“Efter arbejdstid”
En erotisk kort historie
Det begyndte med en besked.
“Bliv lidt længere i dag. Vi har noget, vi skal afslutte.”
— sendt fra hendes chef, kl. 17:12.
Laura kiggede op over skærmen. Kontoret var allerede ved at tømmes, og fredagens summen havde lagt sig. Det var kun hende, og så… ham. Mads Vinter. Direktøren med de mørke øjne og det umuligt rolige blik. Ingen i firmaet talte højt om det, men de tænkte det alle: Der var noget med den måde, han så på hende.
Og hun vidste det også.
Han sagde ikke noget, da hun trådte ind i hans kontor. Han pegede bare på stolen overfor.
Hun satte sig. Krydsede benene. Lod blikket glide over hans skjorte, hans løst bundne slips. Der var en stilhed mellem dem, der ikke føltes tom. Den knitrede.
“Du ved godt, hvorfor du er her,” sagde han endelig.
Hans stemme var lav. Præcis. Kontrolleret.
Laura rømmede sig. “Fordi jeg… glemte at aflevere—”
“Hold op.”
Ordene var ikke hårde. De var… beslutsomme.
Hun blev stille.
Han rejste sig. Gik langsomt rundt om bordet, som en løve, der havde ventet længe nok.
“Du har testet grænser i ugevis, Laura. Små udfordringer. Blikke. Den dér måde, du ignorerer mine instrukser på… bare en smule. Som om du vil se, hvor langt du kan gå.”
Hans hånd rørte hendes kind. Fingrene var kølige mod hendes varme hud.
“Men nu er det min tur til at sætte reglerne.”
Hendes vejrtrækning blev hurtigere.
“Hvad mener du?”
Han lænede sig ned til hendes øre.
“Jeg mener, du lukker øjnene nu. Og gør præcis, hvad jeg siger.”
Hun gjorde det.
?
“Efter arbejdstid” — del 2
Laura lukkede øjnene. Ikke fordi hun følte sig tvunget, men fordi noget i hende længtes efter at give slip. Hun hørte lyden af hans skridt – langsomme, kontrollerede – som om han nød hvert sekund, hvor hun ikke vidste, hvad der ville ske.
“Du stiller dig op,” sagde han.
Hun adlød, uden at åbne øjnene. Hun kunne mærke hans tilstedeværelse tæt på. Den varme, han udstrålede, som langsomt begyndte at omfavne hende som en kappe. Hendes hud sitrede.
“God pige,” sagde han, og de to ord fik noget dybt i hende til at spænde. Ikke af frygt. Af lyst.
Hans hænder fandt hendes hofter, guidede hende langsomt hen mod skrivebordet.
“Placér hænderne her.”
Glasset var køligt under hendes håndflader.
“Hold dem der, uanset hvad jeg gør. Forstår du?”
“Ja,” svarede hun, næsten hviskende.
Han trådte tættere på. Hans finger kørte langs hendes rygrad, op til nakken, hvor han fjernede håret og trak hendes hoved let tilbage, så hendes hals blev blotlagt. Hans læber strejfede huden – ikke et kys, men en næsten uutholdelig berøring, nok til at få hende til at sukke lydløst.
“Du har forestillet dig det her, ikke? Hvad jeg ville gøre, hvis vi endelig var alene.”
Hun nikkede.
“Sig det,” befalede han.
“Jeg har tænkt på det,” indrømmede hun. “På… hvordan det ville føles at blive styret af dig.”
Et tilfreds smil, næsten hørbart i hans åndedrag.
“Du kommer til at lære, Laura. Lære at give slip. Lære at adlyde. Ikke som straf, men som gave.”
Han begyndte at åbne hendes skjorte, knap for knap, langsomt, omhyggeligt. Hver blottet centimeter af hendes hud blev mødt med en pause, som om han læste hendes reaktioner, studerede dem.
“Hver regel, jeg sætter for dig,” sagde han tæt ved hendes øre, “er ikke for at holde dig tilbage. Det er for at give dig frihed.”
Hun kunne mærke det nu — at det, han tog fra hende, var kontrol… men det, han gav hende, var noget dybere. Et sted at slippe sig selv fri.
“Og nu,” sagde han, “vil jeg have, du bliver stående, præcis som du er. Ikke rør dig. Ikke sig noget.”
Hun nikkede, øjnene stadig lukkede.
Han trak sig lidt væk. Stilheden blev pludselig tungere.
Så hørte hun døren låse bag sig.
“Efter arbejdstid” – del 3
Døren låste med et klik.
Lyden fik Lauras puls til at stige. Hun stod stadig med hænderne fladt mod bordet, som han havde befalet. Øjnene lukkede, skjorten åben. Hendes hud var prikkende af forventning — og af kulden fra luften i rummet, som gjorde hendes nøgne brystvorter stive.
Hun hørte hans skridt bag sig igen. Langsomme, selvsikre.
Et læderbælte gled gennem bukselinning, ikke med voldsomhed, men med en kontrolleret, målrettet lyd, der fik hårene til at rejse sig på hendes arme.
