Solen var faldet bag træernes sorte silhuetter, og motellets neonskilt skar gennem duggen på ruderne som en kniv gennem blød frugt. Tobias skubbede døren op med en slidt støvle, hans bolden rullede frit over det spraglede tæppe og ramte væggen med et hult smæld, som et ekko af hans pulserende hjerte. Han kastede sig ned på sengen, lagnerne klamme mod hans lår, og trak hænderne gennem det mørke, våde hår, der klistrede til panden som tang i vandkanten. “‘Fanden mor, jeg fucker det op i morgen,’” mumlede han, stemmen gruset som jord under dæk, mens hans fingre trommede mod knæet i en febrilsk rytme. Luften var tyk – en syrlig stank af klor fra poolen udenfor, cikadernes puls i mørket, og en skarp undertone af læder og sved fra hans åbne træningstaske i hjørnet.
Lone trådte ind efter ham, hendes køletaske bumpede mod hoften som en gammel ven, og hendes klub-T-shirt – falmet rød med et slidt logo – klistrede til hendes solbrændte skuldre. Små dråber samlede sig i hendes nakke, glinsede som dug på bær og løb i tynde spor ned mod kravebenet, hvor de dannede en lille, salt dam. “‘Tag det roligt, skat,’” sagde hun, stemmen skarp som en fløjte på banen. “‘Sov godt, så river du dem i stykker i morgen. Jeg ved, du kan.’” Hun satte tasken ned med et beslutsomt dunk, hendes hænder rodede i dens kaos – en banan, plettet og blød som overmoden frugt, en kold øl, hvis dug vædede hendes fingre, og så, med et lille raslen, faldt et krøllet kondom ud og landede på tæppet som en stille udfordring.
Hun frøs, åndedrættet hang i luften som damp fra en kedel, og en rødme flammede op fra brystet til kinderne – en varme, der slugte hendes hud i et hurtigt kys. “‘Hov,’” lo hun med en kort, nervøs lyd, og sparkede det under sengen med en sneaker. “‘Det var vist fra en tur med din far.’” Tobias så det ikke, hans øjne var lukkede, ansigtet stramt som en knyttet hånd, og hun rystede tanken af sig, men hendes puls bankede hurtigere, en rytme, der matchede cikadernes sang. Hun greb en flaske massageolie fra tasken – låget klistret, indholdet tykt som jord – og vendte sig mod ham med en praktisk mine. “‘Læg dig, Tobias,’” sagde hun, stemmen en blanding af kommando og omsorg. “‘Mor ordner det.’”
Han sukkede tungt og smed sig på maven, hans shorts strammede over lårene, hvor sveden glinsede i motellets gule lys. Hun satte sig overskrævs på hans ryg, hendes egne shorts gnavede mod hans hud, og hældte olien i håndfladerne – dens varme, jordagtige duft steg op som en tæt rus, fyldte rummet med en næsten berusende tyngde. Hendes hænder gled over hans skuldre, hårde som klipper under huden, og hun pressede ned med en næsten brutal ømhed, fingrene borede sig ind i musklerne, som om hun kunne knuse hans frygt. Olien løb i glatte striber ned ad hans ryg, samlede sig i små damme i hans lænd, og dens varme sank ind i hans hud som en stille flamme. “‘Du er altid så spændt,’” mumlede hun, stemmen blødere nu, en hvisken, der gled ind i hans øre som varm røg, mens hendes fingre cirklede, pressede, trak i hans muskler, hver bevægelse en bølge af lindring og noget dybere, noget uklart.
Hans ånde blev tungere, dybere, og et støn slap ud – råt, som en sten, der brækker løs. Hun stivnede, hænderne hang over hans hud, olien plaskede ned med små, våde lyde, og dens dråber glimtede på hans ryg som dug i morgenlys. Hendes blik gled til kondomet, halvt synligt under sengen, dets folie glimtede som en fristelse. En tanke skar gennem hende, skarp og forbudt: Det sker… mødre hjælper deres sønner… og nu har vi det dér. Det kan ikke være første gang det sker… Hendes puls hamrede, en vild trommesolo, og hun rystede hovedet, men tanken klistrede sig fast. Han skal slappe af, tænkte hun, en feberagtig blanding af pligt og lyst, og hendes hænder gled længere ned, under kanten af hans shorts, hvor hans hud var varm, stram, levende, dirrende under hendes tryk. Olien fulgte, dens glatte varme løb i tynde strømme ned mod hans lår, og hans muskler spændte under hendes fingre, en stille protest, der smeltede til overgivelse.
