Jeg havde aldrig ejet en rigtig smoking før, men tanken om at trække i sådan en havde altid pirret noget i mig. Jeg forestillede mig det perfekte snit, stoffet der sad perfekt om kroppen, og følelsen af at være præcis, som man burde være til en særlig lejlighed. Det var en forretningsmiddag, der blev min undskyldning. Jeg skulle repræsentere mit firma på en måde, der ikke levnede plads til fejltrin.
En kollega anbefalede en skrædder, som hun sagde lavede “kunstværker i stof”. Jeg havde straks googlet ham. Siderne flød over med roser: “Den bedste skrædder i byen”, “En oplevelse ud over det sædvanlige” og “Han presser dig måske lidt, men resultatet er hver en krone værd.” Den sidste bemærkning fangede min opmærksomhed. Grænseoverskridende? Hvad kunne det betyde? Anmeldelserne nævnte intet negativt, så jeg skubbede tanken væk.
Butikken lå i en sidegade til Strøget, skjult bag et mat sort skilt, hvor kun et enkelt ord stod skrevet med sirligt hvidt: ’Hugo’. Vinduerne var smalle og næsten tomme, kun et par mannequin-dukker med klassiske jakkesæt prydede udstillingen. Jeg mærkede et sug i maven, da jeg trådte ind.
Indenfor duftede der af træ, læder og noget let parfumeret, som jeg ikke kunne placere. Væggene var beklædt med mørke paneler, og stoffragmenter i alle tænkelige nuancer hang i velordnede rækker. Bag en høj disk stod en mand – høj, slank og iført en tredelt dragt, der sad så perfekt, at det næsten virkede provokerende.
“Velkommen,” sagde han med lidt fransk accent og lod sine mørke øjne glide vurderende over mig. “Du må være…”
Jeg nævnte mit navn, og han nikkede med et næsten uhyggeligt præcist smil. “Jeg er Hugo. Så… en smoking?”
Jeg nikkede ivrigt. “Ja, jeg har aldrig…”
“Det er din første?” afbrød han og lænede sig let fremover. “Perfekt. Vi starter fra bunden.”
Han gik op ad trappen og vi trådte ind i en form for atelier. Det var pænt stort, og fyldt med spejle, bløde tæpper og et hævet podie i midten. “Tag jakken af. Og skoene. Og… resten, for den sags skyld. Vi skal have målt dig helt præcist.”
Jeg tøvede. Resten? Han hævede et bryn, men hans tone forblev professionel: “Hvis du vil have, at det sidder perfekt, kræver det, at jeg ser kroppen uden forstyrrelser.”
Der var ingen vej udenom. Nervøsiteten kæmpede med min entusiasme, og jeg mærkede en mærkelig blanding af begge, da jeg begyndte at klæde mig af.
Jeg tøvede et øjeblik, da Hugo stille og roligt samlede mit tøj op og hængte det på en bøjle. Han var rolig og rutineret, men jeg kunne mærke, at mit hjerte slog lidt hurtigere, end det plejede. “Også underbukserne,” sagde han med en stemme, der ikke indbød til diskussion.
“Er det virkelig nødvendigt?” spurgte jeg, mens jeg prøvede at virke afslappet, selvom situationen føltes alt andet end det.
Han smilede roligt, næsten overbærende. “Jeg forstår din tøven, men hvis smokingen skal sidde perfekt, skal jeg tage højde for alt. Holdning, muskelstruktur, og hvordan stoffet vil bevæge sig på din krop. Det er detaljerne, der gør forskellen. Og tro mig, jeg har set alt før.”
Hans selvsikre tone og professionelle holdning fik mig til at nikke langsomt. Det er bare et skrædderbesøg, tænkte jeg for at berolige mig selv. Så trak jeg vejret dybt og gjorde, som han sagde. Havde jeg vidst det var jeg aldrig kommet herind.
Jeg stod på det hævede podie, fuldstændig nøgen, mens han begyndte at tage mål. Hans hænder arbejdede hurtigt og præcist med målebåndet, der gled hen over skuldre, bryst, hofter og ben. Jeg mærkede hans blik følge hver bevægelse, og selvom han ikke sagde noget, føltes det, som om han vurderede mig – ikke bare som kunde, men som et objekt, der skulle formes.
“Du står flot,” sagde han pludseligt, og jeg kunne mærke varmen stige i mit ansigt. “Ret ryggen lidt mere. Perfekt.”
