Hun kæmpede med den tunge papkasse fyldt med øl, og selvom hun forsøgte at få et bedre greb om den, blev det tydeligt, at hun ikke kunne klare den alene. Kassen vippede faretruende, og hendes hænder rystede svagt, mens hun lavede små, nervøse bevægelser for at rette op på balancen.
"Skal jeg hjælpe dig?" spurgte Frederik hurtigt. Han var netop fyldt 18 og arbejdede deltid i supermarkedet. Hans mørke hår var kortklippet og velplejet, og hans ungdommelige ansigt var glat og venligt. Den blå købmandsskjorte sad pænt over hans brede skuldre, og mørke jeans afslørede en praktisk tilgang til hverdagen.
Kvinden så ikke meget ældre ud ved første øjekast, men der var noget over hende – en træthed i blikket, en slidthed i bevægelserne – som afslørede, at hun var i begyndelsen af 30’erne. Hendes hår var sat op i en knold, men et par totter havde for længst løsrevet sig og faldt ned omkring hendes ansigt. Hun havde denimshorts og en tanktop under en åben skovmandsskjorte, der var gledet lidt ned over den ene skulder – en afslappet, måske lidt for let påklædning til den kølige forårsluft.
Hun vinkede afværgende med hånden. "Nej, nej, det er okay. Ellers tak. Jeg har det under kontrol," sagde hun, men stemmen bar en anelse for meget anstrengelse til at være overbevisende. Kassen vaklede, og hendes hænder rystede svagt, mens hun prøvede at få et ordentligt greb.
Da hun var lige ved at miste balancen, reagerede Frederik instinktivt. Han greb kassen, mærkede vægten i sine arme, men han holdt den fast.
"Jeg har dig," sagde han, og hun så op – og dér, i det øjeblik, mødtes deres blikke.
Det var et ansigt, han kendte alt for godt, men som han ikke havde set i mange år. Det var Mette, hans gamle dansklærer fra folkeskolen.
"Er det... dig, Mette?" spurgte Frederik forsigtigt, som om han var bange for at have taget fejl.
Mette kiggede på ham, først forvirret, men så gik det op for hende, hvem han var. Hun rynkede panden i et forsøg på at bearbejde, hvordan han var blevet til en ung mand.
"Frederik...?" sagde hun langsomt, og så brød et lille smil frem på hendes læber. "Er det virkelig dig?"
Han nikkede, og en uventet følelse af nostalgi skyllede ind over ham. Det var mærkeligt. I hendes selskab havde han altid følt sig lille. Hun havde været hans lærer, og han havde været den lille, stille dreng, der altid gjorde, hvad læreren sagde, og sjældent stak ud. Nu var han højere end hende, voksen og med brede skuldre, og det føltes pludselig som en underlig form for afstand.
Frederik nikkede og trak på skuldrene. "Ja, det er mærkeligt, ikke? Jeg havde slet ikke regnet med at møde dig her."
Mette smilede svagt, men der var noget i hendes blik, som afslørede, at hun også følte sig lidt akavet ved situationen. Måske var det fordi, at klokken ikke engang var 17:00, og hun lige var stødt ind i en af sine gamle elever, mens hun købte en kæmpe kasse øl.
"Jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde forestillet mig, at vi ville mødes på den her måde. Du ser… anderledes ud," sagde hun med et lille grin. "Jeg mener, du er blevet så voksen."
Frederik kunne mærke en varme i kinderne, selvom han prøvede at skjule det. Det var mærkeligt at stå her som en voksen, eller i hvert fald 18 år, når hun stadig var den samme. Han havde aldrig forestillet sig, at han ville stå foran hende som en, der kunne tilbyde hjælp – ikke længere den lille dreng, der rødmede og forsøgte at være usynlig i klasseværelset.
"Jamen, jeg er jo næsten færdig med arbejdet," sagde Frederik og kiggede på sit ur. "Jeg har fri om fem minutter. Jeg kan bære varerne ud til din bil, hvis du vil."
Mette smilede svagt og rystede på hovedet. "Tak, men… jeg er faktisk på gåben."
Frederik hævede overrasket øjenbrynene. "Virkelig? Med alle de der øl?"
Hun trak på skuldrene, men denne gang var smilet svagt og påtvungent. "Ja... det var nok lidt dumt," sagde hun lavt og undveg hans blik. "Jeg... havde ikke lige tænkt det helt igennem."
Frederik tøvede et øjeblik men smilede så og løftede kassen op med lethed. "Så må jeg jo bare bære dem hele vejen hjem for dig i stedet. Det er ingen sag – som sagt, jeg har fri lige om lidt."
Mette så på ham, først lidt tøvende, som om hun ville protestere af høflighed, men så smilede hun og nikkede. "Det... ville faktisk være virkelig sødt af dig, Frederik."
"Det er det mindste, jeg kan gøre. Du har jo trods alt lært mig at skrive stile og analysere H.C. Andersen – det skylder jeg dig nok for resten af livet."
Hun lo lavmælt, og noget i hendes ansigt blev blødere. "Det varmer da at høre, at noget af det satte sig fast."
Frederik grinede og strammede grebet om kassen. "Så. Du peger bare – jeg følger med."
****
De stod foran døren til Mettes lejlighed. Frederik havde båret kasserne hele vejen op ad trappen til 4. sal. Det havde været tungt, og det sved i hans arme.
"Jeg håber ikke, jeg trænger mig på," sagde han. "Jeg ville bare hjælpe."
Mette nikkede kort og satte nøglen i døren. "Tak, Frederik," sagde hun. "Det var virkelig pænt af dig.”
Lejligheden var svagt oplyst af det gadelampernes lys udenfor, der gled ind gennem vinduerne og kastede matte striber på gulvet. Frederik fulgte efter og bar kassen ind i det lille køkken. Han satte kassen på bordet og lod blikket glide rundt i lejligheden. Det lignede, at tingene bare var blevet smidt, hvor de var blevet brugt. Tomme ølflasker stod spredt rundt omkring. En urolig fornemmelse voksede i ham. Hun virkede mere alene, end han først havde troet.
