Noget jeg ikke kunne sige
Intro: I min ungdom var alt forvirrende, især det med sex og lyst. Jeg havde pigekærester, for det var det, man skulle have, men mine tanker vandrede andre steder hen — til fyrene. Jeg talte med min bedste ven, Søren, om alt undtagen det vigtigste: det, jeg egentlig gik og følte. Denne historie handler om, hvordan vi begyndte at udforske det, vi aldrig sagde højt, og hvordan venskabet blev til noget helt andet.
Novelle: “Noget jeg ikke kunne sige”
Det var dengang, hvor alting var et gæt. Hvor jeg lå på mit værelse om aftenen med walkmanen på og lyttede til The Cure, mens jeg stirrede op i loftet og prøvede at finde ud af, hvad der egentlig var galt med mig – eller om det i virkeligheden var alle de andre, der havde det for nemt.
Jeg havde en kæreste. Det havde jeg for det havde de andre også. En sød pige, der grinede af mine vittigheder, og som jeg kyssede i frikvartererne bag gymnastiksalen. Det føltes rart nok. Trygt. Som noget, man gjorde, fordi det var sådan, man skulle leve.
Men hver gang jeg så Søren i bar overkrop, når vi havde idræt, skete der noget inde i mig, jeg ikke kunne ignorere. Noget der strammede under linningen, selvom jeg gjorde alt for at lade være. Søren med det skæve grin og de markerede kraveben. Søren, der slog mig på skulderen og råbte “kom nu, mand!” når vi spillede fodbold, og jeg gik i stå. Søren, som jeg kunne tale med om alt. Næsten alt.
Vi sad tit i hans kælder og spillede kort, spiste rugbrød med spegepølse og snakkede om piger. Han datede én, der hed Louise på det tidspunkt – og han fortalte om hendes bryster som om det var det mest naturlige i verden. Jeg grinede og nikkede med, men hele tiden følte jeg mig lidt som en snydepels. For mine tanker havde ikke været om Louise, men om ham. Om den måde hans læber bevægede sig, når han grinede. Om hvordan det mon ville være, hvis han kyssede mig.
Jeg tænkte tit på at sige det. At åbne munden og fortælle ham, hvordan jeg virkelig havde det. Ikke engang nødvendigvis fordi jeg troede, han følte det samme – men bare for ikke at skulle bære det alene. Men hvad nu hvis det ændrede alt? Hvad nu hvis han ikke så på mig på samme måde igen?
Så jeg lod være. Og i stedet lavede jeg små mentale film, om hvordan det kunne være. Hvordan han en dag ville spørge mig, hvad jeg egentlig gik og tænkte på. Hvordan jeg ville tage en dyb indånding, og så ville jeg sige det hele. Om nætterne, hvor jeg lå og onanerede, mens jeg tænkte på ham. Om forvirringen, der sad som en klump i maven. Om følelsen af at være forkert, midt i alt det rigtige.
Og hvordan han – i drømmen – bare ville se på mig og sige:
“Det har jeg også tænkt på.”
Men det var bare i mit hoved.
Virkeligheden var en kælder med spegepølsemadder og kortspil.
Og Søren.
Så tæt på. Og så uendelig langt væk.
Jeg havde altid haft let ved piger. Måske fordi jeg så godt ud – det fik jeg i hvert fald tit at vide. Lyst hår, markerede kæber, flade mavemuskler, og ja, en pik som de tydeligvis lagde mærke til. Og jeg vidste godt, hvordan jeg skulle røre ved dem. Jeg kunne få dem til at stønne, bare ved at kysse dem langs halsen, og når jeg kærtegnede deres bryster, blev de bløde og varme i kroppen. Jeg kunne mærke det – hvordan de tændte på mig.
Men det gik galt, hver gang deres hånd gled ned ad min mave og ind under bukselinningen. Eller når de tog min hånd og førte den ned mellem deres ben. Så frøs jeg. Ikke udenpå – nej, der var jeg stadig smilende, flirtende, åndende tæt på deres hud – men inden i skreg det.
For jeg ville ikke. Ikke dem. Ikke deres kroppe. Ikke den måde, de åbnede sig for mig på. Det var ikke lyst, det var kvalme. Jeg kunne godt få rejsning, min pik fejlede jo intet. Det var bare… ikke deres skyld, men det hele føltes forkert. Forkert på en måde, jeg ikke kunne forklare. Jeg lod som om, det var fordi jeg ville vente. Være romantisk. Tage det langsomt. Og det troede de fleste på. De syntes, det var sødt. Ansvarligt. Nogle blev endda mere liderlige af det.
