Ukendt Nummer
Intro: En vinteraften på Østerbro modtager jeg et uventet opkald fra et ukendt nummer. Ingen ord – kun en stønnen. Manden i røret bliver ved med at vende tilbage, og langsomt glider jeg ind i et erotisk spil, hvor stemme, fantasi og kontrol smelter sammen.
Ukendt Nummer
Det var en af de der mørke vinteraftener på Østerbro, hvor vinden sniger sig ind ad sprækkerne og ensomheden føles lidt tungere end sædvanligt. Jeg sad i min stue med benene oppe, halvt begravet i en ulden plaid, iført joggingbukser og en grå T-shirt. Fjernsynet kørte i baggrunden uden lyd, og jeg havde egentlig bare tænkt mig at glide stille ind i natten. En kop te dampede på sofabordet, og der var en ro over det hele. En lidt for stille ro.
Så vibrerede telefonen.
Ukendt nummer.
Jeg plejer ikke at tage dem.
Men noget i mig - noget rastløst, måske lidt ensomt - gjorde, at jeg trykkede besvar.
I starten var der bare stilhed. Så et åndedrag.
Langt, tungt.
Og så… en mandestemme, dyb og ru, stønnede. Helt tydeligt, som om han stod tæt på. Som om han ikke ville skjule, hvad han lavede.
Jeg sagde ikke noget.
Jeg burde have afbrudt.
Men jeg blev siddende, helt stille. Helt varm.
Stønnene blev dybere. Langsomme. Lige til kanten af noget forbudt.
Det var ikke et uheld. Det var bevidst. En invitation.
Min krop reagerede hurtigere end mit hoved.
Jeg kunne mærke det som en prikkende varme ned over brystet, i maven, i mit skridt.
Jeg sad stadig med telefonen mod øret, og uden at sige noget begyndte jeg at trække vejret lidt tungere selv.
Jeg lukkede øjnene og forestillede mig hans mund tæt ved min. Hans stemme. Den måde han lød, når han… ja, det var dét, han gjorde. På den anden side af forbindelsen.
Så sagde han noget.
Blødt. Næsten hviskende:
“Jeg ved, du lytter.”
Min krop frøs. Men ikke af kulde.
Jeg svarede stadig ikke.
Men jeg kunne ikke lægge på.
Og han fortsatte. Med sin stemme. Sine lyde.
Og jeg begyndte at opleve sex på en måde, jeg aldrig havde prøvet før - helt på afstand, men dybt inde i kroppen.
Stadig med telefonen mod øret lænede jeg mig tilbage i sofaen. Jeg mærkede hver eneste lyd fra ham som små elektriske stik mod huden. Det var ikke billeder – det var stemningen, åndedrættet, den måde han tog sig tid. Han rørte ikke ved mig, og jeg rørte ikke ved mig selv. Men jeg var hård. Helt uden berøring. Kun med stemmen i mit øre.
“Du mærker det, ikke?” sagde han igen.
Hans stemme var rolig, kontrolleret, med en understrøm af noget råt.
Jeg lukkede øjnene og nikkede uden at tænke over, at han ikke kunne se mig. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende.
Jeg havde været med mænd før, i mørke rum, i min seng, i andres. Men det her… det var noget andet.
Det var som om han var inde i mig – uden at være her.
“Du har siddet alene hele aftenen, ikke?” fortsatte han, nærmest som om han kunne se mig.
“Ikke rørt ved dig selv. Bare mærket længslen ligge i dig som en stille strøm.”
Hans åndedræt ændrede sig, og jeg kunne høre den våde lyd af hans hånd mod hans krop. Han var i gang. Langsomt, bevidst. Og han vidste, jeg lyttede. Det var for mig.
“Jeg har tænkt på dig,” sagde han. “Længe. Jeg ved, du ikke siger noget. Det gør ikke noget. Du skal bare være der.
Jeg vil have, du kommer… uden at røre dig selv.”