Hun havde ryggen til ham, da hun stille og roligt trådte ud af sine sandaler. Hun lænede sig let frem for at få fat i hælremmen, og Frederik lod blikket glide over hende, næsten uden at tænke over det. Først bemærkede han måden, hendes hår var gledet ud af knolden og hang i løse totter ned over nakken. Så fulgte hans øjne hendes ryg nedad – over den løse skjorte, der gled en smule til siden – og videre til denimshortsene, der sad stramt om hendes hofter og afslørede en velformet bagdel, der stak en anelse ud, som hun stod der og balancerede på ét ben. Så snart han indså, at han stirrede, rev han øjnene væk og kiggede stift på væggen foran sig, mens skyldfølelsen bredte sig i maven. Det her var Mette. Hans gamle dansklærer. Hvad fanden lavede han?
"Du er blevet så høj og stærk," sagde hun endelig, da hun vendte sig mod ham. "Jeg kunne næsten ikke genkende dig nede hos købmanden."
"Jeg fik vokseværk i gymnasiet," mumlede han lidt genert. "Så det er derfor, jeg er blevet så høj nu."
Frederik mødte hendes blik. Det var umuligt ikke at bemærke, hvordan hendes bryster maste sig frem i tanktoppen, som to solmodne appelsiner i et alt for lille net. De korte denimshorts strammede sig om hendes hofter, der flød ud fra den smalle talje og gav hendes modne timeglasfigur et ekstra pift. En varme bredte sig i ham, da det gik op for ham, at han var tiltrukket af hende. Det var ikke noget, han havde planlagt – hun havde altid været hans yndlingslærer, den voksne, der forstod ham og troede på ham, når ingen andre gjorde. Men nu, som voksen, føltes det helt anderledes. Det føltes naturligt, men også lidt akavet, som om han burde skamme sig over de instinkter, hun vakte til live i ham.
"Øh, er der mere, jeg kan hjælpe dig med?" spurgte han hurtigt i sin iver for at bryde den lidt akavede tavshed, som var opstået mellem dem.
Mette så på ham med et løftet øjenbryn. "Hvad mener du?"
Han blev varm i kinderne. "Altså, det er sent, og jeg burde måske bare... ja, tage hjem." Han prøvede at lyde afslappet, men det føltes, som om hun kunne se lige igennem ham. Han vendte sig mod døren.
"Vent," sagde hun bag ham, og han standsede. Hun kom hen til ham, så tæt på at han kunne dufte hendes parfume. "Du overraskede mig bare lidt," sagde hun og smilede. "Du behøver ikke at undskylde for noget."
Han nikkede lidt, tøvende, og mødte hendes blik.
"Du må gerne blive lidt. Jeg kunne faktisk godt bruge lidt selskab."
Frederik tøvede, men noget i hendes øjne holdt ham fast. Han havde ikke lyst til at gå. Ikke endnu.
"Okay," sagde han. "Jeg bliver gerne."
****
Klokken var lidt over otte, og det dæmpede lys i Mettes stue lagde en rolig stemning over rummet. De sad tæt i hendes slidte sofa, som havde set bedre dage. Mette rakte ud efter flasken og skænkede mere øl i hans glas, inden hun sendte ham et lille, skævt smil.
"Du er ung og går på uni," sagde hun og løftede sit glas. "Du må da være vant til at kunne holde til lidt. Kom nu – vi skal jo have en ordentlig aften."
Frederik grinede nervøst, mens han fulgte hendes bevægelser. Hun hældte øl op, og han kunne mærke, hvordan hans blik gled rundt om hende. Stroppen på hendes tanktop var lidt for stor og gled afslørende ned over hendes skulder, og hendes denimshorts sad stramt og viste alt for meget af hendes bare lår – de var næsten kravlet helt op. Alt virkede så afslappet fra hendes side, mens han havde svært ved at holde fokus. Måske var det også de to øl, han allerede havde drukket...
Mette tog den sidste bid af den thailandske takeaway, de havde bestilt. Maden havde været god, men nu var de begge lidt snaldrede, og tomme øldåser begyndte at samle sig på sofabordet. Stemningen var afslappet, men der var også et eller andet i luften, som fik Frederiks hjerte til at banke lidt hurtigere.
Han havde svært ved at fokusere på noget andet end hendes bevægelser – hendes ben, hendes smil, hendes stemme. Det føltes som om hans blik blev trukket mod hende, selvom han ikke rigtig ville indrømme hvorfor. Det var umuligt at ignorere hendes kavalergang, der næsten lokkede hans blik, og hvordan hendes ben strakte sig under bordet i de stramme shorts. Og hendes læber – de så så bløde ud... Han vidste, at han ikke burde tænke på hende sådan. Det føltes mærkeligt, næsten lidt ubehageligt.
Hans tanker blev afbrudt, da Mette pludselig kiggede på ham med et skævt smil. "Hører du overhovedet efter?" spurgte hun, og han kunne straks mærke, at han var blevet taget på fersk gerning.
Frederik kiggede hurtigt op, lidt overrumplet. Han grinede nervøst og rystede på hovedet. "Øh, nej... undskyld. Jeg... ja, selvfølgelig lytter jeg," sagde han og prøvede at dække sin akavethed med et hurtigt smil.
Mette hævede et øjenbryn, men grinede hurtigt, før hun bundede sin øl i et hurtigt drag. "Godt," sagde hun og lænede sig tilbage i sofaen. Frederik kiggede ned på de tomme øldåser, der var spredt ud over sofabordet. Der var mange. Hans blik fløj hurtigt rundt i rummet, og han lagde mærke til flere tomme dåser på hylderne, på gulvet og endda en i vindueskarmen. Lejligheden var noget rodet, og Mette... ja, hun drak åbenbart mere, end han havde først regnet med – langt mere, end hun havde givet indtryk af.