Men det var ikke kærlighed, jeg ventede på. Det var svar. Det var forståelse. Det var en krop, jeg rent faktisk havde lyst til. En jeg kunne give mig hen til – ikke bare for at leve op til noget. Men fordi jeg ikke kunne lade være.
Jeg vidste godt, hvad det var, selvom jeg nægtede at sige det højt. Når jeg stod i badet efter idræt og så på de andre drenges kroppe, var det ikke bare sammenligning. Det var længsel. Når Søren løftede trøjen og tørrede sveden af panden, kunne jeg mærke det i brystet. En varme. En uro. Noget levende, som ville ud.
Men jeg sagde aldrig noget.
I stedet gik jeg næsten i seng med piger, jeg ikke havde lyst til.
Eller fandt på grunde til, at vi ikke skulle gå hele vejen.
For jeg var jo den pæne fyr. Den, alle gerne ville have.
Men jeg ville bare have én.
Og ham kunne jeg ikke få.
Vi lå som så mange gange før. Side om side på min seng, med armene under hovedet og blikket mod loftet. Der var en naturlighed i det – i hans tilstedeværelse, hans krop tæt på min. Han duftede af deodorant og lidt sved, og hver gang han vendte sig mod mig, kunne jeg mærke varmen fra hans hud. Jeg havde lært at kontrollere mine reaktioner. Ikke at stirre, ikke at ligge for tæt på. Men det var en kamp hver gang.
Han talte, som han altid gjorde, om piger. Om bryster, kroppe, følelser og knep. Jeg nikkede, spurgte ind, lod som om jeg kendte til det hele. Men jeg var aldrig helt der. Jeg flød med i hans verden, men jeg var aldrig rigtig i den.
Så sagde han det. Uden forvarsel.
“Jeg vil gerne prøve at kneppe en pige i røven,” sagde han, helt tørt.
“Men de vil ikke, fordi de siger det gør ondt. Så nu har jeg tænkt at prøve en dildo, for så ved jeg hvordan det gør.”
Jeg drejede hovedet mod ham, men han lå bare og stirrede op i loftet, som om han havde sagt noget om vejret.
Mine tanker gik i stå. Min mave snørede sig sammen. Ikke af væmmelse. Nej. Af noget andet. Noget dybere. Noget vildere.
Ville han…?
Skulle han…?
Med en dildo?
I sig selv?
Jeg kunne mærke mit hjerte banke i halsen. En varm, forbudt strøm løb gennem min krop, ned gennem brystet og direkte mod skridtet. Jeg prøvede at skjule det ved at rykke lidt på mig, men mit åndedræt afslørede mig.
Hvad skulle jeg sige? At det lød sygt? At det var mærkeligt? Eller at det faktisk tændte mig helt vildt? Jeg sagde ikke noget i starten. Jeg prøvede at virke cool.
“Seriøst?” sagde jeg så, lidt for lystigt. “Du vil… stikke noget op i dig selv?”
Han grinede. Den dér Søren-grin, der altid lå lige på grænsen mellem flabet og charmerende.
“Ja, mand – altså, hvorfor ikke? Hvis jeg vil kneppe dem der, skal jeg vel vide hvordan det føles.”
Han vendte hovedet mod mig, og vores øjne mødtes. Det var dér, det skete. Ikke noget stort. Ikke noget dramatisk. Bare et øjeblik, hvor intet andet eksisterede end det blik.
Jeg havde lyst til at sige:
Jeg har tit tænkt på at stikke noget op i dig.
Eller bare:
Hvis du vil øve dig… så kunne jeg hjælpe dig.
Men det sagde jeg ikke.
I stedet lo jeg stille og sagde: “Du er fandeme mærkelig, Søren.”
Han grinede igen. Men noget i hans blik blev hængende.
Noget, der fik min hud til at sitre.
Han vendte sig helt om mod mig nu, på siden, og støttede hovedet i hånden. Smilet på hans læber var halvt drillende, halvt undersøgende.
“Din egen pik, hva’?” sagde han og hævede øjenbrynene.
“Jamen du siger det jo selv – du kan ikke få den op i røven på dig selv.”
Der var en pause. Den slags pause hvor rummet bliver tykkere, tungere. Hvor noget usagt hænger i luften og venter på at blive grebet.
