampelyset. Han sagde ikke mere i lang tid. Vi sad bare der, i stilheden, som var blevet en slags sprog mellem os. Jeg kunne mærke varmen fra hans lår tæt på mit. Og så lagde han hånden på min nakke.
Ikke som et spørgsmål. Ikke som et krav. Men som et løfte.
Johannes’ hånd blev liggende. Fingrene gled let gennem håret i min nakke, som om han ville mærke, om jeg var ægte. Jeg kunne ikke røre mig. Hjertet hamrede, ikke af frygt, men af noget andet – det, man ikke havde ord for dengang. Ikke offentligt. Ikke uden risiko.
“Du er smuk, når du lytter,” hviskede han.
Jeg smilede skævt. “Jeg hører dig.”
Han lænede sig frem, duften af pibetobak og noget mørkt, dybere, mødte mig. Hans læber strejfede mine. Først forsigtigt, som om han ville give mig mulighed for at trække mig væk. Jeg gjorde det modsatte. Jeg kyssede ham igen. Blødere. Varmere. Og i det øjeblik gav jeg slip på al tvivl.
Han satte vinen fra sig på natbordet og trak mig tættere på. Hans trøje var ru mod mine fingre, da jeg rakte ud og lod hænderne følge linjen af hans bryst. Under ulden mærkede jeg muskler, varme, liv. Jeg åbnede langsomt knapperne i hans skjorte, én for én, som om jeg pakkede en hemmelighed ud. Hans hud var glat og bleg, og små mørke hår krøllede blødt over brystet.
Jeg lagde hånden der. Han sukkede.
“Du har ikke gjort det her før, vel?” spurgte han dæmpet.
Jeg rystede på hovedet.
“Godt,” sagde han. “Så kan jeg få lov at vise dig det.”
Han rejste sig og lod langsomt bukserne glide ned over hofterne. Hans lår var stærke og dækket af en fin fure af hår, og hans pik stod halvt, levende, ventende. Han så på mig med det blik, kun mænd kender – det, der ikke spørger om lov, men deler lyst.
Jeg fulgte hans bevægelse og rejste mig også. Han hjalp mig ud af undertrøjen, lod sine hænder glide op over min ryg, mærkede mig som en læser mærker en elsket bog. Da jeg stod nøgen foran ham, kyssede han mig igen – dybere nu, med tunge og begær.
Vi faldt tilbage på sengen, og hans krop pressede sig mod min. Varmen fra hans mave, det insisterende tryk af hans stive pik mod mit lår, hans hænder der udforskede mig som et land, ingen havde kortlagt. Han kyssede mig på halsen, ned over brystet, og hans tunge kredsede langsomt om min brystvorte, til jeg gispede og greb fat i lagnet.
Da han gled længere ned, og lod sin varme mund lukke sig om mig, holdt jeg vejret. Jeg havde onaneret utallige gange med tanken om mænd, men aldrig havde nogen gjort det ved mig. Jeg blev trukket ind i hans rytme, i hans munds sugende, våde bevægelser, i lyden af hans vejrtrækning og min egen stønnen. Jeg mærkede min egen krop som noget helligt, som noget der var værd at tilbede.
Da jeg til sidst kom, gjorde jeg det med et sagte skrig og tårer i øjnene. Ikke af skam, men af lettelse. Som om jeg endelig var trådt ind i mit eget liv.
Johannes kravlede op til mig, kyssede mig igen, og lod mig mærke ham. Jeg rakte ud, tog om ham, lod min hånd føre ham gennem samme rytme, som han havde givet mig. Vi lå nøgne, tæt, og der var ingen tid, kun åndedræt og bløde stød, indtil han kom over min mave og bryst og stønnede mit navn.
Vi sagde ikke meget bagefter. Han stillede sig nøgen hen til vinduet og røg en cigaret. Jeg lå under det krøllede lagen og betragtede hans silhuet mod regnens slør, og kiggede på den pik som jeg lige havde suttet.
Så vendte han sig om og sagde med et skævt smil:
“Du flytter dig ikke for hurtigt, gør du?”
“Næh,” svarede jeg. “Jeg tror, jeg bliver her i nat.”
Lyset sivede ind gennem gardinet, blødt og forsigtigt, som om det kendte rummets hemmeligheder. Johannes lå stadig og sov, halvt på maven, hånden tungt hvilende på min hofte. Vores ben var filtret ind i hinanden, lagnet fugtigt af sved og sperm, og luften bar duften af nat. Jeg fornemmede mærkerne fra hans skægstubbe på min hals, en ømhed i kroppen, som føltes… hjemlig.
