Gert var et af de mennesker, som man instinktivt følger. Ikke fordi han nødvendigvis førte én et godt sted hen, men fordi hans tilstedeværelse rummede en slags tyngde, som trak en nærmere, uanset om man ville eller ej. Jeg mødte ham i gymnasiet, hvor han hang ud med de ældre elever. Han var et par år ældre end mig, og selvom han ikke ligefrem var en af skolens populære typer, udstrålede han en form for autoritet, som gjorde, at man lyttede, når han sagde noget.
Han var et par år ældre end os andre i klassen, lidt større og kraftigere, han var også ganske godt veludviklet. Han var allerede flot behåret og havde den flotteste pik jeg nogensinde havde set. Den var både større og tykkere end de fleste andres og så var han omskåret, så hans pikhoved også virkede meget stort.
Gert kom fra Samsø, men var flyttet hjemmefra og boede nu på et klubværelse i Aarhus. Han nævnte kun Samsø i forbifarten, som om det ikke var andet end en ligegyldig fodnote i hans liv. Men hans øjne afslørede noget andet. Hver gang han talte om sin barndom, strammede han kæberne, og hans stemme fik en skarp kant. Han havde tydeligvis ikke tænkt sig at dykke ned i detaljerne, og det gjorde man heller ikke, når det kom til Gert. Han havde det med at sætte grænser uden at sige det direkte.
Vi begyndte at hænge ud sammen, mest fordi jeg beundrede ham. Han var flottere end de andre på min egen alder. Jeg kunne godt lidt at maskuliniteten lyste ud af ham, og jeg lod ham ofte bestemme, hvad vi skulle lave. Det kunne være en gåtur gennem byens gader eller et besøg på en tilfældig café, hvor vi sad i tavshed med hver vores kaffe. Gert sagde ikke så meget, men når han gjorde, havde hans ord en vægt, der gjorde, at man aldrig glemte dem.
Fisketuren
En dag hvor vi var ude og fiske, så lå vi ved vandkanten, og kiggede op i himlen.
”Har du nogensinde slikket pik”, spurgte han mig, ”og jeg mener til den sprøjter?”
Jeg blev lidt overrasket. Ikke fordi jeg ikke havde leget med en pik før, især min egen, men jeg havde da også leget lidt med en kammerat jeg havde, men jeg havde aldrig prøvet at slikke en pik.
”Nej, ikke rigtigt”, svarede jeg, og i det samme begyndte han at pakke sin pik ud.
”Vil du slikke min pik? Jeg plejer at onanere hver morgen, men jeg nåede det ikke fordi vi skulle ud og fiske, men nu er jeg liderlig og trænger til at sprøjte. Og du skal altså sutte det hele ud af den!”
Og så havde han allerede taget sin pik frem og lå nu og gned på den. Jeg kiggede og den var ret flot, stiv og hård, og jeg var altid imponeret af de tydelige blodårer. ”Tag dog fat, du vil jo gerne. Jeg har set hvordan du har kigget på min pik, når vi bader sammen, og hvordan du holder om dine egen bule, når du opdager at jeg gør det.”
”Jo, du har en ret flot pik, og den er i hvert fald stor”, kom det så fra mig.
Så tog han fat om nakken på mig, og pressede mit hoved ned til pikken. Min mund åbnede sig næsten automatisk, og så gled hans pik dybt ind i munden på mig, så jeg næsten ikke kunne rumme mere. Det var en lækker fornemmelse, og jeg ved ikke lige hvad der for igennem mit hoved, men jeg begyndte at sutte min første pik, og jeg nød det.
Han stønnede og legede samtidig med sine nosser. ”Du sutter dæleme godt. Man skulle tro du ofte suttede pik, så det kan vi da godt gøre ind imellem – og jeg skal også nok sutte din pik. Bare rolig.”
Og så kom han. Jeg mærkede de varme spermsprøjt fylde min mund. Det var en underlig følelse, men også super frækt og lækkert. Jeg havde nok smagt mit eget sperm, men det var lidt mere grænseoverskridende at sutte hans sperm i mig.
”Bare synk de dyre dråber. Du kan ligeså godt vænne dig til det, for der er mange hvor de kommer fra, og jeg onanerer ofte, men det her er da meget bedre.”
Jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte, men jeg kunne faktisk godt lide at sutte hans pik, så måske glædede jeg mig allerede til næste gang. Og det med spermen, det vænnede jeg mig nok også til.
Han fortalte engang, at han havde haft en svær barndom. "Det var noget værre lort," sagde han da vi en aften sad på en bænk ved havnen. "Men det er ikke noget, vi behøver snakke om."
Jeg lod emnet ligge, men tanken om, hvad der mon var sket, blev hængende i baghovedet. Gert bar rundt på noget tungt. Det var som en slags mørke, der fulgte ham som en skygge.