Jeg kunne mærke mit hjerte hamre. Mine håndflader var fugtige, og jeg turde knap trække vejret. Min kommentar havde været en fejl. Eller en slags ubevidst sandhed, der havde presset sig ud af mig uden filter. Nu stod jeg med den mellem os, som en åben dør, jeg ikke kunne lukke igen.
“Men du kunne jo,” fortsatte han, med en mærkelig ro i stemmen. “Altså… hvis du ville. Prøve det. Eller hjælpe nogen. Eller få hjælp.”
Hans blik havde ændret sig. Det var ikke længere det sædvanlige drengerøvs-smil. Det var alvorligt. Nysgerrigt. Og lidt, bare lidt, forsigtigt.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Alt inden i mig råbte, at jeg skulle passe på. Ikke træde forkert. Ikke ødelægge noget. Men samtidig… der var noget i hans stemme, i måden han så på mig, der mindede mig om alle de nætter jeg havde forestillet mig lige præcis det her. En åbenhed. En mulighed.
Så jeg sagde noget, jeg aldrig havde planlagt.
“Jeg har faktisk en dildo. Men… det er ikke noget, jeg bruger så tit.”
Han blinkede ikke. Ikke ét sekund. Han bare så på mig. Og så sagde han stille: “Har du lyst til at prøve den på mig?”
Han havde sagt det. Ordene lå mellem os.
“Har du lyst til at prøve den på mig?”
Og selvom mit hjerte slog så hurtigt, at jeg var bange for, han kunne høre det, så nikkede jeg bare. Ikke et stort, selvsikkert nik. Bare en lille bevægelse, som om jeg selv skulle vænne mig til tanken, mens jeg sagde ja til den.
Søren rejste sig fra sengen og satte sig på kanten. Han havde stadig den samme rolige mine, men jeg kunne se det i hans skuldre – en spænding. En sitren. Han var ikke så sikker, som han lød. Og det gjorde det hele endnu mere virkeligt.
“Vis mig den,” sagde han, uden at kigge direkte på mig.
Jeg rejste mig og gik hen til skuffen. Mine hænder rystede en smule, da jeg fandt den frem – sort silikone, ikke stor, men heller ikke lille. Jeg havde kun brugt den alene, og med blandede følelser. Den havde været min hemmelighed. Men nu stod jeg dér og viste den til ham.
Søren tog imod den, vendte den i hænderne, mærkede på den. Så grinede han lidt, halvt nervøst.
“Den er ikke så slem,” sagde han og så op på mig.
“Men hvordan gør man?”
Jeg satte mig ned ved siden af ham.
“Man skal slappe af,” sagde jeg stille.
“Bruge glidecreme. Og… tage det langsomt.”
Han nikkede.
“Har du… gjort det på nogen før?”
Jeg rystede på hovedet.
“Nej. Kun på mig selv.”
Så blev der stille igen. Ikke en pinlig tavshed. Men en ladet stemning.
Han lagde sig tilbage på sengen. Tøvede lidt. Så begyndte han langsomt at åbne sine bukser. Jeg kunne høre min egen vejrtrækning, kort og hurtig. Han trådte ud af dem, og der lå han så – i sine underbukser, med dildoen i hånden og et blik, der søgte mit.
“Kan du… hjælpe mig?” spurgte han, lavmælt.
Jeg nikkede igen. Satte mig på knæ ved siden af ham, fandt glidecremen frem og hældte lidt ud i hånden. Han trak underbukserne ned til midt på lårene, og hans røv kom til syne – glat, fast, lys. Jeg rakte hånden frem, og han spændte først, men lod mig gøre det.
“Er det okay?” spurgte jeg.
“Ja,” svarede han stille. “Bare… langsomt.”
Jeg smurte ham med varme, glidende bevægelser. Først omkring åbningen, forsigtigt. Det var første gang, jeg rørte ham sådan. Første gang min lyst ikke bare var i mit hoved, men havde form. Hud. Virkelighed.
Han lå med lukkede øjne nu, vejrtrækningen tung, men jævn. Jeg lod spidsen af dildoen kærtegne ham, uden at presse. Bare lade den være der, mod huden. Han løftede hofterne lidt.
“Du må godt.”
Jeg trykkede blidt. Han gispede svagt, men ikke af smerte. Jeg lod dildoen glide en centimeter ind, og hans krop tog imod – tøvende, men ikke afvisende. Mine hænder var rolige nu. Som om alt andet i verden forsvandt og kun dette fandtes: hans hud, hans varme, hans tillid.