Jeg prøvede at fokusere på hans neutralitet, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, om det her var normalt. Gad vide, om andre kunder også stod nøgne her? Eller var der noget særligt ved denne måde at arbejde på? Flere af anmeldelserne havde nævnt, at oplevelsen kunne føles grænseoverskridende, men jeg havde da ikke forestillet mig det på denne måde.
Han målte endda detaljer, jeg aldrig havde tænkt over, som længden fra hofte til knæ, vinklen på skuldrene og bredden af mine ankler. Da han kom tættere på med målebåndet, kunne jeg mærke hans åndedræt mod min hud, og jeg blev ufrivilligt opmærksom på, hvor udsat jeg var.
“Du virker lidt anspændt,” sagde han pludseligt og så op på mig. Hans tone var stadig neutral, men der var en anelse humor i hans blik.
“Det er bare… en anderledes oplevelse,” indrømmede jeg.
“Det er dét, der gør, at du får den bedste smoking, du nogensinde kommer til at eje. Du vil blive beundret - stol på processen,” sagde han og rettede sig op.
Jeg nikkede langsomt. Måske var det bare hans måde at arbejde på. Men en del af mig kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor han gjorde så meget ud af detaljerne.
Hugo rettede sig op og betragtede mig med et skarpt, vurderende blik. Han lod målebåndet glide sammen i sine hænder, mens han trådte et skridt tilbage og nikkede tilfreds. “Grunden til, at du skal være nøgen, er simpel,” begyndte han. “En smoking handler ikke kun om at se godt ud – den handler om balance. Kroppens proportioner, hvordan stoffet falder, og hvordan det bevæger sig, når du står, går og sidder. Prøv lige at dreje dig rundt, så jeg fornemmer din bevægelse.”
Jeg nikkede langsomt, stadig lidt utilpas ved situationen. Han fornemmede min tøven og fortsatte, denne gang med en mere afslappet tone: “Du ville blive overrasket over, hvor mange der bærer en smoking, der ikke sidder ordentligt, fordi deres skrædder eller herreekviperingshandler ikke tager hensyn til helhedsresultatet.” Han gjorde en gestus mod min krop. “Og du…” Han tøvede et øjeblik, som om han overvejede, hvordan han bedst skulle formulere sig.
“Du er ret jo ret flot udstyret, hvis jeg må være så fri,” sagde han med en rolig, næsten en professionel konstatering. Jeg mærkede straks varmen stige i mine kinder og kiggede væk, men Hugo lod sig ikke mærke med min reaktion. “Det er en faktor, vi skal tage højde for. Et par bukser, der strammer de forkerte steder, kan hurtigt ødelægge både komforten og æstetikken. Og i dit tilfælde… ja, du ved helt sikkert hvad jeg mener – det er jo ikke altid rart.”
Han trådte tættere på og lod målebåndet falde til hoftehøjde, hvor han begyndte at tage endnu en række meget præcise målinger. “Vi skal sørge for, at der er plads nok uden at gå på kompromis med det slanke snit. Det kræver lidt finesse.”
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Han talte med en næsten klinisk præcision, men det gjorde mig stadig ukomfortabel. “Er det… er det normalt, at du gør alt det her?” spurgte jeg til sidst, mere for at aflede mit eget fokus end noget andet.
“Absolut, det er jo også det man betaler for” sagde han og rettede sig op igen. “Selvfølgelig er ikke alle kunder så… udfordrende som dig.” Han smilede svagt, denne gang med en lille gnist af humor, som om han forsøgte at lette stemningen. “Men det er netop det, der gør mit arbejde spændende. En god skrædder skaber ikke bare tøj – han skaber en forlængelse af personen, der bærer det.”
Jeg prøvede at tage hans ord til mig, selvom jeg stadig følte mig lidt blottet. Han virkede dog oprigtigt professionel, og noget i hans måde at tale på begyndte at få mig til at slappe lidt mere af. Måske var det virkelig bare en del af processen.
“Færdig,” sagde han endelig og lod målebåndet falde omkring halsen. “Nu har jeg alt, hvad jeg skal bruge.” Han trådte tilbage og betragtede mig igen. “Det bliver en udfordring at få alt til at sidde perfekt – men det kan jeg lide. Jeg garanterer dig, at du aldrig har følt dig så godt tilpas i et stykke tøj før.”
Jeg trak vejret dybt og trådte ned fra podiet. Der var stadig en del af mig, der følte sig utilpas, men en anden del – en voksende nysgerrighed – begyndte at forstå, hvorfor så mange havde skrevet så rosende anmeldelser om Hugo.