Han kiggede på hende, som om han forsøgte at finde svar på noget, han ikke helt kunne forklare. Et spørgsmål pressede sig på, og han kunne ikke helt holde det tilbage. "Er der sket noget for nylig?" spurgte han, og hans stemme lød lidt tøvende, som om han ikke var helt sikker på, hvad han ville have ud af det.
Mette blev stille et øjeblik. Øjnene flakkede, som om hun overvejede, om hun skulle svare eller bare lade spørgsmålet passere. Hun trak vejret og kiggede på ham med et spørgende blik. "Er du overrasket over, hvor meget jeg drikker?" spurgte hun langsomt.
Frederik tøvede et øjeblik, før han nikkede forsigtigt. "Jeg er måske lidt overrasket," sagde han og kiggede igen på de tomme dåser, der lå rundt omkring.
"Det er ikke noget," sukkede hun. "Jeg drikker bare for at slappe af indimellem. Det hjælper mig med at koble af." Hun lænede sig tilbage i sofaen og kørte træt hånden gennem håret. "Og det er længe siden, jeg har haft det så sjovt," sagde hun med et lille grin, som om hun mente noget andet, end det hun sagde.
Frederik kunne mærke, hvordan stemningen ændrede sig – der var en lethed, men også en tungere undertone. Hun virkede pludselig mere sårbar, som om hun havde åbnet op på en måde, hun ikke plejede. Han vidste ikke, om han skulle sige noget eller bare lade det være. Så han smilede akavet og nikkede.
Mette satte sig op og kiggede på ham med et lille, lidt usikkert smil. "Jeg har altid tænkt på, hvordan det ville være at drikke sammen med mine gamle elever," sagde hun langsomt. "Men det er ikke noget, man gør som lærer. Jeg ved ikke... det har bare altid været noget, jeg har tænkt på."
Frederik grinede lidt, ikke helt sikker på, hvad han skulle sige til det. "Okay, hvis det er okay, at det er mig," sagde han så med et lille smil, "så hænger jeg gerne ud med dig."
Mette lo lavt og lænede sig tilbage i sofaen, så hendes hoved hvilede mod ryglænet. Hun sukkede og lod armen hænge afslappet over kanten af sofaen. Pludselig kiggede hun på ham. "Har du kæreste?" spurgte hun.
Frederik blev lidt overrumplet. Han kiggede på hende med et forvirret blik. "Nej," sagde han hurtigt og trak på skuldrene. "Hvorfor spørger du?" Hans hjerte slog lidt hurtigere, og han kunne ikke lade være med at undre sig over, hvorfor hun spurgte lige nu.
Mette så på ham, og hendes blik blev eftertænksomt. "Det ved jeg ikke,” mumlede hun langsomt. "Jeg troede bare, du måske havde en. Du er jo blevet voksen og sådan," sagde hun og sendte ham et lidt skævt smil, der virkede som om, hun ikke helt mente det.
Frederik rødmede en smule men trak på skuldrene. "Nej," sagde han igen, "jeg har ikke rigtig haft tid til det. Uni og arbejdet og alt det der..." Han trak på skuldrene, som om det var en simpel forklaring på noget, der måske var mere kompliceret.
"Vil du have sex med mig?" spurgte Mette pludselig. Hendes stemme var lav, og hun kiggede på ham, næsten som om hun havde spurgt ham, om han ville have en øl mere.
Frederik stivnede, og hans øjne blev store. Hans tanker kørte hurtigt, og han kunne næsten ikke forstå, hvad han hørte. Det var Mette – hans gamle lærer. Det kunne ikke være seriøst, kunne det? Han troede næsten, hun lavede sjov.
"Nej, jeg..." stammede han hurtigt, og hans stemme lød flov. Han kiggede væk og mærkede, hvordan hænderne begyndte at ryste. "Du er jo min gamle lærer, og alt det der..."
Mette kiggede på ham, og hun blev stille. Der var et øjeblik, hvor hun bare stirrede på ham, som om hun prøvede at læse noget, hun ikke kunne forstå. Så sukkede hun og trak langsomt sine arme tættere ind til sig.
"Lærere har også behov," sagde hun lavt. Hendes stemme svag og næsten flov, som om hun selv kunne indse, at hun tydeligvis havde overtrådt en grænse.
"Det ved jeg godt," svarede han stille, og hans blik fløj hurtigt ned til gulvet. "Men... det føles bare... I don’t know… forkert." Han kæmpede med at finde ordene.
Mette kiggede på ham, og hendes blik blev blødere, men også fyldt med en smerte, hun ikke kunne skjule. Hendes skuldre sank, som om hun lige havde fået en hård lussing, og hun trak hænderne tættere ind til sig. "Sorry," sagde hun skamfuldt. "Jeg ved det godt. Jeg burde virkelig ikke have sagt det."
Der opstod en tung tavshed, og rummet blev fyldt med lyden af deres åndedræt. Mette lænede sig langsomt tilbage i sofaen, som om hun ville trække sig væk. Så, næsten uden at han kunne høre det, begyndte hendes skuldre at ryste, og hun brød ud i tårer.
Frederik kiggede medfølende på hende. "Mette..." sagde han forsigtigt. "Vil du ikke være sød at fortælle mig, hvad der er sket?"
Mette så på ham, og tårerne hang i hendes øjne, klar til at trille ned ad hendes kinder. Hun trak vejret tungt, som om hun kæmpede med at få ordene frem. "Søren, min kæreste, eller... eks-kæreste," sagde hun og rystede på hovedet. "Han forlod mig. Jeg... jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg troede virkelig, vi havde det godt, men han sagde, han ikke kunne være sammen med mig længere."