Der var dog også øjeblikke, hvor han lod sit panser falde. En aften kom vi forbi et sted, hvor nogen spillede guitar på gaden. Gert stoppede brat og stirrede på musikeren med et blik, der var både længselsfuldt og bedrøvet.
"Jeg plejede at spille," mumlede han, som om han talte til sig selv. Jeg spurgte forsigtigt, hvorfor han var stoppet. Han trak på skuldrene og svarede undvigende: "Jeg kunne ikke. Jeg følte mig bundet."
Selvom han sjældent talte om det, kunne jeg fornemme, at hans tid som barn havde været særlig hård. Der var ar på hans hænder, små hvide streger, som han ubevidst skjulte ved at gemme dem i lommerne eller folde armene over brystet. Hver gang jeg nærmede mig emnet, lukkede han ned. "Der er ting, man ikke behøver at rode rundt i," sagde han med en tone, der sluttede samtalen.
Det gik op for mig, at det ikke var så meget, hvad der var sket, der betød noget for Gert. Det var mere det, han havde valgt at blive på trods af det. Han havde en vilje til at overleve, selvom livet ikke havde givet ham mange gode kort på hånden. Måske var det netop derfor, jeg beundrede ham. Der var en styrke i hans måde at stå imod verden på, som jeg ønskede, jeg selv kunne finde.
Når vi var sammen, så kiggede han altid sådan på mig. Han øjne var for så vidt venlige nok, men han betragtede mig på en lidt spooky måde. “Hvad legede I da du var barn?”, spurgte jeg engang hvor vi sad og kiggede på børn der legede.
“Jeg kunne godt lide at lege indianerlege, og jeg var altid høvding. Jeg havde flere koner, og jeg tog altid mange til fange, som jeg bandt til totempælen. Det var rigtig sjovt. De skulle pines og plages – det gjorde indianere altid.”
“Synes de andre også det var sjovt, eller var det mest dig?”
“Aner det ikke, men jeg gider ikke snakke om min barndom.”
Gert havde andre venner, ja, men ingen, der virkelig kendte ham. Måske fordi han ikke engang selv havde lyst til at kende sig selv fuldt ud. Der var noget uforsonligt over ham, som om han stadig kæmpede med at forstå, hvorfor tingene var gået så skævt i hans liv.
Gert var aldrig typen, der ville lade nogen forstå ham fuldt ud, men måske var det heller ikke meningen. Nogle mennesker er ikke til for at blive forstået. De er til for at minde os om, at livet ikke altid giver svar, og at nogle ar aldrig helt vil hele.
Jeg boede ude i haven, i et lille anneks, der tidligere havde været min mors atelier. Det lå for sig selv, lidt væk fra hovedhuset, og var indrettet med en rodet, kunstnerisk charme. Der hang stadig gamle malerier på væggene, nogle af dem halvfærdige, og vindueskarmene var fyldt med små krukker og farveplettede pensler, som min mor havde efterladt. Jeg elskede det sted. Det var mit eget frirum, hvor jeg kunne trække mig tilbage fra resten af verden.
Da Gert og jeg blev venner, begyndte han at tilbringe mere og mere tid ude på gården, hvor jeg voksede op. Det startede med, at han kom forbi efter skole og blev hængende til aftensmad. Snart sov han flere nætter i træk og hjalp til med arbejdet på gården. Han kunne godt lide at have noget at tage sig til, noget konkret at tage fat i. Jeg tror, det gav ham en følelse af at høre til et sted, noget han havde manglet i lang tid.
“I har det godt her på landet. Jeg vil være din storebror. Jeg er jo allerede den klogeste af os”, og så grinede han og gav en krammer.
Vi gik rundt i markerne sammen og ordnede opgaver side om side, om det så var at samle æbler eller flytte halmballer. Min far tog godt imod ham og satte pris på den ekstra hjælp, og min mor så ham nok lidt som en ekstra søn. På mange måder blev Gert en del af vores familie, selvom han stadig bevarede en vis distance. Han havde stadig sine mørke sider, men hos os virkede han en smule lettere, som om han fik en pause fra de tanker, der ellers plagede ham.
Gert og jeg blev som brødre. Vi kunne være sammen i timevis uden at sige et ord, og der var en gensidig forståelse, der voksede ud af det at dele hverdagen og arbejdet på gården. Han var min første rigtige ven, en som jeg ikke bare gik i skole med, men en der faktisk forstod mig, og som jeg kunne være mig selv, sammen med. Der var ingen facader mellem os, ingen forventninger om at skulle være på en bestemt måde.
