Den Blå Hane havde aldrig skiltet med noget. Ingen regnbueflag i vinduerne, ingen flamboyant stemning eller blinkende lys. Det var netop derfor, jeg var begyndt at komme der. Det føltes som et helt almindeligt sted – måske endda lidt kedeligt, hvis man skulle være ærlig. Træpanelerne på væggene havde set bedre dage, og barstolene knirkede en smule, når man satte sig. Det var bare… hyggeligt.
Men den fredag aften opdagede jeg, at jeg havde taget fejl. Eller snarere, at jeg havde overset noget helt centralt ved stedet.
Jeg var kommet tidligt, lidt efter klokken seks, og stemningen var stadig stille. Der sad kun et par stykker ved bordene – en mand i jakkesæt med et glas vin, to kvinder med lyserøde drinks og et par fyre ved baren, der lo sammen. Bartenderen, en smilende fyr i stram, sort T-shirt og let pumpede overarme med et par tatoveringer, skænkede mig min sædvanlige øl uden at spørge.
”Tak,” sagde jeg og trak på smilebåndet.
Han blinkede kort til mig, en gestus, jeg nok tidligere ville have overset, men som pludselig stak ud. Da jeg vendte mig for at finde en plads, lagde jeg mærke til noget. Musikken i baggrunden var ikke bare tilfældigt pop – det var Cher. Efterfulgt af Madonna. Ikke ukendt på barer, men kombineret med atmosfæren virkede det pludseligt lidt mere nærværende.
Det var først, da et par nye gæster kom ind – to mænd, der straks lagde armene om hinanden og kyssede let på munden – at det gik op for mig. Jeg så mig omkring med nye øjne. Mændene i jakkesæt, kvinderne med de farverige drinks, bartenderens lidt flabede blink.
Det her er en homobar.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle føle. Jeg var nok lidt naiv og det var ikke, fordi det generede mig – tværtimod. Men det var som at opdage en hemmelighed om et sted, jeg troede, jeg kendte. Jeg havde været her så mange gange uden at forstå, at Den Blå Hane var noget helt særligt. Ikke bare en bar, men en slags fristed.
En time senere var stedet forvandlet. Der var flere mennesker, mere liv. Stemmerne var højere, musikken blev skruet op, og rummet summede af en helt særlig energi. En mand satte sig ved siden af mig ved baren. Han var lidt ældre end mig, med et skævt smil og en åben holdning.
”Du er ny her, ikke?” spurgte han og tog en tår af sin øl.
Jeg trak på skuldrene. ”Både og. Jeg har været her et par gange før… jeg vidste bare ikke, hvad det var.”
Han lo lavmælt og lænede sig lidt frem. ”Den overraskelse er vi mange, der har fået. Velkommen til.”
Det blev hurtigt tydeligt, at Den Blå Hane var mere end bare et værtshus – det var et samlingspunkt, en scene, hvor forskellige livshistorier krydsede hinanden. Og for en som mig, der stadig famlede efter brikkerne til mit eget puslespil, føltes det som et oplagt sted at begynde.
Jeg sad som regel oppe i baren, der var som hjertet af stedet. Her summede samtalerne altid, og der var aldrig langt til et smil eller en hurtig bemærkning fra bartenderne. Det var sjældent den samme, der stod bag baren to dage i træk, men fælles for dem alle var en varme og evnen til at få én til at føle sig set.
Nogle aftener kunne jeg sidde og udveksle småsnak med gæsterne ved siden af mig – alt fra den nyforelskede fyr, der ivrigt fortalte om sin date, til den ældre herre, der kunne fortælle historier fra dengang, hvor det at være åben om sin seksualitet var langt farligere end i dag.
”Du skal ikke lade dig skræmme,” sagde en af bartenderne en aften, da jeg virkede lidt overvældet af stemningen. Han hed Christian, havde et glimt i øjet og et stort, rødligt skæg, der gav ham et næsten vikingeagtigt udseende. ”De fleste her har været, hvor du er lige nu – lige ved at finde ud af, hvem de er. Det her sted er en slags øvelokale.”
Det var en præcis beskrivelse. Hver gang jeg trådte ind gennem døren, føltes det som en lille sejr. En påmindelse om, at jeg havde taget et skridt væk fra at gemme mig og et skridt tættere på at være den, jeg var.
