Det var en af de dage, hvor foråret for alvor begyndte at røre på sig. Solen skinnede, men ikke for varmt, og træerne havde lige nok knopper til at løfte humøret, uden at have sprunget ud endnu. Jeg gik uden mål og med – bare en tur for at få lidt luft i hovedet. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville møde nogen. Og slet ikke ham.
Han sad ved et bord-bænkesæt ude ved stien, hvor engen begynder. Jeg havde næsten passeret ham, da jeg opdagede, at han ikke bare sad – han lå hen over bordet med hovedet hvilende i armene. Der var noget opgivende over hans krop, noget sårbart.
Jeg stoppede og tøvede. Så sagde jeg: “Er du okay?”
Han løftede hovedet lidt, men ikke meget. Hans stemme kom lavt og sløvt. “Alting er noget lort. Det hele kan være lige meget.”
Jeg mærkede den dér trækning i brystet – den, der kommer, når man ser nogen, man ikke kan gå forbi. Så jeg satte mig ned på bænken ved siden af ham. Uden et ord.
Han løftede hovedet rigtigt nu, og så mig. Hans øjne var overraskende klare, mørke med et strejf af noget sørgmodigt – men også noget glimtende. Han smilede. Ikke et bredt smil, men et, der fik hans ansigt til at åbne sig.
Han var ung – måske halvt så gammel som mig. Et par dage uden barbering, kindben der kunne skære glas, og en jakke, der så ud, som om den havde sovet på både gaden og i en bus.
“Det er pænt af dig at spørge,” sagde han stille. “De fleste ville bare gå forbi.”
“Jeg havde ikke lyst,” svarede jeg.
Han kiggede længe på mig. Jeg mærkede noget i hans blik – en nysgerrighed, et strejf af noget udfordrende. Eller måske bare en taknemmelighed, han ikke var vant til at vise.
“Hvad hedder du?” spurgte jeg.
Han tøvede. Så sagde han: “Isak.”
Det føltes lidt højtideligt, som om vi havde indgået en pagt bare ved at sige det højt.
Han grinede kort, tørt. “Du ligner ikke én, der sætter dig ved siden af folk, der siger, at livet er noget lort.”
“Du ligner ikke én, der siger det højt.”
Det fik ham til at se væk. Han kørte hånden gennem håret. “Det var ikke meningen, du skulle høre det.”
“Men jeg gjorde.”
Han trak på skuldrene. “Måske var det godt.”
Vi sad stille lidt. Fuglene i træerne over os snakkede videre som om intet var hændt. Jeg mærkede, hvordan hans skuldre langsomt sank ned fra ørerne. Der var stadig noget mørkt i hans blik, men det blafrede som røg – og var ikke længere tungt som aske.
“Vil du gå lidt med mig?” spurgte jeg til sidst.
Han så på mig igen. Og smilede. Denne gang en anelse varmere.
“Ja,” sagde han. “Men kun hvis du ikke har noget imod lidt selskab, der stadig synes, at alting er noget lort.”
“Det afhænger af, hvordan du ser ud, når du siger det.”
Han lo. Et rigtigt grin denne gang. “Det skal du få at se.”
Vi rejste os sammen. Og gik. Ikke hurtigt, ikke som to, der havde travlt. Men som to, der vidste, at noget nyt var begyndt, uden at vide hvad.
Vi gik længe, uden at sige noget. Men stilheden var ikke tom. Den var fuld af noget uudtalt – en spænding, en understrøm, som om hvert skridt bragte os tættere på noget, vi begge vidste kunne ske. Til sidst satte vi os igen – længere inde i skoven, hvor ingen kom forbi. Et sted med mos og lavt sollys og bare træer.
Isak lænede sig lidt op ad mig. Hans skulder mod min. Der gik et gys gennem mig, da jeg mærkede ham så tæt. Så sagde han, næsten som om han sagde det til træerne:
“Jeg tror, jeg er bøsse. Jeg har aldrig sagt det til nogen før. Min familie… det ville være umuligt. De kan ikke engang sige ordet.”