Han sov ofte i annekset sammen med mig. Det var aldrig planlagt, men vi kunne have siddet og snakket om alt og intet, eller bare lyttet til stilheden udenfor, og pludselig var det blevet så sent, at han ikke gad tage tilbage til klubværelset i byen. Jeg trak en ekstra madras frem, og så lå vi der, begge to, med stirrende blikke rettet mod det mørke loft, mens lyden af natten sivede ind gennem de gamle vinduer. Men ind imellem lagde han sig op til mig, op i min seng, og så sov vi sammen – og om morgenen, så fik morgenjernet lige en omgang. Det var sjovt, og jeg elskede vores samvær.
Det var i de øjeblikke, at Gert nogle gange åbnede sig en smule mere. Ikke nødvendigvis om sin fortid, men om sin frygt for fremtiden. "Jeg ved ikke, hvor jeg ender," sagde han engang ud i mørket. "Måske bliver jeg bare hængende her." Jeg vidste, at han ikke mente det bogstaveligt, men der var en del af ham, der længtes efter et sted at høre til, noget fast og trygt, som han kunne kalde sit eget.
Selvom vi følte os tættere, nærmest som brødre, lå der også en undertone af noget mere komplekst i vores forhold. Måske fordi vi begge ledte efter noget, vi ikke helt kunne sætte ord på. Det var ikke nødvendigvis romantisk, men der var en dyb følelse af afhængighed mellem os, en slags samhørighed, som man kun finder, når man føler sig udenfor i verdenen og pludselig møder en, der forstår det samme tomrum.
De år, vi delte på gården, var noget særligt. For første gang i mit liv følte jeg, at jeg havde en ven, jeg virkelig kunne stole på. En, der ikke dømte mig, og som jeg heller ikke følte behov for at imponere. Det var en tid, hvor vi begge fandt noget stabilitet i hinanden, i det at være to, der bare kunne være sammen uden altid at skulle forklare.
Weekendture og oplevelser
Weekender og ferier blev hurtigt noget, vi tilbragte sammen. Det var som om, tiden bare forsvandt. Vi havde ingen planer; vi lod dagene flyde, gik ture gennem skoven eller sad ude på gårdspladsen, mens solen gik ned. Gert var anderledes i de perioder, hvor vi ikke havde skole at tænke på. Han blev mere afslappet, næsten varm. Der var en særlig ro over ham, når vi kunne være væk fra verden og bare eksistere i vores egen lille boble.
Gert var altid meget kærlig overfor mig, men ikke på en måde, der virkede overdrevet eller påtaget. Det var mere små ting – en let berøring på skulderen, et skulderklap eller den måde, han kunne læne sig ind mod mig på, når vi sad og snakkede. Han havde en evne til at få mig til at føle mig tryg og accepteret, uanset hvad jeg sagde eller gjorde. Det var noget, jeg ikke var vant til, men det gjorde en forskel.
Han kunne også godt finde på at kæle lidt for mig, tage mig på lårene og ofte lod han hånden glide videre op mod bulen, som så hurtig ændrede sig til et ’bump på vejen’. Han elskede lige at give ’bumpet’ et klem, så kiggede han på mig, og smilede – vi tænkte jo på det samme hele tiden. Og liderlighed indfandt sig hos os adskillige gange dagligt – det var helt sikkert.
Men jeg har altid været lidt genert. Det har aldrig været nemt for mig at tage initiativet eller stille mig frem. Men Gert havde en naturlig selvsikkerhed, der smittede af. Han pressede mig aldrig, men han lærte mig, at jeg ikke behøvede gemme mig eller undskylde for, hvem jeg var. "Du skal bare være dig," sagde han ofte. "Der er ingen grund til at være nervøs hele tiden. Det er ligegyldigt, hvad andre tænker." Når han sagde det, lød det så enkelt, som om det slet ikke kunne være anderledes.
I ferierne tog vi ofte på cykelture ud i det blå. Vi pakkede en rygsæk med madpakker og cyklede uden et egentligt mål, bare for at se, hvor vi endte. Nogle gange havnede vi ved en sø eller en lille skovlysning, hvor vi lå og snakkede eller bare lå stille ved siden af hinanden og lyttede til vinden i trækronerne. Det var på de ture, at vi kom endnu tættere på hinanden, og jeg begyndte at indse, hvor meget jeg også holdt af ham.
Der var også øjeblikke, hvor jeg kunne mærke, at min generthed stille og roligt smuldrede væk, når jeg var sammen med Gert. Han havde en evne til at få mig til at glemme den usikkerhed, der altid havde hængt over mig. Han lærte mig at stå mere fast, både i små ting som at tage ordet i en samtale, men også i større ting som at være ærlig overfor mig selv og andre. Han gjorde det på en måde, der aldrig føltes som pres, men som en slags stille støtte. Han viste mig, at der ikke var noget galt i at tage plads.
