Du tror, du kan gemme dig for mig, men jeg ser dig – selv når lyset slukkes. Jeg lod ordene falde ud i rummet, mærkede hvordan hendes blik søgte mit, og et genkendelsens smil gled over hendes læber. Hun vidste, at det var en replik, vi havde øvet igen og igen, hjemme i stuen, mens hun holdt manuskriptet mellem sine hænder, og jeg forsøgte at lægge den rette vægt i ordene så det passede til hendes forberedelser.
"Mor," fortsatte jeg, stemmen dæmpet, men fast, "Vi har øvet dine replikker og jeg har set dig skifte fra den ene rolle til den anden. Du blev så levende, når vi arbejdede sammen. Du grinede, når jeg ikke kunne holde masken, og vi pjattede, indtil vi begge hev efter vejret af grin på gulvet. De øjeblikke – hvor du glemte alt det, du skulle være for andre, og bare var dig selv, er dem, jeg har elsket allermest."
Jeg lod blikket glide over hende, hvor hun sad ved bordet – gråsprængt hår trukket glat tilbage, den sorte kjole faldt let omkring hendes smalle skuldre, lyset tegnede den fine linje af hendes hals. Hendes øjne var store, fugtige, huden så bleg at de fine blodårer på kinderne trådte frem, og jeg vidste, at hun, ligesom jeg, genoplevede vores oplevelser sammen over de sidste par år.
"Du har lært mig at lytte – ikke bare til det, folk siger, men til det, de ikke tør sige. Du har vist mig, at det er i det skjulte, vi virkelig møder hinanden. At sårbarhed og styrke ikke udelukker hinanden, men lever side om side. Du har givet mig modet til at være åben, fordi du selv altid har været det, selv når det kostede dig mere, end nogen kunne se. Jeg har set dig stråle på scenen, men det er i de stille stunder hjemme, når du har lagt manuskriptet fra dig og bare er dig, jeg har set dig tydeligst."
Jeg så, hvordan hendes skuldre rystede, og hvordan hun forsøgte at holde sig samlet, men tårerne trillede ned ad hendes kinder, og hun lod dem være, uden at skjule dem for mig eller de andre. "Det stærkeste, du har lært mig, er, at man aldrig skal skamme sig over sin længsel. At man godt må håbe, også når man ikke helt tror på det. Du har vist mig, at det stærkeste, man kan gøre, er at blive stående, selv når man er allermest sårbar." Jeg satte glasset fra mig, mærkede varmen brede sig i kinderne, og så hendes smil, lille og tøvende bag et slør af tårer.
Hun rejste sig fra bordet, prøvede at smile, men mundvigene rystede, og et skær af tårer lagde sig om hendes blik. Uden at sige et ord gled hun væk fra selskabet, forlod sølvbrylluppets festlokale og forsvandt ud i gangen. Jeg så, hvordan hun med hurtige, næsten flugtende skridt skyndte sig op ad trappen til værelserne på den lille kro, hvor hele sølvbrylluppet blev holdt.
"Vent, mor!" råbte jeg, men hun var allerede et stykke oppe ad trappen, kjolens sorte stof svajede let om hendes ben. Jeg fulgte efter, mærkede pulsen stige mens jeg hurtigt løb efter hende. Da jeg nåede døren til hendes værelse, stod den på klem. Hun stod derinde med ryggen til, stirrende ud ad vinduet, skuldrene rystede, og det gråsprængte hår samlet i en stram, glat knold. Hun bar et enkelt sølvfarvet hårbånd, som løb som en smal, fast linje hen over det mørke hår og indrammede hårgrænsen med et diskret præg.
Hun stod ved vinduet i værelset på kroen, hvor eftermiddagssolens skrå, gyldne stråler skar sig ind gennem gardinernes tunge folder og tegnede lyse felter hen over gulvet og hendes krop. Rummet var henlagt i halvmørke, kun hendes ansigt og overkrop blev ramt af det lave lys, som fik den perlemorsagtige hud på hendes hals og kinder til at glimte svagt og afsløre de fine, blå årer under den sarte overflade. Hendes næseryg var rank og smal, den lille, afrundede hage tegnede en blød bue mod halsen, og læberne, præcist indrammet af den blanke, røde læbestift. Ansigtet var vådt af tårer og læberne trukket sammen til en smal streg. Små striber af mascara snoede sig ned over kinderne, hvor tårene havde opløst den ellers skarpe, mørke kant om hendes øjne.
Skuldrene fremstod smalle og markerede, men hele hendes overkrop rystede i det gyldne sollys, og hun kæmpede for at kontrollere sine hulk. Hendes hænder var knuget for brystet, de tynde fingre presset tæt mod kjolen, så knoerne stod hvidlige under den lyse hud, hver gang hun trak vejret ind i et gispende, grådkvalt åndedrag. Huden var glat og næsten gennemsigtig, men med enkelte fugtige striber, hvor tårene løb fra hendes ansigt og ned over kjolens dybe, åbne V-udskæring. Tårene samlede sig i små dråber og løb ned den sarte, bløde kurve mellem hendes små bryster, før de glimtede forsvandt under kanten af kjolen.
Hun holdt blikket rettet ud på landskabet udenfor, og hendes læber bevægede sig kun en anelse: "Når dagen går på hæld og lyset slukkes, er jeg nøgen for dig. Da kan jeg ikke gemme mig længere." Hendes stemme var sagte, næsten åndeløs og hver stavelse gled ud i rummet som et ekko fra den aftener i stuen, hvor vi gentog og forfinede netop denne udveksling, indtil ordene sad i kroppen som en refleks.