Jeg lærte hurtigt stamgæsterne at kende. Der var Markus, en flamboyant fyr, der altid havde en skarp kommentar og et glas champagne i hånden, uanset hvad klokken var. Hans historier var som små forestillinger, fulde af drama og humor.
Så var der Julie, en lesbisk kvinde i starten af 40’erne, som havde det med at tage nye gæster under sine vinger. Hun havde en slags mentorrolle på stedet, og hun elskede at udfordre folk til at prøve nye ting – både på drinkskortet og i livet.
Og så var der Peter, en stille, lidt sky type, som ofte sad alene med en bog og et glas rødvin. Han og jeg faldt hurtigt i snak, for selvom han ikke sagde meget, var han god til at lytte. Det var gennem ham, jeg for første gang turde åbne op om, hvordan det føltes at stå på tærsklen til noget nyt, noget stort, men samtidig være bange for, om man ville passe ind.
”Du behøver ikke at finde alle svarene på én gang,” sagde han en aften, mens han drejede sit vinglas langsomt mellem fingrene. ”Bare det, at du er her, er en start. Og nogle gange… er det nok.”
Jeg tog hans ord med mig hjem den aften. De blev liggende i mig som et varmt ekko, mens jeg langsomt fandt modet til at udforske mig selv og min plads i verden.
Den aften var der noget i luften, som gjorde mig mere stille end normalt. Jeg sad med min øl og lod tankerne flyde, mens lyden af dæmpet latter og glassene, der klirrede, skabte en beroligende baggrund. Det var en af de aftener, hvor jeg ikke havde lyst til at småsnakke. Jeg havde mest af alt brug for bare at være til stede.
Det var så, jeg lagde mærke til ham. En fyr for enden af baren, som jeg ikke havde set før. Han var måske i slutningen af 20’erne, med et skarpt kæbeparti og et afslappet outfit, der tydede på, at han ikke forsøgte at imponere nogen. Han kiggede tomt ud i rummet, som om hans tanker var et helt andet sted.
Jeg overvejede kort at gå over til ham, måske for at bryde stilheden for os begge. Men så skete der noget, der standsede mig. Han kastede hovedet en anelse tilbage, næsten som om han strakte sin nakke, og et kort, dybt støn slap ud mellem hans læber. Det var ikke højt, men i den dæmpede atmosfære var det umuligt at overhøre.
Jeg stirrede forvirret et øjeblik. Hvad i alverden foregik der? Ingen andre virkede til at reagere, som om det var en fuldstændig almindelig hændelse. Fyren lænede sig frem mod baren igen, men jeg kunne se, at hans blik blev mere sløret, og hans vejrtrækning virkede lidt hurtigere.
Jeg kunne ikke lade være. Jeg måtte vide, hvad der foregik. Jeg rykkede et sæde tættere på og prøvede at fange bartenderens opmærksomhed. Det var Christian igen, ham med det store røde skæg og glimt i øjet.
”Hvad… hvad sker der derovre?” hviskede jeg, lidt tøvende og prøvende på ikke at virke alt for nysgerrig.
Christian kastede et hurtigt blik for enden af baren og smilede skævt. ”Ah,” sagde han og lænede sig ind over baren for at sænke stemmen. ”Det er bare hullet.”
”Hullet?” gentog jeg, mens jeg prøvede at forstå, hvad han mente.
”Gloryhole,” forklarede han med en let latter. “For enden af baren. Det er et ret populært lille arrangement her. Folk, der har lyst til noget diskret sjov, ved præcis, hvor de skal gå hen.”
Jeg må have set lige så forbløffet ud, som jeg følte mig, for han tilføjede: ”Slap af, det er helt frivilligt, og det bliver holdt pænt og rent. Ingen tvinger nogen til noget, men de fleste elsker det.”
Jeg vendte blikket mod fyren for enden af baren igen. Det gik op for mig, at der under baren måtte sidde nogen – en person, der lige nu tog sig af ham på den mest intime måde, uden at nogen kunne se andet end reaktionerne i hans ansigt.
Min hals blev tør, og jeg tog en stor slurk af min øl for at samle mig. Jeg havde hørt om gloryholes før, men altid som noget, der virkede mere som en myte end noget, jeg nogensinde ville støde på i virkeligheden.