Selvom vi var tætte, holdt han stadig nogle dele af sig selv skjult. Jeg vidste, at der var en smerte i ham, som han ikke ville lukke mig ind i, men det ændrede ikke, hvor nærværende og kærlig han var overfor mig. Han blev den første person, som jeg følte mig helt tryg med. Han var min første rigtige ven, men også noget mere end det – en slags mentor og bror på samme tid, en der hjalp mig med at finde min egen styrke.
Når jeg tænker tilbage på den tid, er det med en følelse af varme og en smule længsel. Vi var unge og havde stadig så meget foran os, men i de øjeblikke, hvor vi var sammen, føltes det som om, vi allerede havde fundet det, vi ledte efter: hinanden.
I en lille båd der gynger
Gert havde en lille jolle, en simpel træbåd med skrammede kanter og en lille motor, der larmede, når vi satte ud fra havnen. Han havde fået den af en fisker og elskede den, som var det hans eget lille fristed. Når vejret var godt, sejlede vi ofte ud på ture sammen. Der var en særlig frihed ved at være på vandet, hvor verden syntes langt væk, og det kun var os to og horisonten. Vi sejlede tit ud til øde strande eller små bugter, hvor ingen andre kom. Der var et sted, vi særlig godt kunne lide, en skjult lille vig med hvidt sand og klipper, som vi nærmest havde for os selv.
Det var her, vi begyndte at bade nøgne fra båden. Det var Gerts idé, og selvom det først virkede grænseoverskridende for mig, var det også befriende. Han havde en måde at gøre det hele så naturligt, som om det bare var det mest selvfølgelige i verden. Første gang tøvede jeg lidt, men hans smil og selvsikkerhed fik mig til at give slip. Det blev hurtigt en vane – vi kastede os i vandet, følte den kølige forfriskning mod vores hud og grinede sammen, mens vi svømmede rundt i det klare vand. Det var ikke noget, jeg var vant til, men det føltes rigtigt og super dejligt.
Efter svømmeturene lå vi tæt sammen på båden eller på stranden, hvor vi tørrede i solen. Gert havde det med at rykke tættere på, og hans tilstedeværelse var altid så varm og tryg. Der var noget i den måde, han kærtegnede mig på, som gjorde mig helt rolig – hans hånd, der strøg min ryg eller hans fingre, der legede med mit hår. Det var ikke noget, vi talte om eller satte ord på, men det var hyggeligt og dejligt. Det var en nærhed, der føltes naturlig og uproblematisk, som en forlænger af vores venskab.
Vi rørte også ved hinanden. Det var ligesom blevet en vane efter Gert havde ’lært’ mig, at vi godt kunne onanere sammen eller på hinanden, uden at være kæreste. Det var ’sådan noget’ drenge og unge mænd lavede sammen for at udvikle sig til mænd.
Der var en tillid mellem os, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg vidste, at han var min bedste ven, en som aldrig ville skade mig eller overskride grænser, jeg ikke selv havde lyst til at rykke. Han skabte et rum, hvor jeg kunne være mig selv fuldstændig uden filter. Det gjorde, at jeg kunne give mig hen til den tætte kontakt og bare nyde den uden at føle mig presset eller usikker.
De mange stunder i båden eller på stranden var noget særligt. Vi kunne ligge der længe, mens vi kiggede op på himlen eller lyttede til bølgernes skvulp mod skroget. Der var noget tidløst over de øjeblikke, hvor vi bare var os to, uden nogen forstyrrelser eller krav fra omverdenen. Det var som om, vi havde fundet en skjult plet, hvor vi kunne være helt os selv, uden nogen andre til at se eller dømme os.
Gert lærte mig, at intimitet og nærhed ikke nødvendigvis behøver være forbundet med usikkerhed eller noget, man skal være bange for. Han viste mig, at der findes et rum, hvor man kan være tæt og kærlig, uden at det behøver at betyde andet end, at man holder af hinanden og nyder hinandens selskab.
Staldarbejde kan bare noget
Efter gymnasiet skete der noget, som jeg havde håbet på længe, men som jeg ikke rigtig havde turdet tro på ville blive virkelighed: Gert flyttede ind på gården. Han var træt af det lille klubværelse i byen og havde ikke rigtig nogen planer for fremtiden, så da min far foreslog, at han kunne blive og arbejde fast på gården, slog han til. Det gav en helt ny dynamik i vores hverdag – vi kunne nu tilbringe mere tid sammen, og det føltes som om, vi havde fundet et fælles hjem i det liv, vi byggede op derude.
Min far satte stor pris på Gert. De havde en naturlig forståelse for hinanden, og Gert blev hurtigt som en søn for ham. De kunne arbejde side om side i marken eller ved stalden i timevis, mens de udvekslede historier og erfaringer. Gert havde et skarpt blik for praktiske ting og en arbejdsomhed, som imponerede alle. Han var blevet en del af vores familie på en måde, der føltes naturlig og rigtigt.