Hun havde siddet med manuskriptet i hænderne, benene trukket op under sig i sofaen, det grå hår løst over skuldrene, og havde bedt mig tage replikken igen – og igen – indtil vi ramte den helt rigtige tone. Vi grinede, når jeg snublede over ordene eller gjorde stemmen for teatralsk men jeg oplevede hvor intenst hun så på mig, hvordan hendes øjne blev mørkere, når vi ramte det ømme, uforudsigelige i teksten. En spænding var vokset imellem os, som om sætningerne bar på hemmeligheder, afsløret gennem skuespillets ranker. Hendes hånd på min skulder blev længere, mere dvælende, og hun rettede mig ikke kun med ord, men med blikke, der blev hængende, tunge og varme.
Efterhånden blev stillheden mellem replikkerne lige så betydningsfuld som selve øvelsen. Jeg mærkede hendes åndedrag tættere på mit øre, så hvordan hendes bryst hævede sig under den løse bluse, hvordan hun, når vi nåede netop denne sætning, altid holdt en lille pause, før hun svarede. Som om hun vejede betydningen i hænderne, lod ordene smelte sammen med den stemning, der voksede i rummet. Jeg var bevidst om min egen uro, hvordan mit blik blev trukket mod hendes læber, de smalle, blege med den svage buede overlæbe, altid let fugtige, og hvordan hendes øjne søgte mine. Den sidste gang, hvor vi øvede replikken, sad hun tættere ved siden af mig end før, knæene rørte næsten ved mine, og jeg kunne mærke varmen fra hendes lår gennem stoffet. Jeg husker, hvordan vi begge holdt vejret, da jeg sagde min replik. Hun svarede langsommere end nogensinde, stemmen var lav, næsten knækket, og hun slap ikke mit blik bagefter. Der var noget ordløst, som havde bredt sig mellem os, mens stilheden voksede. Vi sad sådan i lang tid – hendes øjne i mine, uendeligt åbne og sorgfulde, mine hænder foldet i skødet, alt indeni spændt til bristepunktet. Så brød hun endelig øjenkontakten, rakte ud efter manuskriptet og rejste sig. Uden et ord gik hun ud i køkkenet, og vi talte ikke mere om det. Anmelderne havde været begejstrede for hendes skuespil og hun vandt en pris for netop den rolle.
"Solen er ved at gå ned," sagde jeg lavt med replikken vi havde øvet igen og igen. Jeg gik langsomt hen til hende, hvor hun stod helt stille foran vinduet med ryggen til mig, badet i det sidste gyldne skær fra eftermiddagssolen. Mine hænder gled forsigtigt ned over siden af hendes krop og hvilede blidt på hendes hofter, mærkede varmen fra hendes smalle talje gennem det glatte stof. Hun skælvede, men blev stående; hendes vejrtrækning var rystende og ujævn,og stilheden voksede mellem os. Hendes hænder fandt tøvende tilbage, lagde sig over mine, som om hun både ville holde fast og standse mig på én gang. Jeg mærkede den stramme, glatte bue af hendes hofteben under min hånd, hele hendes krop føltes både skrøbelig og levende i mine arme, præcis som dengang vi havde øvet os til lyset forsvandt.
“Undskyld...” hviskede hun med stemme, der lød presset, næsten anklagende. “Jeg kunne ikke holde ud at andre skulle ind i vores rum, vores sted med det vi øvede.” Hun vendte hovedet lidt, så jeg kunne se hendes profil: Den smalle, våde streg af læber, farven der var tværet ud, og kinden, hvor tårene havde efterladt spor. Hendes øjne lynede, ikke bare af sorg, men af noget trodsigt og såret.
Mit svar til hende gled frem mellem os, lavmælt, næsten forsigtigt, men uden tøven: “Ordene tilhører skuespillet, men vores sted er kun her.” Min stemme blev hængende i det gyldne halvmørke, og jeg mærkede, hvordan rummet trak sig sammen omkring os, indtil intet andet fandtes end hendes krop tæt foran min, lyset der lå som et slør over hendes nøgne nakke og skuldre.
Min hånd bevægede sig langsomt op mod hendes skulder, hvor kjolens strop spændte sig let hen over den smalle bue af knogler under huden. Stoffet virkede først modvilligt, som om det holdt fast i hendes krop et øjeblik, før det lod sig skubbe nedad. Jeg gled en finger ind under den kølige silke og førte stroppen ned over skulderen, mærkede hvordan den slap sit tag og faldt langsomt, næsten modvilligt ned over hendes overarm. Kjolens udskæring åbnede sig let, så den lyse hud på hendes brystparti blev blottet, et bredere stykke af den perlemorsagtige overflade kom til syne, og lyset fra vinduet fik blodårerne under huden til at træde tydeligt frem i det lave solskær.
Hun gøs; en bølge af gåsehud løb hen over hendes skulder og ned ad armen, huden blev ujævn, små knopper rejste sig, og hendes åndedrag standsede et øjeblik, som om hun vaklede imellem at give slip og trække sig væk. Hendes hoved sank lidt frem, og skuldrene trak sig tættere sammen, som om hun forsøgte at gøre sig mindre, men samtidig blev hun stående, helt stille, lod sig berøre og vente, mens hun rystede ganske let – en næsten umærkelig sitren, der løb gennem hendes krop fra skuldrene og ned til hænderne, der stadig knugede min hånd.
Hun lod hovedet falde let forover, så den fine bue af nakken blev tydeligere under huden. Stemmen lød hæs og mat, da hun endelig brød stilheden – næsten uhørligt, ordene som en indrømmelse, der ikke længere kunne holdes tilbage: “Mit hjerte blev dømt, længe før du sagde mit navn.”
Lyden af hendes stemme fik en sitren til at brede sig gennem mig. Sætningen var som et ekko fra den aften hvor hun havde gentaget den replik igen og igen. Nu var skellet mellem skuespil og virkelighed udvasket. Ordene, der engang blot var indstuderet, hang nu i luften, fortættet af alt ting som aldrig var sagt. Jeg så pludselig hvordan det øjeblikket i stykket havde haft en større betydning for hende; hvor rollen tabte alt sit forsvar, hvor alt blev brudt op. Som dengang var der ingen afstand, ingen maske, kun hendes sårbare stemme og den bløde varme fra hendes krop i mine hænder. Det var uundgåeligt.