Tobias vendte sig brat, øjnene store, og hans hænder greb hendes arme, fingrene rystede. “‘Mor… hvad laver du?’” sagde han forvirret, stemmen knækkede, ru og brudt. Men Lone trak sig ikke – hendes øjne brændte med en absurd beslutsomhed, og hun rev T-shirten af, bh’en fulgte, hendes bryster sprang fri – solbrændte, runde, varme i det gule skær – og deres vægt svajede let, mens små dråber af sved løb ned mellem dem. “‘Slap af, skat,’” sagde hun, stemmen sulten, men pakket i omsorg, og hun tog hans hånd, pressede den mod sit bryst med en kraft, der næsten var voldelig. Hans fingre rørte tøvende, usikre mod hendes bløde, levende varme, og han mumlede: “‘Mor…’” – halvt en bøn, halvt et nej, mens hans tommelfinger strejfede hendes brystvorte, hård som en perle under hans hud.
Hun lænede sig ind, hendes bryster fyldte hans verden – varm, svedig hud, der skyllede over ham som en bølge. Hendes duft – jord, olie, og noget råt, kvindeligt – ramte hans næsebor som en rus, og hendes ånde var fugtig mod hans øre. “‘Shh, ikke noget pjat,’” hviskede hun, og hans modstand brød, hans tunge gled frem, tøvende, så sultent, hans læber lukkede sig om hendes brystvorte, et sug, der trak et lavt gisp fra hende, en lyd, der skar gennem rummet som en kniv. Det er forkert, tænkte han, men hendes varme slugte hans tanker, og hans hænder gled op ad hendes ryg, fingrene sank ind i hendes hud, mens olien fra hans skuldre klistrede mod hendes lænd. Hun snappede kondomet fra gulvet, rev det op med et skarpt smæld, og rullede det over hans pik med rutineret præcision – latexet gled over hans stive skaft med en klistret, intim lyd, og hans pik dirrede under hendes fingre, dens hoved glinsede, pulserende som et hjerte.
Hun lagde sig ved siden af ham, hendes hofter mod hans, og klappede på sengen: “‘Kom så, Tobias, mor ved, hvad der virker.’” Hendes stemme var en kommando, men med en undertone af sult, og hun trak ham mod sig, hendes negle strejfede hans lår, en let, brændende berøring, der fik hans ånde til at stokke. Hans krop løftede sig, fanget i hendes vilje, og han fumlede op over hende, sengen knirkede under deres vægt som en protest. Hun trak hans shorts ned, hans pik sprang fri, hård, tyk, dens varme ramte hendes lår som en levende flamme. Hendes fingre gled over hans skaft, smurte olien ud i en glat, skinnende film, og hans gisp skar gennem rummet – højt, råt, som en kniv gennem stilheden. “‘Fuck, mor…’” mumlede han, stemmen ru, og hun lo, en lav, jordnær lyd, mens hendes tommelfinger cirklede hans hoved, olien blandede sig med hans dråber, glatte og varme.
Hun åbnede sine shorts, skubbede dem ned med trusserne, og hendes skød åbenbarede sig – glat, vådt, dets varme duft steg op som en tæt tåge, blandede sig med oliens jordrus. Hendes læber glinsede, åbnede sig let, og hun trak ham ned, hendes negle borede sig ind i hans ryg som kløer i blødt træ. “‘Men…’” begyndte han, stemmen knækkede, men hun afbrød: “‘Shh, op med dig, skat, ikke tænk så meget…’” Hendes hænder styrede ham, hans pik gled mod hendes åbning, hovedet pressede mod hendes varme skød, og hun løftede hofterne, hendes skød åbnede sig som en sulten mund. Han modstod et sidste sekund, musklerne spændte, men så brød han – hans pik trængte ind, langsomt, dens tykke længde skilte hendes læber med en våd, klistret lyd, og hendes skød slugte ham, stramt, brændende, dets vægge klemte om ham som en levende fælde. Hun gispede, et lavt, sultent støn, og hendes varme løb ned ad hans skaft, blandede sig med olien i en glat, varm strøm, der dryppede ned på lagnerne.