Frederik så på hende med et forstående blik, og han mærkede en knude i maven. Han så, hvordan hun kæmpede med at holde sig sammen, men smerten var umulig at skjule. "Det er okay," sagde han stille. "Jeg er virkelig ked af det, Mette. Det må være rigtig svært for dig."
Frederik vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre for at hjælpe, men noget i ham sagde, at han bare var nødt til at være der uden at gøre det værre. Han strakte forsigtigt hånden ud og lagde den på hendes skulder. Det var en simpel gestus, men på en eller anden måde føltes det som det rigtige at gøre lige nu.
Mette kiggede op på ham, og hendes øjne var tunge af sorg. "Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal føle," sagde hun med et lille suk, og tørrede hurtigt øjnene. "Jeg har aldrig følt mig så alene."
Frederik mærkede en klump i halsen, og han rystede langsomt på hovedet. "Du er ikke alene," svarede han lavt.
De sad stille i et stykke tid, uden at sige noget. Den eneste lyd var Mettes stille gråd og Frederik, der roligt kørte hånden frem og tilbage over hendes ryg. Det føltes som om verden udenfor forsvandt i et øjeblik, og alt, hvad der var tilbage, var det stille, sårbare øjeblik mellem dem.
Langsomt, som om hun ikke helt var klar over, hvad hun gjorde, begyndte Mette at læne sig ind mod ham. Først var det bare et lille skridt, som om hun havde brug for hans nærvær, men så gled hun tættere på. Frederik kunne mærke, hvordan hendes krop fandt en mere afslappet position, og han var nødt til at læne sig tilbage i sofaen for at få plads til hende. Hun kom tættere på, og snart kunne han mærke hendes tårer trille ned på hans bryst, mens hun græd stille og uafbrudt. Han lod hende græde, for han vidste, at der ikke var noget, han kunne gøre andet end at være der for hende.
De lå stille i sofaen. Frederik kunne slet ikke forstå, hvordan han var endt her – liggende med sin gamle dansklærer, den der, der engang havde lært ham alt om at bøje verber og analysere digte, og nu græd på hans bryst. Det føltes vildt, men på en eller anden måde betød det ikke noget lige nu. Der var ikke tid til at gruble over, hvordan de var endt her. Lige nu var han bare én, der var der for en anden.
Han lagde armen om hende og begyndte stille at stryge hende i håret med den anden hånd. Det var en forsigtig bevægelse, som om han ikke ville skræmme hende væk. Hun var sårbar, og han prøvede bare at være der uden at presse hende – bare vise, at han ikke havde noget imod at være tættere på, men uden at gøre det akavet.
Mettes gråd dæmpede sig langsomt, men hendes krop rystede stadig, som om hun ikke helt kunne finde ro. Frederik blev liggende, hans øjne lukkede sig næsten, mens han bare koncentrerede sig om at stryge hende blidt gennem håret. Det var det eneste, han kunne gøre lige nu.
Der var noget anderledes i hendes blik nu – blødere, men stadig usikkert. Hun kiggede på ham, som om hun overvejede noget, men ikke helt vidste, hvad hun ville. Frederik mødte hendes blik og mærkede, at han skulle være forsigtig. Så, som om hun havde taget en beslutning, lænede Mette sig langsomt frem og kyssede ham. Det var et blødt, forsigtigt kys, men der var noget i det, som om hun bare havde brug for at mærke noget andet end alt det svære.
Frederik lod hænderne glide op ad hendes ryg, mens han kyssede hende langsomt – som om han stadig prøvede at forstå, hvad der egentlig var ved at ske. Men så mærkede han det: hvordan hendes krop rykkede tættere på hans, hvordan hendes bryster pressede mod hans bryst. Det var umuligt at ignorere, og pludselig blev alt omkring ham mere intenst, mere virkeligt.
Hendes hud føltes varm og blød mod hans, og da hendes tunge legede med hans, mærkede han med det samme sin egen reaktion. Hans pik blev stiv og pressede sig op mod hendes mave – en stille, insisterende påmindelse om, hvad hun gjorde ved ham.
Så trak Mette sig lidt tilbage og satte sig forsigtigt på hans skød. Der var noget afventende over hendes bevægelser, som om hun balancerede mellem at give sig hen og holde lidt igen. Frederik så ned på hende og hviskede med et skævt smil: "Hvad laver du?"
Hun undgik hans blik, og hendes stemme var lav og lidt genert, da hun svarede: "Jeg vil gerne sutte den for dig."
Med rolig sikkerhed åbnede Mette hans bælte og lynede forsigtigt bukserne ned. Frederik kunne mærke varmen stige op i kinderne, og han løftede armen for at skjule sin reaktion, mens han undgik at møde hendes blik. Pludselig mærkede han hendes læber lukke sig omkring hans stive pik. Det chokerede ham lidt, men det føltes også utroligt godt.
Han lå stille på den slidte sofa i den lille, rodede stue, omgivet af lejlighedens dæmpede mørke. Stilheden blev kun brudt af hendes stille, våde slubrelyde og den fjerne trafikstøj fra bilerne udenfor. Hendes læber gled ned over ham, og hendes tunge gik i gang med hans stive pik. Savlen, der glinsede på hendes tunge, blandede sig med hans præsæd, som blev smurt ud over hans skaft og hendes hænder.
Mettes mund bevægede sig i en rolig rytme op og ned over hans pik. Hendes læber sluttede sig tæt om ham, mens hendes tunge drillede og slikkede langs skaftet. Der var noget frækt og direkte over hendes bevægelser – rå på den helt rigtige måde – og hver gang hun tog ham ind, sendte det en bølge af intens nydelse gennem hele hans krop.
Han kunne mærke, at han var tæt på, så han hviskede en advarsel – men Mette stoppede ikke. I stedet tog hun ham bare dybere, og hver gang hun lod ham glide ned i halsen, blev det endnu mere intenst. Han lagde hænderne om hendes hoved og holdt fast i øjeblikket, da det ramte ham. Han kom i hendes mund, mens hele hans krop spændte op og gav efter på samme tid.