”Hvis du er nysgerrig,” sagde Christian pludselig, med et glimt af alvor i sine øjne, ”så er du altid velkommen til at prøve. Der er ingen, der dømmer her. Du ser bare efter om de er lys i den røde pære deroppe”, og så pegede han op blandt flaskerne.
Jeg nikkede stift, usikker på, hvad jeg skulle svare. Men noget i mig blev vækket den aften. En nysgerrighed, en pirrende fornemmelse af at være tæt på noget, der overskred alle de grænser, jeg havde sat for mig selv. Hvem gjorde sådan noget frivilligt?
Den aften kunne jeg mærke udmattelsen helt ind i knoglerne. Arbejdsdagen havde været en af de lange, hvor alt går galt, og man til sidst bare længes efter at smide alt fra sig. Derfor endte jeg selvfølgelig også på Den Blå Hane – mit faste tilflugtssted.
Jeg satte mig ved baren, hvor Christian, den rødhårede bartender, var på sin sædvanlige vagt. Jeg bestilte en øl og lænede mig tungt ind over baren, som om jeg kunne smelte ind i træet.
”Hård dag?” spurgte han med et skævt smil og hældte min øl op med en præcision, der nærmest virkede meditativ.
”Det kan man vist roligt kalde det,” mumlede jeg. ”Jeg er helt færdig.”
Christian nikkede forstående og skubbede glasset hen mod mig. ”Der er ikke meget, en kold øl ikke kan løse, vel?”
Jeg trak på skuldrene, tog en tår og mærkede vægten lette en anelse, men kun en anelse. Jeg følte mig stadig tung, både i krop og sind.
Efter et øjebliks stilhed lænede Christian sig diskret ind mod mig, som om han havde en hemmelighed, han gerne ville dele. ”Du ved,” sagde han stille, ”nogle gange hjælper det med lidt… ekstra afslapning.”
Jeg kiggede op på ham, lidt forvirret. ”Hvad mener du?”
Han løftede et bryn og kastede et hurtigt blik mod enden af baren. ”Jeg mener, hvis du virkelig er så udmattet, kunne du overveje at stille dig ned for enden af baren. Der sidder en rigtig sød fyr inde under baren lige nu. Han er diskret, og han elsker at hjælpe folk med at komme af med dagens stress.”
Mit hjerte sprang et slag over. Jeg vidste straks, hvad han hentydede til. Det var ikke, fordi jeg ikke havde tænkt på det før – jeg havde mere end én gang ladet tankerne vandre, når jeg så andre fyre stå der og lade sig forkæle anonymt. Men tanken om selv at gøre det? Det havde altid føltes som en grænse, jeg ikke var klar til at overskride.
”Jeg ved ikke…” sagde jeg tøvende og mærkede en blanding af nervøsitet og nysgerrighed krybe op i mig.
Christian lagde en hånd på min skulder og smilede beroligende. ”Du behøver ikke at gøre noget, du ikke har lyst til. Men hvis du er nysgerrig, er det her et godt sted at starte. Ingen pres, ingen forventninger. Bare nyd det.”
Jeg stirrede ned i mit glas, mens jeg overvejede det. På den ene side var det lokkende – en måde at lade alt smelte væk, en anonym flugt fra dagens pres. På den anden side føltes det næsten for meget. For frækt. For grænseoverskridende.
”Han er virkelig sød og faktisk på din egen alder,” tilføjede Christian og trak sig lidt tilbage, som om han kunne mærke min tøven. ”Men det er selvfølgelig helt op til dig.”
Jeg tog en dyb indånding og lod blikket glide mod enden af baren. Det føltes, som om der var en magnetisk kraft, der trak mig derhen. Mit hjerte bankede hårdt, og jeg vidste, at hvis jeg skulle gøre det, så skulle det være nu.
Mit hjerte hamrede, da jeg rejste mig fra barstolen. Det føltes som at gå på en tynd line, hver eneste bevægelse overvejende og forsigtig. Jeg kastede et hurtigt blik på Christian, der smilede opmuntrende og gav mig et lille nik.