Jeg kyssede hans skulder let og listede mig op. På med bukserne. En T-shirt. Jeg gik barfodet ned ad gangen. Morgenmaden blev serveret i den fælles spisestue klokken otte. Jeg havde været der én gang før – da jeg flyttede ind – og havde dengang sat mig alene i hjørnet og holdt blikket i min kaffe.
Men ikke denne morgen.
Da jeg trådte ind, løftede fire hoveder sig fra aviser og kopper. De så på mig. Og i det sekund vidste jeg, at de vidste det.
Jeg mærkede varmen i ansigtet, men ingen så væk. Tværtimod.
“Godmorgen,” sagde Peter, en køn jurastuderende med lys stemme og pletfri skjorte.
“Godmorgen,” svarede jeg, en anelse for blødt.
“Johannes kommer vel om lidt?” spurgte han og skævede til min nakke. Jeg kunne mærke, hvordan hans blik registrerede mærket der – et rødt, diskret spor af Johannes’ mund.
Der gik et smil på tværs af bordet. Ikke ondt. Ikke drillende. Mere… anerkendende. Som et stille nik i klubben.
“Han plejer ikke at være morgenmenneske efter sådan en nat,” sagde den ældste af dem, Søren, og tog en bid af sin ristede bolle.
Ingen grinede højt. Ingen lavede sjofle hentydninger. Men blikkene – de sagde alt. Og det mærkeligste var: jeg slappede af. Jeg var ikke nervøs. Jeg følte mig ikke udsat. Jeg var en af deres slags nu. En af drengene. Eller, måske: en af mændene.
Og med dét åbnede noget sig i mig. En lethed. En lyst.
“Der er kaffe,” sagde Peter og rakte mig kanden.
Jeg tog imod. Han lod fingrene stryge let hen over mine da jeg greb om håndtaget. Han så op på mig, lidt for længe.
Søren i solen
Det var eftermiddag. Luften stod næsten stille, og lyset faldt i gyldne striber mellem træerne bag kollegiet. Jeg havde fundet en gammel kurvesofa og sat mig med en bog – mest for syns skyld. Mit blik gled hele tiden væk fra siderne, ud mod haven, ud mod verden, der føltes som om den var blevet blødere, mere modtagelig.
Jeg hørte skridt i gruset. Søren.
Han var iført en hvid T-shirt og løse, marineblå bukser, og hans solbrune arme stak frem, stærke og rolige. Han satte sig ikke straks, men blev stående et øjeblik og så på mig.
“Du har fået farve i kinderne,” sagde han med et lille smil.
“Det er nok solen,” svarede jeg.
“Eller Johannes?”
Jeg så op. Hans blik var hverken drillende eller dømmende – bare direkte.
“Jeg tænker,” sagde han, “at det ikke er nogen hemmelighed, at vi er flere her, der… værdsætter hinandens selskab. På forskellige måder.”
Jeg lagde bogen fra mig. Mærkede spændingen i maven. Søren havde en ro over sig, en modenhed, som virkede næsten farlig i sin naturlighed.
“Har du lyst til mig?” spurgte han så, lavt, men uden tøven.
Jeg nikkede. Måske endda hurtigere, end jeg selv havde regnet med.
Han satte sig ved siden af mig i kurvesofaen, så tæt at vores lår rørte. Hans hånd gled roligt op på mit lår, rundt på min bule og jeg lænede mig ind mod ham. Han kyssede mig med en anden rytme end Johannes – mere insisterende, mere kontrolleret. Hans tunge kendte vejen, og han pressede mig tilbage i sofaen, lod sin hånd glide under min T-shirt og op over mit bryst.
“Du er varm,” hviskede han.
“Så gør noget ved det.”
Han smilede, og med en lethed, som kun erfaring giver, knappede han mine bukser op og lod sin hånd finde vej ind. Mine hænder fandt hans hud, hans ryg, hans brystkasse, og jeg mærkede hvordan vi gled ind i en rytme, som om vi havde prøvet det før.
Han lirkede mine bukser ned til anklerne, skubbede mit ben lidt op i stolen og lod blikket glide ned over mig. Hans øjne var mørke og rolige, og da han tog mig i munden, gjorde han det uden hast – langsomt, dybt, med en slags andægtighed, som fik mig til at lukke øjnene og stønne lavt.
Haven var stille. Kun fugle og vinden i træerne. Jeg lænede hovedet tilbage og lod mig trække med. Hans mund arbejdede mig op, og lige før jeg nåede grænsen, slap han mig og kravlede op over mig.