“Hvordan føles det?” hviskede jeg.
Han åbnede øjnene.
“Vildt. Ikke ondt… bare mærkeligt. Men… jeg kan godt lide det.”
Jeg smilede. Og dér, midt i det bløde lys fra væglampen og hans bare krop under mine hænder, gik det op for mig, at noget var forandret. Ikke bare fordi han lod mig røre ham sådan. Men fordi han så på mig med et blik, jeg aldrig havde set før. Noget mellem tillid og begær. Mellem venskab og noget andet.
Og jeg vidste: Lige dér begyndte noget nyt.
Jeg førte dildoen ind og ud af ham med rolige bevægelser, og tænkte kun på at det ville have været endnu bedre hvis det havde været min egen pik der gled ind og ud. Han lå med panden mod underlaget, bagdelen let løftet, og kroppen afslappet på en måde, jeg aldrig havde set ham før. Han havde overgivet sig, helt og fuldt. Ikke bare til det fysiske – men til mig – eller min dildo.
Lydene, han lavede, var ægte. Små suk, gisp og den slags dybe, ufrivillige støn, man ikke kan spille. Jeg kendte ham så godt, men det her var en side af ham, jeg aldrig havde drømt om at opleve. Og alligevel var den så… rigtig.
Jeg kneb om skaftet og lod dildoen glide lidt dybere ind, mens min anden hånd lå på hans hofte. Jeg kunne mærke varmen fra ham, mærke hvordan hans krop tog imod mig.
Og jeg var både hård og stiv. Fuldstændig. Min pik spændte mod mit undertøj og dunkede, som om den selv ville frem. Jeg tænkte, at jeg måtte holde mig i ro, tage det roligt – at det her ikke handlede om mig. Men så drejede han hovedet en smule og sagde det.
“Er du hård?”
Jeg stivnede et sekund.
“Ja,” sagde jeg lavt, næsten undskyldende.
Han løftede sig en smule og så bagud over skulderen med et blik, der fik al luften til at forsvinde ud af mine lunger.
“For så kunne du jo ligeså godt kneppe mig rigtigt. Så jeg mærker en rigtig pik.”
Jeg troede først ikke, jeg havde hørt rigtigt. Min hjerne nægtede at forstå det. Men så sagde han det igen – med det dér skæve smil og en glød i øjnene, jeg aldrig havde set før: “Har du ikke lyst til at kneppe mig så rigtigt, i stedet for med den der dumme dildo?”
Og jeg… jeg nikkede. Uden at tænke, uden at overveje. Det kom bare. Rent instinktivt. Et svar fra et sted dybere end fornuft.
“Fedt,” sagde han og smilede. Ikke nervøst, ikke usikkert. Bare fedt. Som om han havde tænkt på det. Som om han havde håbet på det.
Jeg trak dildoen ud af ham, langsomt, og han stønnede lavt. Så rejste jeg mig, skubbede bukser og underbukser ned og slap min stive pik fri. Den var spændt, mørkerød, med en dråbe presperm piblende ud af spidsen. Jeg havde aldrig været så tændt før. Det føltes ikke som en almindelig rejsning. Det føltes som noget, der havde bygget sig op over år – hver tanke, hver fantasi, hver nat alene med lyst og skam. Nu var jeg her. Og han havde sagt ja til mig og min pik.
“Bare roligt,” sagde jeg. “Jeg skal nok tage den stille.”
Han nikkede, og lagde sig tungt ned igen, løftede hoften lidt. Jeg hældte mere glidecreme i hånden og smurte mig grundigt ind. Så førte jeg spidsen mod ham, og mærkede, hvordan mit hoved pressede sig mod hans åbning, jeg allerede kendte med dildoen. Kun nu… var det mig. Min varme. Min lyst. Min hud.
Jeg trykkede langsomt, og kunne næsten ikke være i min krop. Jeg kneppede min bedste ven. Hans krop spændte kort, og så gav den sig. Jeg kom ind, langsomt, millimeter for millimeter, og han stønnede dæmpet.
“Fuck…” hviskede han.
Jeg stoppede et øjeblik.
“Er det for meget?”
“Nej,” gispede han. “Det er … ret underligt. Men bliv ved.”
Og jeg gjorde det. Pressede mig dybere, til jeg var helt inde i ham. Og i det øjeblik, hvor hele min længsel blev til virkelighed, lukkede jeg øjnene og holdt vejret. Jeg var inde i ham. Søren. Min bedste ven. Ham jeg havde længtes efter uden at turde indrømme det.