Hans hænder fandt hendes bryster, klemte hårdt, fingrene sank ind i det solbrændte kød, og hendes brystvorter – hårde som små sten – gned mod hans håndflader, mens han bevægede sig, klodset, men febrilsk. Hendes ben låste sig om hans lænd, hælene gravede ind i hans røv, og hun trak ham dybere, hendes skød åbnede sig, tog imod hvert stød med en våd, rungende lyd. Sengen knirkede i takt, et højt kor, der blandede sig med cikadernes sang, og hendes gisp steg som røg – korte, hektiske lyde, der fyldte rummet.
“‘Fuck, ja, skat, giv mig den,’” gispede hun, stemmen en blanding af kommando og bøn, og hans grynt svarede, dybt, dyrisk, mens hans hofter hamrede mod hendes, hans lyse pubeshår skrabede mod hendes glatte hud som sand mod kød. Hendes varme flød, dækkede hans pik i en glinsende film, og hvert stød sendte en bølge af varme gennem hendes skød, dets muskler trak sig sammen i begærlige kramper, der trak ham mod kanten.
Han greb hendes hofter, fingrene sank ind i hendes bløde hud, og han stødte dybere, hans pik ramte hende indvendigt med en næsten brutal kraft, hver bevægelse et slag, der fik hendes bryster til at vugge, sved løb i striber mellem dem. “‘Du er så fucking stram…’” knurrede han, stemmen ru som grus, og hun kastede hovedet tilbage, håret spredte sig over puden som en solnedgang, hendes mund åbnede i et stille skrig. Hendes negle skar røde striber ned ad hans ryg, og hun skubbede tilbage mod ham, hendes skød slugte ham, hendes varme løb ned ad hans lår, blandede sig med olien i en klistret, varm sø. “‘Ja, skat, knep mig hårdt,’” stønnede hun, stemmen brækkede af sult, og hans hofter fandt en vildere rytme, sengen knirkede som om den skulle brase sammen, og hendes skrig blandede sig med hans ånde, en kakofoni af lyst.
Hans klimaks nærmede sig, hans pik pulsedede, og han greb hendes hår, trak hendes hoved tilbage, så hendes øjne mødte hans – store, glinsende, brændende. “‘Ah!’” gispede han, og hun pressede sit ansigt mod hans, læberne strejfede hans mund i et kort, febrilsk kys, før hun hviskede: “‘Kom nu, skat, fyld mig op.’” Hans udløsning ramte som en storm – hans pik eksploderede, en tyk, brændende strøm af sæd skød ud i kondomet, dens varme fyldte latexet som en flod af smeltet lava, og hans krop rystede over hende, musklerne spændte og slappede af i en vild dans. Hun mærkede hans udløsning gennem sine egne bølger, hendes skød trak sig sammen i en sidste, begærlig krampe, og hendes varme flød, vædede lagnerne under dem. Hun gispede, brystkassen hævede sig, og hans vægt sank mod hende, hans svedige pande mod hendes bryst, hvor hendes hjerte hamrede som en tromme.
De lå stille, ånderne blandede sig, og sved kølede mod deres hud. Hun rejste sig, tørrede panden og tog et glas vand, stemmen lys: “‘Så, nu er du klar til i morgen, skat – venstrebenet!’” Tobias stirrede op i loftet, hjertet hamrede, og udenfor flimrede banens lys gennem duggen.
—
Solen brændte over banen, dens varme slog mod græsset og fik luften til at dirre. Tobias stod på sidelinjen, hans røde trøje klistrede til brystet. Hans lår brændte fra natten – oliens efterglød, hendes greb – og hans hjerte bankede, hendes stemme rungede: Venstrebenet! Han rystede tankerne væk, men hans hænder var fugtige mod bolden, dens læder ru som hendes negle.
Lone stod på tribunen, hendes hestehale vajede, og hendes T-shirt flagrede, mens hun sprang op og ned. “‘Kom så, Tobias, giv dem noget at tænke over!’” råbte hun, stemmen en sirene, og hendes øjne brændte med stolthed. Fugt løb ned ad hendes pande, og hun tørrede det væk, bevægelserne hurtige, som om hun stadig kæmpede – for ham, for dem.