“Jeg vil mærke dig,” sagde han, og uden at spørge lod han sine bukser glide ned og stillede sig over mig. Hans pik var hård og svajede mod mit ansigt. Han spyttede i hånden, gjorde os begge klar og satte sig langsomt ned over mig, med lukkede øjne og læberne let adskilt.
Det var varmt, stramt, elektrisk. Han bevægede sig med kontrollerede stød, langsomt i starten, så hurtigere. Jeg greb fat i hans hofter, hans balder, hjalp ham med rytmen. Solen skinnede på hans svedige bryst, og jeg så hvordan hans ansigt trak sig sammen, da han kom, stønnende og vred sig, mens han lod sig falde frem mod mig og kyssede min hals med åben mund.
Jeg kom kort efter, dybt i ham, med et støn, der døde i hans skulder.
Vi blev liggende sådan i stolen, nøgne og bløde, svedige og varme. En bi summede forbi. Nogen lo i det fjerne.
“Lidt sex midt på dagen har aldrig skadet noget,” sagde han med et suk og rejste sig op, samlede sine bukser op fra græsset.
“Tror du, det bliver et problem?” spurgte jeg.
Han vendte sig om, med pikken stadig halvstiv og en dråbe sperm på maven.
“Nej. Her? Her er det bare begyndelsen.”
Fest mellem mænd
Ingen af os talte om kærlighed. Ikke som noget, der skulle bindes op på trofasthed eller fremtid. Det handlede ikke om at finde den ene, men om at finde sig selv – gennem hinanden. Jeg søgte erfaring. Kroppe. Smag. Viden. Og på Viggo Jarls Kollegium var det netop det, jeg fik: åbne døre, åbne blikke, åbne lår. Jeg elskede det.
Vi kyssede, vi rørte, vi tog hinanden, men vi beholdt også vores egen plads. Der var ingen jalousi, kun sult og en mærkelig solidaritet i begæret.
Ugen op til festen gik langsomt og med stigende spænding. På opslagstavlen ved trapperne sad en enkel seddel:
Lørdag – fest mellem mænd. Påklædning: Ingen. Begynder kl. 21 i opholdsstuen.
Ingen yderligere forklaring. Men alle forstod. En lukket fest – kun for os.
Hele ugen mærkede jeg blikkene skærpes. Søren smilede skævt, hver gang vi mødtes i gangen. Johannes rørte ved min lænd, da vi passerede hinanden i køkkenet. Og Peter, jurastuderende med de blå øjne og det uskyldige smil, blinkede til mig, da han stod i badet og lod hånden blive lidt for længe på sin nu næsten stive pik, selv om jeg var lige ved siden af.
Lørdag aften tog jeg et langt bad. Jeg barberede mig nænsomt – ikke for de andres skyld, men fordi jeg ville møde dem som mit smukkeste jeg. Jeg duppede lidt cologne i nakken, på brystet og lidt længere ned. Ingen tøj. Kun huden, begæret og nysgerrigheden.
Da jeg kom ned i stuen, var lyset dæmpet. Der stod stearinlys i gamle vinflasker. Gardinerne var trukket for. En gammel pladespiller kørte Miles Davis. Stemningen var varm og lavmælt.
De første var her allerede: Søren stod lænet op af væggen, helt nøgen, med et glas vin i hånden og en let, mørk stivhed hængende mellem lårene. Johannes sad på gulvet med ryggen mod sofaen, hans krop lang og afslappet, og hans blik mødte mit med noget, der lignede stolthed. Som om han havde været den første til at smage mig.
Jeg hilste med et nik, stillede mig ved vinduet og tog imod et glas vin. Min krop var varm, allerede let ophidset bare af at stå der – nøgen blandt nøgne mænd, hvor alt var tilladt og intet var skjult.
Der kom flere. Peter. En ny fyr, Mathias, som studerede litteratur og havde den slags krop, man ikke glemmer: slank, spændstig, og med en pik der vuggede let, når han gik. Og blikket. Det blik.
Vi begyndte at tale, drikke, grine. En samtale om digte blev til en hånd på et lår. Et kys bag en gardin. En der lagde sig på gulvet, og en anden der fulgte ham.
Jeg satte mig i sofaen. Mathias satte sig ved siden af, så tæt at vores skuldre rørte. Hans fingre legede med min brystvorte, mens han spurgte:
“Er du ny i det her?”
“Ny nok,” sagde jeg. “Men jeg lærer hurtigt.”
“Det kan jeg lide.”