Jeg sagde ingenting. Jeg lagde bare hånden på hans lår. Et sted midt imellem venligt og inviterende. Han så på mig. Der var noget næsten barnligt sårbart i hans blik – og alligevel en brændende nysgerrighed.
“Jeg har altid drømt om at… du ved,” sagde han lavt. “At give en mand et blowjob. At mærke en anden mands pik vokse i min hånd og endnu bedre i min mund. At dufte til den, at fornemme liderligheden brede sig imellem os. Det har fyldt så meget. I mine tanker. Når jeg onanerer. Men det er aldrig sket. Jeg ved ikke engang, om jeg tør.”
Jeg så ham i øjnene. Hans kinder var let røde. Jeg tog hans hånd og lagde den på mit lår. Og sagde:
“Du tør godt nu. Hvis du vil.”
Han rystede en smule på hovedet – ikke for at sige nej, men som om han ikke forstod, at det virkelig skete. Så gled hans hånd højere op, og han satte sig lidt ned på knæ foran mig. Hans øjne søgte mine, som for at få bekræftelse. Jeg nikkede. Åbnede langsomt bukserne og lænede mig lidt tilbage på bænken.
Hans hænder var bløde, lidt usikre, men meget omhyggelige, da han begyndte at pakke min pik ud. Først åbnede han lynlåsen, så knappede han op og trak stoffet til side. Da han så pikken – halvstiv, varm – blev hans blik mørkere. Han slikkede sig kort over læben, som om han allerede kunne smage det.
Så tog han forsigtigt fat. Hans fingre var spændte, som om han var bange for at gøre noget forkert – men også fulde af længsel. Han lod den glide op og ned et par gange, og jeg stødte let frem i hans greb. Et suk undslap mig.
Han bøjede sig ned. Hans varme ånde ramte mit skaft. Han duftede til min pik, og tungen ramte spidsen, forhuden. Og så – endelig – åbnede han munden og lod pikhovedet glide ind mellem læberne. Først tøvende, så dybere. Jeg lagde hånden i hans nakke, blidt styrende. Følelsen af hans mund – varm, våd, så ivrig – sendte bølger af begær op gennem mig.
Han fandt hurtigt en rytme. Hans tunge legede med mit hoved, hans læber sluttede tæt, og han begyndte at suge lidt hårdere, mens han kiggede op. Det blik – usikkert, stolt, tændt – fik det hele til at snurre i mig.
“Det er sjovt med forhuden”, kom det stille fra ham. “Vi er jo omskåret, men jeg synes det er ekstra frækt, når pikhovedet er ‘pakket’ ind.”
Jeg lod kroppen synke dybere ned i bænken, spredte benene lidt. “Det er godt, Emil,” mumlede jeg. “Virkelig godt.”
Han begyndte at nyde det. Jeg kunne mærke det på ham – rytmen blev mere sikker, hans hænder mere dristige. Den ene gled ned og greb forsigtigt om mine fyldige og forventningsfulde kugler, mens hans hoved arbejdede mig dybere ind i hans mund. Han begyndte at stønne svagt selv, som om han selv blev liderlig af at mærke mig så tæt.
“Du får mig snart til at komme…” sagde jeg med hæs stemme.
Han smilede men en pikfyldt mund, nikkede bare, uden at stoppe. Sugede hårdere. Lod mig glide helt ind til det bagerste af ganen. Hans hænder holdt om mine lår nu, fast. Da jeg mærkede det begynde at bygge sig op i mig, tog jeg fat i hans nakke med begge hænder.
Og så skete det.
Jeg stønnede lavt og holdt vejret, mens jeg mærkede varmen strømme frem – først en snurrende spænding i pungen, så en pulserende udløsning op gennem skaftet. Jeg kom dybt inde i hans mund, og han tøvede kun et sekund – så slugte han det. Alt. Hans øjne lukkede sig et øjeblik, som om han smagte noget, han havde længtes efter.