Under de tykke, mørke gardiners dæmpede skær lå værelset badet i den sidste rest af solens varme, og kun svage lyde fra festen nedenunder trængte op gennem gulvets sprækker. Den tunge stilhed blev brudt af hendes uregelmæssige, næsten hulkende vejrtrækning, mens jeg stille trådte tættere på. Lyset fangede det perlemorsagtige skær på hendes blottede skuldre, hvor kjolens stropper var gledet delvist ned og efterlod hendes hud bar, mat og levende i skæret. Jeg lod hånden følge den smalle bue på hendes hofte, mærkede hvordan den fine, varme dun på hendes arm rejste sig i små, gyldne spir, og hun blev stående, stivnet i rystende forventning, kroppen foroverbøjet mod vinduet.
Jeg trak hende forsigtigt ind til mig, hendes ryg var let spændt mod min brystkasse, mens jeg indåndede en svag duft af parfume, blandet med salten fra hendes tårer og den bløde, næsten mineralske aroma af hud. Min mund søgte hendes nakke, hvor huden under mit åndedræt blev dækket af gåsehud, og jeg lod læberne dvæle længe over den tynde hud bag hendes øre. Et knap hørbart suk, en næsten bedende lyd, trillede over hendes smalle læber, og hun hældede hovedet let til siden, som for at blotte sig yderligere for min berøring. Hendes hånd gled svagt bagud, fingerspidserne famlede efter mit lår, grebet forsigtigt men insisterende.
Min hånd gled under den sorte kjoles løse, glatte silkestof, hvor varmen fra hendes mave fik stoffet til at klæbe svagt til huden. Forsigtigt lod jeg fingrene trække stoffet til side ved hendes dybe udskæring, indtil min hånd hvilede på brystpartiet, den let spændte hud under fingerspidserne blød og sart. Jeg lod mig føre opad, mærkede hvordan det lille bryst hævede sig under min håndflade, den mørkere vorte straks spændt og ru mod min tommelfinger. Med blide, cirklende bevægelser kredsede jeg om brystvorten, mærkede hvordan varmen bredte sig fra hendes bryst og ind i min hånd, og hvordan hendes åndedrag forvandledes til en dirrende hvislen, der trængte ind i mit øre. Hun blev i min favn, let lænende, og hendes brystvorte stivnede yderligere mellem mine fingre, mens jeg lod læberne kærtegne nakken, og lod håndens lette tryk følge brystets ujævne, levende form.
Et øjeblik stod jeg helt stille, opslugt af fornemmelsen af hendes lille, fine bryst, som pulserede blødt mod min hånd. Min ophidselse voksede hurtigt og jeg mærkede hvordan blodet hamrede gennem kroppen og gjorde min pik hård, spændt, næsten sviende mod lynlåsen. Synet af hendes blege, næsten gennemskinnelige hud, de fine blå årer under den tynde overflade, og følelsen af brystvorten, der svulmede mellem mine fingre, fik mine tanker til at kredse kun om hende. Duften af hendes parfume og den lette aroma af hud blandede sig med en svag, salt duft, og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, hvordan hendes små bryster ville føles mod min mund, hvordan hendes krop ville åbne sig helt under min vægt. Jeg holdt vejret et øjeblik, mærkede hvordan min lyst satte sig som et tungt, varmende pres i underlivet, og jeg gled tættere ind til hende, lod min pik presse sig fast mod hendes bagdel.
Hendes hånd knugede sig fastere om min hofte, som om hun ville holde fast i det, der skete, men samtidig var der et tøvende træk i hendes fingre – usikker på om hun skulle give slip eller holde mig tættere. Hendes hånd strejkede flygtigt mod min lår og hofte, og et øjeblik gled fingerspidserne videre hen over forsiden af mine bukser hvor min pik pressede sig hårdt op mod stoffet. Hun flyttede hånden igen, som for ikke at skulle forhold sig til sin søns ophidselse. Hendes krop sitrede, ikke blot af kulde men af den indre uro, der pulserede i rummet mellem os. Hendes skuldre var stadig smalle og markerede, men hele overkroppen blev blød og sårbar mellem mine hænder, og jeg mærkede, hvordan hendes bryst løftede sig i små, hurtige bølger, som om hvert åndedrag kostede hende en beslutning. Hendes stemme, lav, mat og næsten knækket: "Du må ikke..." – men ordene hang i luften som en forsinket tanke, hendes krop havde allerede givet sig hen.
Jeg trak hende helt ind til mig så hun kunne mærke varmen fra min krop. Mine hænder gled først forsigtigt ned langs siderne af hendes kjole, mærkede silken glide under håndfladerne, indtil jeg nåede kanten ved hendes lår. Jeg lod fingrene hvile, mærkede spændingen i hendes muskler – et lille gys løb gennem hende, da jeg begyndte langsomt at trække kjolen opad. Stoffet føltes glat mod min hud, modvilligt, som om det tøvede ved at afsløre hende, men gav efter, centimeter for centimeter, og blottede hendes blege lår, hvor fine, lyse hår stod som et diskret slør i lyset.
Da jeg nåede op over hendes lår, mærkede jeg varmen fra hendes hud, og under kjolen stødte min hånd mod kanten af hendes trusser – sorte, smalle, silkebløde. Min hånd gled op over stoffet, mærkede konturen af hendes bagdel under silken, den faste, levende spænding i musklerne, mens hun stod med vægten let bøjet ind mod min berøring. Jeg mærkede, hvordan hendes åndedrag blev hurtigere, og hun sank hovedet let frem, skuldrene spændte sig endnu mere, men hun gjorde ikke mine til at trække sig væk. Fingrene gled rundt om hendes hofte, tommelfingrene tegnede cirkler på huden hvor trussekanten markerede overgangen mellem hofte og balde, og jeg mærkede den svage rysten i hendes krop, som en hemmelig strøm mellem os.