Han kyssede mig. Læberne var bløde, hans tunge kælende og sulten. Han gled ned mellem mine ben og begyndte at slikke mig med lange, glubske strøg. Jeg lænede hovedet tilbage og lod kroppen reagere. Søren stod pludselig foran os, med hans pik i hånden, og så ned på os med et frækt smil. Han trådte tættere på. Mathias slap mig og tog Søren i munden i ét langt, glidende sug.
Vi var tre nu. To munde, to pikke, fire hænder. Mere. Der blev flere. En hånd fra siden, læber på mit bryst, en der satte sig bag mig og kyssede min nakke. Kroppene gled sammen som olie og hud, og festen foldede sig ud som en orgie af lyst og ro. Ikke råt. Ikke voldsomt. Bare ærligt. Frit. Uden skam.
Jeg elskede det. Elskede at høre mænd stønne omkring mig. Elskede at mærke pik mod ryg, læber mod mave, fingre der åbnede mig og gjorde mig tilgængelig.
Det var ikke bare sex. Det var en ceremoni. Et sprog kun vi kendte. Og jeg var nu flydende.
Det var som om kroppen havde overtaget alt. Musikken gled i baggrunden, vinen var glemt, og stuen var blevet til et varmt, fugtigt landskab af nøgne mænd, støn og berøringer.
Jeg lå på ryggen på gulvtæppet, benene spredte sig af sig selv. Mathias sad overskrævs på mit ansigt, og hans stramme, glatte bagdel pressede sig mod min mund, mens han stønnede og arbejdede sig op og ned med små, dirrende bevægelser. Over mig stod Søren, hans pik stiv og våd, og han gled ind i mig med en langsomhed, der gjorde mig vanvittig. Fyldte mig. Tog mig. Og lod mig tage Mathias med min tunge og læber.
De stønnede begge to – og jeg blev dér i midten, brugt, æret, som en midterakse i deres nydelse.
Rundt omkring os summede rummet af kroppe.
To fyre lå i sofaen, den ene knælende over den anden, og jeg så hvordan spermen sprøjtede op over den nederstes mave, kort før den øverste selv kom med et råb, der rungede i loftet. Spermen løb ned ad hans lår, blank og varm, og dryppede på det grå uldtæppe under dem.
Bag mig hørte jeg Johannes’ dybe stønnen. Jeg drejede hovedet og så ham sidde i lænestolen, som en konge, med en yngre fyr i knæ foran sig. Johannes holdt ham fast i håret, styrede hans rytme med lette bevægelser, og hans pik forsvandt næsten helt i den unge mands hals, igen og igen, til Johannes pludselig slap og kom med kraft – skød spermen ind i munden på ham, holdt ham der, indtil han sank, langsomt, lydigt, med lukkede øjne.
Søren trak sig ud af mig og satte sig på hug ved min side. Hans pik var blank og glinsende. Han tog den i hånden, pegede den mod mit bryst og lod det sidste dryp af sperm lande som en prik midt i mit behårede brystben. Mathias rejste sig, og med et smil lænede han sig ned og slikkede mig ren, med langsomme, frække strøg af tungen.
Så blev jeg løftet op, trukket over i sofaen, og tre hænder greb fat i mig på én gang. Én holdt om min hals og kyssede mig, én tog min pik og begyndte at onanere mig med oliebløde bevægelser, og én gled bagom og lod to fingre glide ind i mig, mens jeg gispede og vred mig.
“Du er vores i nat,” sagde en stemme tæt ved mit øre. Jeg vidste ikke, hvem det var, men det lød rigtigt.
Jeg kom med et langt, hæst støn, min sperm skød ud i flere kraftige stråler, ramte min mave, hånden, låret på én af de andre. De lo stille, kyssede mig, roste mig.
Senere satte jeg mig op, svedig og blød, og betragtede de andre. Jeg ville se. Ville huske.
En fyr lå fladt på ryggen på spisebordet, benene oppe, mens to andre tog ham på skift – én i munden, én i røven. Hans hænder krammede bordkanten, og hans pik stod og dryppede, uden at nogen rørte ved den.
En anden sad på gulvet og lod sig onanere af tre hænder på én gang, og da han kom, skød han op over sin egen skulder, og det fik flere til at grine og klappe.
Der var så meget sperm nu – på brystkasser, på maver, på gulvet, på hænder og kinder. Duften fyldte rummet. Ingen skammede sig. Ingen gemte sig. Nogle kyssede, andre hvilede. Én græd, stille, af lettelse, af frihed. En anden lå med hovedet i nogens skød, og blev nusset i håret.
Jeg rejste mig, gik langsomt gennem rummet, og hver gang jeg mødte et blik, blev der nikket. En hånd strejfede min hofte. En pik gnubbede sig op ad min ryg. En mund kyssede mit kraveben.