Hendes mund blev ved med sine blide, rytmiske bevægelser omkring hans pik, selv efter han var kommet. Frederik kunne mærke, hvordan hver bevægelse sendte varme bølger gennem hele hans krop, som om han blev opløst indefra. Til sidst gav hans ben efter under ham, og et lavt gisp slap ud mellem hans læber – en blanding af udmattelse og den overvældende følelse af at være blevet revet med af noget, han knap nok forstod..
Hun sank den sidste dråbe sæd, og i et øjeblik føltes det, som om stilheden bredte sig i hele lejligheden. Med en tung bevægelse kørte hun hånden over ansigtet – det kunne være træthed, frustration, opgivenhed... måske endda en snert af skam. Lige efter rakte hun stille ud og tog fat i hans hånd med en blid bevægelse, som om hun prøvede at lægge låg på den tvivl, der hang usagt mellem dem.
Hun lænede sig tilbage, og han fulgte automatisk med, trukket med af hendes bevægelse. På den slidte sofa skiftede stemningen – han endte på knæ foran hende, mens hun lod sig synke ned i puderne og trak ham med sig. Med rolig sikkerhed spredte hun benene og guidede hans hånd ned mod sit skød. Det føltes som om, hun nægtede at se ham i øjnene, men hendes stemme brød stilheden, lav og næsten forsigtig. "Vil du massere mig her?"
Han nikkede stille og begyndte forsigtigt at gnide sine fingre mod stoffet i hendes denimshorts. Han kunne mærke varmen fra hendes krop, tæt på, og hans bevægelser var langsomme, men faste. Det var tydeligt, at hun kunne lide det – hendes kinder var røde, og hun gav et stille støn fra sig. Langsomt rakte hun hånden frem og begyndte at røre ved ham, stadig forsigtigt, som hun masserede hans pik, der hang mellem hans ben. Men pludselig trak hun sig tilbage med et lille, overrasket gisp, og før han vidste af det, havde hun lukket sine arme om hans nakke og trukket ham tættere på. Det kom lidt bag på ham, men han mærkede straks, at hun havde brug for hans nærhed, så han lagde sig forsigtigt ind til hende.
I denne stille omfavnelse fortsatte han med at massere hendes fisse gennem stoffet i hendes shorts. “Du er så blid…,” gispede hun halvt stønnende, halvt kyssende hans læber. “Kan du gøre det lidt mere… direkte?” Uden tøven førte hun hans hånd ned i shortsene og videre ned i trusserne. Hans fingre strøg blidt gennem hendes pubeshår, før hans lange- og ringfinger langsomt og forsigtigt fandt vej ind i hende.
Hun var absurd våd, og hendes reaktion kom med det samme. Et dybt suk undslap hende, og nydelsen, rå og overvældende, væltede frem, som om al den opsparede liderlighed endelig fik frit løb. Han fingerkneppede hende med en rolig, blød rytme. Hun holdt fast i ham, mens den skvulpende lyd af hans fingre, der gled ind og ud af hendes stramme hul, blandede sig med hendes sagte klynk og fyldte det lille rum. Hun pressede ansigtet tættere ind mod hans skulder og klamrede sig til hans arm, mens hendes krop skælvede i den sårbare fosterstilling, hun lå i.
Mens hans fingre blev ved med den jævne, næsten tranceagtige rytme, voksede hendes støn i styrke, og et hæst gisp slap ud af hende, som om hele øjeblikket eksploderede i en bølge af ren forløsning. Hun lå der, helt færdig og opslugt, mens kroppen bare overgav sig til hans rolige behandling.
Hun greb fat i hans skuldre med en målrettet bevægelse og lagde ham blidt ned på ryggen. Uden at tøve svingede hun benene over ham og satte sig langsomt overskrævs på hans skød. Han så op på hende med et forvirret blik.
"Øh… Mette?" mumlede han, mens han fulgte hendes bevægelser, da hun stille trak sin tanktop over hovedet. Hun havde ikke nogen bh på, og hendes fyldige bryster væltede frem, tunge og uimodståelige.
"Undskyld, Frederik… men jeg kunne simpelthen ikke holde mig tilbage længere."
Hendes shorts og trusser gled lydløst ned på stuegulvet, og med det samme tog hun blidt fat om hans pik, inden hun langsomt sænkede sig ned over ham. De gispede begge, da hun lod sig glide helt ned og fylde sig selv med ham – og i det øjeblik forsvandt alt andet omkring dem.
Mette begyndte at ride ham med en rå, næsten desperat energi. Der var intet blidt over hendes bevægelser – de var drevet af en intens længsel, som om hun havde savnet den her følelse alt for længe. Hendes bryster vuggede rytmisk med, mens hendes støn og små klynk fyldte rummet og lagde sig som en tung, liderlig stemning omkring dem.
Frederik gispede og greb instinktivt fat i hendes lår, som om han prøvede at holde fast i den vilde kraft, hun udstrålede.
Ud af det blå, drevet af en pludselig impuls, greb Frederik fat om Mettes hofter og vendte hende rundt på den slidte sofa, så hun endte liggende på siden. Han satte sig på knæ hen over hendes lår, og hun så op på ham med et undrende blik, tydeligt overrasket over den pludselige ændring i energien mellem dem.
Hun tøvede et øjeblik, forvirringen malet i ansigtet, og hendes stemme var knap mere end en hæs hvisken midt i den tunge, insisterende stemning. "Frederik… hvad går der af dig lige pludselig?"
Frederik lagde sig tæt ind over Mette og gled langsomt ind i hende med en rolig, kontrolleret bevægelse. Hendes varme, våde indre greb straks fat om ham med en grådighed, der fik ham til at sukke lavt mod hendes øre. Hver lille muskel i hende spændte omkring hans pik, som om hendes krop nægtede at give slip.