Jeg bevægede mig langsomt mod enden af baren, prøvede at lade som om, jeg bare skulle strække benene eller tjekke noget. Men da jeg stod der, lænede jeg mig lidt frem, lynede hurtigt ned, lagde hænderne på kanten af baren og lod blikket glide rundt i rummet. Ingen reagerede. Ingen så ud til at lægge mærke til, at jeg stod der.
Og så skete det. Jeg mærkede noget varmt og blødt mod mig, og mit åndedræt satte næsten ud. Det var surrealistisk. Anonymt, ja, men samtidig så intimt, at jeg havde svært ved at finde fodfæstet.
Jeg mærkede personen stikke hånden ind, og nu fik han fat i min pik, som allerede var godt stiv. Hvad havde jeg gang i? Åh, det var dejligt. Og nu nu mærkede jeg hans tunge på spidsen af pikken, åh fuck, jeg trængte jo til det her. Og nu gled min pik ind i hans varme mund, og han suttede blidt og lækkert. Og så mærkede jeg hans anden hånd gribe om pikken, klemme og gnide. Det var en vild følelse, næsten som når jeg selv onanerede og alligevel meget anderledes. Det var svært at beskrive, og nu var det lige før.
Så kom jeg, og jeg fornemmede hvordan han tog hele ladningen og bare suttede det hele i sig. Hold nu op, gad vide hvor mange pikke han havde gjort det her ved?
Jeg lukkede øjnene og lod mig forsvinde ind i oplevelsen. Han var forsigtig, men selvsikker, og han vidste præcis, hvad han lavede. Alt omkring mig blev en tåge – lydene i rummet, folk der talte og lo, forsvandt langt væk. Jeg var alene med denne uventede nydelse, og al udmattelsen fra arbejdsdagen blev skyllet væk som en bølge, der trækker sig tilbage fra stranden.
Da det hele var overstået, stod jeg et øjeblik helt stille, som om jeg havde brug for at lande igen. Min puls faldt langsomt, og jeg samlede mig, før jeg gik tilbage til min plads ved baren.
Jeg tog en dyb tår af min øl og lod stilheden fylde mig, mens jeg stadig kunne mærke ekkoet af det, der lige var sket. Det føltes som en hemmelighed, jeg delte med mig selv – og med ham, selvfølgelig, selvom jeg ikke vidste, hvem han var.
Men det ændrede sig kort tid efter. Jeg hørte en bevægelse bag baren og så en fyr kravle op fra den lille skjulte plads. Han så afslappet ud, som om det her var noget, han havde gjort mange gange før. Og så fangede mit blik hans ansigt.
Han var ung, måske midt i 20’erne, med et venligt smil og glimtende øjne. Han rettede på sit hår og sin skjorte, som om han lige havde rejst sig fra en afslappet lur, og så gik han hen mod mig. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere igen.
Han satte sig på barstolen ved siden af mig og vendte sig mod mig med et lille smil. ”Hej,” sagde han stille, næsten genert.
Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. ”Hej.”
”Du virkede så spændt,” sagde han med en blød latter, og jeg kunne mærke, hvordan mine kinder blev varme.
”Det var jeg vist også,” indrømmede jeg, lettere flov.
”Men du gjorde det,” sagde han med et lille nik, som om han anerkendte min beslutning. ”Det er ret fedt.”
Vi sad der i stilhed et øjeblik, og jeg kunne mærke, hvordan spændingen forsvandt, erstattet af en uventet ro. Hans nærvær var rart, næsten beroligende.
”Jeg hedder Emil,” sagde han til sidst og rakte hånden frem.
Jeg tog den og svarede med et smil: ”Hyggeligt at møde dig, Emil.”
Og det var det virkelig. Den første kontakt føltes som starten på noget nyt, noget, jeg ikke helt kunne sætte ord på endnu. Men det var spændende.
Emil og jeg udviklede et særligt forhold i tiden efter vores første møde. Han var en af de mest åbne og ubekymrede mennesker, jeg nogensinde havde mødt. Der var noget ved hans smil og den måde, han talte på, der fik mig til at føle mig tryg, uanset emnet – selv når det drejede sig om ting, jeg aldrig havde troet, jeg ville diskutere med nogen.
Vi begyndte at tilbringe mere tid sammen, både på Den Blå Hane og udenfor. Nogle gange gik vi en tur i byen, andre gange blev vi hængende på baren og talte om alt mellem himmel og jord. Emil havde en måde at fjerne mine forbehold på, som jeg ikke helt kunne forklare. Det var ikke fordi, han pressede mig; det var snarere, som om han åbnede døre, jeg ikke vidste fandtes.