Når vi arbejdede sammen, var der altid en særlig energi imellem os. Små berøringer, et smil henover marken, eller den måde vores hænder mødtes på, når vi rakte hinanden værktøjer – det hele føltes så naturligt, men bar nu også på en inderlighed, som gik ud over det rent praktiske.
’Bondelir er så frækt’, kom det ofte fra Gert, og det var specielt når han allerede gik rundt med en stiv pik i bukserne. Og så vidste jeg godt, hvad han pønsede på.
Og når Gert og jeg havde vagt i stalden, så blev vi ofte begge liderlige og trængte til hinanden. Vi gik og rørte ved hinanden, klappede hinanden bagi, og mærkede ofte efter om den anden var liderlig. Og vi var jo alene i stalden, så hvorfor ikke lige tage en spiller.
”Giver du et blowjob?”, kom det tit fra Gert, og hvem kunne sige nej til det, når man faktisk også selv var ret liderlig. Jeg havde jo svært ved at holde mig fra Gert, og især hans pik virkede som en magnet for mig.
Den første nat med mere
Forholdet mellem os udviklede sig stille og roligt. Det var som om, vi begge vidste, hvad der lå og ventede lige under overfladen, men vi tog os tid til at lade det blomstre i vores eget tempo. Der var en ro i vores nærhed, en sikkerhed i, at vi hørte sammen. Det, der havde startet som et tæt venskab og et broderligt bånd, begyndte at tage en ny form. Vi blev mere og mere bevidste om, at der var noget dybere, noget som handlede om mere end blot venskab.
Den første gang vi sov helt tæt sammen i min seng, var en aften, hvor vi begge var udmattede efter en lang dag. Det var midt i en af de varme sommernætter, hvor luften føltes tung, og alt bevæger sig lidt langsommere. Gert og jeg havde arbejdet længe ude på marken og bagefter siddet i annekset, hvor vi havde snakket om alt og intet, som vi så ofte gjorde. Da tiden kom, hvor vi normalt ville sige godnat, var der ingen af os, der havde lyst til at gå hver til sit.
Min seng var ikke særlig stor, men vi var vant til at være tæt på hinanden, så det føltes ikke som et problem. Vi trak os stille ind i sengen og lå der lidt i mørket, mens vi lyttede til nattelydene udefra. Jeg kunne mærke Gert ved siden af mig, hans regelmæssige vejrtrækning og den lette varme fra hans krop, og der var en ro og tryghed ved at være så tæt.
Efter lidt tid, da vi begge var på grænsen til at falde i søvn, rykkede jeg mig tættere på ham. Jeg følte en impuls til at vise ham, hvor meget jeg satte pris på ham – ikke bare som min ven, men som noget mere. Jeg lod min hånd glide over hans arm, først forsigtigt, næsten tøvende. Han reagerede ikke med det samme, men hans vejrtrækning ændrede sig en smule, og jeg kunne mærke, at han registrerede, hvad jeg lavede.
Jeg lod hånden glide længere ned, over hans brystkasse og videre ned ad hans mave. Jeg mærkede straks hans pik, og den pik havde jeg holdt af siden jeg så den første gang efter en gymnastiktime. Den var stor, tyk og med masser af hår omkring. Lidt vildmandsagtig, og det passede godt til Gert.
Han løftede sin arm, og lod sin hånd presse mit hoved ned mod pikken. Jeg vidste godt hvad han ville have mig til, og jeg ville jo også gerne, så straks efter lå jeg med hans pik i munden, og suttede på den som en anden kæmpe slikkepind. Den var lækker, det var frækt og især når han begyndte at mundkneppe mig. Jeg vidste, at denne leg ville ende med, at han kom i min mund, og det havde vi faktisk gjort til vores egen lille soveleg – vi smagte på hinanden.
Det var dejlig seksuel berøring på en kærlig og undersøgende måde. Jeg havde altid følt mig tryg med Gert, men det her føltes som noget nyt – som om jeg krydsede en usynlig grænse, men på en måde, der føltes helt rigtig. Gert sagde stadig ikke noget, men hans krop slappede mere af, som om han gav mig lov til at fortsætte.
Jeg kunne mærke, at mit hjerte bankede lidt hurtigere, mens jeg langsomt kærtegnede ham. Det var en mærkelig blanding af spænding og ro, fordi jeg vidste, at han ville acceptere det, jeg gjorde. Da min hånd kom tilbage op til hans bryst, lagde han sin hånd over min, gav den et blidt klem og trak mig tættere ind til sig. Der var en tavs forståelse imellem os, som gjorde, at vi ikke behøvede ord. Vi vidste begge, hvad der skete, og det føltes helt naturligt.