Hun åbnede munden, men sagde ingenting. Hun ville høre, hvad han havde tænkt sig. Føle det.
“Bøj dig frem,” kommanderede han.
Hun adlød.
Bordets kant pressede mod hendes hofter, mens hun lænede sig frem. Hun var halvt blottet, halvt klædt, en levende invitation. Skjorten gled ned over skuldrene. Nederdelen strammede over hendes bagdel.
Hun kunne næsten mærke hans blik på hende. Vurderende. Ejende.
“Du har brug for nogen, der tager kontrollen fra dig, ikke?” spurgte han.
“Ja,” kom det, lavt, ærligt.
Et fast slag — ikke hårdt, men bestemt — ramte hende over bagdelen.
Hun gispede, overrasket over, hvor hurtigt varme og begær skyllede gennem kroppen.
“Du tæller,” sagde han.
“Én…” hendes stemme skælvede, men hun holdt den stabil. Hun havde aldrig været så bevidst om sin krop før. Om sit begær.
Endnu et slag.
“To…”
Slagene kom i takt. Rolige, kontrollerede. Ikke for at skade, men for at mærkes. Som en rytme, der vækkede noget dybere i hende — noget dyrisk, ærligt. Hun talte til fem, og mærkede, hvordan hun blev blødere under hans hænder, mere modtagelig.
Så forsvandt han bag hende, bare et øjeblik.
Hun hørte lyden af en stol blive trukket ud. En lynlås. Et åndedræt, dybere nu.
Han trådte helt tæt på. Hendes krop svarede før hendes tanker. Varme og fugt voksede mellem hendes lår, og da han endelig rørte hende dér, hen over trussekanten, var hendes knæ ved at svigte.
“Du har gjort det godt, Laura,” sagde han. Hans stemme var lav, næsten en hvisken. “Og gode piger… bliver belønnet.”
Med en glidende bevægelse trak han hendes trusser til side. Hans fingre gled ind mellem hendes fugtige læber, først prøvende, så mere krævende. Hendes ryg bøjede sig refleksivt, og hendes vejrtrækning blev ujævn.
Hun stønnede lavt.
“Så følsom,” hviskede han. “Så klar til at blive taget.”
Et øjeblik holdt han stille, som om han nød at have hende netop dér — åben, blottet, ventende.
“Sig det,” befalede han.
“Hvad?” gispede hun.
“Hvad du vil have. Sig det.”
“Jeg vil have dig,” sagde hun hæst. “Tag mig. Nu.”
?
“Efter arbejdstid” – afslutning
Hendes ord hang i luften — rå, bedende, ubeskyttede:
“Tag mig. Nu.”
Det var alt, han havde ventet på.
Han greb hendes hofter med faste hænder og trængte ind i hende i én glidende, målrettet bevægelse. Hun gispede højt, overrasket over, hvor dybt han kom, hvor hurtigt hendes krop bød ham velkommen. Ingen tøven, ingen tvivl — kun varme, spænding og en næsten chokagtig nydelse, der strømmede op gennem rygsøjlen.
Hans bevægelser var kontrollerede, præcise. Hver stød var et statement: du er min lige nu.
Hun holdt fast i bordkanten, lod sig tage, lod kroppen give sig under hans rytme. Hun mærkede, hvordan hendes egen lyst voksede med hvert stød — ikke bare fysisk, men dybere. Som om han trak noget frem i hende, hun ikke anede, hun havde gemt.
“Du klarer det godt,” snerrede han mod hendes øre. “Du ved, hvordan man giver sig hen.”
Hun kunne kun nikke, stønnene blev til en rytme, der matchede hans bevægelser. Han greb hendes hår, trak hendes hoved let tilbage, og pressede sine læber mod hendes hals. Hun kunne mærke hans åndedrag, hans begær, hans kontrol — og hun elskede det.
Så ramte det hende.
Som en bølge, der havde bygget sig op fra første berøring, skyllede klimaks gennem hende. Hun gispede, kroppen rystede, musklerne trak sig sammen om ham, og hun udstødte et støn, der fyldte det ellers stille kontor.
Han holdt hende tæt, pressede sig dybere ind i hende, og med et lavt brølfuldt suk fulgte han hende over kanten. Hans krop stivnede et øjeblik, før han lod udåndingen falde tungt mod hendes skulder.
Et øjeblik stod de bare dér, forpustede, svedige, forbundne.
Så trak han sig langsomt ud, og vendte hende forsigtigt om mod sig. Hans blik, som havde været så skarpt og kontrollerende før, var nu dæmpet. Mørkt, men med varme i bunden.
“Du gjorde, som jeg sagde,” sagde han lavt, og strejfede hendes kind med tommelfingeren. “Du gav slip. Og du blev taget… præcis som du havde brug for.”
Hun nikkede stille.
“Det var mere end jeg havde forestillet mig.”
Et smil gled over hans læber. Ikke bredt, bare nok til at afsløre, at han vidste noget, hun endnu ikke havde helt forstået.
“Vi er kun lige begyndt, Laura.”
Erotiske noveller skrevet af dksub_Historien er rettet af dksub_