Skærmen flimrede et kort øjeblik, før billedet stod klart. Emil rettede sig lidt op i sofaen og trak vejret dybt ind. Hans hjerte bankede hurtigere, end han ville indrømme. Han havde haft webcam-møder før, men der var noget ved denne, noget i måden Oliver skrev til ham på, der havde sat noget i gang indeni. En spænding, en længsel.
Og så dukkede han op.
Oliver var præcis, som Emil havde forestillet sig—og alligevel endnu mere. Kort mørkebrunt hår, måske morgenhår, som om han kun lige havde kørt en hånd gennem det. Brune øjne, lidt skæve i deres blik, måske en smule genert, men også med noget legende i sig. En slank, men markeret krop, kun iført en løs hvid T-shirt, der afslørede konturerne af hans bryst.
“Hey,” sagde Oliver med et smil. Hans stemme var dybere, end Emil havde forventet, og det sendte en bølge af varme gennem ham.
“Hey,” svarede Emil og lænede sig lidt frem mod skærmen.
De havde chattet i dagevis. Om alt muligt. Om favoritfilm, erotiske fantasier, hvad de længtes efter, når de lå alene om natten. Emil havde fortalt om den der spænding ved at blive set, ved at blive begæret gennem en skærm, uden at kunne røre. Oliver havde indrømmet, at tanken om at blive betragtet, udforsket med øjnene alene, tændte ham langt mere, end han turde sige højt til andre.
“Du ser godt ud,” sagde Emil og lod blikket glide over Olivers ansigt, halsen, og den smalle åbning i T-shirten.
“Du også,” svarede Oliver og fugtede læberne, en næsten umærkelig bevægelse, men Emil så den tydeligt. “Er du alene?”
Emil nikkede, og han vidste, at nu begyndte det. Det spil, de begge havde ventet på.
“Så lad mig se dig,” sagde Oliver lavmælt. “Det hele.”
Emil lod en langsom hånd glide ned ad sin egen mave, før han greb kanten af sin t-shirt og trak den over hovedet. Hans bare overkrop ramte den kølige luft, men han mærkede kun varmen fra Olivers blik på skærmen.
“Mm,” kom det fra Oliver. “Mere.”
Emil rejste sig let i sofaen, så hans pik og nosser kom til syne på skærmen. Han var allerede stiv, bare tanken om hvad de havde gang i. Hans pik stod strunk og hård, og Emil fornemmede allerede prespermen, selvom den endnu ikke havde vist sig.
Spændingen dirrede mellem dem, selv gennem skærmen, og Emil vidste, at dette kun var begyndelsen.
Emil lod fingrene glide over sin nøgne mave, langsomt, pirrende, mens han holdt blikket fast på Oliver. På den anden side af skærmen sad han lænet frem mod kameraet, åndedrættet en smule tungere, blikket mørkt af begær.
“Jeg husker, du fortalte mig noget,” sagde Emil lavmælt. “Noget, du virkelig tændte på.”
Oliver smilede skævt og fugtede sine læber. “Ja?”
“Rimming,” fortsatte Emil og lod ordet hænge i luften.
Oliver nikkede langsomt. “Men det er jo lidt… upraktisk lige nu.”
“Ikke hvis jeg beskriver det for dig,” sagde Emil, stemmen en anelse hæs. Han skubbede sin stol lidt tilbage og lod en hånd glide længere ned, over kanten af sine boxershorts. “Forestil dig, jeg er der. Forestil dig, at jeg beder dig om at lægge dig på maven for mig.”
På skærmen kunne Emil se Olivers vejrtrækning blive dybere. Han sank en klump, og langsomt ændrede han sin stilling, lagde sig lidt mere til rette i sofaen, som om han prøvede at mærke det Emil sagde.
“Jeg ville starte forsigtigt,” fortsatte Emil. “Mine hænder på dine lår, spreder dig lidt. Kan du mærke det?”
Oliver nikkede. “Ja,” hviskede han.
“Jeg ville lade mine fingre strejfe din hud først, bare drille lidt. Køre spidsen af min tunge op langs din revne, lige akkurat nok til at du mærker varmen, men ikke nok til at tilfredsstille dig. Din frække røv og din lækre revne, som inde imellem ballerne viser det skønneste hul. Et hul jeg skal lege med.”
Oliver stønnede lavt. Hans hånd forsvandt kort ud af billedet, og Emil vidste præcis, hvad han lavede.
