"Sommerregn og hjerteslag"
Solen var lige begyndt at trække sig tilbage bag bakkerne, da Nora satte sig på den gamle bænk ved søen. Hun havde altid elsket dette sted – det var, som om vandet vidste, hvordan det skulle spejle hendes tanker. Denne aften var speciel. Hun vidste ikke hvorfor, men hendes hjerte slog lidt hurtigere end normalt.
Pludselig hørte hun lyden af cykeldæk mod grus. Hun vendte sig om og så Leo med det pjuskede hår og det skæve smil, hun havde bemærket flere gange på campus. Han stoppede, kiggede på hende og sagde med et glimt i øjet: "Du ved, det er farligt at sidde alene og se så smuk ud.
De begyndte at snakke. Først om studier, så om musik og til sidst om drømme. Tiden flød som vandet foran dem, og da regnen pludselig begyndte at falde, lo de og løb under et gammelt egetræ. Dér, med dråberne dansende omkring dem, blev stilheden mellem dem fyldt med noget mere end ord.
Leo strøg en våd hårtotte væk fra Noras ansigt. Hans fingre dvælede et øjeblik mod hendes kind, og hun lænede sig ind, næsten uden at tænke. Deres læber mødtes – først blidt, så med mere varme. Kyssene blev dybere, og hendes krop reagerede med en blanding af nervøsitet og lyst. Hun mærkede regnen gøre hendes tøj tungt, men det var som om hendes hud vågnede under hans berøring.
Regnen var for længst begyndt at falde kraftigt, da Nora og Leo fandt ly i den gamle hytte ved vandet. Indenfor var det mørkt, lugten af træ og våd jord hang i luften, og den elektriske spænding mellem dem var umulig at ignorere. De stod tæt på hinanden og trak vejret med øjne, der sagde mere, end ord kunne.
Leo strøg sin hånd over Noras våde kind, og hun lænede sig ind, fanget af intensiteten i hans øjne. Kyssene, der fulgte, var dybe og sultne – deres læber mødtes med en blanding af varme og desperation, som om de havde ventet på dette øjeblik hele deres liv. Hans fingre gled ned ad hendes ryg, over det fugtige stof, og hun rystede under berøringen.
Hun rev sin klamme top af, og han fulgte efter og klædte sig af med hurtige, ivrige bevægelser. Deres kroppe mødtes, nøgne og dampende, og Nora stønnede sagte, da hans hud ramte hendes. Han kyssede hende langs halsen, med brændende læber, og fortsatte nedad – over hendes bryster, mave, hofter – som om han ville lære hende udenad.
Nora trak ham ned på det gamle tæppe, og han lagde sig over hende, hans vægt var sikker og pirrende. Hun mærkede ham glide mellem hendes lår, hårdt og varmt, og hun åbnede sig for ham med en blanding af begær og selvtillid. Da han trængte ind i hende, var det som om hele hendes krop eksploderede i varme. Hun klamrede sig til ham, og han bevægede sig med rytme og kraft, dybere for hvert stød, som om han ville nå helt ind til hendes hjerte.
Lydene i kabinen var en symfoni af regn, vejrtrækning, stønnen og krop mod krop. Hans fingre fandt hendes, og de flettede sig sammen, mens de bevægede sig i rytme – vildt, intenst, men også med en ømhed, der gjorde det hele til mere end bare fysisk. Hun råbte hans navn, da hun kom, hendes krop rystede under ham, og han fulgte efter hende kort efter med et støn, der vibrerede i hele rummet.
Bagefter lå de tætte, svedige og tilfredse, med fingre, der spillede over hinandens hud og øjne, der sagde det hele. Ingen af dem sagde noget i starten – de trak bare vejret, lyttede til regnen og følte, at noget havde ændret sig.
Morgengry og ærlige ord
Lyset sneg sig ind gennem sprækkerne i hyttedøren, og fuglene begyndte at kvidre, som om de vidste, at noget nyt var begyndt. Nora lå på siden med hovedet hvilende på Leos bryst. Hun kunne høre hans hjerte slå roligt, og det gav hende en mærkelig følelse af tryghed – som om hun havde fundet et sted, hun ikke vidste, hun ledte efter.
Leo kørte fingrene gennem hendes hår og sagde blidt: "Har du overhovedet sovet?"
Hun smilede og løftede blikket. –Lidt. Men for det meste lå jeg bare der og tænkte. På dig, på os. Om hvad det betyder.
Han så på hende med en alvor, hun ikke havde set før. "Jeg har aldrig haft en aften som denne. Ikke kun fordi det var... fantastisk. Men fordi det føltes ægte. Som om vi ikke bare delte vores kroppe, men noget mere.
Nora nikkede. "Jeg følte det samme. Det var ikke kun lyst. Det var, som om du så mig – hele mig – og jeg fik lov til at se dig.
De lå stille et stykke tid og lyttede bare til hinandens vejrtrækning. Så rejste Leo sig og fandt sit tøj, kiggede ud af vinduet og lo. "Solen er tilbage. Måske prøver det at sige, at vi gjorde noget rigtigt.
Nora lo med ham, og mens hun klædte sig på, mærkede hun en varme i brystet, som ikke kom fra solen. "Hvad tror du, der vil ske nu?"
Leo gik hen til hende, tog hendes hænder og svarede: "Lad os gå ud i verden sammen." Hvis du vil.
Hun så på ham, og i det blik lå svaret. "Det vil jeg gerne.
De gik ud af hytten hånd i hånd med solen i ryggen og deres hjerter åbne. Det, der startede som en flirt, var blevet til noget mere – begyndelsen på noget smukt, ægte og uventet.
Erotiske noveller skrevet af Ninja2469