Han lå der under mig og tog imod mig. Ikke som et eksperiment. Ikke som en joke. Men som noget rigtigt.
Jeg begyndte at bevæge mig. Langsomt. Rytmisk. Mine hænder på hans hofter, hans varme omkring mig. Han stønnede dybere nu, pressede sig bagud mod mig, som om han ville mere. Som om han havde brug for mig. Og jeg gav slip. På tvivlen. På frygten. På alt det, jeg havde undertrykt i så lang tid.
Det var ikke planlagt. Ikke forceret.
Det var bare… os.
Endelig.
“Prøv at kneppe hårdere og dybere, det kan jeg selv godt lide, så nu skal jeg mærke hvordan det er – bare giv den gas.”
Hans stemme var lav, men tydelig. Ingen tøven. Ingen tvivl. Han mente det.
Og jeg… jeg kunne næsten ikke tro det, jeg hørte. Her lå Søren, min bedste ven, ham jeg havde længtes efter i stilhed i årevis – og bad mig kneppe ham hårdere. Mere. Dybere. Han ville mærke det. Han ville have det.
Jeg greb bedre fat om hans hofter, spændte i lænden og begyndte at bevæge mig med mere kraft. Mit bækken stødte mod hans numse med våde, dunkende smæld, og hver gang jeg gled i bund, gispede han lavt.
“Ja… sådan…” stønnede han. “Mere… ja… det er fandme vildt.”
Jeg mærkede sveden pible frem over min ryg og bryst. Mine lår dirrede. Jeg havde aldrig følt mig så forbundet med et andet menneske før. Og samtidig – jeg var ved at eksplodere.
Min pik dunkede dybt inde i ham, og jeg kunne mærke, hvordan det begyndte at stramme sig sammen i mig. Den dér sitren, den dér uundgåelige kraft, der byggede sig op nedefra og bare ville ud. Jeg var så tæt på, at jeg ikke kunne skjule det længere.
“Søren… jeg er altså ved at komme…”
Jeg sagde det halvkvalt, som en advarsel, som en bøn. Måske skulle jeg trække mig ud. Måske var det for meget. For virkeligt.
Men han vendte hovedet mod mig, og hans stemme var rolig. Varm. Sikker. Som om det hele var planlagt. Og alligevel… ægte.
“Bare kom oppe i mig,” sagde han.
“Så mærker jeg også hvordan det føles, når man sprøjter.”
Jeg stirrede på ham. På hans øjne, hans krop, hans åbenhed. Hvordan kunne han være så cool? Så afslappet? Han lå der, med min stive pik dybt oppe i sig, bad mig kneppe ham hårdere – og sagde, at jeg bare skulle sprøjte. Som om vi havde gjort det her tusind gange før.
Men det havde vi ikke. Og det var netop dét, der gjorde det vildt.
Jeg gav slip. Bøjede mig frem og lod min krop tage over. Hofterne stødte, rytmiske og hurtige. Jeg hørte mig selv stønne – råt, dybt – og så ramte det.
Jeg kom. Hårdt. Dybdegående.
Min pik pumpede de varme stråler op i ham, og hele min krop spændte i kramper. Jeg pressede mig helt i bund, begravet i ham, og lod det ske.
“Fuck… fuck, Søren…” stønnede jeg, mens kroppen rystede.
“Jeg… jeg kommer i dig…”
“Gør det,” svarede han lavt. “åh fuck, jeg kan mærke det, det er da en ret fed følelse af noget lækkert vi deler.”
Jeg blev hængende dér. Inde i ham. Mens min krop langsomt faldt til ro, og mens min pik stadig pulserede let. Han lå stille under mig. Åndede tungt. Men ikke forpustet. Ikke overvældet. Bare nærværende.
Vi sagde ingenting i starten. Der var ikke noget at sige.
For alt var sagt. Med kroppen. Med det, vi lige havde gjort.
Jeg trak mig forsigtigt ud. Varmen fra os hang i rummet. Sveden på vores kroppe glinsede i det dæmpede lys. Han vendte sig om og så på mig. Hans hår var uglet, øjnene matte, men smilet… det var blødt. Ikke kækt. Ikke flabet. Bare ægte.
“Er du da helt … Det føltes vildt godt,” sagde han. “Tak.”
Tak. Det sidste, jeg havde forventet at høre.