Vi faldt i søvn sådan, tæt omslynget, med mine arme omkring ham. Det var første gang, jeg rigtigt tog initiativ til at være den, der kælede for ham, og det føltes som et vigtigt øjeblik for os begge. Det var ikke akavet, ingen usikkerhed – kun en dyb følelse af samhørighed og nærhed. Gert var den første, jeg turde være så sårbar og kærlig overfor på den måde, og den aften blev en slags skillepunkt i vores forhold.
Efter den nat begyndte det at blive en vane. Vi sov tættere sammen, lod vores hænder hvile på hinanden og fandt glæde i den ro, det gav os når vi begge var kommet. Det var som om, vi langsomt fandt nye måder at vise vores følelser på – ikke gennem store ord eller gestusser, men gennem små, men betydningsfulde berøringer.
På gården blev vi betragtet som et stærkt team. Min familie så, hvor glade vi var ved hinanden, og det var som om, alting faldt på plads for os begge. Vi havde fundet noget, der ikke bare var en midlertidig løsning eller en tilfældighed, men en måde at leve på, som føltes helt rigtig for os.
Forholdet blev endnu dybere
Om aftenen, når dagens arbejde var gjort, trak vi os ofte tilbage til mit anneks, hvor vi kunne være os selv. Det var her, vi begyndte at udforske vores forhold på en ny måde. Den intimitet og tillid, vi allerede havde opbygget, blev hurtigt til mere. Vi opdagede glæden ved mand til mand samværet, og det føltes som den mest naturlige udvikling i verden.
At være et par eller kæreste med Gert føltes både trygt og spændende. Vi kendte hinandens tanker og følelser så godt, at der ikke var noget usikkerhed eller nervøsitet, da vores forhold tog en mere romantisk drejning. Tværtimod var det en forlængelse af den kærlighed og samhørighed, vi havde ventet på længe. Vi nød at være sammen på alle måder – fra de stille morgener, hvor vi sad med en kop kaffe og så solen stå op over markerne, til de varme nætter, hvor vi delte både grin og den tætte nærhed under tæpperne.
En aften, da vi lå under dynen, kom det fra Gert: ”Hvad ville du sige, hvis jeg gerne ville knalde dig? Du ved ikke bare mellem lårene, men i hullet. Jeg savner sommetider at mærke hvordan det er at knalde rigtigt, du ved som man gør med piger – eller næsten.”
Jeg vendte mig og kiggede på ham, men han lå stadig og kiggede bare op i loftet.
”Jeg ved godt det er lidt bøsset, men vi er jo faktisk lidt som bøsser”, fortsatte Gert. ”Har du aldrig tænkt på det – for jeg har da aldrig set dig sammen med en pige, eller hørt om at nogen har været sammen med dig på ’den’ måde.”
Jeg havde selv tænkt tanken. Men omvendt vidste jeg ikke om Gert tænkte sådan. ”Så hvad tænker du om, at kneppe en i røven”, spurgte jeg så.
”Det skulle være ret lækkert, har jeg hørt – og jeg har også læst om det. Man skal øve sig, men vi er da meget gode til at øve sig med noget vi ikke ved så meget om”, fortsatte Gert, og så begyndte han at grine. Og så gik vi i gang med at øve os.
Gert havde vist studeret den del af elskoven noget mere end mig. Han tog igen initiativet, og begyndte at varme mig op. Alene denne del var meget anderledes end hvad jeg havde forestillet mig. Han slikkede mig bagi, som om det var det naturligste i hele verden. Han brugte sine fingre, udvidede mit hul, og masserede mig indvendigt – alt sammen var ret behageligt, og jeg var hurtig klar til næste trin.
”Tror du, at du kan klare min pik?”, kom det så fra ham, da han mente jeg var klar. ”Den er jo ret tyk, men jeg skal nok være tålmodig.”
”Kom nu bare, men du skal stoppe hvis det gør ondt”, kom det fra mig.
”Selvfølgelig gør det ondt, i hvert fald inden jeg er helt inde – det skal du nok regne med, men så har jeg læst at det bliver meget bedre.
Jeg mærkede nu, at Gert lagde sig henover mig, løftede mine ben henover hans skuldre og så mærkede jeg presset fra hans pik mod mit hul. ”Gør som når du skal skide”, kom det meget lidt romantisk fra Gert, men det virkede. Pludselig mærkede jeg at han gled indenfor, og så kom smerten.
”Fuck, det gør ondt, er du da tosset”, nærmest råbte jeg, og han stoppede straks. Så trak han sig ud, og var pludselig meget utryg ved situationen.
”Skal vi stoppe?”, kom det stille fra ham. ”Måske er jeg bare for stor.”
”Nej, vi skal da ikke stoppe. Prøv igen.”