Jeg følte mig levende. Jeg følte mig ønsket. Og vigtigst: jeg følte mig fri.
Min Mathias
Mathias var 24, studerede litteratur og havde en krop, man ikke kunne glemme. Slank, markeret og smidig – ikke pumpet, bare rigtig. Som om hver muskel blev brugt til noget ægte: dans, leg, sex. Hans hud var glat og gylden, med små mørke hår på brystet og en streg, der løb fra navlen og ned til hans pik – som altid syntes halvvågen, som om den kendte sin værdi.
Og hans pik var noget særligt: tyk, lidt opadbøjet, med tydelige årer og et hoved, der svulmede mørkere, når han blev tændt. Han kunne kneppe med både kraft og tålmodighed – han elskede at mærke sin partner ryste under ham, og han smilede altid, når han kom. Ikke triumferende – bare ærligt, liderligt, lykkeligt.
Men det var hans blik, der fængede mig. Grønt med et strejf af gråblåt. Smilende, men med noget farligt bagved. Han så alt. Han vidste, hvornår han tændte nogen. Og han brugte det. Ikke kynisk – men frækt, direkte og legende.
Han kunne være blid, ja. Men når han tog, så tog han. Og han vidste, at jeg ville det.
Selv efter festen, efter varmen og duften og de mange hænder, var det ham, jeg ikke kunne slippe.
Han havde den slags krop, der virkede som om den var lavet til bevægelse – spændstig, levende, altid i gang. Mave med faste linjer, lår med lette muskler, og så den pik: tyk, en anelse opadbøjet, med et markeret hoved og årer, der gjorde mig svimmel bare ved tanken.
Der var noget drenget i hans smil, men hans blik afslørede, at han vidste, hvad han kunne med sin krop. Og jeg ville have ham. Ikke bare smage ham. Jeg ville mærke ham. Hele vejen ind.
En sen tirsdag aften, tre dage efter festen, kom han forbi mit værelse. Jeg havde netop lagt en bog fra mig og lå i sengen i bare underbukser.
“Er du alene?” spurgte han, allerede med hånden på dørkarmen.
“Det håber jeg.”
Han trådte ind, lukkede døren bag sig uden at sige mere. Stille, men målrettet. Som om vi begge vidste, hvorfor han var der. Han trak T-shirten over hovedet og smed den på gulvet. Bukserne røg kort efter. Ingen dramatik. Bare hud, begær – og en stiv pik, der pegede direkte mod mig.
“Du kiggede på mig hele natten,” sagde han og satte sig på sengekanten. Hans hånd gled over min mave, ned til elastikken i mine underbukser.
“Du gjorde det svært ikke at kigge.”
Han trak stoffet ned og blottede mig, smilede, og bøjede sig frem. Hans tunge gled over spidsen, langsomt, som om han lærte mig udenad. Så tog han mig i munden, dybt og vådt, og jeg lagde hovedet tilbage med et gisp.
Men det var ikke det, jeg ville mest.
“Vil du kneppe mig?” spurgte jeg, og stemmen lød hæs, næsten fremmed.
Han så op, og hans smil ændrede sig – blev mørkere, mere fokuseret.
“Ja.”
Vi rykkede tæppet ud på gulvet. Han ville have plads. Jeg lå på alle fire, med røven op og hovedet hvilende på mine arme. Han kyssede min lænd, lod sine hænder glide ned over mine balder, skilte dem ad og spyttede langsomt mod mit hul. Hans fingre var kyndige – først én, så to – og hans støn bag mig fortalte, at han nød det lige så meget som jeg.
Så mærkede jeg det. Den glatte, varme spids mod mig. Trykket. Indtrængningen.
Han gled ind. Dybt. Uden tøven. Jeg stønnede højt, trykkede mig tilbage mod ham. Han tog fat i mine hofter, holdt mig fast, og begyndte at kneppe mig i en jævn, fast rytme – slag, der gav genlyd i mine knogler og fik hele kroppen til at åbne sig.
“Du er stram… fuck, det er lækkert,” gispede han.
“Tag mig,” stød jeg frem. “Helt.”
Han gjorde det. Dybere nu. Ivrigere. Hans mave klaskede mod mine balder, pikken bankede mod mit indre, og jeg kunne mærke mig selv blive blød og åben og euforisk. Han trak mig op i knæ, så min ryg var mod hans bryst, og kneppede mig stående, med armen rundt om min hals og den anden hånd på min pik.
“Kom for mig,” hviskede han i mit øre. “Kom, mens jeg fylder dig.”