Min krop spændte. Som en bue. Jeg kunne næsten ikke tro det – men min puls, min åndedræt, det, der skete i mit underliv – det var alt for virkeligt. Det var som om han styrede mig med sin stemme. Med sin intention.
“Du kan godt, ikke?”
Hans stemme blev dybere nu. Mere intens. “Bare giv slip. Luk øjnene.
Forestil dig mig – mellem dine ben. Min mund. Mine hænder. Mit blik. Du kigger ikke væk. Du tager imod det hele.”
Mine hofter bevægede sig svagt mod ingenting.
Ingen berøring. Kun hans stemme og mine egne billeder.
“Du ved, du er tæt på nu…”
Han stønnede dybere. Mere insisterende.
“Kom med mig. Giv dig hen. Kom for mig. Uden hænder. Bare med længsel.”
Og så… skete det.
En eksplosion af varme og elektrisk frigørelse bredte sig gennem min krop – så voldsom, at jeg gispede højt. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Min krop sitrede, spændte, gav slip – og jeg havde stadig ikke rørt mig selv.
Der var stille i røret.
Så sagde han stille:
“Vi ses igen. Når du er klar.”
Klik.
Samtalen blev afsluttet.
Jeg sad tilbage, alene i mørket, gennemvædet af noget nyt. En grænse var krydset. En port åbnet.
Jeg havde aldrig følt mig så blottet – og så levende.
Jeg sad stadig i sofaen, som om min krop endnu ikke havde fået besked på, at det var ovre. Min hånd holdt om telefonen, som om opkaldet kunne starte igen, bare ved at jeg ønskede det hårdt nok.
Min puls hamrede. Ikke af frygt - ikke rigtigt.
Men tankerne eksploderede.
Hvordan vidste han, jeg var alene? At jeg ikke havde rørt ved mig selv hele aftenen?
Hvordan lød han så tæt på?
Havde han været her før? Set mig? Kendte jeg ham?
Jeg rejste mig og gik langsomt hen til vinduet. Trak gardinet lidt til side. Kiggede ned på gaden.
Alt virkede normalt. En ældre dame med indkøbsposer. En mand med hund. Et vindue på den anden side af gaden, hvor et TV flimrede svagt. Jeg plejede aldrig at lægge mærke til det. Men nu…
Kunne han bo derovre?
Have udsyn til mit hjem? Til mig, når jeg troede jeg var alene?
Det kriblede ned ad ryggen på mig. Både som kulde og som noget langt mere pirrende.
Jeg gik rundt i lejligheden. Tjekkede at døren var låst. Ikke fordi jeg troede, han havde været her. Eller… gjorde jeg?
Der var intet, der tydede på indbrud. Og alligevel føltes det, som om han havde været inde hos mig.
I mit rum.
I mine tanker.
I min krop.
Jeg tænkte på hans stemme.
Den måde han sagde “vi ses igen”.
Ikke “måske”, ikke “hvis du vil”. Bare: vi ses igen.
En sikkerhed, som om han kendte mig. Kendte min rytme, mit behov.
Og så begyndte tankerne at kredse om det næste.
Hvem er han?
En fyr jeg havde set i Fitness World?
En fra arbejdet? En jeg måske havde delt et blik med en dag, jeg havde hentet kaffe i Lagkagehuset?
Måske en nabo. En jeg hilste på i opgangen uden at tænke over det. Måske en, jeg havde tændt noget i uden at vide det.
Og så dukkede en tanke op, som slog luften ud af mig.
Måske… måske havde han været inde.
Måske var det ikke første gang, han havde kigget. Måske havde han stået tæt på, mens jeg sov. Mærket mig. Duftet mig.
Måske havde jeg været en fantasi længe før dette opkald.
Jeg burde være skræmt.
Men det var jeg ikke.
Tværtimod… jeg begyndte at længes efter at høre stemmen igen.
Mere end jeg ville indrømme over for mig selv.
Jeg lagde telefonen på bordet og så på den som om den kunne vågne til live igen.