Da han lod mig glide ud af munden igen, så han op – med kinderne varme, læberne våde og et blik, der var forandret. Stolt. Rørt. Opløst i noget større.
“Var det som du havde forestillet dig?” spurgte jeg stille.
Han nikkede. “Nej… det var meget bedre. Hvor er jeg glad for at du lod det ske.”
Tårerne løb stille ned ad hans kinder. Ikke som noget voldsomt, men som et blidt overløb. Glædestårer. Jeg kunne se det i hans blik. Han gemte ikke ansigtet væk, selvom det nok var første gang, nogen havde set ham sådan – sårbar, stolt og overvældet af begær og bekræftelse på én gang.
Jeg bøjede mig frem og tørrede hans kind med min tommelfinger.
“Det er okay,” hviskede jeg. “Du må gerne græde. Du gjorde noget, du har drømt om. Og du gjorde det smukt.”
Han nikkede, en lille rystelse i kroppen. “Jeg troede ikke, det ville føles så… stort,” sagde han stille. “Men det føles som om noget er åbnet inde i mig.”
Jeg trak ham op fra jorden og satte ham på mit skød. Han sad tværs over mine lår, med brystet tæt mod mit, og jeg lod hænderne glide op under hans jakke. Hans krop var spændt, varm og dirrende. Jeg kyssede ham – først forsigtigt, men da jeg mærkede ham åbne munden, lod jeg tungen møde hans. Han smagte af salt, af spyt og sperm og frihed. Han stønnede mod mine læber, og jeg mærkede hans pik vokse mod mit ben.
“Vil du… også prøve at tage imod?” spurgte jeg lavt. “Mærke, hvordan det er, når en mand rører dig. Rigtigt.”
Han holdt vejret et øjeblik. Så nikkede han. Langsomt. Med det blik igen – det, der bad om at blive guidet, holdt, ønsket.
Jeg lagde ham ned på bænken, der stadig var lun af solen. Han lå med jakken åben, skjorten gled op over maven, hans brystkasse løftede sig i dybe åndedrag. Jeg knappede hans bukser op, langsomt, og trak dem ned over hofterne. Hans pik sprang frem – hård, smuk, bankende af liv.
“Du er lækker, Isak,” sagde jeg. “Og du fortjener at blive rørt ved, som du aldrig er blevet før.”
Han sukkede, spændt og overgivet, mens jeg gled ned mellem hans ben. Jeg lod læberne vandre hen over hans lår, kyssede den sarte hud tæt ved roden, og lod tungen lege lidt ved kuglerne. Hans fingre greb om kanten af bænken. Han klynkede – små, uerfarne lyde, der gjorde det hele endnu mere ægte.
Da jeg tog ham i munden, gispede han højt. Hans krop løftede sig lidt, og han stammede:
“Fuck… det… det føles vildere, end jeg troede…”
Jeg lod ham glide dybere ind. Min tunge kredsede, mine læber sugede, og jeg lod en finger glide hen mod hans hul – ikke ind endnu, bare mærke ham der, hvor han var varm og skjult og ny. Jeg kunne mærke, hvordan han spændte, men ikke af frygt – af begær. Han var klar.
“Vil du prøve det hele?” spurgte jeg mod hans hud, dæmpet og hæs. “Vil du mærke mig… i dig?”
Hans øjne mødte mine. Der var stadig tårer i dem – men nu blandet med noget mere. Længsel. Mod.
“Ja,” sagde han. “Gør det. Gør det… langsomt.”
Jeg nikkede. Tog mig tid. Spyttede i hånden og gjorde mig klar, lod mine fingre åbne ham forsigtigt, med tålmodighed og varme. Han hev efter vejret, men gav sig. Åbnede sig.