Det gjorde jeg. Med et brøl. Min sperm ramte gulvet, dryppede ned ad min pik og hans hånd. Og kort efter mærkede jeg ham spænde op bag mig. Han stønnede, bed mig i skulderen, og så flød det. Varmt. Dybt. Fyldigt. Han blev inde i mig, med hjertet bankende mod min ryg, vores åndedræt smeltet sammen.
Vi faldt ned på gulvet, helt nøgne, svedige og med spermen langsomt løbende ud af mig, mens han kyssede min hals og bryst.
“Du ville mærke mig,” sagde han.
“Nu gør jeg det,” svarede jeg. “Og jeg vil mere.”
Døren under trappen
Det begyndte med en seddel. Intet navn. Ingen afsender. Bare lagt på mit skrivebord en aften, hvor jeg kom hjem og stadig duftede af Mathias.
“Fredag kl. 23. Døren under trappen. Ingen ord. Ingen tøven.”
Det var skrevet med sirlig håndskrift, sort blæk, ingen underskrift. Men jeg vidste, det var ægte. Jeg vidste, jeg var blevet set. Ikke bare som en deltager, men som én af dem, der kunne bære det videre.
Fredag. Klokken 22:55 stod jeg ved døren under trappen. Den var lav, næsten skjult bag reolen med gamle atlas. Jeg havde aldrig tænkt over den før. Jeg havde ikke noget på – kun min kåbe, barfodet og med hjertet dunkende hårdt og forventningsfuldt.
Døren var ikke låst.
Indenfor var der mørkt, men en gang af stearinlys langs gulvet ledte mig ned gennem en smal korridor. Der var tæpper på gulvet. Varmen steg. En duft af røgelse og mand. Så åbnede gangen sig op i et rum – lavloftet, men bredt, med puder, madrasser og gamle trækonstruktioner. Seks mænd var der allerede. Nøgne. Afslappede. Øjne, der mødte mine og nikkede.
Søren stod midt i rummet. Mathias sad lænet op af væggen, hans pik hvilende halvstiv mod låret. Johannes rakte mig et glas med noget varmt – stærkt og sødt. Jeg drak. Tavshed. Blikkene talte.
Søren trådte frem, lagde hånden mod mit bryst.
“Du er klar?”
“Ja.”
“Så træd ind.”
To mænd kom hen til mig. Jeg lod kåben falde, og deres hænder var straks på mig – blide, men bestemte. Jeg blev ført til midten, lagt ned på et leje dækket af fløjl og skind. Et bælte blev spændt om hvert håndled, blidt men fast, så mine arme var åbne ud til siderne. Mine ben blev spredt, holdt af hænder, munde, kropsvarme.
“Dette er ikke en leg. Det er overgivelse,” hviskede Søren.
De begyndte.
En tung, mørk mund tog min pik, mens en anden tunge slikkede mig op ad låret. En tredje mand lod sin pik stryge hen over mit bryst, dryppende. Jeg kunne ikke røre mig. Kun mærke. De kyssede mig, sugede mig, fingre gled ind, pikke blev presset mod mine læber, og jeg tog dem – én af gangen – sugede dem ind i mig, fyldte min mund med deres begær.
Mathias satte sig overskrævs på mit ansigt, og jeg åbnede mig for ham, mens jeg mærkede en anden mand trænge ind bagfra – langsomt, dybt, med kraft. Min krop blev brugt, æret, modtaget som noget helligt.
De kom. Først én, inde i mig, fyldte mig med varm sperm og blev inde, indtil han sank sammen. Så en anden, der skød på min brystkasse med en lang, voldsom stråle. En tredje over mit ansigt, og jeg lod det ramme mig, tog imod det, som om det var olie og velsignelse.
Jeg var våd, slimet, åben. Latter og støn omkring mig. En sang i mørket. Rytmen af krop mod krop.
Jeg mærkede min egen orgasme komme – uden berøring, bare af at være midtpunkt, centrum for deres sult og varme. Da jeg kom, skreg jeg. Længere, højere, end jeg troede muligt. Min sperm sprøjtede op over min mave og bryst, blandede sig med deres.
Tavshed bagefter.
Nogen løsner mine arme. Søren lægger en varm klud over mit bryst. Mathias kysser min kind.
“Du er optaget,” siger Johannes lavt. “En af os nu.”
Jeg smiler, stadig flad af begær, tung af sperm og varme.
“Jeg ved det,” siger jeg. “Og jeg vil tilbage.”