"Din eks må være fucking vanvittig," stønnede han, mens han pressede sig dybere ind i hende. "Du fortjener at blive kneppet og tilbedt som den gudinde, du er."
Et skælvende lyd slap ud mellem hendes læber – halvt støn, halvt suk – og hendes krop reagerede med det samme. Hun spredte benene lidt mere, skød hofterne op mod ham, som om hun tryglede ham om at tage hende helt og uden tøven. Hun bøjede nakken, lod hans ord synke ind, og hendes fingre greb krampagtigt fat i sofabetrækket, som om det var det eneste, der holdt hende forankret til virkeligheden.
Han kunne mærke hendes underkastelse – hvordan hun strammede sig om ham, våd og helt åben, klar til at tage imod ham uden tøven. Som om hun bare gav sig hen, uden forbehold, uden filter – sulten, villig, og helt hans. Det tændte ham endnu mere.
Han begyndte at kneppe hende hårdere, og de våde, ufiltrerede lyde fra hendes fisse blandede sig med hendes støn, der kom ud i korte, forpustede udbrud. Hun sagde ikke et ord, men hendes krop fortalte ham alt. Den skreg efter mere – efter ham. Efter at blive taget, fyldt ud, tilbedt.
Samtidig greb Frederik fat i hendes bryster og masserede dem hårdt, mens han nev hendes brystvorter, indtil hendes krop spændte op og løftede sig mod ham. Hans tunge fandt hurtigt vej til den ene vorte, og han begyndte at sutte på den – blidt, men med en insisterende sult. Et overrasket gisp slap ud af hende, kort og skælvende. Han smilede mod hendes hud, tilfreds med reaktionen.
Han begyndte at kneppe hende hårdere, med en mere fokuseret rytme, som om han ville trække alt det ud af hende, hun havde gemt væk. Hendes støn og hvin blev højere, mere ustyrlige, og fyldte det lille rum uden hæmninger. Hun klamrede sig til ham med både arme og ben, viklede sig tæt omkring ham, som om hun ikke kunne holde sammen på sig selv.
Mellem hendes stødvise åndedrag kom ordene ud, halvkvalte og fulde af længsel: "Frederik… åh, Frederik… tak, tak… jeg har savnet det her så sindssygt meget."
Det fik ham til at knurre lavt. Uden at sige noget løftede han hende og vendte hende hårdt rundt midt på sofaen, så hun endte med ansigtet ned mod det bløde betræk og røven løftet op imod ham. Hun gjorde ikke det mindste modstand – tværtimod. Hendes ryg svajede en smule, som om hendes krop helt instinktivt bad ham om at gøre krav på den.
Han greb fat i hendes baller og spredte dem, lod blikket glide ned over hendes åbne, glinsende fisse, som om han betragtede noget, der tilhørte ham. Hans. Uden hast lod han sin pik glide ind i hende igen – ét langt, kontrolleret stød, der fik hendes krop til at sitre under ham. Han begyndte at kneppe hende bagfra med en rå, målrettet energi. Hver eneste bevægelse var fast, ubarmhjertig – som om han ville brænde sig ind i hende, efterlade et minde, hun aldrig ville kunne ryste af sig.
Frederik lagde mærke til hver eneste lille detalje ved hendes krop – den måde hendes vejrtrækning rystede let, og hvordan gåsehuden bredte sig over hendes svedige, glinsende hud i det dæmpede skær fra gadelamperne udenfor. Det var tydeligt, at nydelsen voksede i hende, at en bølge af intens ekstase skyllede ind over hende.
Hendes støn blev mere knugende, klynkene mere desperate, og de blandede sig med de våde, rytmiske lyde af deres kroppe, der stødte sammen og fyldte hele rummet.
"Mette… du er så sindssygt fucking dejlig," hviskede han i hendes øre med en stemme, der bar både rå lyst og noget næsten hengivent. Ordene fik hendes krop til at rykke under ham, og hendes støn blev højere, mere krævende, som om hun ikke kunne få nok.
Hendes krop begyndte at ryste under hans stød, og så – som en bølge, der ramte hende hårdt og ubønhørligt – eksploderede orgasmen i hende. Hendes klynk gled over i et lavt, tilfreds suk, mens hendes krop gav fuldstændig efter. Hver nerve syntes at brænde sammen i den langstrakte, desperate forløsning. Hun havde givet helt slip, overladt alt til ham – hans styrke, hans rytme, hans krav. Hun var hans i det øjeblik. Hendes krop reagerede instinktivt på den kontrol, han tog. Hendes fisse strammede sig om hans pik i rytmiske, små træk, som om den ville trække alt ud af ham, helt til sidste dråbe.
Men Frederik stoppede ikke. Han holdt fast i den samme ubarmhjertige rytme, og hans blik var låst i hendes, som om han kunne mærke ekstasen vibrere imellem dem.
"Du er så fucking sexet, Mette," mumlede han lavt, mens han pressede sig endnu dybere ind i hende. "Hvordan kan du være så vanvittigt lækker?"
Hun svarede ikke med ord – bare et gisp, et støn, der sagde alt. Hendes krop reagerede med det samme på både hans stemme og hans bevægelser. Hun kunne slet ikke få nok. Ikke af ham. "Åh, Frederik… jeg… åh…"
Hans hænder gled langsomt ned over hendes varme hud, og han fandt hendes bryster igen, masserede dem hårdt, før han lænede sig frem og kyssede hende i nakken. Hans læber føltes brændende mod hendes svedige hud. Hver bevægelse, hver berøring, føltes som en slags rå, dyrisk tilbedelse – og han kunne mærke, hvordan hendes krop spændte sig under ham, som om den tiggede om mere.
Frederik greb fat og spredte hendes ben igen med et fast greb. Han kiggede på hende – et skævt, næsten frækt smil i mundvigen, mens han tog synet af hendes åbne krop ind. Den måde hun lå på, bøjede sig for ham, helt uden tøven. Hendes skamlæber åbnede sig smukt for ham, og hun så op på ham med et blik, der sagde alt – hun vidste præcis, hvad han ville, og hun var klar til det.