Og så mærkede jeg hans pik igen, den pressede lidt på og pludselig gik det meget bedre, og nu gjorde det kun lidt ondt, men det var også vildt frækt at mærke Gert glide op i mig. Jeg blev kneppe af min allerbedste ven, og jeg vil ønske at vi havde leget denne leg for lang tid siden. Jeg kunne se i hans øjne, at han også synes det var en meget lækker følelse, og da han begyndte at kneppe mig, så mærkede jeg stille og roligt hvordan det skulle føles når det var ’rigtigt’.
”Er du ok? Kom det lidt smilende fra Gert, idet jeg samtidig kunne se liderligheden brede sig i hele hans ansigt, og samtidig mærke hvordan han pressede sig helt i bund. Følelsen var vild.
Min egen pik var blevet slatten, og hang bare og dinglede op ad min mave, men det gjorde ikke noget, for jeg nød den nye følelse af intimt nærvær. Gert trak sig ud, og kiggede ned på mit hul. ”Du er ikke engang revnet”, kom det fra ham. ”Du kan sgu klare min pik. Hvor er det fedt at vide – nu kan vi kneppe hver aften, og jeg kan nu også nyde dig indefra – er det ikke vildt.”
Han lænede sig frem, og kyssede mig. Noget vi egentlig ikke gjorde så meget, men det var ligesom om at dette øjeblik var noget helt særligt. ”Vil du ride på min pik, så lægger jeg mig på ryggen, og så sætter du dig hen over min pik – den er stadig vild liderlig, så det kunne være super sejt, hvis du fik den oplevelse også.”
Jeg satte mig henover ham, og mærkede igen hvordan Gerts pik let gled op i mig. Jeg var nok udvidet så meget at det hele var meget nemmere, men det var også ret lækkert at sidde ovenpå Gert, se ham smile og begynde at ride hans stive pik. Jeg lænede mig frem, stadig med pikken oppe i mig, og kyssede ham. ”Hvor er du bare sød”, kom det fra mig.
”Jeg vil sgu ikke være sød. Jeg vil være en fræk fyr, liderlig som bage helvede og så vil jeg være din vildeste legekammerat. Jeg vil bruge dig som min kneppedukke, og du skal have pik lige så ofte som jeg vil – eller måske endnu mere, når du vil”, kom det grinende fra ham.
Jeg red videre. Han tog godt fat om min pik og begyndte at gøre den stiv igen. Der skulle ikke meget til, for jeg nød at mærke hvordan Gert fortsat kneppede mig, men hvor han også gned på min pik, og gjorde den klar til at sprøjte ud over ham. Hans hånd var dejlig grov, en rigtig bondehånd, der vidste hvad den skulle gøre – den skulle tage fat, og det kunne jeg godt lide.
Og ganske kort efter mærkede jeg, at jeg var ved at komme. Jeg stønnede og han gned hårdere. Han vidste lige hvad der skulle til, for netop den øvelse var vi mestre i at udføre, og så kom jeg. Min pik tog tilløb og spermen sprøjtede ud af den, helt op i ansigtet på Gert. Han blev helt overrasket, og i det samme mærkede jeg at han nærmest bøjede som en flitsbue, og så fornemmede jeg hvordan han skøn sin sperm langt op i røven på mig.
Vi stønnede nærmest om kap. Vi var kommet næsten samtidig, og Gert lyste som et helt juletræ. Det var en vild oplevelse, som vi begge allerede glædede os til at gentage. Jeg kyssede igen Gert, slikkede lidt af den overskydende sperm op og kyssede ham igen.
Så faldt vi sammen, og jeg lå henover ham – stadig med hans slappe pik oppe i mig. Det var en total vild oplevelse, og mærke hvordan den langsomt gled ud af hullet, og trak lidt af spermen med ud. Vi faldt i søvn på den våde plet, men som Gert altid sagde ”Man kan aldrig få nok af våde pletter i sengen.”
Vi snakkede meget om den oplevelse, om hvordan det havde været, og igen var det Gert der havde været den aktive og opsøgende. Hvis ikke han havde startet, så var vi nok ikke nået til det endnu. Og jeg var meget længere om selv at på tage mig den aktive rolle, og hvis ikke Gert havde presset mig, fordi han selv gerne ville have noget pik, så tror jeg at jeg havde vænnet mig til udelukkende den passive rolle.
Manchetterne
Den nat, hvor vi elskede ’rigtigt’ for første gang, husker jeg stadig meget tydeligt, selvom det også føltes som noget, der skete meget naturligt. Men denne her aften er også en jeg husker tilbage på, fordi den har givet os mange sjove oplevelser sammen. Det var en aften efter en lang dag, hvor vi havde arbejdet hårdt på gården. Vi smed os begge på sofaen i vores annekset efter aftensmaden, trætte men tilfredse. Men denne aften blev alligevel anderledes.