Jeg lod håndfladen hvile mod hendes trussebeklædte balde, mærkede teksturen – den glatte silke over hendes varme hud, den bløde spænding hvor hendes muskler strammede under mit greb. Hendes hofter bøjede en anelse bagud, pressede sig ind mod min hånd, og det var som om tiden satte sig fast et øjeblik, alt blev koncentreret i min berøring og hendes stille overgivelse. Jeg bøjede mig ind mod hendes øre, trak ind af duften fra håret og huden bag nakken, og lod stemmen falde lavt, tæt: “Det er her, vi opdager, hvem vi virkelig er,” sagde jeg med endnu en replik fra vores øvelser. Ordene nærmest blev en berøring i sig selv. Hun blev stående, helt stille, og lod min hånd hvile, mens hendes egne hænder langsomt fandt vej tilbage og lagde sig over mine, som om hun ville holde mig tæt, men samtidig tvivlede på, om hun turde give helt slip.
Jeg lod jeg min hånd glide ind under kanten af hendes trusser, lod fingrene langsomt søge fremad, indtil den bløde, varme hud under silkestoffet mødte min berøring. Jeg mærkede straks den smalle stribe af mørkt, trimmet hår, der løb som en fløjlsblød linje ned over hendes venusbjerg, små, spændstige hår, som bøjede sig forsigtigt mod mine fingerspidser. Hendes krop spændte sig, hun holdt vejret et øjeblik, grebet om vindueskarmen blev hvidt og fast, men hun blev stående, som forankret i situationen – og jeg fornemmede, hvordan en skælvende strøm af uro og forventning gik gennem hende.
"Du må ikke," hviskede hun lavt, stemmen fortættet og rystende, som om hun for alvor kæmpede mod sit eget begær, men ordene lød mere som en bøn om at blive rørt endnu dybere. Uden at tøve lod jeg fingrene udforske videre – mærkede, hvordan det tætte, bløde hår ledte vejen, indtil jeg nåede de varme, spændte folder bagved, hvor fugten allerede samlede sig i et lille, blidt spor. Hendes ben adskilte sig langsomt, inviterende, så min hånd havde fri adgang under det stramme silkestof. Hun stod helt stille, kun med en næsten umærkelig, rytmisk bevægelse i hoften, mens jeg mærkede varmen og teksturen af hendes køn – den bløde, spændte hud, det fine spil mellem hår og glathed, og fugten der allerede trængte gennem til fingerspidserne.
Lyden af knoer mod den tunge fyldningsdør rev os brat ud af vores døs af varme og skjult begær. Først blev vi begge stive i kroppen, hendes skuldre strammede sig, og hun trak næsten panisk vejret ind, som om hun håbede at kunne opløse sig selv i det matgyldne skær fra vinduet. Et øjeblik var det, som om selve værelset gik i stå – kun vores åndedræt, stadig hurtige og urolige, fyldte stilheden.
"Er alt ok derinde?" Farens stemme lød dæmpet og lidt bekymret gennem døren; et lavmælt ekko fra virkeligheden udenfor, en påmindelse om det rum, vi netop havde forladt. Jeg mærkede, hvordan mors hånd fór op til hendes hår og rettede på den stramme knold, mens hun hurtigt gled ud af mit greb. Hun trak kjolestoffet ned over hofterne, rettede udskæringen til med hurtige, nervøse bevægelser. Hendes blik flakkede et øjeblik mellem mig og døren, før hun sank ansigtet, tørrede med bagsiden af hånden hen over kinderne, hvor tårer og mascara havde efterladt mørke spor. Læbestiften var tværet lidt ud i mundvigen, men hun lod det være, og det gav hendes mund et lidt vildt, ufærdigt udtryk.
Hun gik hastigt over gulvet; fødderne lavede knap nok lyd på det gamle træ. Jeg blev stående tæt ved vinduet, kroppen stadig fyldt af den elektriske spænding mellem os, min pik hård og skjult under bukserne. Fra min vinkel så jeg hendes smalle ryg, den sorte kjole, der gled på plads, og hendes hånd, der var hvid om dørhåndtaget. Hun trak vejret ind, fandt en ro, og åbnede døren kun på klem, så kun en smal stribe af hendes ansigt og skulder blev synlig for faren udenfor.
"Alt er ok," svarede hun højt, med let rystende stemmen. "Jeg blev bare lidt overvældet." Hun lo svagt, nærmest undskyldende, og skjulte den fugtige glans i øjnene ved at kigge ned. Far stod der et øjeblik, kun hans sko og en skygge faldt ind gennem døråbningen. "Kommer I ned igen? Der er dessert og kaffe."
"Vi kommer om lidt," sagde hun, denne gang mere bestemt, og lukkede døren næsten lydløst igen. Hun blev stående et øjeblik med panden mod det malede træ, skuldrene hævede i et dybt åndedrag. Så vendte hun sig, blikket søgende og stadig blussende af det, der netop var sket mellem os – og det, som stadig ulmede i rummet, selv om døren til festen igen skilte os fra resten af verden.
Jeg trådte hen mod hende med korte, faste skridt, drevet af den sitrende uro, der stadig dansede mellem os efter afbrydelsen. Hendes slanke skikkelse stod anspændt ved døren, skuldrene stadig lidt hævede efter den forsigtige samtale med faren ude på gangen. Jeg rakte ud og tog fat om hendes hænder, lukkede dem inde mellem mine; hendes håndflader var varme og let fugtige, fingrene smalle, næsten spinkle, men hun gav ikke slip. Hun så op på mig, øjnene blanke i det dæmpede lys, som om hele hendes livs længsel var trukket op til overfladen netop nu. Et strejf af usikkerhed strøg over hendes læber, som stadig bar sporene af tværet rød læbestift, men hun blev stående, lod vores hænder blive flettet sammen i et uroligt, tæt greb.