Som om den snart ville vibrere.
Og jeg vidste, at hvis den gjorde – så ville jeg tage den.
Det gik et par dage.
Telefonen forblev tavs, men jeg kunne ikke slippe stemmen. Den sad i mig som et ekko, som en rytme under huden. Når jeg gik ned ad Østerbrogade, når jeg handlede i Irma, når jeg sad på arbejdet og tastede løs - jeg hørte ham. Eller rettere: jeg fornemmede ham. Som om han havde sat sig fast et sted mellem min hals og mit underliv.
Så en aften sad jeg i metroen. På vej hjem fra en middag med nogle gamle studiekammerater. Jeg havde drukket to glas rødvin, ikke mere. Nok til at være varm i kinderne, men stadig fuldt bevidst.
Jeg sad alene. Vinterjakken åben, skjorten knappet lidt ned, et par mørke jeans. Ikke noget særligt.
Metroens døde stemme annoncerede næste station, og jeg kiggede på mit spejlbillede i ruden, halvt sløret af bevægelsen.
Så ringede telefonen.
Ukendt nummer.
Samme som sidst.
Mit hjerte gik i stå.
Jeg mærkede det med det samme. Den varme bølge. Den uundgåelige tiltrækning.
Jeg så mig hurtigt omkring—der sad to teenagere længere nede, et ældre ægtepar overfor. Jeg tog mobilen op og satte diskret et AirPod i øret. Og så tog jeg den.
Igen… stilhed.
Og så kom det. Langsomt. Dybt.
Et støn. Den samme stemme. Den samme klang.
Som en dør, der blev åbnet direkte ind i mit begær.
“Du er ikke hjemme…” sagde han lavt. “Men jeg vil have dig alligevel.”
Jeg sank en klump og skubbede mig lidt dybere ned i sædet. Min hånd hvilede roligt på mit lår, men min krop brændte.
“Du må ikke sige noget,” fortsatte han. “Ikke her, hvor andre kan høre. Men du kan lytte. Og du kan mærke det.”
Hans åndedræt blev dybere. Mere bevidst.
Jeg kunne høre hans krop - våde, glidende lyde.
Han gjorde det igen. For mig.
I metroen. Mellem fremmede.
Og jeg var med.
“Forestil dig min hånd… lige dér, hvor du sidder nu.
Du kigger ligeud. Lader som ingenting. Men din krop begynder at reagere.”
Jeg var stiv. Ikke bare i bukserne. Men i hele kroppen.
En spændt, ophidset elektricitet strakte sig fra mit underliv og ud i fingerspidserne.
“Du sidder der. Som en pæn fyr. Men jeg ved, du er beskidt under alt det.
Jeg vil have, du kommer, mens du sidder dér - uden hænder. Bare med mig.”
Jeg lod blikket glide ud over vognen. Ingen anede noget.
Men jeg var ved at eksplodere.
Min vejrtrækning blev kortere. Jeg lagde en hånd over munden, som om jeg hostede, for at skjule et sagte støn.
Hans stemme kom igen.
“Nu… du kan mærke det, ikke? Giv dig hen. Giv slip. Kom for mig – lige dér, foran dem alle.”
Og så…
Det skete igen.
Min krop trak sig sammen, som et lyn af ren, sitrende forløsning. Ingen berøring. Intet andet end stemmen i mit øre og mørket udenfor metroens vinduer.
Jeg holdt vejret, kiggede ned.
Intet afslørede det, men jeg kunne mærke det.
Mine lår dirrede. Mit hjerte hamrede. Og jeg mærkede spermen pumpe ud i mine trunks.
Så blev linjen stille.
Men ikke før jeg hørte ham hviske:
“Du kan ikke slippe mig. Og jeg ser dig igen. Snart.”
Klik.
Mit stop nærmede sig. Jeg rejste mig langsomt, benene lidt vaklende.
Alt i mig brændte.
Der gik en uge.
En hel uge uden opkald.