En aften sad vi i et roligt hjørne af baren med hver vores øl. Emil havde været under baren tidligere på aftenen og kom tilbage med sit sædvanlige glade grin. Jeg spurgte ham engang, hvorfor han gjorde det, og hans svar havde været typisk Emil: ”Fordi det er sjovt og føles godt. Jeg elsker at slikke pik og hvad er der at være nervøs for?”
Denne gang gik han dog skridtet videre. Han lænede sig ind mod mig og sagde lavmælt: ”Du burde prøve det.”
Jeg så op på ham og rystede på hovedet med et lille grin. ”Det tror jeg ikke, Emil. Det er slet ikke mig.”
”Hvorfor ikke?” spurgte han og lænede sig lidt tættere på. ”Det er anonymt, det er frækt, og jeg lover dig, det er en vild oplevelse.”
”Jeg ved det ikke,” sagde jeg og tog en tår af min drink for at undgå hans blik. ”Det virker bare… nej jeg ved det ikke.”
Han smilede og lagde en hånd på mit lår. ”Kom nu. Du har allerede prøvet at stå der. Det her er bare næste skridt. Det er sjovt at give i stedet for at modtage. Jeg lover, du vil elske det.”
Jeg rystede stadig på hovedet, men han havde en evne til at overtale mig. Det var ikke fordi, han pressede – det var mere, at han fik det til at virke som det mest naturlige i verden.
”Bare én gang,” sagde han med et skævt smil. ”Hvis du ikke kan lide det, behøver du aldrig gøre det igen. Men hvis du elsker det… tja, så er det en ny ting, du kan nyde.”
Jeg sukkede dybt og stirrede ned i mit glas, mens jeg overvejede det. Der var noget ved tanken, der skræmte mig, men samtidig var det også spændende. Ideen om at være dernede, at være den anonyme giver i stedet for modtageren, tændte en gnist af nysgerrighed, som jeg ikke kunne ignorere.
”Okay,” sagde jeg til sidst, næsten mere til mig selv end til ham. ”Men kun én gang.”
Emil klappede mig nu på skulderen og smilede stort. ”Du kommer ikke til at fortryde det. Stol på mig.”
Jeg var ikke helt sikker på, om jeg troede på ham, men noget i hans selvsikre ro fik mig til at gå med på det. Resten af aftenen føltes som en optakt, og jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere ved tanken om, hvad der ventede mig.
Jeg havde aldrig troet, jeg ville ende der, men der sad jeg, på vej ned under baren, mit hjerte bankende hårdt i brystet. Emil havde ført mig hen til det lille, diskrete område, skjult bag en lav dør i hjørnet af baren. Han smilede opmuntrende og gav mig et sidste klap på ryggen, inden han lukkede døren bag mig.
Rummet var ganske lille, næsten klaustrofobisk, men overraskende behageligt. Der var et blødt tæppe på gulvet, og væggene var dæmpet af mørkt stof. Jeg satte mig på den lave bænk og stirrede på væggen foran mig. Der var hullet – så uskyldigt og samtidig så ladet med forventninger, frække tanker, lidenskab og nysgerrighed.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mine tanker kørte i ring, og jeg nåede at fortryde mindst ti gange, mens jeg sad der. Jeg overvejede at rejse mig, åbne døren og sige til Emil, at det her ikke var noget for mig. Men noget holdt mig tilbage – måske nysgerrigheden, måske lysten, måske bare det faktum, at jeg allerede var her.
Efter hvad der føltes som en evighed, hørte jeg en bevægelse på den anden side af væggen. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så en silhuet nærme sig. Et øjeblik var jeg sikker på, at jeg ville panikke og løbe min vej. Men så, uden at tænke videre, handlede jeg.
Det, der fulgte, var både forbløffende let og næsten overvældende.
Han havde allerede gjort klar og jeg fiskede hans pik frem. Den var mindre end min egen, også selvom den allerede var hård som stål. Hvor føltes det underligt, men samtidig utrolig frækt.