Og da jeg endelig trængte ind – langsomt, med hjertet bankende tungt i brystet – kiggede han bare på mig. Hans læber skælvede. Hans krop sitrede. Og så sagde han, næsten som en bøn:
“Bliv der. Lad mig mærke dig. Men giv mig alt.”
Jeg stønnede lavt og lod mig glide dybere. Han tog imod mig, først tøvende, så med stigende tillid. Jeg bevægede mig i ham i rolige, varme stød. Hans krop smeltede under mig. Han holdt om mine skuldre, og vores blikke blev ét. Det var som om hans sjæl åbnede sig, mens hans krop gjorde det samme.
Da han kom, gjorde han det uden at røre sig selv. Han stødte hoften frem, skreg lavt, og hans sæd sprøjtede ud over maven, mens jeg stadig var inde i ham – dybt, tungt, elskende. Jeg kom kort efter, begravet helt i hans krop, mens jeg kyssede ham i nakken og holdt ham tæt.
Vi blev liggende længe. Solen var gået lidt ned, og fuglene var blevet stille. Jeg mærkede hans hjerte banke mod mit bryst.
Han hviskede:
“Det her… det er begyndelsen på noget.”
Jeg nikkede. Og kyssede ham. Langsomt. Som et løfte.
Vi lå stadig tæt, da jeg sagde det. Ordene kom helt nede fra hjertet, og de lå varmt mellem os i den kølige skygge under træerne.
“Du skal vide, Isak… du er altid velkommen i mit hjem. Og du kan få al den sex, du drømmer om. Den hårde. Den blide. Den kærlige. Alt det, du længes efter.”
Han trak vejret ind som om han ikke turde tro på det. Så så han mig i øjnene. “Må jeg tage med hjem til dig? Lige nu?”
Jeg smilede. “Ja. Selvfølgelig.”
Han rejste sig hurtigt, greb sine bukser, men rystede stadig let i hænderne, både af kulde og af det, han lige havde oplevet. Jeg hjalp ham med lynlåsen. Vi sagde ingenting på vej til bilen. Han lagde sin hånd i min under køreturen, og jeg lod den blive der.
Da vi kom hjem, førte jeg ham indenfor – mit sted var varmt, dæmpet i belysningen, duftede af kaffe og træ. Han kiggede nysgerrigt rundt, som en dreng i et nyt rum, og så på mig med det blik igen – blandingen af længsel og taknemmelighed.
“Vil du have noget at drikke?” spurgte jeg.
Han rystede på hovedet. Gik tættere på. “Det eneste, jeg vil lige nu… er dig. Jeg kan ikke vente. Min krop brænder stadig.”
Jeg lod hænderne glide op om hans ansigt. Hans kinder var røde. Øjnene mørke. Jeg kyssede ham – ikke forsigtigt denne gang, men med en dyb, krævende varme. Han svarede igen, ivrigt, grådigt, med hænder der greb om min ryg og skubbede mig mod soveværelset uden et ord.
Da vi kom derind, klædte jeg ham af – én knap af gangen. Han stod der nøgen, ung, stiv og dirrende. Jeg klædte selv af, langsomt, mens hans øjne slugte hver centimeter af mig. Da jeg trådte helt tæt på ham, lagde han kinden mod mit bryst. Jeg mærkede hans åndedrag. Hans pik mod mig. Og hans stemme, dæmpet:
“Jeg har aldrig følt mig sådan her før. Som om jeg hører til.”
Jeg lagde ham i sengen. Ikke hurtigt. Ikke brutalt. Men som noget helligt. Jeg lagde mig ved siden af ham, lod kroppen glide tæt op ad hans. Han var stenhård. Jeg tog hans hånd, førte den ned til min pik, som var tung og varm igen. Vi lå og rørte hinanden, langsomt, som to mænd der skulle lære hinandens sprog med huden som eneste alfabet.