"Vi må hellere gå ned," sagde hun, stemmen lav og rystende, som om ordene kom et andet sted fra end hendes krop. Hendes mund formede sætningen langsomt, og jeg så, hvordan den røde farve lod til at gløde endnu dybere, nu hvor hun var så tæt på mig. Jeg nikkede, pressede hendes hænder mere fast mellem mine, mærkede hendes pulse slå mod mine fingre. "Ja, det må vi hellere," svarede jeg, stemmen tung af alt det usagte, der hvirvlede mellem os. Vores blikke mødtes, tæt og intenst, som dengang i stuen, da alt var ved at skride under os – og igen var det, som om tiden trak sig sammen omkring os, og kun hendes ansigt, mit ansigt, vores hænder og åndedræt eksisterede. Hun lagde hovedet let på skrå, og jeg kunne se, hvordan de mørke vipper rystede mod kinden, hvor tåren tidligere havde tegnet en smal stribe.
Så bøjede jeg mig frem, og hun rykkede sig ikke, men løftede hovedet de sidste centimeter, læberne let adskilte. Varmen fra hendes ånde ramte min mund, salt, tung og en anelse parfumeret. Jeg lod læberne ramme hendes i et blødt, tøvende kys, kun et øjeblik, men straks mærkede jeg, hvordan hun svarede, hendes mund åbnede sig en anelse og trak mig tættere til sig. Jeg slap hendes ene hånd for at lade mine fingre glide op langs hendes kind, mærkede det kølige fugtspor fra mascaraen under huden. Hun stod helt stille, kun læberne bevægede sig, møre og let fugtige, tungen gled forsigtigt frem og mødte min, og kysset blev dybere. Vores åndedrag smeltede sammen, der lød en blid, våd lyd mellem os, som hendes læber åbnede sig helt og lod min tunge søge ind. Hun smagte af salt og sødme, læbestiftens metalliske kant og den umiskendelige varme fra hendes mund blandede sig på min tunge.
Jeg mærkede, hvordan hendes krop gav sig et lille gys; hun pressede sig ind mod mig, hænderne gled op bag min nakke, og hendes bryst blev trykket fladt mod min overkrop. Hendes læber blev mere insisterende, tungen dansede ivrigt mod min, og hendes vejrtrækning blev tungere, mere hakkende. Mine hænder gled fra hendes kinder og ned til hendes hofter, og jeg trak hende tættere på, så jeg kunne mærke varmen fra hendes lår gennem kjolen. Vores kys blev hurtigt vådere, tungere, hendes tunge gled udforskende op mod min gane, hendes ånde varme, nærmest desperate suk mellem hvert sammentræf af vores læber. Hun lod et lille støn slippe ud, mens hun pressede kroppen ind mod mig, fingrene flettede sig stramt sammen bag min nakke, som om hun ikke ville give slip. Jeg smagte resterne af hendes tårer, blandet med den kraftige røde læbestift og den varme fugt fra hendes mund, og hele min krop blev fyldt af en sitrende, svævende fornemmelse, mens vi stod sådan – længe – kun med lyden af vores åndedrag, de våde, insisterende kys og hænderne, der strammede grebet om hinanden.
Hendes læber pressede sig hårdt mod mine, og i mørket mellem vores ansigter lød kun den svage, våde lyde af vores kys, mens hendes ånde blandede sig i mit. Jeg mærkede hendes hænder famle mellem os, først tøvende, så pludselig hastigt og hendes hånd fandt vej til mine lynlåsen i mine bukser. Hendes fingre rystede, men hun gav ikke slip. Hun trak lynlåsen ned med en hurtig bevægelse, lænede sig så tæt ind til mig så jeg følte hendes åndedrag blev varmt og ujævnt mod min kind. Jeg slap hendes hofter et øjeblik for at hjælpe, og vores hænder stødte sammen, da hun greb fat om stoffet og trak både bukser og boksershorts ned om mine lår.
Hun udstødte et lille, næsten overrasket støn ud, da min pik sprang fri. Det hårde, stive lem ramte hendes håndflade, varmt og tungt, og hun lukkede straks sine fingre forsigtigt omkring skaftet. Hendes greb var hastigt, som om hun ikke kunne vente et sekund længere; hun strøg hånden op langs skaftet, lod tommelfingeren kredse rundt om det følsomme bånd under pikhovedet, mens hendes krop pressede sig tæt ind mod min. Hun trak vejret dybt, næsten snublende, små stød af varme suk mod min mund, og jeg mærkede, hvordan hendes hånd gled op og ned, rytmen febrilsk, næsten vild.
Jeg trak vejret tungt og slap langsomt grebet om hendes hofter, så der kom en smule afstand mellem vores kroppe. Hendes bryst gled fri af min overkrop, så jeg kunne mærke det lille, spændte fremspring under stoffet mod min hud, lige før hun lod hånden glide endnu mere sikkert ned over mit lem. Jeg lod hende tage kontrollen, lænede mig let bagud uden at give slip på hende med blikket. Hun lod straks hånden arbejde mere frit; hendes fingre gled hurtigt og sultent op og ned ad skaftet, huden spændt og varm under hendes faste greb.
Jeg bøjede mig ind mod hende igen, lagde læberne helt tæt ved hendes øre, og min stemme blev ru, presset frem af den dirrende ophidselse: “Mor, du føles så dejligt på min pik…” Ordene blev til et suk i det halvmørke værelse, hvor kun lyden af hendes hånd mod min pik og vores stødvise vejrtrækning fyldte rummet. Jeg mærkede hendes hånd spænde sig hårdere omkring mig, hun reagerede på mine ord med et lavt, knap hørligt støn, og hendes kærtegn blev kun mere grådige, næsten insisterende, som om hun ikke kunne få nok af følelsen mellem sine fingre.