Hugo forsvandt ud af rummet et øjeblik, og jeg stod tilbage på podiet, stadig nøgen og en smule usikker på, hvad der nu skulle ske. Da han kom tilbage, havde han et par mørke bukser og et stykke tøj, der lignede et par underbukser i hånden. “Her,” sagde han og rakte mig begge dele. “Prøv dem på. Underbukserne er lavet af et specielt strækbart materiale, og bukserne er en prøve på, hvordan det endelige design kan føles.”
Jeg tog underbukserne først. De var utroligt bløde og sad helt tæt uden at være ubehagelige. Faktisk føltes de næsten som en del af min egen hud, og nærmest som om man ikke havde noget på. Bukserne gled jeg i bagefter, og selvom det var en prøveversion, sad de allerede bedre, end noget jeg før havde ejet. Stoffet faldt tungt og elegant omkring mine ben.
Hugo betragtede mig, mens jeg stillede mig tilbage på podiet. “Se nu her,” sagde han og lod sine hænder glide over stoffet langs hofterne for at rette det til. “Du bemærker nok, hvordan bukserne følger kroppen uden at stramme for meget. Men lad mig forklare, hvorfor det er vigtigt at tage højde for… alle situationer.”
Jeg så på ham, lettere forvirret, indtil han fortsatte. “Vi mænd har jo en tendens til… skal vi sige… at blive opstemte, når vi mindst venter det. En smoking skal ikke kun sidde perfekt, når du står stille – den skal også kunne håndtere de uventede øjeblikke.”
Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt nervøst. “Jo, det kender jeg alt til,” indrømmede jeg. “Det kan være ret ubehageligt. Især hvis man forsøger at rette på ’den’ midt under en middag.”
Hugo nikkede med et vidende smil. “Netop, jeg ved det. De fleste bukser er ikke designet til det, hvilket resulterer i stramninger, folder, eller at du konstant er nødt til at justere. Det ødelægger hele illusionen af elegance.” Han trådte et skridt tilbage og betragtede mig nøje. “Prøv at sætte dig ned.”
Jeg gjorde, som han sagde, og kunne straks mærke forskellen. Bukserne fulgte mine bevægelser uden at føles stramme, selv når jeg satte mig. Stoffet gav sig lige nok til, at det ikke blev ubehageligt.
“Føles det anderledes?” spurgte han, mens han gik rundt om mig.
“Ja,” indrømmede jeg. “Meget.”
“Og hvad hvis du… lad os sige, at der opstod en uventet situation?” Hugo løftede et øjenbryn, mens han kiggede meningsfuldt på mig.
Jeg kunne mærke blodet stige, og ikke kun op i mit ansigt, men jeg vidste, hvad han mente. “Jeg går ud fra, at bukserne også kan håndtere det?” spurgte jeg med et skævt smil.
Han nikkede tilfreds. “Præcis. De er skåret og syet på en måde, der giver plads uden at miste formen. Intet skal distrahere dig – eller andre – fra helhedsindtrykket.”
Jeg rejste mig op igen og rettede på bukserne, selvom det egentlig ikke var nødvendigt. “Du har virkelig tænkt på alt,” sagde jeg og kunne ikke lade være med at være imponeret.
“Det er mit job,” svarede Hugo med et lille smil. “Og nu har du fået en forsmag på, hvorfor din smoking bliver noget helt særligt.”
Hugo gik hurtigt videre til næste del. “En smoking er aldrig fuldendt uden en perfekt skjorte,” sagde han, mens han greb sit målebånd igen. “Lad os tage målene til den nu, mens din holdning stadig er naturlig.”
Jeg stod igen helt nøgen på podiet, og selvom jeg begyndte at vænne mig til situationen, var jeg langt fra afslappet. Hugo kom tættere på og begyndte at tage mål langs skuldrene, over brystet og ned langs ryggen. Hans hænder arbejdede hurtigt og præcist, men jeg kunne ikke undgå at bemærke, hvordan de lejlighedsvis rørte min hud – måske lidt mere end nødvendigt. Jeg prøvede at fokusere på spejlbilledet foran mig, men min opmærksomhed blev konstant trukket tilbage til hans bevægelser.
Da han bevægede sig ned langs min torso for at måle omkring min mave og hofte, kom han så tæt på, at jeg kunne mærke hans ånde mod min hud. Jeg sank en klump og forsøgte at holde mit fokus. Så gled hans hænder længere ned, omkring hofterne og indersiden af lårene, mens han justerede målebåndet, og nu kom helt op under mine nosser.