Men ikke en eneste dag uden tanken om ham.
Jeg kunne mærke ham i kroppen som et ekko af noget, jeg ikke helt forstod. Jeg vågnede om morgenen med pikken hård og en fornemmelse af at være blevet rørt, uden at nogen havde været der. Hans stemme sad fast i mig – som en sætning, hvis slutning jeg ikke kunne lade være at længes efter.
Og så…
En uge efter. En aften hvor jeg netop havde smidt skoene og sat mig ved køkkenbordet med et glas vin – der ringede telefonen igen.
Ukendt nummer.
Mit hjerte slog med det samme en tung, genkendelig rytme.
Jeg satte mobilen for øret. Jeg vidste, det var ham.
“Du har tænkt på mig, ikke?”
Hans stemme var mørkere nu. Ikke så fjern. Ikke så drømmende. Men tæt. Fysisk.
Han lød… tættere på.
“Det er på tide, du får mere. Du er klar til det nu.”
Et lille åndedræt. En pause.
“Jeg vil op i dig.”
Ordene gik gennem mig som en stødbølge.
Ingen omsvøb. Bare ren vilje. Rå begær.
“Jeg vil have, du mærker min pik helt inde.
Mærker, hvordan jeg åbner dig… uden hænder, uden berøring. Bare med mine ord.
Du vil kunne mærke mig vokse i dig. Længe. Dybt.”
Jeg satte glasset fra mig og lænede mig tilbage. Min krop begyndte at reagere før min bevidsthed kunne følge med.
“Du vil vide, hvordan jeg ser ud? Det får du.”
En kort stilhed, og så:
“Jeg er 1,88. Bred over skuldrene. Stærk ryg.
Skægstubbene klør lidt, når jeg kysser din hals.
Mine hænder er store. Jeg holder dig fast, som om du ikke får lov til at flygte.
Min pik er 20 centimeter. Tykt skaft. Hovedet glinsende, spændt.
Du mærker den glide mod din åbning nu, ikke?
Langsomt. Varmer dig op.
Du trækker vejret tungere, fordi du allerede ved, hvad der kommer.”
Min krop var helt i hans greb. Mit åndedræt blev kort, min hud varm.
Jeg lukkede øjnene og så ham for mig. Det kunne være en, jeg havde passeret på gaden. En, jeg havde delt elevator med. En, jeg havde tændt uden at vide det.
“Mærk mig nu,” sagde han. Hans stemme blev lavere, tættere. “Mærk hvordan jeg presser mig ind i dig.
Langsomt. Stille.
Du spænder op, men du vil have det hele.
Du vil mærke, hvordan min pik glider helt i bund.
Og du tager imod.”
Jeg gispede.
Han fortsatte.
“Du spænder omkring mig. Varm. Stram.
Jeg begynder at kneppe dig med min stemme.
Langsomt. Hårdt.
Du kan mærke min rytme.
Du kan høre mit åndedræt blive tungere.
Du mærker trykket bygge sig op inde i dig.”
Mit underliv spændte. Jeg sad helt stille, men min krop skreg indvendigt.
Jeg var ved at komme.
Uden berøring. Igen.
“Kom for mig. Mærk mig dybt i dig.
Mærk hvordan jeg fylder dig med alt, jeg har.
Du kommer, mens jeg sprøjter i dig.
Vi gør det sammen. Nu.”
Og så skete det.
Min krop eksploderede i et intenst, voldsomt klimaks, uden at jeg rørte mig selv.
Det føltes som om han faktisk var der. Inde i mig. Som om jeg havde lukket ham ind på alle planer.
Da jeg igen kunne trække vejret, kom hans stemme – blødere nu. Næsten øm:
“Du ved godt, du snart vil se mig.
Du mærker mig jo allerede.”
Klik.
Og jeg sad tilbage, opløst, stadig sitrende.
Min første tanke var: Kender jeg ham?
Var det nogen, jeg allerede havde i mit liv?