Men måske det smukkeste, han kunne have sagt.
“Skal jeg også kneppe dig?” lød det så fra ham. “Så kan du også mærke en rigtig pik. Jeg er så fucking liderlig lige nu – egentlig underligt, for jeg har jo aldrig kneppet en fyr før.”
Han sagde det med samme tone, som da han tilbød at dele en øl eller spille kort – afslappet, men med noget andet bag. Noget, der fik mit blod til at koge.
Jeg stirrede på ham. Stadig halvt i trance efter at have været inde i ham, stadig varm i kroppen, svag i benene. Jeg havde drømt om at kneppe Søren, men jeg havde aldrig turdet forestille mig, at han nu ville kneppe mig. At han overhovedet ville det.
Men han var allerede i gang. Sad med flasken med glidecreme, dryppede generøse mængder ud i hånden og smurte sig ind med en ivrighed, der gjorde det klart, at det her ikke var en høflighedsting. Det var lyst. Rå og simpel lyst. Hans pik stod stiv og flot, lidt tykkere end min, og den glinsede nu af creme. Jeg kunne ikke tage øjnene fra den. Den skulle lige om et øjeblik op i mig.
“Er det okay?” spurgte han, mere forsigtigt end før.
Jeg nikkede, tøvende. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg pludselig blev rigtig nervøs. Ikke for smerten – men for betydningen. For at give mig hen. For at give ham det.
Han smilede. Rejste sig, stillede sig foran mig på sengen. Tog min hånd og trak mig ned at ligge.
“Bare vend dig om… jeg skal nok tage dig stille og roligt.”
Jeg gjorde som han sagde. Lå på maven, hjertet hamrede. Hørte lyden af hans åndedræt tættere bag mig. Hans hænder på mine balder, varme og faste. Så en finger, glat af glidecreme, mod mit hul. Først blidt, cirklende. Jeg gispede. Det var første gang, nogen rørte mig dér. Første gang det ikke var mig selv.
“Slap nu af,” sagde han lavt.
Og jeg prøvede. Blev blød. Åbnede mig.
Så pressede han. Ikke brutalt, ikke tøvende. Bare fast og kontrolleret. Jeg kunne mærke ham – hans varme, hans fylde. Det gjorde ikke ondt, men min krop strammede, uvilkårligt. Og så gav den sig.
“Fuck,” stønnede han bag mig. “Du føles… så vildt godt.”
Hans pik gled længere ind, og jeg stønnede lavt – af chok, af begær, af overgivelse. Jeg havde aldrig været så åben før, aldrig givet mig så meget. Det var Søren, min ven, der nu var oppe i mig. Og det føltes både skræmmende og fuldstændig fantastisk.
“Er det okay?” spurgte han igen, og lagde en hånd på min lænd.
“Ja…” hviskede jeg. “Knep mig, du har ret – det er jo vildt fedt at mærke.”
Det var som at give ham nøglen til mit inderste. Og han tog imod den.
Han begyndte at bevæge sig. Lange, rytmiske stød. Hans hænder fast om mine hofter, hans krop mod min. Hver gang han gled ind, ramte han noget dybt i mig, noget jeg ikke vidste, jeg bar rundt på. Jeg stønnede højere nu. Varmen spredte sig op gennem min rygsøjle, helt ud i mine fingre.
“Det føles fucking fantastisk…” gispede han.
“Du også… fuck, Søren…”
Han kneppede mig ikke hårdt. Ikke som i gayporn. Men som noget ægte. Nysgerrigt, sanseligt. Som om han ville forstå mig indefra.
Jeg kunne høre, at han var tæt på. Åndedrættet hurtigt, ujævnt. Hans stød blev mere intense, og jeg mærkede hans fingre gribe hårdere.
“Jeg kommer snart… vil du også have det i dig?”
“Ja,” sagde jeg. “Gør det…”
Han stødte et par gange mere, dybt og målrettet, så kom det – et støn, et fast greb om mine hofter, og jeg mærkede ham sprøjte op i mig. Varmen, rytmen, hans krop der rystede.
Vi blev liggende. Han ovenpå mig, tung og varm. Hans hjerte slog mod min ryg.
“Fuck,” sagde han bare. “Det var… sindssygt.”
“Ja…” svarede jeg. Og smilede.
Jeg har aldrig følt mig så… taget. Set. Forbundet.