Jeg mærkede varmen stige i min krop, og til min store irritation begyndte jeg at reagere – præcis som jeg havde håbet at undgå. Først forsøgte jeg at ignorere det, men da jeg kunne mærke, hvordan jeg begyndte at vokse i takt med hans bevægelser, blev det umuligt at skjule.
Hugo stoppede et øjeblik og betragtede mig med et skarpt blik. “Det er helt naturligt,” sagde han roligt, som om han havde forudset det. “Du behøver ikke at være flov. Det her sker for de fleste mænd, når de er i en så… lad os sige intim situation.”
Jeg forsøgte at svare, men ordene sad fast i halsen. Jeg kunne mærke, hvordan blodet brusede i mit ansigt, og jeg kiggede væk. “Det er ikke noget, der…” begyndte jeg, men han afbrød mig med et lille smil.
“Som jeg nævnte tidligere, skal en smoking kunne håndtere enhver situation,” sagde han og rettede sig op. “Og det gælder også dette. Du vil blive overrasket over, hvor mange mænd der oplever det samme – især under de lange aftener til gallaer eller vigtige middage.”
Jeg kunne ikke lade være med at grine nervøst og kiggede mod gulvet. “Jeg… ved ikke, hvad jeg skal sige.”
“Der er ikke noget, du skal sige,” svarede Hugo. “Bare stå stille, så jeg kan afslutte måltagningen.”
Han fortsatte, men jeg kunne mærke, hvordan hans hænder blev længere på min hud, især når de nærmede sig områder, jeg normalt ville holde private. Det var ikke ubehageligt, snarere tværtimod, men det gjorde det kun sværere at skjule min krops reaktion. Da han tog de sidste målinger omkring min hofte og lyske, lod han blikket glide kort ned.
“Det er i orden,” sagde han med en tone, der var en blanding af professionalisme og noget andet, jeg ikke helt kunne placere. “Vi får det til at fungere.”
Jeg trak vejret dybt, prøvede at slappe af og stole på, at han vidste, hvad han lavede – selvom jeg havde svært ved at ignorere, hvor udsat jeg følte mig.
Hugo stod atter foran mig med målebåndet hængende løst om halsen og et blik, der var lige dele professionelt og vurderende. Jeg kunne mærke, at han havde lagt mærke til min krops reaktion, og han tøvede et øjeblik, før han talte.
“Nu skal jeg forklare noget, som måske vil lyde lidt usædvanligt,” sagde han med en rolig stemme, der næsten fik situationen til at føles normal. “Når jeg designer bukser, især for mænd med din kropsbygning og… udstyr, er det vigtigt, at jeg tager højde for alle dimensioner. Det betyder også, at jeg skal vide, hvordan stoffet skal tilpasses, hvis du skulle blive… fuldt oprejst.”
Jeg stirrede på ham, målløs og stadig rød i hovedet. “Er det virkelig nødvendigt?” spurgte jeg, min stemme mere nervøs, end jeg havde ønsket.
Han nikkede med samme professionelle alvor. “Det er det, hvis bukserne skal sidde perfekt i alle situationer. Og det er præcis derfor, mine kunder vælger mig. Jeg tager højde for ting, som andre skræddere ignorerer.”
Jeg stod stiv som en statue, uden at vide, hvad jeg skulle sige. Han lod blikket glide over mig igen og fortsatte med en forsigtig, men bestemt tone: “Hvis du er okay med det, vil det fremme processen, hvis jeg kan hjælpe lidt. Det kan være svært at opnå den rette tilstand på kommando, og jeg har erfaring med at gøre det så hurtigt og behageligt som muligt.”
Hans ord hang i luften, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Situationen var allerede langt mere grænseoverskridende, end jeg havde forestillet mig, men han virkede så rolig og selvsikker, som om det var en helt almindelig del af hans arbejde.
“Jeg… ved ikke,” begyndte jeg, men han afbrød mig blidt.
“Der er ingen forpligtelse,” sagde han med et lille smil. “Men det vil give mig mulighed for at sikre, at dine bukser bliver perfekte, uanset hvilken situation du befinder dig i.”
Jeg trak vejret dybt og prøvede at finde ud af, hvordan jeg følte omkring det. Hans stemme var rolig, hans blik professionelt, og selvom situationen var yderst uvant, var der en del af mig, der begyndte at stole på, at han vidste, hvad han lavede.