Anden halvleg, 1-1, luften tyk af støv. Tobias løb langs kanten, støvlerne huggede ned i græsset, og hans tanker flakkede – hendes bryster, hendes knep mig hårdt – men bolden kom, og hans krop handlede. Han sparkede med venstrebenet, en pasning, der skar gennem modstanderne, og hendes råb – “‘Tag den nu!’” – tændte hans blod.
Minutterne løb, og så gik anføreren Emil ned, hans skrig skar gennem larmen. “‘Du tager over, Tobias,’” gispede han, og trænerens nik cementerede det. Tobias’ hjerte sprang, hans blik fandt Lones, og hendes stemme rullede gennem ham: Du kan det, skat! Han greb bolden, benene fandt en ny rytme.
Kampens sidste sekund strakte sig – han driblede, så åbningen, og hans venstreben løftede sig. Knep mig hårdt, ekkoede hendes stemme, og han sparkede – bolden fløj, ramte nettet med et svup. 2-1, fløjtet lød, og banen eksploderede i jubel.
Hans hold stormede mod ham, Emil løftede en næve: “‘Helvedes kaptajn!’” Men Tobias søgte hende – Lone, på tribunen, hendes ansigt rødt, hænderne mod himlen. “‘Jeg vidste det, skat!’” råbte hun, håret vildt, øjnene våde. Hun sprang ned, deres blikke mødtes, og en tanke fløj gennem hende: Jeg fik ham hjem.
Tobias stod stille, lårene brændte, og hendes nærvær tændte noget i ham. Han løftede en hånd, hun vinkede, og han vendte sig mod holdet, stemmen fast: “‘Kom så, vi fejrer.’” Men inden i ham brændte en sejr, der var hendes, tændt i motellets skygge.
—
Samme nat, efter sejren, summede motellets lampe, dens gule skær blandede sig med cikadernes trætte sang. Tobias lå på sengen, hans trøje krøllet på gulvet, og hans lår bar nattens ømhed, en dump smerte, der brændte som oliens efterglød. Duggen løb ned ad ruden, klorlugten sivede ind, og hans hud lugtede af græs og triumf, en jordnær duft, der steg op som røg fra en slagmark.
Lone sad på kanten af den anden seng, en løs tanktop hang over hendes solbrændte skuldre, håret faldt i bølger ned ad hendes ryg som en falmet flamme. En åben øl stod på natbordet, og hun tog en slurk, dens kolde bitterhed skar mod tungen. Hun så på ham, øjnene bløde, men med en gnist af noget vildt, og et smil trak i hendes mundvig – stolt, træt, drillende. “‘Du var fucking fantastisk derude, Tobias,’” sagde hun, stemmen hæs fra råb, men varm som en hånd mod hans kind. “‘Venstrebenet, skat, lige i målet – jeg vidste, du havde det i dig.’”
Han vendte hovedet, hans blik mødte hendes, og en stilhed lagde sig, tyk som duggen udenfor, tung af det uudtalte. Hans mund åbnede sig, tøvede, og han mumlede: “‘Tak, mor… det var… sindssygt.’” Hans stemme var ru, og hans tanker fløj tilbage – oliens glatte varme, hendes skøds greb, hendes giv mor det. Han rystede svagt på hovedet. “‘Jeg ved ikke, hvordan jeg klarede det,’” tilføjede han, øjnene flakkede mod gulvet, hvor hans støvler lå, dækket af banens støv. Hvordan fanden klarede jeg det? tænkte han, og billeder af hendes bryster, hendes varme, hendes skrig blinkede gennem hans sind som neonlys i mørket. Skyld væltede op i ham, men blandede sig med en stolthed, en sejr, der brændte som hendes stemme på tribunen.
Hun lo, en lav, jordnær lyd, og satte øllen fra sig med et klik. “‘Du klarede det, fordi du er min dreng,’” sagde hun og lænede sig frem, hendes hånd klappede hans knæ – en moragtig gestus, men hendes fingre dvælede, varme mod hans hud, og en bølge af nattens sult løb gennem ham som en elektrisk strøm. “‘Jeg sagde jo, jeg kunne få dig til at slappe af,’” tilføjede hun med et lunt smil, øjnene glimtede skælmskt, og hun trak hånden tilbage, strøg den gennem håret, så det faldt som en bølge over hendes skulder. Hendes tanktop løftede sig, afslørede en stribe af hendes mave, og hendes duft ramte ham – sved, jord, og noget råt, der tændte hans blod.