Vi sagde ikke meget, da ritualet var slut. Varmen lå stadig i kroppen, spermen var knap tørret ind på bryst og lår, og vores øjne var stadig matte af ekstase. Jeg havde lagt mig i hjørnet, indhyllet i tæppe og lugten af mænd. Mathias satte sig stille ved siden af mig.
Han så på mig, længe. Fingrene kørte en stribe i spermen på mit bryst, før han førte den op til sine læber og slikkede dem langsomt.
“Det gjorde mig pisse liderlig at se dig sådan,” sagde han. Stemmen var hæs, pikken voksede allerede i hans skød. “Bundet. Åben. Fuld af pik og lyst. Jeg kunne næsten ikke holde mig væk.”
Jeg vendte mig mod ham, stadig nøgen, kroppen afslappet, men begæret begyndte igen at blusse i underlivet.
“Du behøver ikke holde dig væk,” sagde jeg. “Jeg er stadig din, hvis du vil.”
Han svarede ikke. Han trak blot tæppet af mig, lagde mig tilbage og kravlede op over mig. Hans pik var nu stenhård, spændt og glinsende. Han gned den mod min mave, lod den smøre min hud ind i begyndelsen af sin sult.
“Du vil ha’ mig igen?” spurgte han.
“Ja.”
“Dybt?”
“Ja.”
“Og hårdt?”
“Mathias, jeg vil alt med dig.”
Han smilede. Og så ændrede han sig.
Hans greb blev fastere. Han rullede mig om på maven, trak mine hofter op og åbnede mig med en hånd, mens han spyttede mod mit hul, en, to, tre gange, til det dryppede varmt og vådt. Med den anden hånd gned han sin pik op og ned mellem mine balder, før han pressede sig ind – i ét langt, insisterende stød, helt til bunden.
“Fuuuck,” stønnede han, mens han gled dybt i mig. “Du er stadig varm. Stadig våd. Klar til at blive kneppet.”
Og han gjorde det. Knaldede mig. Ikke blidt, ikke kærligt. Han tog mig – med kroppen spændt, hænderne stramme om mine hofter, stød der klaskede mod mit bagparti, pikken der gennemborede mig med vilje og rytme. Jeg stønnede højt, trykkede mig tilbage mod ham, ville have ham dybere, hurtigere.
“Vil du ha’ min sperm igen?” hviskede han frem mod mit øre, overkroppen nu over min ryg.
“Ja. Inde i mig. Hele dig.”
Han trak sig ud. Vendte mig om.
“Nej,” sagde han og smilede liderligt. “Jeg vil se det denne gang.”
Han stillede sig over mit bryst og begyndte at onanere – hurtigt, hårdt, mens han så direkte ned på mig. Jeg åbnede munden, slikkede forhuden, lod ham glide ind og ud af min mund, indtil han hev sig fri igen og pumpede videre.
“Er du klar?” gispede han.
“Giv mig alt.”
Han brølede da han kom. Den første stråle ramte min kind, varm og tyk, derefter min pande, næse, hals. Så to lange stråler hen over mit bryst. Han holdt pikken ud mod mig, og jeg så de sidste dryp falde – langsomme, mættede, duftende af ham.
Jeg samlede noget op med to fingre og smagte på det. Han så på mig, stadig stiv, stadig sulten.
“Nu er det din tur,” sagde han.
Han lagde sig på ryggen. Spredte benene. En fræk, sulten invitation. Jeg kravlede mellem dem, kyssede hans inderlår, hans nosser, suttede dem én for én. Så pressede jeg en finger mod ham – han gispede, åbnede sig. To fingre. Jeg begyndte at arbejde i ham, langsomt, mens jeg slikkede hans pik og mærkede hans krop ryste under mig.
“Vil du også smage dig selv?” spurgte jeg.
“Gør det.”
Jeg trak hans ben op, spyttede mod hans hul og pressede mig selv ind. Langsomt, så han kunne mærke det hele. Han var stram, men åben. Han tog imod mig. Jeg begyndte at kneppe ham – lange, faste stød, dybe og vilde. Hans pik var stiv igen, og jeg greb den med hånden og pumpede i takt med mine stød.
“Fyld mig,” stønnede han. “Kom i mig. Jeg vil mærke det løbe ud af mig bagefter.”
Jeg holdt ikke længe. Jeg kom med et råb, skød dybt i ham, pressede mig helt ind, holdt ham fast med begge hænder. Jeg kunne mærke spermen pulserende ud af mig og ind i ham. Han lå med lukkede øjne og smilede.
Efterfølgende lå vi tæt. Vores kroppe glinsede af sved, vores hud duftede af salt og sperm og tilfredshed. Jeg trak tæppet op over os og kyssede hans skulder.