Fyren på den anden side sagde intet, men jeg kunne mærke hans reaktioner – små lyde, en skælven i hans krop, måden han pressede sig tættere på. Det var fascinerende, hvordan jeg kunne mærke hans lyst uden at se hans ansigt.
Jeg kælede for ham på en måde som jeg selv godt kan lide. Jeg gned først blødt for det flotte pikhoved, der allerede var på vej ind i min mund. Det var virkelig en underlig følelse. Gad vide hvem han er? Og så suttede jeg og mærkede små stød i pikken. Det var lækkert, og da han kom mærkede jeg den varme sperm fordele sig i min mund, og min tunge der blandede sig i spermen og derefter legede videre med pikken. Jeg slikkede ham helt ren, som jeg selv godt kan lide når andre gør.
Jeg havde troet, det ville være mere akavet, men det var det ikke. Det var spændende, intenst, næsten elektrisk. Tanken om anonymiteten gjorde det kun mere frækt – det faktum, at vi ikke kendte hinanden, at vi ikke behøvede at sige et eneste ord.
Efter et par minutter trak han sig væk, og jeg kunne høre ham tage en dyb indånding. Så forsvandt han, og jeg sad tilbage alene. Jeg havde ikke forventet, at det ville føles sådan – tilfredsstillende, men også som om jeg havde opdaget en ny side af mig selv.
Jeg blev siddende lidt længere, stadig i en slags trance. Men ingen andre kom, og jeg besluttede at gå tilbage op i baren.
Da jeg kom ud, sad Emil og ventede på mig. Han kiggede op med et skævt grin, som om han vidste præcis, hvad der var sket.
”Og? Hvordan var det?” spurgte han, mens han skubbede et glas hen til mig.
Jeg tog en tår og kunne ikke lade være med at smile. ”Det var… anderledes. Men på den gode måde.”
Emil nikkede, som om han havde forventet det svar. ”Hvad sagde jeg? Du klarede det fint.”
Og det havde jeg. Jeg følte mig ikke længere som en tilskuer til det liv, der udfoldede sig på Den Blå Hane. Jeg var en del af det nu – og jeg kunne ikke vente med at udforske det endnu mere.
Efter den første oplevelse var der ingen vej tilbage. Noget havde ændret sig i mig – en slags grænse var blevet overskredet, og jeg fandt ud af, at jeg ikke kun kunne lide det, men at det også gav mig en følelse af frihed og spænding, som jeg ikke havde oplevet før.
Det blev hurtigt en vane, en lille hemmelig del af mit liv, som jeg delte med Emil og de få andre, der kendte til, hvad der foregik under baren. Hver gang jeg sad der, var det forskelligt. Nogle aftener var stille, andre fyldt med sitrende energi, som kun et sted som Den Blå Hane kunne tilbyde.
Emil blev min faste partner-in-crime. Han havde en evne til at gøre selv de mest skøre ideer til noget helt naturligt, og vi opdagede hurtigt, at vi også kunne nyde hinanden på en måde, der var både sjov og fræk. Emil elskede at sidde i hullet, og jeg lærte at gøre det samme. Det var som et fælles rum, hvor vi kunne eksperimentere og give slip på alt andet.
En aften, efter vi begge havde haft vores tid i “hullet,” satte vi os ved siden af hinanden ved baren, grinende og med en øl i hånden. Der var en særlig intimitet mellem os, en forståelse, der gik ud over ord.
”Du ved,” sagde Emil med et lille smil, ”jeg tror, vi er de eneste, der har gjort det på begge sider af hullet så ofte.”
Jeg grinede og tog en slurk af min øl. ”Måske. Men det gør os vel bare til ægte barentusiaster.”
Han lo og skubbede til mig med skulderen. ”Eller bare nogle, der virkelig ved, hvordan man nyder livet.”
Det var præcis, hvad jeg følte. Den Blå Hane var ikke bare et sted for øl og samtaler. Det var et sted, hvor jeg kunne være mig selv på en ny måde, jeg aldrig havde troet muligt. Emil og jeg havde fundet en slags hjem her – et sted fyldt med hemmeligheder, grin og en frækhed, der holdt livet spændende.
Og hver gang jeg gik ind ad døren, vidste jeg, at der ventede nye oplevelser – nogle gange under baren, andre gange ved siden af Emil, men altid med en følelse af frihed, jeg aldrig ville give slip på.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980