“Så ville jeg tage fat i dine balder, sprede dem lidt mere. Gøre det langsommere, dybere. Lade min tunge cirkle omkring, pirre dig lige dér, hvor du er allermest følsom.”
På skærmen vred Oliver sig let, hovedet lænet tilbage, øjnene lukkede et øjeblik. “Fuck, Emil…”
“Du ville mærke mig helt tæt på. Min varme ånde. Mine hænder på dine hofter, min tunge, der bliver grådigere. Ville du skubbe dig mod mig? Ville du tigge om mere?”
“Ja…” Olivers stemme var hæs, hans vejrtrækning ujævn.
Emil bed sig i læben, hårdt. “Så vis mig,” sagde han. “Vis mig, hvordan det føles for dig.”
Og Oliver gjorde det. Han slikkede sig om munden, kælede for sin krop, halsen, brystet og længere ned.
Emil sank en klump og lod sin hånd glide længere ned over maven, mens han holdt øjnene låst på skærmen. Hans krop var varm, næsten sitrende af forventning. Han kunne høre Olivers tunge vejrtrækning gennem højtalerne, små, ukontrollerede suk, der sendte en bølge af lyst gennem ham.
Rummet omkring Emil var dunkelt oplyst af skærmens blålige skær, men han mærkede varmen samle sig i kroppen, som om Oliver var lige dér sammen med ham. Hans egen duft, en blanding af hud, sved og en antydning af den lotion, han havde brugt efter badet, blandede sig med fornemmelsen af Olivers nærvær. Det var absurd – de var adskilt af skærmen, af kilometer, men han kunne næsten fornemme den anden mands duft, som om hans fantasi var stærk nok til at fremkalde den.
På skærmen bevægede Oliver sig let, hans krop spændt, næsten svajet ind i den usynlige berøring, Emil beskrev for ham. Han kunne høre lyden af stof, der gled mod huden, den lette raslen af lagner eller tæpper, måske en stol, der knirkede svagt. Men vigtigst af alt var lydene fra Oliver – den måde han trak vejret hurtigere på, de små halvkvalte lyde, der slap over hans læber, når han lod sig rive med.
Emil strøg en hånd over sit eget lår, mærkede huden brænde under sin egen berøring. Han forestillede sig, at han var tættere på Oliver, at han kunne høre ham uden elektronikken imellem dem. At han kunne høre det våde, glidende suk fra en tunge mod følsom hud, høre den skiftende rytme i Olivers åndedræt, når hans lyst voksede.
“Jeg ville ønske, jeg kunne smage dig,” sagde Emil, stemmen knap mere end en hæs hvisken.
På skærmen bed Oliver sig i læben og lod et dybt, rystende suk slippe fri. “Gud, Emil…”
Og den lyd alene var nok til at få Emil til at miste al selvkontrol.
Emil kunne næsten mærke smagen. Forestillingen var så virkelig, at han kunne fornemme den varme hud mod sin tunge, en blanding af salt, musk og en svag, dybere duft af Oliver, som kun ville blive mere intens, jo længere han fortsatte. Hans vejrtrækning var tung, kontrolleret, men indeni brændte han af lyst.
“Jeg ville starte blidt,” sagde han, stemmen dyb og langsom. “Lade spidsen af min tunge glide over dig, lige dér, hvor du er allermest følsom. Først små, drilske strøg… bare nok til at pirre dig, få dig til at spjætte lidt under mig. Du mærker liderligheden i min tunge, og presset mod dig lækre hul.”
Oliver lukkede øjnene et øjeblik og lod en hånd glide over sin egen mave. “Fuck, Emil… Jeg kan næsten mærke det.”
“Kan du?” Emil fugtede sine læber, lænede sig lidt tættere på skærmen. “For så ville jeg gå dybere nu. Lade min tunge cirkle, presse den mod dig, smage dig, suge lidt på din hud, som om jeg aldrig ville stoppe. Du smager af mere.”
Han lod sin egen hånd glide ned over sin mave, strejfede kanten af den trimmede kønsbehåring, men stoppede. Dette skuespil, denne næsten ubærlige langsomhed, var det, han elskede. Længslen, spændingen.
“Jeg ville gribe fat i dine hofter,” fortsatte han, stemmen nu blot en hæs hvisken. “Holde dig fast, så du ikke kunne trække dig væk, selv hvis du ville. Ville du prøve?”
Oliver rystede svagt på hovedet, åbnede øjnene igen, mørke af begær. “Aldrig.”