Mine ord fik hende til at spænde hånden endnu hårdere om skaftet, som om hun slet ikke kunne få nok af fornemmelsen. Jeg hørte hende stønne dæmpet, næsten rystende, og vores læber mødtes igen i et vådt, nærmest sultent kys, mens hendes fingre gled op og ned over mit stive lem. Hver gang hendes hånd gled op over hovedet, trak hun forhuden bagud, blottede glansens glatte, spændte hud for hendes håndflade, og jeg blev helt svimmel af berøringen.
I det halvmørke værelse fyldte kun vores våde, smaskende kys, den hastige rytme af hendes hånd mod min pik og vores fælles, stødvise vejrtrækning rummet. Jeg lod et lavt, ru suk slippe ud, lod hovedet falde lidt bagover, mens hendes mund straks søgte min igen og hendes hånd greb endnu fastere om mig, som om hun ikke turde give slip på hverken min krop eller min lyst.
Jeg blev stående med blikket låst fast på hende, så tæt at hendes ånde blandede sig med min, og hver gang hun lod hånden glide ned over min pik, føltes det som om alt andet i verden forsvandt. Hendes smalle krop badet i det dæmpede lys virkede pludselig så skrøbelig og uendelig virkelig – “jeg ser dig – selv når lyset slukkes,” hviskede jeg hæst, og ordene blev suget ind i vores fælles, sultne mørke. Hun så op på mig, øjnene blussende og fugtige, mens hendes hånd stadig arbejdede insisterende omkring mit lem.
Min ophidselse væltede op gennem mig, rå og ubønhørlig, som om den var vokset ud af alle de ord, vi aldrig havde turdet sige, og nu sprængte de sig frem gennem min krop med en vild, ubændig kraft. Alt min længsel, alt det forbudte, pressede sig sammen i underlivet, hvor hendes hånd holdt mig fast på grænsen mellem kontrol og eksplosiv lyst. Jeg ville have hende nu – ikke senere, ikke i små antydninger, men her, i dét sekund, hvor hun var kun min. Jeg mærkede hvor ligeglad jeg var med verden, med alt udenfor det lille værelse; jeg ville mærke hende åbne sig, mærke min pik forsvinde dybt i hende, fylde hende, eje hende, alt andet var blevet ligegyldigt.
Mine hænder fløj ned til hendes hofter, hun gispede svagt og gled uroligt mod min hånd, da jeg kørte op under kjolen og fandt den smalle, sorte silketrusse. Jeg greb fat og rykkede hårdt – stoffet var glat og spinkelt, og med et lille, skarpt smæld gav det efter. Trusserne revnede i siden, strimlen af silke gled op over hendes balde, og stoffet slap fra hendes krop, så hun stod nøgen og åben for mig under kjolens løse fald. Hun rystede under mine hænder, benene skiltes, og hendes hånd slap min pik i et kort, overrasket øjeblik, bare for at lade fingerspidserne flakke op mod min mave, mens hendes hofter bøjede sig nærmere.
Mine hænder gled beslutsomt op langs hendes sider, og jeg pressede hende bagud, indtil hun stod med ryggen mod den værelsesdøren. Hendes ryg krummede sig svagt mod det kølige træ, skuldrene trak sig sammen, mens hun holdt balancen med begge hænder på min overarm. Jeg stod så tæt foran hende, at jeg kunne mærke hendes hurtige, flakkende åndedrag ramme min hals, og hendes brystkasse hævede og sænkede sig i små, ujævne ryk mod mit bryst. "Vi må ned" stønnede hun og lod hovedet falde bagover, så nakken bøjede sig i en bue mod døren, og det gråsprængte hår gled let væk fra ansigtet. Jeg mærkede varmen fra hendes hofte under kjolen, hendes lår gled uroligt mod mine, og da hun skilte benene yderligere, gled mine fingre op for at holde hende fast, så hun ikke skulle glide ned ad døren. Et lavt, hæst suk gled over hendes læber, og hendes fingre fæstnede sig i mit ærme, som for at holde fast i det sidste anker, mens hun lod kroppen give efter for min styring. Hun bøjede benet en anelse op, hvilede låret mod min hofte, og hendes kjole gled op. Alt hendes vægt hvilede nu mod mine hænder og dørens faste modstand, og hendes åndedræt blev tungere, nærmest klynkende, mens hun trykkede sig tættere ind til mig og pressede hofterne frem, som for at give slip på ethvert forsvar.
Mine hænder gled beslutsomt op under den sorte silkekjole. Mine håndflader søgte indersiden af hendes lår, mærkede varmen fra huden og det fine, bløde hår, der gav sig under trykket. Hun skilte benene for mig, og mine fingre gled forsigtigt opad, indtil jeg mærkede den varme, fugtige hud mellem hendes lår. Hendes skede var varm og blød, skamlæberne spændte og våde mod mine fingerspidser. Hendes krop reagerede med et lille ryk, en næsten elektrisk sitren, der sendte en bølge af varme mod min hånd. Jeg lod tommelfingeren følge den smalle, mørke streg af trimmet hår, før jeg forsigtigt gled ind mellem de bløde læber og mærkede, hvordan saften sivede ud og klistrede min finger til hendes hud. Min pik spændte hårdt mod hende, og med et støn, hviskede jeg: "Du er dejlig, mor." Hun rystede mod min hånd, hendes ben trak min krop ind mod sig og jeg mærkede hendes fugt samle sig om mine fingre, varmt og levende.
Kjolens ene strop havde løsnet sig og gled ned over hendes skulder og blottede det lille bryst; den mørkere brystvorte struttede og et fint net af små, blodårer spredte sig i blåligt mønster under overfladen. Jeg flyttede min hånd fra hendes fisse til hendes lår, løftede det op, så hendes knæ hvilede mod min hofte, og hendes underliv åbnede for mig.