“Okay,” sagde jeg til sidst, næsten hviskende. “Hvis det er det bedste.”
Hugo nikkede anerkendende og tog et skridt tættere på. “Bare slap af. Det her handler kun om at få de rette mål.” Jeg kunne mærke mit hjerte banke, mens han langsomt lod sine hænder arbejde – forsigtigt og præcist, som om han målte en del af smokingen selv.
Hugo trådte et skridt tættere på og lod sine hænder glide ned til min pik. Hans berøringer var forsigtige og målrettede, som om han arbejdede med et særligt sart materiale. Jeg mærkede det bløde, men faste tryk fra hans hånd, da han tog om den. Hans fingre var varme og præcise, næsten som om de vidste præcis, hvad der skulle til.
Som forventet skete det uundgåelige. Jeg mærkede, hvordan min krop reagerede, og han holdt stadig fast, roligt og selvsikkert, mens jeg voksede i hans hånd. Det var en underlig fornemmelse – på én gang grænseoverskridende men på den anden side uventet behagelig. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, hvor professionel han virkede, selv i denne situation, som de fleste ville finde ekstremt intim.
“Interessant,” mumlede han, mere til sig selv end til mig, mens han bevægede sin hånd langsomt og metodisk. “Jeg kan allerede mærke, at vi skal tilpasse bukserne en del her. Du har en udfordring, der kræver ekstra finesse.”
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Ordene sad fast i halsen, og jeg kunne kun stå stille og lade ham fortsætte. Hans hånd bevægede sig i forskellige retninger, som om han vurderede længde, omkreds og form. Selvom det føltes yderst uvant, måtte jeg indrømme, at der også var en vis komfort i hans bløde, næsten terapeutiske bevægelser.
“Det her hjælper mig med at forstå, hvordan stoffet skal tilpasses, når der er fuld aktivitet i de nedre regioner,” forklarede han roligt. “Det sidste, vi vil, er, at bukserne strammer eller skaber ubehag, hvis noget som dette sker under en vigtig aften.”
Jeg trak vejret dybt og prøvede at samle mine tanker, men min krop reagerede mere, end jeg ønskede. Hans hænder arbejdede stadig, og jeg kunne mærke en blanding af nervøsitet og nydelse sprede sig i mig. Situationen føltes surrealistisk, næsten som noget, der ikke kunne ske i virkeligheden.
“Du klarer det super fint,” sagde han med en beroligende stemme, som om han kunne mærke min indre konflikt. “Vi er næsten færdige. Bare et øjeblik mere.”
Jeg kunne mærke Hugos hænder skifte fokus, da han pludselig greb fat om mine nosser. Grebet var præcist og undersøgende, som om han vurderede deres vægt og størrelse. Jeg stivnede af overraskelse, da han lod fingrene glide forsigtigt rundt, og jeg kunne ikke undgå at mærke, hvor sensitivt alt føltes.
“Jeg bemærker, at du også her er lidt… ud over det sædvanlige,” sagde han med sin stadig rolige, professionelle tone. “De fylder tydeligvis en hel del, og det skal vi også tage højde for. For meget pres her kan hurtigt føre til ubehag, men det kan du sikkert nikke genkendende til.”
Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller grave mig ned. Situationen var allerede langt mere intim, end jeg nogensinde havde forestillet mig, men før jeg kunne reagere, mærkede jeg en velkendt spænding bygge sig op i mig. Hugos hænder arbejdede stadig, og hans bevægelser, sammen med den allerede opstemthed, der var opbygget, sendte mig ud over kanten.
Før jeg kunne stoppe mig selv, kom jeg. Kraftigt. Jeg kunne mærke, hvordan varmen og lettelsen skyllede gennem mig, mens jeg i chok så, hvordan jeg sprøjtede direkte ud mod Hugo. En stråle ramte hans ansigt, og jeg kunne se, hvordan det gled ned over hans kind og næse, inden det landede på hans hage.
Jeg stivnede fuldstændigt, og en bølge af flovhed skyllede over mig. “Jeg… det må du undskylde!” stammede jeg og løftede hænderne i en refleksiv gestus, som om jeg kunne tage det hele tilbage.
Men Hugo tog det overraskende roligt. Han blinkede et par gange, tog et stykke stof fra sin arbejdsstation og tørrede ansigtet af med en rolig, metodisk bevægelse. “Ingen grund til undskyldning,” sagde han med et lille smil. “Det her er faktisk også en del af processen.”