“Tror du, det her slutter nogensinde?” spurgte jeg.
Han lo stille.
“Nej. Ikke her. Ikke med dig.”
Vi kneppede ikke kun om natten. Ikke kun i sengen.
Nogle morgener i badet, når dampen lå tyk og fliserne dryppede, stod vi der – nøgne, med shampoo i håret og begær i blikket – og så tog han fat i mine hofter bagfra og gled ind i mig. Langsomt, men bestemt. Vandet silede ned over os, og lyden af hans hud mod min blandede sig med bruserens svage sus. Ingen sagde noget. Andre stod bare og vaskede sig – og så på. Det var tilladt. Det var en del af det.
Eller i køkkenet – mens pastaen kogte og hvidløget stegte. Han kom op bag mig, trak mine bukser ned og pressede sin pik op ad mig, grinende. Og hvis ingen sagde nej, så skete det. Over køkkenbordet. Op ad væggen. Hans tunge i mit øre, min pik dryppende over skærebrættet.
Nogle gange onanerede én af os, mens den anden lavede mad. Eller sugede ham hurtigt, lige før vi gik ned og spiste med de andre.
Alt var muligt. Alt var åbent.
Og alle var velkomne til at kigge. Nogle gange kom de også med.
Fjernsynsaftenerne begyndte uskyldigt nok. Vi sad i sofaen, et tæppe over benene, måske en skål popcorn i skødet. Men det varede sjældent længe, før nogen lod en hånd glide op ad et lår, eller to kroppe rykkede lidt tættere.
Mathias og jeg kunne næsten ikke holde fingrene fra hinanden. Et kys i halsen, en hånd på brystet under trøjen. Snart lå vi halvt oven på hinanden, pik mod pik, og kyssede som om filmen ikke fandtes.
Nogle gange sugede han mig langsomt, uden at afbryde samtalen. Andre gange lod jeg min hånd arbejde mellem hans ben, mens vi så nyhederne – som om det var det mest naturlige i verden. Og det var det, dér.
Der var altid nogen, der kiggede. Nogen, der selv begyndte at røre ved sig. Eller bare nød at være i rummet, hvor det var tilladt at være liderlig. Nogen rejste sig og satte sig ved siden af, lod deres pik stryge mod vores skuldre. Andre kom.
Vi kom også. Nogle aftener sluttede med sæd på tæppet og varme i blikkene. Vi kunne bare ikke lade være.
Epilog: Det, jeg tog med mig
Der går ikke mange dage, hvor jeg ikke på et eller andet tidspunkt mærker noget fra dengang. Et glimt. En duft. Et blik på gaden. Og det rammer mig i maven som varme.
Viggo Jarl Kollegiet. Der, hvor stilheden i stuerne gemte på alt andet end stilhed.
Vi kom der for at studere, men det var kroppen, vi lærte at læse. Kødets grammatik, begærets poesi. Jeg kom som en, der var nysgerrig. Jeg gik som en, der var forandret. Ikke færdig. Aldrig færdig. Men friere.
Jeg husker stadig følelsen af at gå nøgen ned ad gangen en søndag morgen, mærke blikkene uden skam, og vide at jeg var en af dem. En mand blandt mænd. Ikke skjult, ikke forkert, ikke alene.
Og Mathias. Åh, Mathias.
Hans latter, hans pik, hans blik. Vi blev aldrig et par – det ville have ødelagt noget af magien. Men vi var noget. Vi åbnede hinanden. Ikke bare ben og munde, men døre i sindet, i kroppen. Når jeg lukker øjnene, kan jeg stadig mærke hans tunge mod mit bryst, hans hænder om mine hofter, hans sperm dryppende ned ad min ryg.
Vi var et kollegium af mænd, ja. Men vi var også et fællesskab af lyst. Og kærlighed, når vi turde se det i øjnene. Ikke som i romantiske film. Men som i ægte hengivelse. Som i: jeg ser dig, jeg vil dig, jeg tager dig – og bagefter holder jeg dig.
Jeg lærte at give mig hen. At tage. At modtage. At smile med sperm på læben og sige tak.
Og det glemmer jeg aldrig.
Ikke stuerne. Ikke lydene. Ikke kroppenes varme.
Og aldrig, aldrig den nat under trappen, hvor jeg blev bundet og åbnet, og bagefter set som en af dem.
Nogle steder lever videre i kroppen, længe efter man er gået. Kollegiet bor stadig i min.
Og måske… gør Mathias det også.
“Vi elskede frit, kneppede vildt og bar hinandens begær som et mærke, vi aldrig ville vaske af.”
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980