Emil lod fingrene glide op over sin egen brystkasse, forestillede sig, at det var Olivers hud, han rørte. “Mine hænder ville bevæge sig op over din krop,” sagde han. “Over din mave, dine ribben… måske køre mine tommelfingre over dine hårde brystvorter, rulle dem let mellem fingrene, mens min tunge stadig arbejder på dig nedenfor.”
Oliver skælvede synligt på skærmen. “Jesus… jeg ville skrige.”
“Så gør det,” sagde Emil lavmælt.
På skærmen bed Oliver sig i læben, hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt. Han lod en hånd forsvinde ud af billedet, og Emil vidste præcis, hvad han gjorde.
Emil strammede grebet om sin egen lårmuskel, nægtede sig selv endnu. “Jeg ville begrave mit ansigt mellem dine balder, lade min tunge glide så dybt som muligt, få dig til at ryste under mig.”
Oliver gispede højlydt. “Fuck, Emil… du driver mig til vanvid.”
“Det er meningen,” hviskede Emil.
Emil slikkede sig om læberne og så på Oliver, hvis brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt, hans fingre skjult uden for skærmens kant, men bevægelserne var tydelige. Han var opslugt af dette, af Emil’s stemme, af skuespillet, der fik det til at føles så ægte, som om de faktisk var sammen.
“Jeg ville ikke stoppe nu,” sagde Emil, stemmen lav og ru af begær. “Min tunge ville stadig arbejde på dig, men nu ville jeg lade en finger glide ned, cirkle forsigtigt… gøre dig klar.”
Oliver stønnede svagt og spredte sine ben lidt mere foran kameraet, som om han allerede forberedte sig, selvom det kun var ord.
“Langsomt… så forsigtigt,” fortsatte Emil. “Jeg ville lade fingerspidsen presse mod dig, bare nok til at du mærker det. Og når du slapper af, ville jeg lade fingeren glide ind. Føle hvor stram og varm du er omkring mig.”
Oliver gispede lavt og lod hovedet falde lidt tilbage. Emil kunne høre hans vejrtrækning nu, hurtigere, tungere, og det sendte en strøm af lyst gennem ham.
“Er det dét, du vil have, Oliver?”
“Ja,” kom det halvkvalt fra ham. “Gud, ja…”
Emil smilede skævt. “Så ville jeg lade fingeren glide dybere ind. Dreje den let, mærke dig spænde omkring mig. Ville du skubbe dig tilbage mod mig? Ville du tigge om mere?”
Oliver åbnede øjnene, mørke og brændende. “Jeg ville tvinge dig til at give mig mere.”
Emil lod sin egen hånd glide ned over sin egen mave, men nægtede sig selv endnu. Han ville trække det ud, pine både sig selv og Oliver.
“Så ville jeg give dig mere,” hviskede han. “Jeg ville tilføje endnu en finger, strække dig, udvide dig, få dig til at slappe af, forberede dig til noget større. Noget hårdere.”
Oliver stønnede dybt, og Emil kunne nu se, hvor hård han var. Han var stor, smuk, og Emil ønskede intet andet end at røre ham, smage ham, mærke ham bevæge sig under hans berøring.
“Og så,” fortsatte Emil, “ville jeg krumme fingrene, finde din prostata og lege med den, presse let, massere den, indtil du ikke længere kunne holde lydene inde.”
Oliver skælvede på skærmen. “Fuck… Jeg kan næsten mærke det.”
“Så mærk det,” sagde Emil lavmælt. “Lad det ske.”
Og Oliver gjorde det, mens Emil så på, lyttede, lod sig rive med af hver eneste lyd, hver eneste bevægelse, og ønskede, at de ingen skærm havde imellem sig.
Emil kunne næsten mærke det. Hvordan Olivers krop ville føles omkring ham, hvor varm og stram han ville være, hvordan han ville klynke og skælve, når Emil ramte det helt rigtige sted. Hans fingre arbejdede videre, krummede let, masserede Olivers prostata med præcis det tryk, han vidste ville sende bølger af lyst gennem ham.
På skærmen var Oliver næsten væk i fornemmelserne. Hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt, hans mund var let åben, og de små, rystende støn, der slap over hans læber, gjorde Emil sindssyg af begær.
“Kan du lide det?” Emil’s stemme var ru nu, fuld af lyst.