Frederik pressede sig dybere ind i hende. Han mærkede hver bevægelse, hele hendes krop, hvordan hun rystede under ham. "Mette, du er så fucking lækker... jeg kan ikke få nok af dig," sagde han hæst, og hendes svar var kun et støn – som om hun kæmpede for ikke at miste sig selv helt.
De lå tæt, ansigt til ansigt, og hans bevægelser blev hårdere. Hver gang han stødte i hende, sitrede hendes krop, og hendes bryster gyngede i takt. Hun blev helt rød i kinderne, kunne ikke skjule forlegenheden. Frederik lænede sig frem, lod sin tommelfinger glide ind mellem hendes læber, og uden tøven begyndte hun at sutte på den, mens et lavt, tilfreds suk undslap hende. Hendes stemme var knækket og hæs, men fyldt med længsel, da hun hviskede: "Fffrrrrederik... h-hvorfor er du så... åhhh... så god til det her?"
"Fordi din fisse var min nu," knurrede han med et skævt smil. "Jeg kunne aldrig få nok af dig."
Hans bevægelser blev hurtigere, mere intense, og han mærkede tydeligt, hvordan hendes krop reagerede på ham – hvordan hun strammede sig omkring ham, hver gang han trængte dybt ind i hende. Hendes ben rystede og bøjede sig under ham, som om hun prøvede at tage ham endnu længere ind.
Hendes støn blev mere klynkende, fyldte rummet, og han kunne mærke hendes puls banke hårdt – som om hele hendes krop bare fulgte hans tempo og lod sig rive med af det.
Frederik trak sig lidt væk og satte sig på knæ. Mette lå på ryggen med benene spredt, helt åben for ham. Han greb fat om hendes hofter og trak hende hurtigt ind mod sig – hvert stød var dybt, hårdt og målrettet.
"Jeg kunne gøre det her hele natten... Du var skabt til det," sagde han lavt.
Hendes kinder glødede, en blanding af skam og rå lyst, og hun prøvede at gemme ansigtet i hænderne. Men han fangede hendes fingre og trak dem væk, tvang hende til at møde hans blik.
"Kig på mig, mens jeg knepper dig," sagde han med en rolig, men fast stemme. "Sig mit navn – jeg stopper ikke, før du skriger det."
"F-Frederik... mere!" stønnede hun, ude af stand til at holde igen.
Lige da en ny orgasme skyllede ind over hende, strammede hendes varme fisse sig hårdt omkring hans pik. Hendes støn blev til et råt, næsten skingert ekko, der rungede i rummet. Hun krøllede sig sammen under ham, helt overgivet, og råbte hans navn med den dér blanding af længsel og ren, desperat lyst.
Frederik lænede sig ind over hende og pressede sine læber mod hendes i et sultent kys. Hans tunge trængte hårdt ind i hendes mund, krævende og uden tøven, mens hans hænder greb fat i hendes bryster og klemte dem hårdt, så hun stønnede mod hans læber.
"Jeg er ved at komme, Mette," knurrede han tæt på hendes øre.
"Så kom i mig, Frederik... kom helt ind i mig," flæbede hun, blottet og hungrende, uden noget filter.
Med et dybt, rystende suk eksploderede Frederik ind i hende. Hans hofter spændte, og han stødte sig helt i bund, mens hans sæd sprøjtede ud i varme, pulserende strømme. Hun lå under ham og tog imod det hele, hendes krop rystede, og hendes skede trak sig sammen omkring ham, som om hun ville holde ham der.
Han kunne mærke, hvordan han fyldte hende helt op – sæden pressede sig dybt ind, helt op i hendes livmoder, og det sendte et elektrisk gys gennem ham. Hun gispede, greb fat i hans ryg og lå helt åben og modtagelig, som om hendes krop var skabt til netop dette øjeblik.
Da Frederik trak sig ud af hende, blev stilheden tung og ladet. Rummet emmede stadig af varme og den rå, dyriske energi, de lige havde delt. Mette lå forpustet tilbage, helt udmattet, med kroppen spredt og huden stadig sitrende efter deres ekstase.
Hver eneste fiber i hende bar præg af det, de lige havde gjort – hendes indre stadig våd og fyldt, hendes ben svage, som om de nægtede at finde fast grund igen. Det var et øjeblik, hvor alt havde været overladt til lysten, uden kontrol, uden filter. Kun ren overgivelse.
****
Mette satte sig hurtigt op i sofaen, da hendes telefonalarm pludselig ruskede hele stuen. Lyden var skingrende høj, som om den kom direkte fra hendes hoved. Hun strakte sig ud med rystende hænder og forsøgte at finde telefonen på sofabordet, mens hendes hoved bankede i takt med den velkendte tømmermændsrytme. Det føltes som om hendes hjerne var klemt sammen i en skruestik, og hver eneste tanke blev knust af den voldsomme hovedpine.
Lyset, der sneg sig ind gennem de tunge, grå gardiner, føltes som små knivstik i Mettes trætte øjne. Hun kunne ikke engang huske, hvornår gardinerne var blevet trukket for – eller om det overhovedet var hende, der havde gjort det. Stuen virkede både genkendelig og fremmed på samme tid, som om hun sad midt i en version af sit liv, hun ikke helt kunne kende sig selv i længere.
Hun fugtede læberne og mærkede med det samme den ubehagelige tørhed i munden – som at slikke på sandpapir. Der var en bismag af øl og et eller andet sødt og kunstigt, der klistrede til tungen. Hendes mave gav et stille protest-rumlen, og hun lænede sig tilbage i sofaen, lukkede øjnene og håbede, at det hele snart ville holde op med at snurre.