En ven? En kollega? En, der kendte mig bedre, end jeg troede?
Og ville han virkelig… dukke op?
Det var en grå eftermiddag, hvor himlen hang lavt over Østerbro. Jeg havde sat mig på en lille café på hjørnet af Randersgade. En af de der steder med god kaffe og halvdårlig musik, hvor man kunne falde i ét med møblerne og bare eksistere. Jeg sad med ryggen mod væggen, jakken åben, og læste mails på telefonen. Hverdagen var tilbage, men mit indre var stadig elektrisk. Han fyldte stadig alt.
Så hørte jeg det.
Ikke højt. Næsten som et ekko i mit eget hoved.
“…du har ventet længe nok.”
Jeg frøs. Mit blik slap skærmen. Jeg løftede hovedet og drejede mig langsomt.
Og der sad han.
Et bord bag mig. Alene.
Han smilede. Ikke stort. Ikke som en ven. Mere som en, der allerede vidste alt om mig.
Han rejste sig. Tog sin kaffe med sig. Gik roligt over og satte sig foran mig, som om det var det mest naturlige i verden.
Jeg kunne ikke sige noget. Kun se på ham.
Han var som han havde beskrevet. Høj. Skulderbred. Skægstubbe. Øjne med noget mørkt og gennemborende i blikket.
Ikke en overdrivelse. Ikke en fantasi. Han var virkelig.
Han lænede sig ind over bordet, tæt på. Hans varme åndedræt ramte min kind.
“Jeg vidste, du ville tænde på det. Stemmen. Hemmeligheden.
Men det er først nu, det bliver virkeligt.”
Hans hånd gled roligt hen over bordet og strejfede min fingerspids.
Et stød gik op gennem min arm. Jeg ville rykke mig, men jeg kunne ikke.
Jeg ville ikke.
“Du har mærket min pik i dig, uden jeg har rørt dig.
Forestil dig nu, hvordan det bliver… når det bliver virkeligt.”
Jeg kunne lugte ham. Lidt læder. Lidt musk. Og noget mere råt, som om han bar sit begær udenpå kroppen.
Min pik var allerede hård. Midt på caféen. Blandt snak og kaffekopper.
“Du kommer med mig nu,” hviskede han.
“Du rejser dig, går med. Uden at sige noget. Du følger bare med.
Og i løbet af en halv time… sidder du nøgen med lukkede øjne.
Og jeg får dig til at komme. Uden hænder.
Men denne gang, mens du sidder ovenpå mig.”
Han lænede sig lidt tilbage og så direkte på mig.
Der var ingen flugt. Kun valget. Og en bundløs lyst.
Jeg sank.
Rejste mig.
Og fulgte ham ud.
Vi gik i stilhed hen ad gaden. Luften var tung af vinter, og mine skridt føltes tunge af forventning. Jeg kunne mærke ham bag mig – hans tilstedeværelse var som en varmeflade, som en strøm, der trak mig videre, men også holdt mig fast.
Da vi nåede min opgang, åbnede jeg døren uden at sige noget. Han fulgte med. Tæt på. Intet i hans krop var tøvende.
Elevatoren var tavs og smal. Jeg kunne høre mit eget åndedræt, kunne mærke hans blik på min hals. Vi sagde stadig intet. Det var som om ordene ikke længere var nødvendige.
Da vi trådte ind i min lejlighed, vendte jeg mig om og så på ham – rigtig så på ham. Hans blik gled rundt i rummet, som om han allerede kendte det. Og det gjorde han jo.
“Du bor lige overfor, ikke?” spurgte jeg.
Han nikkede langsomt. Ingen undskyldning. Ingen undvigelse.
“Jeg har set dig. Mange gange. Når du går rundt… fri. Uden tøj.
Du tænker ikke over det. Men jeg har nydt det.
Din krop. Dine bevægelser. Din måde at eksistere på.”
Hans ord tændte noget dybt i mig. Noget frækt og farligt.