Oliver nikkede, hans blik sløret af ophidselse. “Ja… Fuck, Emil, jeg er så tæt på…”
Emil pressede fingrene lidt dybere ind, masserede punktet mere insisterende, mens hans anden hånd gled ned over hans egen krop, fandt sig selv. Han var så hård, så utålmodig, men han ville trække det ud, ville nyde hvert sekund af dette.
“Ville ønske, jeg kunne trænge op i dig nu,” sagde han lavmælt. “Mærke, hvor klar du er. Hvor åben og dyb du er. Hvor godt du ville tage mig.”
Oliver stønnede højt, hans krop spændt af nydelse. “Gud… Hvis du var her nu, Emil… Jeg ville tage dig så dybt. Lade dig kneppe mig hårdt, og mærke din mandighed massere mig indvendigt.”
Emil klemte om sig selv, lod tommelfingeren glide over spidsen, mens han forestillede sig det. Forestillede sig at være der, over Oliver, presse sig langsomt ind, føle varmen omslutte ham.
“Forestil dig det,” hviskede han. “Forestil dig, hvordan jeg ville skubbe mig op i dig, langsomt, men insisterende. Hvordan jeg ville strække dig, fylde dig. Udvide dig.”
Olivers krop bevægede sig på skærmen, hans ryg buede let, og hans støn blev højere, vildere.
“Fuck, Emil, jeg kan ikke holde det tilbage… Jeg kommer snart.”
Emil gned sig selv hurtigere, forestillede sig følelsen af Olivers krop under ham, omkring ham, de varme, desperate lyde han ville lave, hvis Emil virkelig var der.
“Så kom for mig,” hviskede han. “Lad mig se dig give slip.”
Og Oliver gjorde det. Hans krop spændte, et dybt, rystende støn fyldte højtalerne, og Emil kunne se det ske, se ham ryste og spjætte af ren nydelse.
Det var nok.
Emil slap endelig al kontrol og fulgte efter, en bølge af intens ekstase skyllede gennem ham, hans egen krop spændte i forløsning, mens han stirrede på skærmen, på Oliver, som stadig lå og trak vejret tungt.
For et øjeblik sagde ingen af dem noget. De lå bare dér, hver for sig, men alligevel sammen, stadig forbundet af skærmen, af dette øjeblik.
Så smilede Oliver træt, tilfreds. “Vi bliver nødt til at gøre det her igen.”
Emil smilede tilbage og nikkede. “Næste gang… måske uden en skærm imellem os.”
Oliver lå og trak vejret dybt, hans krop stadig sitrende efter orgasmen. Han lukkede øjnene et øjeblik og lod en hånd glide ned over sin mave, hvor varmen stadig hang i huden. Han kunne næsten mærke det – hvordan Emil havde været i ham, hvordan han ville have efterladt ham åben, blød og modtagelig.
Han lod fingrene glide længere ned, strejfede den følsomme hud, der stadig pulserede efter berøringen. Forestillede sig, hvordan Emil ville se på ham lige nu, hvordan han ville bemærke det – at han stadig var åben, så åben at safterne langsomt gled ud af ham, sporene af nydelsen, han lige havde givet slip på.
“Jeg ville ønske, du kunne se det,” mumlede Oliver, stadig let forpustet.
Emil, som stadig sad med blikket klistret til skærmen, sank en klump. Hans tanker var allerede dér. Han kunne se det for sig. Hvordan Olivers hul ville være let åbent, som en blød, indbydende invitation. Hvordan han ville kunne kigge direkte ind, se hvor dybt han kunne have været, hvor meget Oliver kunne tage.
“Jeg forestiller mig det,” hviskede Emil. “Forestil dig, at jeg stadig var der… at jeg stadig fyldte dig.”
Oliver gispede svagt og lod en finger samle lidt af spermen op. Han løftede den til munden, lod tungen glide over spidsen, smagte sig selv.
“Jeg ville slikke dig ren,” sagde Emil hæst. “Ville presse min tunge mod dig igen, samle hver eneste dråbe op. Trække det dybt ind i munden og smage dig helt.”
Oliver stønnede svagt. “Fuck, Emil…”
Emil kunne næsten ikke holde det ud. Synet af Oliver lige dér, stadig følsom, stadig åben, var næsten for meget. Han ville være dér, lige nu, ville sprede Olivers ben, ville presse to fingre ind igen, bare for at mærke, hvordan han ville klynke over det.
“Jeg ville holde dig åben for mig,” hviskede han. “Holde dig der, så jeg kunne se alt. Så jeg kunne nyde synet af dig, som du er lige nu.”