“Processen?” gentog jeg forvirret, stadig overvældet af situationen og den efterfølgende frihedsfølelse, der altid fulgte med udløsning. ”Plejer du at blive sprøjtet til med sperm fra dine mandlige kunder?”
Han smilede, nikkede og holdt stoffet op mod lyset, mens han betragtede det nøje. “Sperm er ikke bare sperm. Det har en specifik tekstur, en vis konsistens, der kan påvirke, hvordan stoffet reagerer. Det kan trænge ind, efterlade pletter, eller glide af, afhængigt af stoffets vævning. Når jeg designer tøj, især til specielle lejligheder, er det vigtigt, at materialet kan håndtere alt – også det uventede.”
Jeg stirrede på ham, stadig målløs over hans pragmatiske tilgang. “Det… det er seriøst?” spurgte jeg, min stemme næsten hviskende.
“Absolut,” svarede han og tørrede den sidste rest væk fra sit ansigt. “Jeg ved, det lyder usædvanligt, men det er den slags detaljer, der adskiller mine designs fra andre. Intet bliver overladt til tilfældighederne. Og hvordan ville du have det, hvis sådan en plet pludselig trængte igennem dine bukser og blev synlige for andre?”
Jeg trak vejret dybt og prøvede at samle mig, mens han fortsatte sit arbejde som om intet var hændt. Situationen var uden tvivl den mest bizarre, jeg nogensinde havde været i – men også på en eller anden måde fascinerende.
Da Hugo havde noteret de sidste detaljer og ryddet op omkring sig, rettede han sig op og sendte mig et roligt smil. “Sådan,” sagde han. “Vi er færdige for i dag. Jeg har alt, hvad jeg skal bruge, og din smoking vil være klar til prøvning om tre uger.”
Jeg nikkede, stadig lidt ved siden af mig selv efter dagens hændelser. Situationen havde været langt mere intim, end jeg havde forestillet mig, og jeg kunne mærke en blanding af lettelse og en uforklarlig spænding, da jeg tog mit tøj på igen. Hugos professionalisme havde holdt mig fra at føle mig helt utilpas, men tankerne om, hvad der var sket, kørte stadig rundt i mit hoved.
“Når du kommer igen, vil alt være skræddersyet til perfektion,” fortsatte Hugo, mens han noterede noget på en blok. “Jeg glæder mig til at se din reaktion, når du prøver den for første gang. En smoking skal ikke bare sidde godt – den skal være en del af dig.”
“Det… ser jeg frem til,” svarede jeg, selvom jeg ikke helt vidste, om det var sandt. Sandheden var, at jeg allerede kunne mærke, hvordan tankerne om mit besøg begyndte at påvirke mig. Jeg kunne blive lettere opstemt bare ved at tænke på Hugos hænder, hans stemme og den særegne måde, han håndterede alt på – så roligt, men alligevel med en intensitet, der ikke var til at ignorere.
Da jeg gik ud af butikken, var mine følelser blandede. På den ene side glædede jeg mig til at se resultatet af hans arbejde, men på den anden side vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente af næste besøg. Ville det blive lige så grænseoverskridende? Ville han tage processen til et nyt niveau?
I løbet af de følgende dage fandt jeg mig selv tænke tilbage på besøget oftere, end jeg havde forventet. Billeder af hans hænder, hans blik og hans rolige stemme dukkede op i mit hoved, og hver gang mærkede jeg den samme underlige opstemthed, som jeg havde følt i butikken. Jeg vidste ikke, om jeg frygtede eller glædede mig til næste gang – måske en blanding af begge dele.
Da jeg endelig modtog en påmindelse om min aftale tre uger senere, føltes det som en uvirkelig situation. Jeg stod foran spejlet og rettede på mit nyklippede hår, det trimmede skæg, og blev tilfreds med at jeg også havde ordnet mig selv forneden – blot hvis der igen blev fokus på den del af min krop. Kunne jeg lade være med at reagere på samme måde som sidst? Eller var det netop dét, der gjorde oplevelsen så unik?
På vej tilbage til butikken mærkede jeg spændingen bygge sig op. Hvad mon Hugo havde planlagt til dette besøg?
Hugo tog varmt imod mig, et hurtigt ’french kiss’, da jeg trådte ind i butikken for mit andet besøg. Hans brede franske smil og afslappede væsen fik mig atter til at føle mig velkommen, selvom jeg vidste, hvad der ventede.