Vi lå dér igen. Ved siden af hinanden, som vi havde gjort så mange gange før. Bare i undertrøjer og underbukser, med håret uglet og huden stadig varm efter det, vi lige havde gjort. Men nu var det anderledes. Der lå noget mellem os. Noget… tungere, dybere – og alligevel lettende.
Søren brød stilheden.
“Altså, vi er jo ikke bøsser, fordi vi lige har kneppet hinanden.”
Han sagde det helt neutralt. Ingen latter, ingen forsvar. Bare en konstatering. Som om han selv var ved at finde ud af det, mens ordene kom ud.
“Vi øver os bare. Og så var det faktisk super fedt at prøve det selv.”
Jeg vendte hovedet mod ham. Hans hår stod ud til alle sider, og der var en rød plet på hans hals efter mit greb. Han så op i loftet, som om det kunne bekræfte det, han havde sagt.
Jeg nikkede. Smilte. Men indeni skreg tankerne.
Jeg er nok bøsse. Eller noget i den retning. Og det var ikke bare øvelse for mig. Det var længsel. Det var kærlighed. Det var dig, Søren.
Men jeg sagde det ikke.
Han vendte hovedet og så på mig.
“Og vi kan jo godt øve os sammen engang imellem,” sagde han, som om det bare var logisk.
Der gik et stød gennem mig. Ikke af frygt. Men af håb. Det kunne ske igen. Ikke bare som en engangsting. Ikke som en fejltagelse. Men som noget, vi gjorde. Sammen. Noget vi planlagde.
Jeg prøvede at lyde afslappet, da jeg svarede:
“Jamen… det kan vi da godt.”
Vi lå i stilhed igen. Og den var ikke akavet. Den var bare fuld. Fyldt op af noget, vi begge mærkede, men kun én af os forstod helt.
Jeg vendte hovedet lidt og så på ham. Hans øjne var lukkede nu. Munden afslappet. Han så fredelig ud. Og smuk. Jeg havde lyst til at lægge hånden på hans mave, læne mig ind og kysse ham. Bare let. Bare et enkelt kys.
Men jeg lod være. I stedet lukkede jeg øjnene og lod hans varme ligge ved siden af min.
Og tænkte: Når det føles så rigtigt, hvordan kan det så være forkert?
Vi lå stadig dér. Den stille varme fra hans krop bredte sig mellem os som en slags efterglød. Jeg kunne mærke hans ben mod mit, hans ånde, der gled jævnt gennem rummet. Jeg troede egentlig, vi var færdige med at sige mere for nu. Men så kom det igen – helt umiddelbart, helt Søren-agtigt:
“Måske skulle vi også øve blowjobs. Bare så vi ved, hvad vi skal bede om. Måske kan det blive endnu bedre.”
Han sagde det, som om han foreslog at bytte fodboldkort eller træne afleveringer til næste kamp. Jeg åbnede øjnene og kiggede på ham. Han lå igen og stirrede op i loftet. Som om det var det mest naturlige næste skridt.
“Flere af de tøser der har prøvet på mig, de holder bare mærkeligt fat om min pik,” fortsatte han.
“Jeg tror, du ved, hvordan man skal holde på en pik.”
Der blev igen stille.
Min pik rykkede sig faktisk lidt igen. Bare tanken om at have Sørens pik i munden, mærke den, smage den… Det skød som en varm bølge op gennem maven og gjorde det svært at trække vejret normalt.
Men jeg sagde ikke ja. Ikke endnu.
“Det… kunne vi måske godt,” sagde jeg og prøvede at lyde mere rolig, end jeg var.
“Men nok ikke lige i dag.”
Han grinede let.
“Nej, du har ret. Vi har også lavet ret meget allerede.”
Han vendte hovedet mod mig og smilede. Det var ikke et flirtende smil. Det var ikke engang nysgerrigt. Det var bare… tillidsfuldt. Som om han havde givet mig hele sig selv – og stadig stolede på, at det var okay.
“Men det er nice, vi kan snakke om det,” sagde han så. “Med dig… er det bare nemt.”
Og jeg nikkede. Smilte tilbage. Indeni føltes det som at svømme i varmt vand og holde vejret samtidig. Jeg havde aldrig følt mig mere i live – og aldrig mere bange for at ødelægge det hele.
Vi blev liggende lidt endnu. Varmen under dynen, de bare ben, sveden der stadig klæbede lidt på huden. Der var ikke mere, der skulle siges lige nu. Og alligevel føltes det, som om alt var blevet sagt. Ikke med ord – men med kroppe, blikke, støn, tillid.