Vi snakkede lidt, som vi plejede, men der var en særlig stemning i rummet – en form for underliggende spænding, som vi begge mærkede, men ingen af os sagde noget om. Lyset fra en gammel lampe kastede varme skygger rundt i rummet, og der var en tæthed mellem os, som voksede i stilheden.
Da vi endelig besluttede os for at sove, lå vi tættere end normalt. Gert trak mig ind til sig, og jeg kunne mærke varmen fra hans krop mod min. Jeg kunne også mærke noget andet, men det var trygt og rart, men jeg mærkede også, at han havde noget på hjerte. Han så på mig med det blik, som jeg efterhånden kendte så godt – en blanding af omsorg og noget lidt mere legesygt. Så spurgte han pludselig, om jeg havde lyst til at prøve noget anderledes, noget han selv havde haft en god oplevelse med tidligere.
Jeg blev nysgerrig og lidt spændt, men også en smule nervøs. Han rejste sig og gik hen til sin taske, hvorfra han tog et sæt manchetter frem. De var lavet af læder, blødt og slidt på den måde, der viste, at de var blevet brugt mere end én gang. “De her,” sagde han roligt, “kan være en sjov måde at lære at give slip på og bare lade sig føre med.”
Jeg kunne mærke, at mit hjerte begyndte at slå hurtigere, ikke af frygt, men af spænding. Gert forklarede stille og roligt, hvad det handlede om, og han gjorde det klart, at vi kun skulle gøre det, hvis jeg også havde lyst. Der var ingen pres fra hans side – det var vigtigt for ham, at jeg følte mig tryg og kunne sige nej, hvis jeg ikke var sikker. Men der var noget i hans måde at spørge på, der gjorde mig nysgerrig på at opleve det, han foreslog.
Jeg nikkede forsigtigt, og han smilede varmt, inden han langsomt og nænsomt begyndte at fastgøre manchetterne om mine håndled. Han gjorde det med en sådan omhu, at det næsten føltes som en form for omsorgsritual. Han sørgede for, at de ikke strammede for meget, og spurgte hele tiden, om det føltes okay for mig. Da de var på plads, mærkede jeg en blanding af spænding og ro. Det var som om, jeg gav slip på noget – en kontrol, som jeg normalt holdt så stramt på.
Gert lagde sig ved siden af mig igen og strøg mig blidt over min arm. Han sagde ikke meget mere, men hans tilstedeværelse og den rolige måde, han håndterede situationen på, gjorde mig helt tryg. Han førte mig ind i en oplevelse, hvor jeg kunne overgive mig til at være i nuet, uden at skulle tænke eller tage beslutninger. Det handlede ikke om noget voldsomt eller grænseoverskridende, men mere om at skabe en fælles forståelse af tillid og nærhed.
Da vi lå der tæt sammen, følte jeg en dyb forbindelse til ham. Det var første gang, jeg virkelig oplevede, hvad det betød at lade sig blive ført med og turde give slip på kontrollen. Det var på ingen måde skræmmende, fordi Gert hele tiden sørgede for, at jeg følte mig set og passet på. Han var forsigtig og respektfuld, og han lod mig selv bestemme, hvor langt vi skulle gå.
Han trak forsigtigt mine pyjamasbukser af. Nøgenheden var ikke til at skjule, og det var erektionen heller ikke. ”Du ser ud til at være spændt til bristepunktet”, kom det smilende fra ham. Han kælede videre og begyndte også at kæle for min stive pik. ”Den er dejlig at røre ved, og din pik er både blød og hård”, kom det igen fra ham.
Det var en underlig leg, men også dejlig uforpligtende, for jeg skulle jo bare være mig selv. Gert tog sig af mig, og sørgede for at jeg kom i den skønneste orgasme, som han med glæde slugte med en appetit, der tydede godt. Vi skulle klar lege mere med manchetter.
Den nat glemmer jeg aldrig – ikke på grund af de nye oplevelser alene, men fordi det markerede noget i vores forhold, hvor vi trådte over i noget dybere. Det var et skridt ind i en intimitet, hvor vi begge gav hinanden noget mere – en blanding af leg og alvor, hvor tillid og omsorg var i centrum.
Efter den nat talte endnu mere åbent om vores oplevelser, og det gjorde, at vores forhold blev endnu stærkere. Manchetterne blev en del af vores lege, men det handlede altid om respekt og fælles forståelse. Det, jeg lærte af den nat, var, at det kan være en utrolig frihed at overgive sig til en anden, når man ved, at det er båret af tillid og kærlighed.
Gert var blevet en del af min familie – og min familie havde vist accepteret hvordan vores relation udspillede sig. Ingen sagde noget, men alle vidste at det var sådan. Indimellem var vi kærlige overfor hinanden – også i de andres påsyn, og igen var der ingen der sagde noget. Det var sådan det var. Og det blev nok aldrig anderledes.
Men Gert er bare en dejlig mand.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980