“Velkommen tilbage,” sagde han, mens han gestikulerede mod prøverummet. “Jeg har glædet mig til at vise dig, hvad vi har arbejdet på.”
Som sidst bad han mig smide alt tøjet. Denne gang tøvede jeg ikke. Det føltes på en mærkelig måde mere naturligt – måske fordi jeg nu kendte hans måde at arbejde på, eller måske fordi jeg ikke længere kunne ignorere den underliggende spænding, der fulgte med situationen.
Da jeg igen stod nøgen foran ham, betragtede han mig indgående, som om han så mig for første gang. Hans blik var både undersøgende og vurderende, og jeg kunne mærke, hvordan det sendte varme bølger gennem min krop.
“Du har virkelig en imponerende fysik,” sagde han efter et øjebliks stilhed. Hans stemme var rolig, men komplimentet fik alligevel mit hjerte til at slå lidt hurtigere. “Og din… pik… ja, den er stadig noget særligt. Jeg blev helt i tvivl om jeg havde målt forkert, men det havde jeg åbenbart ikke.”
Jeg nåede ikke at svare, før han lod sin hånd glide fra min hals og ned over mit bryst. Bevægelsen var langsom og kontrolleret, som om han tog sig tid til at mærke og vurdere hver eneste detalje. Da hans hånd nåede ned til mit underliv, kunne jeg mærke, hvordan min krop straks reagerede.
Hugo stoppede op og kiggede på mig med et lille smil, mens han lod hånden hvile der et øjeblik. “Er det normalt, at du reagerer så hurtigt overfor mænd?” spurgte han direkte, hans tone nysgerrig, men ikke dømmende.
Jeg tøvede lidt, før jeg svarede. “Både og,” sagde jeg ærligt. “Jeg kan godt tændes af flotte mand – og især af franskmænd, men det afhænger af situationen.”
Hans blinkede til mig med de mørke øjne, og nikkede langsomt. “Nåh, så kan jeg bedre forstå det” sagde han blot, som om mit svar ikke overraskede ham. Han lod sin hånd give et let tryk, som om han vurderede min reaktion, før han trak den væk.
“Det er godt at vide,” tilføjede han, mens han tog målebåndet frem. “For det betyder, at vi kan tilpasse denne smoking, så den netop passer til dig, der er komfortabel med sin krop og sine reaktioner – uanset selskabet.”
Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller føle mig flov, men hans ord ramte noget i mig. Situationen var ikke længere så grænseoverskridende, og der var også noget frigørende over Hugos tilgang – hans naturlige evne til at gøre selv det mest intime til en naturlig del af hans arbejde.
Han begyndte igen at tage mål, denne gang med en endnu større præcision, mens han småsnakkede om detaljer ved stoffet og designet. Men jeg kunne ikke ignorere den elektricitet, der lå i luften – eller hvordan mine tanker allerede begyndte at fantasere.
Jeg trak langsomt smokingen på, første de skræddersyede underbukser, derefter skjorten og til sidst jakken. Følelsen var helt anderledes end noget, jeg havde prøvet før. Det var som om, tøjet ikke bare sad godt – det var som om det var støbt til min krop, hver eneste søm og linje føltes som om den var designet specielt til mig. Jeg kunne mærke, hvordan stoffet krammede mig, og det var næsten som om jeg var blevet forvandlet til noget, der var både nyt og alligevel velkendt.
Hugo var hurtig og præcis, da han lynede mine bukser. Jeg mærkede hans hænder glide over mig, hans berøringer var velkendte nu, men alligevel kunne jeg ikke undgå at føle en let rysten, da hans hænder gled langsomt op over stoffet. Jeg kunne mærke den samme intensitet i luften, som jeg havde følt sidste gang, men denne gang var der noget andet. Denne gang føltes det som om det hele var blevet forstærket af smokingen, og jeg kunne mærke en meget klarere reaktion i min krop.
Hugo rejste sig hurtigt og trådte et par skridt tilbage, som om han betragtede mig som en kunstgenstand. Jeg kunne mærke hans vurderende blik over mig. Jeg vidste, at han ikke kun betragtede smokingen – han betragtede mig som en helhed, vurderede, hvordan tøjet ikke bare så ud, men hvordan det føltes på mig, hvordan det fremhævede min krop og hele min personlighed.
Han nikkede langsomt. “Du ser fantastisk ud,” sagde han med en dyb tilfredshed i stemmen. “Det er næsten som om tøjet selv reagerer på dig. Det er virkelig skræddersyet til din krop.”