Hun blev presset op mod døren, hendes skuldre trak sig sammen, åndedrættet kom i korte, ujævne stød; hun greb fast om min nakke, og hovedet, med det gråsprængte hår stramt samlet, ramte træet bag sig, så en dump lyd gled ud i rummet. Pikken stod stadig hård og spændt, glinsende i lyset. Jeg lod pikhovedet glide ned gennem hendes kønsbehåring, mærkede striben af mørkt trimmet hår mod huden, før jeg pressede mig opad, langsomt men ubønhørligt. Hendes skede var smal og varm, fugten hang i en tynd, klistret tråd mellem de bløde læber. Hendes åbning strammede sig mod mit pikhoved, mens hendes krop gav sig i et kort, rystende suk.
Hendes hoved faldt tilbage mod døren, læberne skiltes, og et hæst, tydeligt støn undslap hende – hendes overkrop sitrede, skuldrene skælvede, men hun blev stående, spændt og åben omkring mig. Jeg holdt hende om hofterne, løftede hendes bagdel op med kun det ene ben plantet i gulvet. Jeg stødte op i hende, mærkede modstanden og stramheden, vinklen tvang mig til at glide ind i korte, stød. Hun stønnede lavt, stemmen overrasket og sprød, “Du… du er for stor, jeg kan næsten ikke…” hendes krop spændte i modstand, men hun låste anklen om min ryg, holdt mig tæt, ubevidst anspændt af lyst og tvivl. Jeg støttede hende op med mit knæ, mærkede hendes negle ridse mod min nakke, og mens jeg greb om det lille blotlagte bryst med min hånd.
Hendes hoved faldt tilbage mod døren, læberne skiltes, og et hæst, tydeligt støn undslap hende – hendes overkrop sitrede, skuldrene skælvede, men hun blev stående, spændt og åben omkring mig. Jeg holdt hende om hofterne, løftede hendes bagdel op med kun det ene ben plantet i gulvet. Jeg stødte op i hende, mærkede modstanden og stramheden, vinklen tvang mig til at glide ind i korte, stød. Hun stønnede lavt, stemmen overrasket og sprød, “Du… du er for stor, jeg kan næsten ikke…” hendes krop spændte i modstand, men hun låste anklen om min ryg, holdt mig tæt, ubevidst anspændt af lyst og tvivl. Jeg støttede hende op med mit knæ, mærkede hendes negle ridse mod min nakke, og mens jeg greb om det lille blotlagte bryst med min hånd.
Jeg slap ikke hendes hofter, men løftede hende væk fra døren med et fast greb under balderne, hendes krop fulgte modvilligt, men gav sig, mens jeg bar hende gennem det smalle værelse. Hun hang tungt over min hofte, det ene ben stadig viklet om mig, kjolen krøllet op, det nøgne bryst udsat for lyset, og hendes hænder klamrede sig til min skulder. Jeg lagde hende på sengen, vendte hende hurtigt om, så hun lå på knæ med albuer og ansigt nede i madrassen, bagdelen løftet, ryggen buet, så hendes hofter og lænd dannede en blød, bueformet linje op mod mine øjne. Kjolen var gledet op om taljen, sorte silke strammet omkring livet, mens balder og den blege, fine hud på lårene stod fri.
Hendes hofter pressede sig ind mod mig, hendes ryg var spændt mod den hårde trædør. Hver gang jeg stødte op i hende, lød der et dump, klangfuldt bump, når hendes ryg ramte døren bag os. Lyden rungede gennem værelset og kunne formentlig høres lang ned ad gangen men vi var ligeglade. Hendes hud var varm og fugtig under mine fingre, den elfenbenshvide glans glimtede i det svage lys, og de fine, mørke hår langs hendes kysse gled mod mit skaft, mens jeg lod pikhovedet støde ind mellem de spændte, våde skamlæber. Hun piv lidt for hvert stød, lydene blandede sig med de bankende bump. Mit åndedrag ramte hendes hals, og jeg trykkede hende fast mod døren, så hendes bryst blev presset fladt mod min håndflade, og jeg mærkede hendes hjerteslag hamre i takt med mine bevægelser.
Hendes lille krop vaklede under rytmen fra mine stød, hendes ryg dunkede gentagne gange ind mod døren med en lyd, der rungede voldsomt i det lille værelse. Hver gang hendes skuldre ramte træet, gav hun et stødvis gisp fra sig, og hendes hænder greb febrilsk om min nakke, som om hun klamrede sig til mig for ikke at falde. Hver bevægelse fik hende til at glide lidt længere ned, og jeg frygtede, at vi ville vælte, hvis jeg pressede hende bare et øjeblik mere sådan.
Jeg løftede hende væk fra døren med et fast greb under balderne og slap ikke hendes hofter. Jeg bar hende gennem det smalle værelse. Hun hang tungt over min hofte, min pik dybt begravet i hendes varme skød, så hver eneste bevægelse sendte en bølge af stram, klæbrig varme gennem mig. Kjolen var krøllet op omkring hendes talje og det nøgne bryst struttede under min hånds lette tryk. Hendes hænder holdt fast i min skulder, neglene borede sig ind i huden, mens hendes hofter vuggede, og pressede mig dybere i kussen. Hendes bækkenmuskler greb hårdt om mig i små, ufrivillige kramper, som om hendes krop forsøgte at holde mig fanget helt inde, uanset hvor vi bevægede os hen.
Jeg trak mig forsigtigt ud, lagde hende på sengen, vendte hende forsigtigt om, så hun lå på knæ med albuer og ansigt nede i madrassen, bagdelen løftet, ryggen buet, så hendes hofter og lænd dannede en blød linje mod mig. Jeg løftede kjolen op om taljen så hendes fine hvide balder struttende imod mig.