Søren vendte sig om på siden, kiggede på mig med det dér halvt drengede, halvt voksne blik, han havde, når han mente noget alvorligt. Han lod hånden glide hen over mit bryst og lod den ligge dér, tung og rolig.
“Vi siger ikke noget til de andre, vel?” sagde han så. “Det her er bare mellem os.”
Jeg nikkede.
“Bare mellem os.”
Og det var det jo. Det var ikke noget, der skulle forklares til nogen. Ikke noget, vi skulle kalde noget endnu. Det var ikke kærlighed. Eller måske var det netop dét – den slags kærlighed, der ikke ved, hvad den er, men som føles så rigtig, at man bare flyder med.
Vi rejste os langsomt og klædte os på. Grinede lidt af, hvor klistrede vi var. Han tørrede sig med min t-shirt og sagde “sorry” med et grin, og jeg sagde bare “det gør ikke noget”. For det gjorde det ikke.
Da han gik ud ad døren lidt senere, vendte han sig i døråbningen og så på mig med det blik, jeg aldrig helt glemte: “Vi kan godt… øve igen en anden dag. Hvis du har lyst.”
Jeg nikkede bare. Ikke overdrevent, ikke ivrigt. Bare roligt.
“Ja. Det vil jeg rigtig gerne.”
Døren lukkede bag ham, og jeg blev stående et øjeblik. Kiggede rundt på rummet, på sengen, på dynen med folderne og pletterne og den stadig varme luft. Det var det samme værelse som altid. Og alligevel helt forandret.
Der var ikke noget, der var blevet afgjort den dag. Ingen konklusion. Jeg vidste stadig ikke, hvem jeg var. Eller hvad Søren var for mig.
Men jeg vidste én ting: Noget var åbnet. Noget i mig. Noget jeg ikke længere var bange for. Og det var kun begyndelsen.
Epilog
Det blev ikke kun den ene gang.
Det vidste jeg nok allerede, da døren lukkede bag Søren den eftermiddag. Der var noget i den måde, han havde set på mig på – som om han havde opdaget noget, han ikke vidste, han manglede. Og som om han ikke var færdig med at udforske det.
Vi talte stadig ikke om følelser. Ikke i store ord. Vi havde stadig piger omkring os, vi hang stadig ud med de andre, gik til fester, grinede, trænede, lod som om alt var som det plejede. Og Søren kneppede stadig pigerne.
Men med jævne mellemrum – når hans forældre ikke var hjemme, eller jeg havde huset for mig selv – dukkede han op med det dér blik, halvt drenget, halvt rastløst, og sagde noget i stil med: “Skal vi øve lidt igen?” Og så gjorde vi det.
Nogle gange var det hurtigt og liderligt, andre gange langsomt og undersøgende. Nogle gange tog han mig. Andre gange tog jeg ham. Engang imellem lå vi bare nøgne og rørte ved hinanden uden at sige noget. Og af og til endte vi med at falde i søvn sammen, helt tæt.
Det blev vores lille hemmelighed. Et rum, kun vi kendte til. Et sted uden regler, uden navne. Vi sagde aldrig “kærester”, vi sagde aldrig “vi to”. Det var bare… dét, vi gjorde. Det, vi havde.
Jeg tror, jeg forelskede mig mere og mere i ham, uden at turde kalde det dét. Og jeg ved ikke, om han mærkede det samme. Måske. Måske ikke. Måske havde han bare brug for et sted, hvor han kunne være fri. Være sig selv. Og hvor han ikke blev dømt, fordi han ville prøve ting, man ikke snakkede om i omklædningsrummet.
Der var en sommer, hvor vi så hinanden næsten hver dag. Den ligger stadig i min krop som varme. Duften af solvarm hud, lyden af hans støn mod min hals, følelsen af hans pik i min hånd, eller hans i mig. Alt sammen uden drama. Uden krav. Bare det, vi gjorde. Igen og igen.
Og selvom det sidenhen gled ud – som ting ofte gør, når man bliver ældre og virkeligheden trænger sig på – så tænker jeg stadig på ham. På det, vi delte. På alt det, vi ikke behøvede at forklare.
Han lærte mig, hvordan det føles at blive begæret. Og hvordan det føles at give sig hen, uden at være bange. Det var øvelse, ja. Men det var også kærlighed. Bare i sin reneste, vildeste, mest ubeskrevne form. Men hvorfor sagde jeg det aldrig til ham?
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980