Oliver bed sig i læben, hans øjne mørke af lyst, selvom de begge lige havde fået udløsning.
“Jeg tror ikke, jeg ville kunne sige nej,” mumlede han.
Emil smilede skævt. “Så godt.”
Oliver var stadig varm, stadig følsom, men Emil’s ord, hans stemme, hans blik, gjorde det umuligt for ham at falde til ro. Det brændte stadig i ham, den elektriske fornemmelse, den ulidelige lyst, der ikke ville slippe sit greb om ham.
Han lod fingrene glide ned over sin mave, samlede de sidste spor af deres leg op, men da han mærkede sin egen krop reagere igen, voksende hård på ny, vidste han, at han ikke var færdig.
“Emil…” Hans stemme var hæs, næsten bedende.
Emil stirrede på ham fra skærmen, hans blik mørkt, sultent. “Du vil have mere, ikke?”
Oliver nikkede og lod hånden glide længere ned. Han var stadig øm, stadig oversensitiv, men det gjorde kun fornemmelsen vildere.
“Jeg ville stadig være der,” fortsatte Emil. “Ville stadig holde dig åben, stadig lade mine fingre lege med dig, mens du bliver hårdere igen. Kan du mærke det?”
Oliver gispede, hans krop reagerede med et ryk. “Ja… fuck, jeg kan mærke det.”
Han kunne ikke stoppe nu. Hans hånd bevægede sig hurtigere, hans ryg buede let, og han kunne allerede mærke det ulme i dybet af sin krop.
Emil så på ham, fascineret, besat af synet. “Jeg ville få dig til at komme så hårdt, at du ikke ville vide, hvad der ramte dig.”
Oliver lukkede øjnene, lod sig rive med af Emil’s stemme, af den uvirkeligt intense fornemmelse, der byggede sig op indeni ham. Hans vejrtrækning blev hektisk, hans muskler spændte sig, og så –
“Fuck!”
Orgasmen ramte ham som en eksplosion. Et hult, rystende støn undslap hans læber, og han kunne mærke, hvordan hans krop trak sig sammen i en bølge af ren ekstase. Hans sæd sprøjtede ud i tykke striber, langt op over hans mave, over hans bryst, næsten helt op til halsen. Han lå der, rystende, overvældet, mens efterdønningerne skød gennem ham i voldsomme, ukontrollerbare bølger.
Da han endelig åbnede øjnene, så han ned ad sig selv. Han var smurt ind, varm og klistret, og synet alene fik ham næsten til at stønne igen.
“Holy shit,” mumlede han, stadig halvt i en rus.
Oliver lå stadig og trak vejret tungt, hans krop svøbt i eftervarmen af orgasmen. Hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt, og han kørte en hånd over sin klistrede hud, lod fingrene glide gennem de varme spor, han lige havde efterladt på sig selv.
På skærmen så Emil på ham med et blik, der næsten var dyrisk. Der var stilhed mellem dem, en intens, ladet stilhed, hvor kun deres åndedrag fyldte rummet. Emil slikkede sig om læberne, som om han længtes efter at røre, at smage, at være der på den anden side af skærmen.
“Du ser så sindssygt godt ud lige nu,” mumlede Emil, stemmen hæs af begær.
Oliver smilede skævt, stadig omtåget. “Ville ønske, du kunne mærke det. Smage det.”
“Det ville jeg også.” Emil kørte en hånd gennem sit hår, som om han prøvede at finde tilbage til sig selv, men hans blik var stadig fanget af Oliver. “Næste gang… måske vi dropper skærmen?”
Oliver hævede et øjenbryn, lod en finger glide over sin hud, samlede lidt af sin egen sperm op og førte den til munden. Han lod tungen strejfe spidsen af fingeren, holdt Emil fanget i blikket.
“Jeg tror, det er en rigtig god idé,” sagde han med et skævt smil.
Emil lo lavt, rystede på hovedet. “Du bliver min død, Oliver.”
“Så må du hellere skynde dig at møde mig i virkeligheden,” svarede Oliver.
Emil nikkede langsomt. “Tro mig… det bliver snart.”
De blev liggende lidt endnu, begge med dovne smil, stadig nøgne, stadig varme, mens virkeligheden langsomt gled tilbage. Men tanken om næste gang brændte allerede i dem begge.
Og denne gang ville der ikke være nogen skærm imellem dem.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980