Mellem hendes runde balder åbnede skamlæberne sig, som to silkebløde, mørkere folder, der skilte sig ud mod den elfenbenshvide hud og afslørede hendes levende dyb. De yderste læber var hævede, bløde og svulmende af ophidselse, deres farve et samspil mellem mørkerød og aubergine. Mellem de ydre folder skinnede de indre læber, endnu fugtigere og mere opsvulmede, deres overflade glinsede af hendes safter, så selv det mindste lys fangede små blanke spor, der strakte sig ned i den smalle, dunkle sprække. Skedeåbningen stod åben efter min nylige indtrængen og muskulaturen pulserede, så varmen og fugten strømmede ud mod mig som en bølge. Hver gang hun trak vejret, vuggede hendes hofter let, og jeg kunne se hvordan hele området pulserede svagt, en blussende rødme bredte sig fra hendes åbning og ud over de inderste folder, og safterne trak gennemsigtige, silketynde tråde hen over huden. En skarp, varm duft af hendes ophidselse blandede sig med duften af hud og silke fra kjolen, og i det svage lys flimrede blanke perler langs kanten af hendes åbning, hvor hendes varme indre kaldte mig desperat tilbage i dybet.
Lyset fra vinduet faldt ind over hendes ryg og balder, skabte skarpe mønstre på den glatte hud, mens duften af hendes ophidselse lå tungt i rummet. Mine hænder greb om hendes hofter, og hendes ryg buede sig i en yndefuld bue, der tvang de smalle balder bagud mod mig. Jeg gled dybt ind, min pik gled let gennem hendes fugtige, varme skede, og for hvert stød kunne jeg mærke, hvordan hendes bækkenmuskler trak sig sammen omkring mig når jeg stødte helt i bund til livmoderhalsen. Hun rystede foran mig, kinden presset mod madrassen, og hun udstødte små hvin, der blev suget ned i puden. Jeg mærkede, hvordan hendes indre sitrede, rytmen i hendes vejrtrækning var hurtige, og hendes hofter vuggede i en blid, krævende bevægelse. Hendes kusse var stram, næsten vibrerende, og de våde, smaskende lyde af min pik, der gled gennem hendes safter og trak blanke tråde med sig ud for hvert stød. Hendes stemme brast i et desperat, næsten grædende støn, og hendes krop spændte under mig, rystede i små, ufrivillige bevægelser, da hendes orgasme begyndte at rulle op gennem hende. Først en sitrende, næsten brændende varme i hendes lænd, så et pludseligt, eksplosivt gisp, hvor hendes bækkenmuskler greb hårdt om mit skaft og pressede væsken helt ud mellem hendes skamlæber.
Jeg kunne ikke holde mig tilbage; varmen fra hendes kusse, hendes rystelser, måden hendes muskler klemte sig rytmisk sammen om min pik, trak min egen orgasme op med en voldsom kraft. Jeg stødte hårdt ind, så mine nosser smældede mod hendes våde skamlæber, pressede pikhovedet helt op mod hendes livmodermund, og i det øjeblik løsnede al spænding sig. Mit lem sitrede, og jeg mærkede, hvordan sæden blev presset op gennem skaftet. Første sprøjt ramte dybt, helt inde i hendes skød, den varme, tykke væske blev klemt ud i lange, voldsomme stød, der fyldte hende indefra. Jeg hørte mig selv stønne lavt og dybt, min krop rystede, og hver gang jeg stødte, kom endnu en bølge, endnu et varmt sprøjt, så jeg kunne mærke, hvordan hendes indre blev oversvømmet, sæden presset op i hendes livmoder. Hun hulkede af ekstase, hofterne pressede sig tilbage mod mig, og jeg mærkede, hvordan noget af sæden blev klemt ud, løb i små, varme strømme tilbage ad skaftet, ned over hendes skamlæber og videre ud på hendes inderlår.
Hendes orgasme fortsatte i små, pulserende kramper, hendes skede arbejdede nærmest grådigt omkring mit lem, trak de sidste rester af min udløsning ud af mig. Jeg så, hvordan saften perlede ud mellem hendes læber, dryppede ned på lagnet under hende, hendes kanal stadig åben og sitrende, musklerne spændte og afslappede sig i bølger. Hun jamrede med dæmpet stemme, bøjede sig længere ned mod madrassen, så balderne vuggede og musklerne i lænden spændte. Jeg holdt hende fast, pressede mig endnu en gang helt ind, og hun flød over i endnu en rystende, bølgende orgasme, hvor hendes fingre greb efter lagnet, og hun krummede sig sammen under mig. Hver gang hendes bækkenmuskler trak sig sammen, blev min pik krammet, og endnu et tykt, varmt skud sæd blev presset ind i hende, blandede sig med hendes egne safter i den våde, glinsende dybde mellem hendes lår.
Vi blev liggende sådan, forbundne, mens vores orgasmer ebbede ud i langsomme, pulserende efterdønninger. Jeg mærkede, hvordan hun stadig rystede under mig, hendes kusse åben og varm, og min pik sitrede blidt, selv efter at den sidste dråbe sæd var tømt ind i hende. Der løb en tyk strøm af blandet væske ud mellem hendes folder, fugten gled ned over hendes lår, samlede sig i små søer på lagnet. Hun åndede tungt, hendes skuldre trak sig op og ned, og hun klynkede let i en blanding af udmattelse og salighed. Jeg lagde mig hen over hende, lod hånden glide over hendes ryg, og vi blev liggende i det dæmpede skær, stadig forbundne, stadig fyldte af efterdønningerne af vores fælles ekstase.
Hun vendte langsomt hovedet mod mig, øjnene blanke og åbne, stadig fulde af det, vi lige havde delt. Med en stemme, der rystede af udmattelse og noget næsten ømt, mumlede hun, “Gå ud til de andre. Jeg kommer om lidt.”
Erotiske noveller skrevet af MrJay