Tobias satte sig op, hans ryg knirkede som sengens fjedre, og hans blik mørknede. Denne gang var der ingen plan, kun sejren, tænkte han. Hendes smil, hendes hånd, hendes nærvær vækkede en sult, en sejrshunger, der brændte under hans hud. Hans puls hamrede, hans pik rørte sig mod hans boxers, og han trak vejret dybt, hendes duft fyldte hans lunger som en rus. “‘Ja, det gjorde du…’” sagde han, stemmen lav, og hans øjne gled ned ad hendes krop – hendes skuldre, hofter, lår – en lyst, der eksploderede som banens sidste spark. Hvorfor fanden ikke? tænkte han, men tanken druknede i hendes nærvær, i minder om hendes skøds varme, hendes skrig. Han ville have mere, han havde vundet, og nu ville han have sin præmie. Hende.
Han sprang op, rev gennem stilheden, og greb hendes hofter, vendte hende om med rå kraft, tvang hende ned på knæ mod sengen. Hendes gisp skar gennem rummet, højt og begærligt, og han rev hendes tanktop op over hendes ryg, afslørede hendes solbrændte hud, glinsende i det gule skær. “‘Tobias, hvad…’” begyndte hun, men hans hånd dækkede hendes mund, hans ånde brændte mod hendes nakke: “‘Shh, jeg har fortjent det her – det er min fucking sejr.’” Hans stemme var dyb, dyrisk, og hans fingre rev hendes shorts og trusser ned i en febrilsk bevægelse – hendes røv sprang fri, rund, varm, dens hud stram som en tromme, der ventede på hans slag. Hendes skød glimtede, allerede vådt, dets læber åbnede sig let, og dets duft ramte ham som en brændende strøm, blandede sig med motellets klor og hans egen sved.
Hans pik sprang fri fra hans boxers, hård som stål, dens tykke længde dirrede, da han gned den mod hendes skød – glat, åbent, glinsende som en blomst i varmen. Hendes varme vædede hans hoved, og han pressede sig mod hende, langsomt først, hans pik skilte hendes læber med en våd, intim lyd, der rungede i rummet. Hun stønnede, hendes ryg bøjede sig som en bue, og hendes negle gravede sig ind i lagnerne, rev dem op som jord under en plov. “‘Åh, skat…’” gispede hun, stemmen brækkede, og han stødte ind – hårdt, dybt, hans pik fyldte hendes skød, brændende som en stormflod, dens varme sank ind i hendes vægge, stramme og slick som smeltet honning. Hendes varme løb ned ad hans skaft, dækkede hans lyse pubeshår, og hver bevægelse trak en klistret, våd lyd fra hendes skød, et kor af lyst, der blandede sig med sengens knirken.
“‘Fuck, du er så våd,’” knurrede han, og hans hænder greb hendes hofter hårdere, fingrene sank ind i hendes hud, mens han trak hende mod sig, hans pik gled ind og ud, dækket af hendes varme, glinsende i det gule lys. Hun skubbede tilbage, hendes røv mødte hans stød med en begærlig rytme, og huden slog mod huden med et vådt, rungende klask, der fyldte rummet. Hendes gisp blev til skrig, dybe og dyriske, og hendes skød klemte om ham, dets muskler trak sig sammen i begærlige bølger. “‘Ja, skat, knep mig hårdt, du har fortjent det!’” stønnede hun, stemmen en blanding af kommando og bøn, og han pressede hendes ansigt ned mod madrassen, hans hånd i hendes hår, trak hendes hoved tilbage, så hendes skrig rungede frit. Hendes hår spredte sig over puden som en flamme, og hendes varme flød, vædede hans lår, lagnerne, alt, i en varm, klistret strøm.
Han skiftede rytme, trak sig næsten ud, lod hans pik hvile mod hendes åbning, dens hoved strejfede hendes læber, før han stødte ind igen, dybere, hårdere, og hendes skød åbnede sig, slugte ham hel. “‘Fuck, du tager mig så fucking godt,’” gispede han, og hans hånd gled ned til hendes røv, spredte hendes baller, og hans tommelfinger strejfede hendes stramme hul, en let, provokerende berøring, der fik hende til at gispe, hendes krop stivnede et sekund, før hun slappede af, overgav sig. Hendes skrig blev til gisp, og hun kastede sig tilbage mod ham, hendes skød trak sig sammen, hendes varme løb i glatte striber ned ad hendes lår, blandede sig med sved og motellets støv.