Men det var mig, der bestemte nu.
“Du vil have mig?” sagde jeg og gik tæt på. “Så følger du mine regler.”
Han smilede med den samme ro som før, men der var noget i hans blik – et svagt glimt af overraskelse. Jeg tog fat i hans trøje og trak ham nærmere.
“Du vil have, jeg rider dig. Fint.
Men hvis du skal kneppe mig, så vil jeg mærke alt ved dig.
Din underkastelse.
Din åbning.
Din liderlige sårbarhed, når du bliver taget.”
Han stod stille. Målte mig. Hans øjne glødede.
Så sagde han med lav stemme:
“Det vil jeg. Jeg vil kneppe dig – og kneppes af dig.
Jeg vil mærke din kontrol. Din pik. Din vilje.
Men kun hvis jeg også får lov til at holde dig helt åben, helt modtagelig.”
Mine hænder fandt vej under hans trøje. Hans hud var varm, spændt.
Jeg lænede mig tæt ind mod hans øre.
“Så smider du tøjet. Her. Nu.
Og så går du ind i soveværelset og venter på mig. På knæ.”
Han tøvede ikke.
Hans fingre arbejdede hurtigt. Trøjen, bukserne, strømperne. Alt væk.
Og der stod han så. Nøgen. Hans krop var præcis som stemmen havde lovet. Bred, stærk, med en pik der stod tung og klar, svagt dirrende af spænding.
Han vendte sig og gik ind i soveværelset, som en soldat der adlød.
Jeg lod ham gå og tog mig tid. Stod lidt. Trak vejret. Så gik jeg efter.
Han knælede ved kanten af sengen. Ryggen rank. Hænderne på lårene. Klar.
Jeg gik bag ham, lagde en hånd på hans skulder.
“Du har set mig nøgen. Nu skal du mærke mig nøgen. Indeni dig.”
Han så op, og der var ingen tvivl i hans blik.
Han ville det. Hele vejen.
For mig.
Og jeg havde tænkt mig at tage det.
Han knælede ved sengekanten, som jeg havde sagt. Ryggen var spændt og stærk, men der var en sitren i hans skuldre, som afslørede, hvor tændt han var. Hans pik stod tungt mellem lårene, let pulserende. Jeg stod bag ham og lod blikket glide ned over hans nøgne ryg, hofterne, ballerne – han var smuk, rå og klar.
Jeg smed tøjet. Lagde det roligt, bevidst, så han kunne høre stoffet glide mod gulvet. Jeg ville have ham til at mærke ventetiden. Spændingen. Min kontrol.
Så trådte jeg tæt på ham og lod min hånd glide over hans nakke og ned over ryggen. Hans hud var varm, næsten brændende. Jeg lagde begge hænder på hans skuldre og trykkede ham langsomt ned, så han endte med panden mod lagenet og numsen hævet – blottet.
Jeg satte mig bag ham, på knæ, og lod fingerspidserne sprede hans baller. Han gispede svagt, da jeg pustede varmt mod hans åbning.
“Du skal mærke, hvordan det er at blive taget af én, du har haft kontrol over,” hviskede jeg.
Han nikkede – uden ord, men med hele kroppen.
Jeg gjorde ham våd. Først med spyt, så med mine fingre. En. To. Tre. Langsomt og grundigt. Jeg mærkede ham spænde op og så give slip – give sig hen. Hans hul åbnede sig for mig, modtog mig.
Så gled jeg ind i ham. Min pik trængte langsomt ind i hans varme, levende krop.
Han stønnede dybt, rystede lidt under mig. Jeg holdt om hans hofter og blev stående dybt i ham et øjeblik, bare lod ham mærke mig helt inde.
“Du er så stram. Så villig,” sagde jeg og begyndte at kneppe ham i langsomme, faste stød.
Lydene fyldte rummet – hud mod hud, hans støn, mit åndedræt.
Jeg satte tempoet op. Holdt fast i hans hofter, trak ham bagud mod mig, dybere og hårdere for hvert stød.