Så vendte han sig om og lagde sig ind til mig, med ryggen mod mit bryst. Jeg forstod, uden ord. Og da jeg trængte ind i ham igen – fra siden, blidt, i varme, med hjertet bankende tungt – begyndte han at stønne sagte, næsten som en sang.
“Hold om mig,” hviskede han. “Elsk mig. Længe.”
Og det gjorde jeg. Med langsomme stød, bløde kys i hans nakke, hænder om hans bryst og mave. Jeg mærkede hans orgasme komme, længe før han selv gjorde – som en spænding i hele hans krop. Han skreg ikke. Han græd. Stille, mens han kom i min hånd, og jeg fulgte ham, dybt i ham, med et lavt, hæst støn.
Vi faldt i søvn sammen. Hud mod hud. Åndedrag mod åndedrag. Og før han gled væk, mumlede han:
“Du har givet mig det første hjem, jeg nogensinde har haft.”
Han kom stadig. Ikke hver uge, men ofte nok til, at jeg begyndte at kende lyden af hans trin på trappen, den måde han åbnede døren på med et lille grin, og duften af ham, som altid fik mit blod til at røre på sig, selv før vi havde rørt hinanden.
Han kyssede mig altid hurtigt – lidt som en hilsen, men også som en indledning, som om kysset i sig selv var en tælling ned til det næste, vi skulle gøre. Og vi gjorde ting.
Nogle dage smed han bare tøjet i entreen, kastede sig på knæ og sugede mig hårdt og grådigt, som en ung hanhund med ild i blodet. Andre gange lod han mig binde ham til sengen og langsomt trænge ind i ham, mens han bad om mere med stemme og krop, indtil han til sidst skreg mit navn og kom eksplosivt uden overhovedet at røre ved sig selv.
Men der var også dage, hvor han ville tage mig. Hvor han holdt mine håndled ned i madrassen og førte sig selv ind med en overraskende selvsikkerhed – en styrke, han først havde fundet i sine egne lyster, men nu også brugte til at dominere. Jeg elskede den side af ham. Elskede at mærke ham vokse. At se hans skuldre blive bredere, hans bevægelser mere målrettede, hans blik mere fokuseret, når han knaldede mig hårdt, som en mand der vidste, hvad han ville.
Han blomstrede.
Og jeg… jeg blev hængende i det, vi havde.
Jeg lagde mærke til, når han begyndte at tage tøjet hurtigere på bagefter. Når han tjekkede sin telefon lidt for tidligt. Når han sagde “vi ses” med lidt færre ord. Der var noget i ham, der begyndte at søge videre. Det var naturligt. Smukt, endda. Men det gjorde ondt.
Jeg havde aldrig sagt det. At jeg var begyndt at glæde mig til ham på en måde, jeg ikke burde. At jeg længtes efter, at han ikke kun skulle komme forbi – men blive. Blive til morgenmad. Blive til en hel søndag i sengen. Blive, når han græd. Blive, når han kom.
En aften – efter han havde redet mig så længe og så intenst, at jeg var helt øm og opfyldt, og han var faldet sammen over mig med sveden dryppende ned på min ryg – sagde jeg det, næsten uden at tænke.
“Du må gerne blive i nat, Isak.”
Han blev stille. Længe. Så rejste han sig og kyssede mig i nakken.
“Jeg ville ønske, jeg kunne.”
Og så gik han.
Jeg så ham stadig nogle gange efter det. Samme sex. Samme begær. Men der var noget, der havde ændret sig. Noget i blikket, i måden hans hænder greb mig på – lidt mindre søgende, lidt mere på vej videre.
Han ville ud i verden nu. Leve det liv, han først havde turdet drømme om i min seng. Og jeg lod ham. For jeg havde elsket ham rigtigt – ikke ved at holde ham fast, men ved at give ham vinger.
Men jeg håber stadig, at en dag…
At han banker på igen.
At han vil finde tilbage til mig.
Til os.
Til måden, vi elskede på.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980