Hans klimaks nærmede sig, hans pik pulsedede, og han greb hendes skuldre, trak hende op, så hendes ryg pressede mod hans bryst, hans ånde brændte mod hendes nakke. “‘Fuck, jeg kommer,’” knurrede han, og hun vendte hovedet, hendes læber fandt hans i et kort, febrilsk kys, hendes tunge strejfede hans, før hun gispede: “‘Kom i mig, skat, du fortjener det! Fyld mig!’” Hans klimaks ramte som en eksplosion – hans pik eksploderede, en tyk, brændende strøm af sæd skød ud, fyldte hendes skød, og hans krop rystede, musklerne spændte og slappede af i en vild dans. Hendes skød trak sig sammen, hendes eget klimaks ramte, og hendes varme flød, vædede hans pik, hans lår, lagnerne, i en varm, pulserende flod. Hun kollapsede under ham, hendes knæ gled fra hinanden, og han faldt med, hans vægt pressede hende ned, hans svedige bryst mod hendes ryg, hans pik stadig inde i hende, pulserende som et hjerte.
Deres ånder blandede sig, korte, udmattede gisp, og sengen knirkede en sidste gang, et træt suk. Hun vendte hovedet, hendes kind mod puden, og hendes øjne fandt hans – store, glinsende, en blanding af udmattelse og noget dybere. “‘Vi… vi må hellere holde det her hemmeligt for far,’” hviskede hun, stemmen ru som sandpapir, og han nikkede svagt, ånden tung mod hendes nakke. Men stilheden var ikke tom – den var tyk af deres handlinger, af sejren, af noget, der brændte mellem dem. Hun rørte hans hånd, hendes fingre strejfede hans, hendes smil var svagt, men varmt, og han mærkede en varme i brystet, blandet med skyld, der skar som en kniv. Hvad har vi gjort? tænkte han, men hendes berøring, hendes stemme, holdt ham fast, som om hun stadig styrede banen.
“‘Mor…’” begyndte han, stemmen hæs, og han satte sig op, hans blik flakkede mod ruden, hvor duggen løb i striber. “‘Var det… okay? Jeg mener, vi…’” Han tav, ordene hang i luften, og hun rejste sig, hendes tanktop faldt ned over hendes hofter, dækkede hendes hud, men hendes duft hang stadig i rummet. Hun tog en slurk af øllen, dens kolde klik mod natbordet skar gennem stilheden, og hun så på ham, øjnene bløde, men skarpe. “‘Skat, vi gjorde, hvad vi gjorde,’” sagde hun, stemmen rolig, men med en undertone af noget hårdt, som om hun satte en grænse. “‘Du vandt i dag, og jeg… jeg hjalp dig. Det er vores lille sejr, okay? Men det bliver her.’” Hun pegede mod gulvet, mod motellet, og hendes smil var både moragtigt og vidende, som om hun balancerede på kanten af noget farligt.
Han nikkede, men hans tanker var et kaos – hendes skød, hendes skrig, målet, hendes råb fra tribunen. Han havde vundet, men prisen brændte i ham, og alligevel var der en stolthed, en følelse af, at hun havde båret ham derhen. “‘Du fik mig til at gøre det,’” mumlede han, næsten til sig selv, og hun lo, en kort, varm lyd, der brød spændingen. “‘Selvfølgelig gjorde jeg det, Tobias,’” sagde hun og lænede sig frem, hendes hånd cuppede hans kind et øjeblik, hendes tommelfinger strejfede hans kæbe. “‘Mor ved altid bedst, ikke?’” Hendes øjne glimtede, og hun trak sig tilbage, satte sig på sengen igen, hendes ben krydsede, som om hun genvandt kontrollen.
Udenfor flimrede banens lys gennem duggen, en fjern erindring om sejren, men herinde var det bare dem – en mor, en søn, en flamme, der brændte i det skjulte. Tobias lagde sig tilbage, hans bryst hævede sig i tunge åndedrag, og hans tanker fløj – til bolden, til hendes stemme, til oliens varme. Han havde vundet, men noget andet havde også vundet, noget, han ikke kunne navngive, men som brændte i ham, lige så stærkt som hendes blik.
Erotiske noveller skrevet af ChildofMalkavHistorien er rettet af ChildofMalkav