Men det var ikke kun tømmermændene, der trak hende ned. Der lå noget andet og gnavede – en fornemmelse hun ikke helt kunne placere, som en uro i baghovedet, hun ikke var klar til at kigge direkte på endnu.
Langsomt åbnede hun øjnene igen og lod blikket glide ned ad sig selv. Hun frøs, da hun så, hvad hun havde på – en t-shirt, alt for stor til at være hendes egen. Den duftede svagt af aftershave og noget friskt, ungdommeligt. Ikke ubehageligt... bare velkendt. Og så ramte det hende – som et slag i maven.
Frederik…
Hun lænede sig frem, satte albuerne på knæene og gemte ansigtet i hænderne. En bølge af skam og forvirring skyllede ind over hende. Hun føltes tung i hele kroppen, som om alt skyld og fortrydelse havde sat sig fast i hendes led.
Erindringerne kom i stød – ikke romantiske, bare rå og ufiltrerede. Hun havde inviteret ham med hjem. Hældt op. Smilet for længe. Hun havde rakt ud først, kysset ham, skubbet på, selv da han tøvede. Han var 18. Engang havde han været hendes elev. Det var hende, der ville det. Hende, der lod ensomheden tage styringen. Og selvom det var den bedste sex, hun havde haft i årevis, efterlod det kun én følelse nu: skyld.
Men Frederik… Hun så ham stadig for sig som den lille dreng på 12, med store øjne og alt for mange spørgsmål. Han havde altid været nysgerrig, opsøgende, lidt genert – én af dem, der blev hængende efter timerne bare for at snakke. Hun havde haft møder med hans forældre. Siddet over for hans mor og far til skole-hjem-samtaler, talt om hans skolearbejde, om hvor følsom og intelligent han var. Hun havde smilet og sagt, at han havde potentiale. De havde stolet på hende. Og nu? Nu havde hun kneppet ham. Deres lille dreng. Presset sig selv ind i hans liv på den mest forkerte måde Han var voksen nu, ja – men i hendes hoved bar han stadig noget af det gamle i sig. Noget uskyldigt. Noget, hun skulle have beskyttet, ikke udnyttet. Det var dét, der gjorde det hele så kvalmende ulækkert.
Og hun kunne stadig mærke det – den varme, klæbrige fornemmelse mellem benene. Hans sæd. Hun behøvede ikke at tjekke. Det var ikke bare tømmermændene, der fik kvalmen til at stige. Det gik dybere end det. Hun måtte have fat i en fortrydelsespille nede på apoteket, og det kunne ikke gå for hurtigt. Det her var ikke bare en enkelt aften, hvor hun mistede kontrollen. Det føltes som om noget i hende var knækket. Hun havde ladet det ske, presset på – og nu begyndte det for alvor at gå op for hende, hvad det havde kostet.
Stilheden blev pludselig brudt af lyden af døren, der gik op ude i entréen. Et klik. En svag knirken. Mette stivnede. Hele kroppen spændte, som om nogen havde kastet en spand iskoldt vand over hende.
Frederik stod i døråbningen.
Han havde stadig jakke på og en papirpose i hånden, og duften af friskbagt brød bredte sig hurtigt i rummet. Han kiggede på hende. Der var noget blidt i hans blik, måske lidt nervøsitet. Ikke noget dømmende – bare usikkerhed. Som om han heller ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med det hele. Han smilede forsigtigt, næsten naivt. Det ramte hende hårdt.
Mette trak vejret dybt, selvom det føltes som om noget sad fast i brystet. Hun havde mest af alt lyst til at forsvinde – gemme sig og lade som om det hele aldrig var sket. Men hun vidste godt, at hun blev nødt til at sige noget.
"Øh… altså, om det i går…" begyndte hun, og stemmen lød hæs og tynd, som om ordene gjorde fysisk ondt på hende at sige. "Det… det var en fejltagelse. Du skal bare glemme det, okay? Jeg er virkelig elendig til at håndtere alkohol, og… ja, jeg skammer mig. Virkelig meget."
Hun kiggede ikke op. Hænderne lå knuget i skødet, knoerne helt hvide. Hver sætning føltes som endnu et søm i den kiste, hun desperat ville grave langt væk og aldrig åbne igen.
Frederik sagde ikke noget med det samme. Han blev bare stående, og da hun endelig kastede et hurtigt blik op på ham, så hun noget i hans øjne. Måske det var sorg. Eller skuffelse. Eller bare ren forvirring. Hun kunne ikke helt tyde det. Han nikkede stille.
“O-okay,” sagde han til sidst. “Jeg forstår.”
Det lød oprigtigt nok, men det gjorde ikke rigtig noget nemmere.
“Jeg… skal faktisk på arbejde om lidt,” fortsatte han og løftede posen. “Men… der er noget morgenbrød her, hvis du er sulten.”
Han gik hen til køkkenbordet og satte posen fra sig. Så kiggede han på hende igen. Bare et kort, tøvende øjeblik, inden han vendte sig om for at gå.
Noget strammede sig inde i hende. En pludselig panik. Hvis han gik nu, var det som om, han ville være væk for altid.
“Vent,” røg det ud af hende, hurtigere end hun nåede at tænke.
Han stoppede op og vendte sig rundt med et undrende blik. Hun tøvede lidt, slugte ordene, men tvang dem frem.
“Vil du ikke blive lidt endnu?” hviskede hun.
Han så på hende i nogle sekunder, og så kom det – det der lille, drengede smil, der bredte sig langsomt over læberne. Hun kunne ikke lade være med at smile tilbage. Uden at sige noget gik han hen og satte sig ved siden af hende.
De kyssede i tavshed.
————–
Tak fordi du ville læse med! Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på!
Jeg tager også imod ønsker til historier. Hvis du har et ønske til noget specifikt, er du velkommen til at skrive til mig på jeriko1992@hotmail.com. Du kan også række ud til mig via hjemmesiden!
Erotiske noveller skrevet af Jeriko