Jeg stod stille og betragtede mig selv i spejlet. Jeg havde aldrig følt mig så selvsikker, og samtidig så… intens. Denne smoking har givet mig en følelse af kontrol, men samtidig har den åbnet op for noget, der føltes meget mere frihedsfyldt.
Hugo fortsatte med at vurdere mig. “Men der er noget, vi måske skal justere,” sagde han pludselig og trådte nærmere. “Vi skal sikre os, at du har det fuldt komfortabelt, når du er i dette outfit. Vi kan ikke have, at noget føles stramt eller begrænsende, hvis du skal kunne bevæge dig frit.”
Jeg kunne mærke, hvordan hans nærvær igen fik min krop til at reagere – det var som om han havde en indflydelse på mig, der gik ud over det fysiske.
”Stil dig lige herop”, kom det fra Hugo, og han pegede på plateauet. Han kom hen til mig, og trak mig hen til sig – der var noget i luften, og jeg lod til at have accepteret det fuldt ud. Han kiggede op på mig, lynede bukserne ned og fiskede hurtigt min allerede stive pik ud – så let som ingenting, og selvom den er stor, så var det ikke noget problem.
Og så mærkede jeg den næste form for test – han tog mig i munden, og mærkede den skønne franske fyr og han skjulte evner på en helt ny og anderledes måde. Jeg havde nok tænkt, at han måske levede et liv, hvor denne form for ’test’ ikke var ny for ham. Han var i sit es, og det var jeg også. Han gav mig det bedste blowjob længe, og jeg nød hvert et sekund. Han kiggede løbende op på mit ansigt, og jeg smilede accepterende til ham.
Han måde at tage min pik på var ubeskrivelig, og jeg havde længtes efter en mand der netop gjorde det ved mig, helt uden jeg havde bedt om det. En mand der elskede min pik, som jeg kun kunne blive afhængig af. Men hvad mon han gemte på? Hvad havde han til mig? Det måtte jeg vente på – lidt endnu.
Jeg ankom til festen iført min nye, skræddersyede smoking, og da jeg så mig selv i spejlet, kunne jeg ikke lade være med at beundre, hvordan alt sad perfekt. Følelsen af at være tilpasset, både fysisk og mentalt, var noget, jeg aldrig havde oplevet før. Smokingen fremhævede min krop på en måde, der gav mig en selvsikkerhed, jeg ikke vidste, jeg havde. Gæsterne bemærkede straks min påklædning, og komplimenterne kom hurtigt – ikke bare for tøjet, men også for den måde, jeg bar det på.
Og mens festen var fantastisk, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Hugo, skrædderen, der havde skabt dette mesterværk. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville komme tilbage for at sige tak, og det blev til meget mere end blot et enkelt besøg. Jeg tog af sted en uge efter festen, og da jeg trådte ind i butikken, blev jeg mødt med den samme varme og professionelle attitude, som havde været der første gang.
“Du ser fantastisk ud,” sagde Hugo, som om han allerede vidste, hvad min ankomst betød. “Jeg har ventet på, at du ville komme tilbage og fortælle mig, hvordan du havde det.”
Jeg takkede ham, og vi talte længe om den perfekte tilpasning af smokingen og hvad, der havde gjort forskellen. Men samtalen gik hurtigt fra tøj til noget dybere. Vi talte om livet, om forhold, og det var som om, vi fandt en dybere forbindelse. Hugo var ikke bare min skrædder – han begyndte at blive en person, der forstod mig på et helt nyt niveau.
De følgende uger og måneder blev vores møder mere og mere hyppige. Det begyndte med små justeringer, som man ville forvente af en skrædder, men langsomt begyndte vi at tilbringe mere tid sammen, tale om mere personlige emner. Vores samtaler gik fra at være udelukkende professionelle til at være fyldt med en dybere intimitet. Det var klart, at vi havde udviklet en tættere forbindelse, og til sidst blev det til mere end bare møder om tøj.
Hvad der begyndte som et professionelt forhold, udviklede sig hurtigt til et fast, personligt forhold. Jeg vidste ikke præcist, hvornår det skete, men det føltes naturligt. Vi var der for hinanden på en måde, der gik langt ud over det, jeg havde forestillet mig. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan min rejse med denne smoking, som begyndte som en simpel skrædderopgave, havde ført mig til noget meget mere meningsfuldt.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980