Han var åben nu. Helt åben. Han tog imod alt, jeg gav ham.
Jeg lænede mig frem, lagde min krop over hans, og hviskede:
“Nu rider du mig. Rejs dig op. Sæt dig over mig.”
Han adlød. Som i trance.
Jeg satte mig på sengen, lænede mig lidt tilbage. Han kravlede op, tog fat om min pik og førte den selv ind. Hans åbning kendte mig nu. Slugte mig. Han satte sig helt ned, så min pik gled helt i bund. Vi stønnede sammen – en fælles lyd af ren, delt nydelse.
Og så begyndte han at ride mig.
Langsomt først. Mærkede rytmen, trykket, friktionen.
Hans pik vuggede mellem os, hård og utæmmet, mens hans røv tog imod mig med grådig elegance.
Jeg lagde hænderne på hans hofter, guidede ham, styrede hans bevægelser.
“Du er så smuk, når du knepper mig sådan,” sagde jeg lavt.
Han stønnede.
Jeg mærkede det begynde at bygge op.
Hans krop spændte om min. Varmen steg mellem os, sved blandede sig med hud og åndedræt.
“Kom for mig,” sagde jeg. “Sprøjt ud over mig, mens du tager mig helt i bund.”
Og han gjorde det.
Med et brøl, et stød og et ryk.
Hans pik sendte stråler af varm sæd over min mave, min brystkasse, min hals – mens han sad fuldstændig nedsunket på min pik.
Synet af ham i ekstase fik mig til at give slip.
Jeg tog fat om hans hofter og pumpede mig op i ham med tre hurtige stød – og så kom jeg.
Dybt i ham. Med hele kroppen.
Han blev siddende. Tog det hele. Lænede sig frem og kyssede mig i nakken, svedig og forpustet.
Vi blev siddende sådan længe. Hud mod hud.
Hans hoved mod min skulder.
Ingen ord. Bare den ro, der følger, når to kroppe har fået præcis det, de længtes efter.
Epilog
Dagen efter var lejligheden stille. Vinterlyset faldt ind gennem vinduet, mat og blidt, og jeg lå i sengen og stirrede op i loftet. Lagnet under mig bar stadig mærkerne – af os, af begæret, af den varme der havde drevet os til grænsen og videre.
Han var gået for et par timer siden. Uden at skulle noget bestemt. Uden løfter. Bare et blik over skulderen og et smil, som om han allerede vidste, at det ikke var slut.
Jeg gik nøgen ud i køkkenet, lavede kaffe, og kiggede ud ad vinduet mod bygningen overfor. Hans vinduer. Et gardin blafrede svagt.
Var han der? Kiggede han? Måske.
Jeg tænkte på stemmen. Hvordan den første gang trængte igennem min telefon, som et støn, en gåde, et løfte.
Og hvordan den nu levede i mig – som en del af min krop.
Jeg vidste stadig ikke, hvad han hed.
Og det gjorde ikke noget.
Det, vi havde delt, var ikke bygget på navne eller hverdagsrytmer. Det var råt, intenst, ægte. Noget jeg aldrig havde oplevet før.
Det havde ændret mig.
Ikke bare fordi jeg havde ladet en fremmed kneppe mig og selv taget ham bagefter. Men fordi jeg havde åbnet en dør ind til mig selv, jeg ikke anede eksisterede.
En frihed, der lå i det skjulte.
I det kropslige.
I det vilde, der ikke behøvede forklaring.
Måske ville han ringe igen.
Måske ville jeg begynde at gå lidt oftere nøgen rundt i lejligheden, gardinerne åbne.
Bare for at se, om lyset ramte mig rigtigt i hans kikkert.
Og måske…
Måske ville vi næste gang sige vores navne.
Men først – en slurk kaffe, og et blik mod vinduet.
Og følelsen i kroppen, som stadig sitrede efter alt det, han havde givet mig.
Og alt det, jeg havde taget.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980